Monthly Archives: July 2014

Mens nogle brancher har fået voldsomt meget mere værdi ud af hver eneste medarbejder siden krisen, er det gået den anden vej for andre områder. Det viser en analyse, som cheføkonom hos DI Klaus Rasmussen har gennemført med afsæt i tal fra Danmarks statistik.

Særligt hos maskinindustrien ser det ud til at gå forrygende, mens eksempelvis produktiviteten for råstofudvinding går den anden vej. Som forklaring på lige dette område skriver Klaus Rasmussen i analysen:

»Her steg produktiviteten kraftigt i perioden fra 1995 til 2007, i takt med at man fandt nogle givtige oliefelter. Nu er en del af disse oliefelter ved at løbe tør, hvorfor produktiviteten inden for råstofudvinding falder kraftigt i disse år.«

Han bemærker desuden til Ingeniøren, at det ikke kun er inden for produktion, men også inden for andre områder, eksempelvis rådgivning, at der er sket en vækst i produktivitet siden 2010. Produktivitet viser, hvor store værdier hver enkelt ansat skaber.

»Jeg tror, krisen har været en øjenåbner for mange. Og så har der selvfølgeligt også være meget fokus på produktivitet de senere år, og det har sikkert også fået nogen til at se på, om man ikke kunne gøre det lidt bedre,« siger han.

Klaus Rasmussen påpeger, at produktivitetsstigningen stadig er for lav, selvom nogle har løftet sig.

»Vi mangler at få resten med.«

Vækst i produktivitet før og efter krisen, pct.

Du kan sortere kolonnerne i tabellen ved at klikke øverst i dem.

Kilde: DI og Danmarks Statistik
Note: Offentlige erhverv og boliger er ikke medtaget

De kinesiske konkurrencemyndigheder aflagde mandag et uanmeldt besøg hos Microsofts kontorer i flere byer i Kina, skriver Reuters.

Microsoft bekræfter ifølge Reuters besøget, men har ikke kommenteret sagen yderligere. En unavngiven ansat hos selskabet oplyser dog, at der var tale om et besøg, der kunne gå forud for en undersøgelse af, hvorvidt Microsoft har misbrugt sin dominerende markedsposition inden for styresystemer på det kinesiske marked.

Det vil i så fald være en gentagelse af lignende monopolsager, som Microsoft har været igennem i både USA og EU. Microsoft sidder ifølge The Guardian på 95 procent af markedet for styresystemer i Kina. De kinesiske myndigheder har dog tidligere i år bremset salget af Windows 8 til statslige institutioner i Kina ud fra en begrundelse om sikkerhed.

Microsoft er ikke det eneste udenlandske selskab, som er blevet underkastet undersøgelser for misbrug af markedspositionen i Kina. Blandt andet er chipproducenten Qualcomm også i myndighedernes søgelys.

En lille tatovering på armen, som mobilen skal holdes hen over for at låse skærmen op på et øjeblik, lyder umiddelbart som en god idé. I hvert fald en praktisk idé, hvis man ikke gider taste flere cifre ind, hver gang man skal tjekke Twitter.

Det mener Motorola og VivaLnk, som sammen lancerer midlertidige NFC-tatoveringer, der kan lige netop det. Låse din Android-telefon op.

For 9,99 dollar vil man i en nær fremtid kunne købe ti tatoveringer med en lille NFC-chip i. Tatoveringerne minder lidt om de midlertidige tatoveringer, børn finder i tyggegummipakker, og kan placeres på din hud, hvor de kan holde i fem dage, lyder det fra producenterne.

Idéen holder dog ikke helt i praksis. En anmelder fra The Verge har testet de nye Android-tattoos, og det viser sig, at det hurtigt kan blive en dyr fornøjelse.

For de holder ikke i fem dage, skriver anmelderen, som måtte bruge tre på bare en uge. En kombination af sved forårsaget af sommervejret og det faktum, at anmelderen går i bad dagligt, gjorde nemlig, at tatoveringerne hurtigt blev slidt af.

