Monthly Archives: July 2014

En seks ton tung russisk satellit kom i sidste uge ud af kontrol. Satellitten tager ikke længere imod de kommandoer, som Progress-kontrolcentret sender til den.

Ifølge meddelelser fra kontrolcentret og fra den russiske rumfartsorganisation, Roskosmos, forløb opsendelsen af Foton-M-satellitten ellers efter planen 19. juli, og ved de første kredsløb om Jorden var der heller ingen tegn på, at satellitten ville fejle.

Torsdag var det derimod umuligt for teknikere på Jorden at sende kommandoer til satellitten. Siden da har teknikerne arbejdet på at finde ud af, hvad der er galt – indtil videre uden held.

Ifølge de russiske rumorganisationer sender satellitten automatisk data til Jorden, som viser, at alle systemer er intakte. Den kan selv fortsætte i kredsløb rundt om Jorden ’i lang tid’, som Roscosmos formulerer det. Nyhedsbureaet Interfax refererer ifølge BBC en ekspert for, at det drejer sig om fire måneder.

Så længe var det slet ikke meningen, at satellitten skulle være i kredsløb. Den var planlagt til at være i kredsløb i to måneder og skulle derefter lande med faldskærm i det sydlige Rusland midt i september.

Den landing er nu i fare, og det samme er passagerne. De tæller blandt andet fem gekkoer, hvis sexliv til vævsudvikling i vægtløs tilstand forskerne vil teste.

Med om bord er desuden bananfluer, mikroorganismer og en række andre videnskabelige eksperimenter.

Rusland sendte senest en Foton-M-forskningssatellit i rummet i 2007, og det forløb efter planen. I 2001 var det imidlertid gået helt galt, da løfteraketten faldt til jorden og eksploderede. En soldat døde ved den lejlighed.

Fra august 2016 vil Crystal Cruises tilbyde en 32 dage lang rejse via Nordvestpassagen fra den amerikanske delstat Alaska til New York City. Det vækker bekymring for både person- og miljøsikkerheden hos flere eksperter, skriver Maritime Executive.

Luksus-krydstogtskibet Crystal Serenity får følge af et andet fartøj, som har yderligere sikkerheds- og miljøbeskyttelsesudstyr om bord. Trods følgeskib, en medbragt redningshelikoper og brugen af brændstof, der er mindre forurenende, end reglerne foreskriver, bekymrer udsigten til det arktiske krydstogt Dermot Loughnane, direktør for Tactical Marine Solutions i Canada.

»Der er ikke tvivl om, at de vil have en plan, men det, der gør dette krydstogt attraktivt, er, at det er på kanten af en grænse. Og det, der gør det attraktivt, kan også blive dets endeligt,« siger han til Maritime Executive.

Dermot Loughnane har erfaring med at navigere i det arktiske både til vands og til lands og har desuden haft forskellige stillinger hos diverse olie- og gasselskaber.

»Et stort krydstogtskib, som kommer til et lille samfund som Grise Fjord? De er bare ikke udstyret til det på nogen måde. Og endnu mindre, hvis noget går galt. Krydstogtselskabet har en helikopter, som de kan sende folk i land med, men hvor skal de tage hen, hvis de bliver evakueret til land? De kommer alle til at stå i folks dagligstue – bogstavelig talt. Der er helt sikkert ikke nok udstyr til at klare et forureningstilfælde eller nok eftersøgnings- og redningsudstyr i disse områder,« siger han og fortsætter:

»Det, der dog virkelig bekymrer mig, er, at hvis de får udsolgt, så kan du være sikker på, at andre selskaber vil stå i kø. Disse små samfund kan bruge turisme-dollars, men krydstogt-selskaberne kommer til at ville have faciliteter, og når pengene bliver ført til faciliteter til krydstogtskibe, kan det ske på bekostning af andre behov.«

Problemer med kort-nøjagtighed

Professor Ross Klein fra Memorial University, Newfoundland, Canada, siger, at Crystal Serenity ikke vil være det første krydstogtskib til at sejle via Nordvestpassagen eller ved den canadiske del af Arktis, men det er det største skib. Han peger på, at der i området historisk set har været problemer med nøjagtigheden af søkort.

Ross Klein understreger, at det naturligvis ikke er sikkert, der sker et uheld for Crystal Serenity, men at der er en risiko.

»Og hvis der sker et uheld, så vil adgangen til nødhjælpsudstyr være begrænset.«

Derudover er Roos Klein bekymret i forhold til skibets spildevandsudledning.

»Bliver det dumpet til havs, som det normalt er tilfældet? Hvad gør man med mængden af affald, når der er mere end tre uger mellem havne, der har faciliteter til at modtage affald? Derudover kan der være problemer med at bruge forbrændingsfaciliteter i området i forhold til miljøpåvirkningen,« siger han.

Sten Wärnfeldt er tidligere radarofficer i flåden og projektleder ved Radar Technology i Norge. Han peger blandt andet på, at Crystal Serenity ikke er klassificeret til at færdes i isfyldte farvande, og at skibet derfor vil være afhængigt af støtte til at holde ruten isfri.

»Jeg mener bogstavelig talt isfri. Vi må håbe på, at Crystal Cruises chartrer mere end et isbryderfartøj som støtte under passagen gennem Arktis – en kraftig isbryder og to eller flere isbryder-støttefartøjer. Dem får de behov for, hvis de skal sejle sikkert,« siger Wärnfeldt.

Folketingets Forsvarsudvalg har efter ønske fra Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, stillet en stribe spørgsmål til forsvarsminister Nicolai Wammen (S), som der nu er kommet svar på. Spørgsmålene drejer sig om Forsvarets Efterretningstjeneste og udenlandske efterretningstjenester og disses eventuelle overvågning i Danmark set i lyset af whistleblower Edward Snowdens afsløringer om den amerikanske efterretningstjeneste NSA.

Et af spørgsmålene (nr. 284) lyder:

Kan ministeren oplyse, om det vil være lovligt for Forsvarets Efterretningstjeneste at give den amerikanske efterretningstjeneste NSA eller andre af USA’s myndigheder adgang til at tappe oplysninger fra fiberkabler, der løber på, til eller fra dansk territorium, på betingelse af, at de amerikanske myndigheder ikke overvåger danske borgere ved hjælp af denne adgang til oplysningerne? I givet fald ønskes oplyst, med hvilken lovhjemmel det vil kunne tillades.

Svaret fra forsvarsministeren lyder:

Omfanget og indholdet af det samarbejde, som FE har med udenlandske samarbejdspartnere, er klassificerede oplysninger. Oplysninger af den omhandlede karakter giver regeringen, såfremt det måtte være aktuelt, alene til Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne, der af et meget bredt flertal i Folketinget er nedsat ved lov nr. 378 af 6. juli 1988, og som senest blev styrket ved lov nr. 632 af 12. juni 2013.

Som det fremgår af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste, har FE hjemmel til at samarbejde med udenlandske efterretningstjenester, herunder videregive oplysninger til udenlandske samarbejdspartnere.

Pernille Skipper er ikke tilfreds med svaret.

»Det kan ikke passe, at det skal være pakket ind i kringlede formuleringer, når det eneste, vi beder om, er en forklaring på, hvordan den danske lovgivning hænger sammen, og hvad FE må og ikke må,« siger hun.

Pernille Skipper opfatter svarene fra ministeriet som en bekræftelse på, at det er lovligt at give udenlandske efterretningstjenester adgang til at tappe fiberkabler i Danmark. Men hun føler sig ikke sikker på, hvad forsvarsministeren faktisk mener. Hverken i forhold til lovligheden af en sådan overvågning eller i forhold til Nicolai Wammens egen holdning til, hvilken form for overvågning der er acceptabel i Danmark.

For at få svar på disse spørgsmål vil hun nu indkalde ministeren i samråd.