I praksis viser oplåsningsmetoden sig heller ikke at være hurtigere. Skærmen skal nemlig tændes, før det virker, og derefter skal man føre mobilen hen til tatoveringen på den anden arm. Den proces tager længere tid end at taste fire cifre ind, lyder vurderingen fra anmelderen.

Dertil kommer, at mobilen skal indstilles til en ny NFC-chip, hver gang tatoveringen skal udskiftes. Og det kan jo blive ganske ofte, hvis man er blandt de typer, der går i bad på daglig basis.

Mozilla har nu bekræftet at Chris Beard bliver på posten som administrerende direktør i organisationen. Chris Beard blev oprindeligt indsat som midlertidig erstatning for den kontroveriselle Brendan Eich, skriver The Register.

»Chris har en god fornemmelse for, hvor Mozilla har været, og hvor vi er på vej hen,« udtaler Mozillas bestyrelsesforkvinde Mitchell Baker.

Hun lægger vægt på at Chris Beard har været inde over stort set alle områder i organisationen, siden han blev ansat i 2004, hvor Firefox 1.0 blev lanceret.

Han forlod dog jobbet i 2013 for en direktørstilling i en startup-virksomhed i Silicon Valley. Chris Beard har dog hele tiden haft forbindelse til Mozilla som rådgiver for bestyrelsen.

Og da den tidligere administrerende direktør Brendan Eich måtte gå fra posten efter et mindre boykot fra brugerne, trådte Chris Beard da også øjeblikkeligt ind på scenen som midlertidig erstatning.

Brendan Eich blev nemlig ramt af et pr-mareridt, efter det blev kendt, at han havde doneret penge for at stoppe homoægteskaber i Californien. Det førte til et mindre boykot og massiv kritik i medierne, og bestyrelsen valgte i sidste ende at skifte Brendan Eich ud efter bare to uger.

For mange statslige it-projekter er gennem tiden gået galt, og det fik i 2011 staten til selv at sætte foden ned og lancere en stribe tiltag, der skulle få projekterne ind på en bedre kurs.

I dag, tre år senere, er der stadig meget at lave om på, men også fremgang at spore, lyder det fra Morten Ellegaard, kontorchef i Ministeriernes projektkontor, der er et af resultaterne af den nye, strammere kurs.

»Vi er blevet hurtigere til at lukke de ’sorte svaner’ (projekter, som på grund af fejl tidligt i forløbet aldrig kan blive en succes, red.). Det er en af vores allervigtigste opgaver at få stoppet disse projekter, og vi er blevet bedre til at genkende symptomerne og hurtigere lukke de ’sorte svaner’,« fortæller han til Version2.

At lukke et projekt skal faktisk ses som en succes, især hvis det bliver gjort tidligt i forløbet, mener Morten Ellegaard.

»Det bliver altid fremstillet skidt, at man lukker et projekt. Men vi ser det som en succes, i forhold til at det var fortsat. Der vil altid ske fejl, når man har med udviklingsprojekter at gøre, og når et stort privat firma lukker et projekt, bliver det set som snarrådighed og handlekraft. Der vil vi gerne hen,« siger han.

Kontorchefen hiver to ark frem: Et med positive takter i statens it-projekter, og et med de fejl, der stadig skal rettes op på. Først gennemgår han de ti udfordringer, som hans projektkontor har udpeget.

»Det er utrolig svært at scope vores projekter i staten. Jo længere tid, det tager, jo sværere er det at gennemføre. Men der er ingen sammenhæng mellem, hvor mange penge det koster, og om det bliver en succes. Det er ret interessant, og det betyder, at vi bør dele projekterne op i mindre bidder. Der har vi en udfordring i staten i dag,« fortæller han.