»Vi er kommet til at diskutere, hvordan man skal forstå svaret fra FE eller fra forsvarsministeren. Hvad betyder det egentlig, når de siger, at der ikke foregår ulovlig overvågning. Og det fortolker man så på den ene eller den anden måde. Det er i virkeligheden en fuldstændig irrelevant diskussion,« siger hun og tilføjer:

»Det, der burde være diskussionen, er: Synes vi, det er i orden, hvis det foregår, eller synes vi ikke, det er i orden? Og det mangler Wammen altså at forholde sig til.«

En seks ton tung russisk satellit kom i sidste uge ud af kontrol. Satellitten tager ikke længere imod de kommandoer, som Progress-kontrolcentret sender til den.

Ifølge meddelelser fra kontrolcentret og fra den russiske rumfartsorganisation, Roskosmos, forløb opsendelsen af Foton-M-satellitten ellers efter planen 19. juli, og ved de første kredsløb om Jorden var der heller ingen tegn på, at satellitten ville fejle.

Torsdag var det derimod umuligt for teknikere på Jorden at sende kommandoer til satellitten. Siden da har teknikerne arbejdet på at finde ud af, hvad der er galt – indtil videre uden held.

Ifølge de russiske rumorganisationer sender satellitten automatisk data til Jorden, som viser, at alle systemer er intakte. Den kan selv fortsætte i kredsløb rundt om Jorden ’i lang tid’, som Roscosmos formulerer det. Nyhedsbureaet Interfax refererer ifølge BBC en ekspert for, at det drejer sig om fire måneder.

Så længe var det slet ikke meningen, at satellitten skulle være i kredsløb. Den var planlagt til at være i kredsløb i to måneder og skulle derefter lande med faldskærm i det sydlige Rusland midt i september.

Den landing er nu i fare, og det samme er passagerne. De tæller blandt andet fem gekkoer, hvis sexliv til vævsudvikling i vægtløs tilstand forskerne vil teste.

Med om bord er desuden bananfluer, mikroorganismer og en række andre videnskabelige eksperimenter.

Rusland sendte senest en Foton-M-forskningssatellit i rummet i 2007, og det forløb efter planen. I 2001 var det imidlertid gået helt galt, da løfteraketten faldt til jorden og eksploderede. En soldat døde ved den lejlighed.

Folketingets Forsvarsudvalg har efter ønske fra Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, stillet en stribe spørgsmål til forsvarsminister Nicolai Wammen (S), som der nu er kommet svar på. Spørgsmålene drejer sig om Forsvarets Efterretningstjeneste og udenlandske efterretningstjenester og disses eventuelle overvågning i Danmark set i lyset af whistleblower Edward Snowdens afsløringer om den amerikanske efterretningstjeneste NSA.

Et af spørgsmålene (nr. 284) lyder:

Kan ministeren oplyse, om det vil være lovligt for Forsvarets Efterretningstjeneste at give den amerikanske efterretningstjeneste NSA eller andre af USA’s myndigheder adgang til at tappe oplysninger fra fiberkabler, der løber på, til eller fra dansk territorium, på betingelse af, at de amerikanske myndigheder ikke overvåger danske borgere ved hjælp af denne adgang til oplysningerne? I givet fald ønskes oplyst, med hvilken lovhjemmel det vil kunne tillades.

Svaret fra forsvarsministeren lyder:

Omfanget og indholdet af det samarbejde, som FE har med udenlandske samarbejdspartnere, er klassificerede oplysninger. Oplysninger af den omhandlede karakter giver regeringen, såfremt det måtte være aktuelt, alene til Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne, der af et meget bredt flertal i Folketinget er nedsat ved lov nr. 378 af 6. juli 1988, og som senest blev styrket ved lov nr. 632 af 12. juni 2013.

Som det fremgår af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste, har FE hjemmel til at samarbejde med udenlandske efterretningstjenester, herunder videregive oplysninger til udenlandske samarbejdspartnere.

Pernille Skipper er ikke tilfreds med svaret.

»Det kan ikke passe, at det skal være pakket ind i kringlede formuleringer, når det eneste, vi beder om, er en forklaring på, hvordan den danske lovgivning hænger sammen, og hvad FE må og ikke må,« siger hun.

Pernille Skipper opfatter svarene fra ministeriet som en bekræftelse på, at det er lovligt at give udenlandske efterretningstjenester adgang til at tappe fiberkabler i Danmark. Men hun føler sig ikke sikker på, hvad forsvarsministeren faktisk mener. Hverken i forhold til lovligheden af en sådan overvågning eller i forhold til Nicolai Wammens egen holdning til, hvilken form for overvågning der er acceptabel i Danmark.

For at få svar på disse spørgsmål vil hun nu indkalde ministeren i samråd.

»Vi er kommet til at diskutere, hvordan man skal forstå svaret fra FE eller fra forsvarsministeren. Hvad betyder det egentlig, når de siger, at der ikke foregår ulovlig overvågning. Og det fortolker man så på den ene eller den anden måde. Det er i virkeligheden en fuldstændig irrelevant diskussion,« siger hun og tilføjer:

»Det, der burde være diskussionen, er: Synes vi, det er i orden, hvis det foregår, eller synes vi ikke, det er i orden? Og det mangler Wammen altså at forholde sig til.«

For hver 2.848 bloddonorer er der én med Hepatitis E-inficeret blod. Det viser et forskningsprojekt gennemført i det sydøstlige England, som er omtalt i lægetidskriftet The Lancet.

Forsøget blev gennemført i perioden oktober 2012 til september 2013 og påviste blandt andet, hvordan 18 af 43 personer, der modtog donorblod med levervirusset Hepatitis E, endte med at blive smittet af den. Det skriver DR Nyheder.

»Hepatitis E genotype 3 er udbredt blandt den engelske befolkning – også bloddonorer,« siger hovedforsker Richard Tedder, der estimerer, at mellem 80.000 og 100.000 personer i England har båret virussen i løbet af det år, undersøgelsen har varet.

Opdagelsen har ført til en diskussion af, hvorvidt bloddonerer og donorblod skal screenes for det såkaldte Hepatitis E genotype 3, der er årsag til Hepatitis E, før blodet kan komme i cirkulation.

Forskerne bag studiet mener, at risikoen er for lille til at screene, mens blandt andet professor i medicin Jean-Michel Pawlotsky, der er leder af et hepatitis-forskningscenter i Frankrig, opfordrer til systematisk screening af donorblod for Hepatitis E i de områder, hvor virussen har bredt sig.

Der findes ingen kur mod virussen, men de fleste ellers raske mennesker nøjes med symptomer som manglende appetit og feber uden medicinsk behandling, mens virussen kan være farlig for kræftpatienter, gravide og personer med nedsat immunforsvar.

Donorblod med Hepatitis E er også fundet i blandt andet Sverige og Tyskland.

For hver 2.848 bloddonorer er der én med Hepatitis E-inficeret blod. Det viser et forskningsprojekt gennemført i det sydøstlige England, som er omtalt i lægetidskriftet The Lancet.

Forsøget blev gennemført i perioden oktober 2012 til september 2013 og påviste blandt andet, hvordan 18 af 43 personer, der modtog donorblod med levervirusset Hepatitis E, endte med at blive smittet af den. Det skriver DR Nyheder.

»Hepatitis E genotype 3 er udbredt blandt den engelske befolkning – også bloddonorer,« siger hovedforsker Richard Tedder, der estimerer, at mellem 80.000 og 100.000 personer i England har båret virussen i løbet af det år, undersøgelsen har varet.

Opdagelsen har ført til en diskussion af, hvorvidt bloddonerer og donorblod skal screenes for det såkaldte Hepatitis E genotype 3, der er årsag til Hepatitis E, før blodet kan komme i cirkulation.

Forskerne bag studiet mener, at risikoen er for lille til at screene, mens blandt andet professor i medicin Jean-Michel Pawlotsky, der er leder af et hepatitis-forskningscenter i Frankrig, opfordrer til systematisk screening af donorblod for Hepatitis E i de områder, hvor virussen har bredt sig.

Der findes ingen kur mod virussen, men de fleste ellers raske mennesker nøjes med symptomer som manglende appetit og feber uden medicinsk behandling, mens virussen kan være farlig for kræftpatienter, gravide og personer med nedsat immunforsvar.

Donorblod med Hepatitis E er også fundet i blandt andet Sverige og Tyskland.

Vilde japanske sneaber, der bor i skovene omkring Fukushima by, 70 km fra det nu delvist nedsmeltede Fukushima Daichii-atomkraftværk, viser tegn på mulig radioaktiv bestråling fra værket, skriver Nature.

En gruppe japanske forskere målte blodforandringer og cæsium-niveauer hos 61 japanske sneaber (Macaca fuscata). Et år efter reaktornedsmeltningerne i 2011 havde aberne i skovene omkring Fukushima City et lavere antal røde og hvide blodceller end 31 af deres artsfæller, der bor på Shimokita-halvøen 400 kilometer mod nord.

Blodforandringerne kan være medvirkende til et svækket immunsystem hos aberne og kan i sidste ende betyde, at de bliver mere sårbare over for smitsomme sygdomme, vurderer Shin-ichi Hayama fra Nippon Veterinary and Life Science University i Tokyo og hans forskerkolleger, der står bag abestudiet.

Ud over et lavere antal blodceller har aberne også højere niveauer af cæsium, hvis miljøpåvirkning man endnu ikke kender tilbundsgående, men som blandt andet er mistænkt for at være kræftfremkaldende. Det er især yngre aber, der viser en sammenhæng mellem forhøjet cæsium-niveau og lavere antal blodceller. Netop den sammenhæng gør, at forskerne udelukker fejlernæring og sygdom som årsag til det lavere antal blodceller.

Abernes tegn på forhøjet strålingsniveau ligger ifølge Tim Mousseau, der er biolog ved University of South Carolina, i tråd med, hvad man så efter Tjernobyl-ulykken i 1986.

»Hæmoglobin-niveauet og mængden af røde blodceller svarer til, hvad vi så hos børn, der boede i nærheden af Tjernobyl,« siger Tim Mousseau, der ikke har været en del af forskningsstudiet.

Ifølge ham er det dog uvist, om de forhøjede niveauer hos aberne vil forblive høje eller måske vil falde. Til gengæld mener han, at resultaterne kan have relevans for mennesker, der lever i samme bestrålede omgivelser som aberne, men ikke udviser de samme tegn på forhøjet stråling. Forskellen kan skyldes, at aberne spiser frugt, svampe og insekter, der er stærkt modtagelige over for bestråling, mens mennesker i højere grad kan spise ubestrålede fødevarer fra supermarkedet, mener Mousseau.

Ud over tegn på bestråling hos aber er der også påvist signifikante ændringer hos sommerfugle og stærk påvirkning af fugle i området, skriver Livescience.

Vilde japanske sneaber, der bor i skovene omkring Fukushima by, 70 km fra det nu delvist nedsmeltede Fukushima Daichii-atomkraftværk, viser tegn på mulig radioaktiv bestråling fra værket, skriver Nature.

En gruppe japanske forskere målte blodforandringer og cæsium-niveauer hos 61 japanske sneaber (Macaca fuscata). Et år efter reaktornedsmeltningerne i 2011 havde aberne i skovene omkring Fukushima City et lavere antal røde og hvide blodceller end 31 af deres artsfæller, der bor på Shimokita-halvøen 400 kilometer mod nord.

Blodforandringerne kan være medvirkende til et svækket immunsystem hos aberne og kan i sidste ende betyde, at de bliver mere sårbare over for smitsomme sygdomme, vurderer Shin-ichi Hayama fra Nippon Veterinary and Life Science University i Tokyo og hans forskerkolleger, der står bag abestudiet.

Ud over et lavere antal blodceller har aberne også højere niveauer af cæsium, hvis miljøpåvirkning man endnu ikke kender tilbundsgående, men som blandt andet er mistænkt for at være kræftfremkaldende. Det er især yngre aber, der viser en sammenhæng mellem forhøjet cæsium-niveau og lavere antal blodceller. Netop den sammenhæng gør, at forskerne udelukker fejlernæring og sygdom som årsag til det lavere antal blodceller.

Abernes tegn på forhøjet strålingsniveau ligger ifølge Tim Mousseau, der er biolog ved University of South Carolina, i tråd med, hvad man så efter Tjernobyl-ulykken i 1986.

»Hæmoglobin-niveauet og mængden af røde blodceller svarer til, hvad vi så hos børn, der boede i nærheden af Tjernobyl,« siger Tim Mousseau, der ikke har været en del af forskningsstudiet.

Ifølge ham er det dog uvist, om de forhøjede niveauer hos aberne vil forblive høje eller måske vil falde. Til gengæld mener han, at resultaterne kan have relevans for mennesker, der lever i samme bestrålede omgivelser som aberne, men ikke udviser de samme tegn på forhøjet stråling. Forskellen kan skyldes, at aberne spiser frugt, svampe og insekter, der er stærkt modtagelige over for bestråling, mens mennesker i højere grad kan spise ubestrålede fødevarer fra supermarkedet, mener Mousseau.

Ud over tegn på bestråling hos aber er der også påvist signifikante ændringer hos sommerfugle og stærk påvirkning af fugle i området, skriver Livescience.

Briterne satser ligesom Danmark stort på at fyre med træpiller i stedet for kul i kraftværkerne, i briternes tilfælde for at opfylde EU’s krav om vedvarende energikilder. Men en ny rapport fra det britiske energi- og klimaministerium (DECC) viser, at det nogle gange kan spare mere CO2 at lade træerne blive stående i skoven.

Alligevel anses biomasse nemlig for at være CO2-neutral, da nyplantede træer i princippet vil absorbere den tilsvarende mængde kulstof, som de fældede, afbrændte træer vil udlede.

Se Ingeniørens fokus om Danmark, der skifter kul ud med træpiller

Det kommer dog helt an på, hvilken slags træ der bruges på kraftværkerne, viser den britiske rapport. Afbrænding af hele træstammer vil ifølge rapporten udlede lige så meget CO2 som kul, mens der vil være gode gevinster for klimaet ved at brænde affaldstræ.

Derfor lover den britiske regering nu at stramme reglerne for afbrænding af træ og indføre obligatoriske standarder. Miljøorganisationer glæder sig over regeringens reaktion og insisterer på, at de nye regler skal baseres på rapportens konklusioner.

Det er ikke første gang, rapporter med lignende resultater af biomasses CO2-neutralitet bliver præsenteret. Herhjemme udkom eksempelvis den grønne tænketank Concito sidste år med en undersøgelse, der også viste, at biomasse langtfra altid er en gevinst for klimaet.

Både energiindustrien og mange grønne organisationer har derfor efterspurgt fælles EU-kriterier, der kan sikre, at de træpiller, som udgør størstedelen af den importerede biomasse til de europæiske lande, nu også giver en CO2-neutral energiforsyning.

Men processen med at finde enighed om fælles kriterier i EU har trukket ud i årevis, og fået flere energiselskaber og nationale regeringer til at opsætte deres egne bæredygtighedskriterier.

Storbritanniens største energiselskab Drax lover udelukkende at importere træpiller fremstillet af affaldstræ. Det vil sige trætoppe, nedfaldne grene, flis og stammer, der er af for dårlig kvalitet til at sælge som tømmer.

Størstedelen af træpillerne kommer imidlertid fra USA, som også bliver storleverandør til Danmark fremover, når 60 procent af kul-brændslet på de danske elkraftværker efter planen skal erstattes af hovedsageligt træpiller i 2020.

En lang række forskere og miljøorganisationer har advaret om, at flere af de store amerikanske leverandører ikke lever op til de europæiske forventninger om, at træpillerne bliver lavet udelukkende af affaldstræ.

De mener nemlig at have beviser for, at også hele stammer og træer bliver fældet fra naturskove og solgt til særligt de europæiske lande, omdannet til træpiller og flis. Og det er netop den form for biomasse, som ifølge den britiske rapport kan være lige så skadeligt for klimaet, selv set i et perspektiv på op til 100 år, hvor nyplantede erstatningstræer ellers er anset for at have opvejet CO2-udledningen.

Storbritannien forventer, at op til 7,5 procent af hele deres energiforbrug i 2020 skal genereres fra biomasse.