Den typiske fejl er, at en styrelse eller et ministerium vil udskifte et gammelt it-system med noget mere moderne og ender med en total udskiftning af husets centrale it-systemer i et bigbang-projekt, der binder alt op på én samlet platform. Her er det bedre at køre mindre projekter, bid for bid.

Slingrende forretningsmodel er en ommer

Business casen og forretningsmodellen for et it-projekt i staten kan også give problemer.

»Der kan stadig være slinger i valsen, med en forretningsmodel, der ikke er gennemarbejdet, lige før anskaffelsen. Af og til konstaterer vi, at myndighederne er usikre på, præcis hvad man vil opnå med et projekt. Det dur ikke – det er en ommer,« siger Morten Ellegaard.

Gevinsterne, som et projekt skal munde ud i, og som er plottet ind i business casen, kan også fordampe, hvis organisationen ikke er god til at holde fast i det fokus, eller hvis man tror, at et nyt it-system i sig selv giver resultater.

»Det er ikke altid, at den kontorchef, der skal sikre at resultaterne bliver høstet, er blevet udpeget. Det skal være en person, som sidder ude i ’forretningen’, for det er forandringsprocessen og forankringen i organisationen, der giver gevinsterne, ikke selve it-systemet,« siger Morten Ellegaard.

Staten er heller ikke god nok til at arbejde på tværs med it-systemerne, så man for eksempel kan ’genbruge’ en implementering af et system i andre ministerier, hvis det én gang har været en succes.

»Der er for eksempel en håndfuld parallelle ESDH-systemer under udviklng i hele staten for tiden, og det er vores indtryk, at myndighederne ikke udveksler erfaringer i nævneværdig grad. Det begrænser staten i at lære af sine fejl, så det har vi stort fokus på. Samarbejde og genbrug handler ikke bare om open source, men også om at genbruge for eksempel en udbudsmodel eller en governancemodel,« siger kontorchefen.

Set med finansminister-øjne er det heller ikke optimalt, at der er mange kvalitetsløft-projekter i staten og færre effektiviseringsprojekter, der kan gøre arbejdet lettere og spare staten penge. Det giver for eksempel ikke lavere omkostninger at digitalisere en eksamen, som før skete med papir og blyant – typisk tværtimod.

Det gamle system kan være overlegent

Behovet for at skifte it-system skal også vurderes grundigt, for lidt overraskende er der faktisk ikke behov for at skifte til nyt. Nogle gange undervurderer man det nuværende system, der er finpudset gennem mange år, i forhold til et helt nyt.

»Mange siger ’vi har en brændende platform, vi bliver nødt til at skifte’. Men mange gamle systemer er virkelig effektive og lynhurtige at bruge. Måske er det baseret på at indtaste kommandoer, men når først medarbejderne kender systemet, er det meget effektivt. Så kan man godt bruge det fremover, så længe sikkerheden og support af teknologien er i orden,« siger Morten Ellegaard.

Det sidste problem for statens it-projekter, han vil pege på, er statens organisering i opdelte ministerier og en klar kommandovej gennem linjeledelse. Det harmonerer dårligt med et it-projekts organisering i en lille projektgruppe med tråde ud i hele organisationen.

»Vi er rigtig gode til at arbejde i linjeledelse, men sådan nogle projekter organiseres i en projekt- eller programorganisation. Det kræver mange gange, at ministerierne skal tilrettelægge deres arbejdsgange på en ny måde,« fortæller han.

Ikke værre end den private sektor

De positive tegn på bedre it-projekter i staten lyder overordnet, at der er sket et markant fald i budgetoverskridelser for it-projekter, som har været igennem den strammere kontrol, med blandt andet overvågning fra It-projektrådet. Indtil videre har der ikke været nogen ’sorte svaner’ blandt projekterne. De to mest kendte, lukkede it-projekter, Polsag og Proask, begyndte således begge deres problematiske liv før 2011, hvor det nye koncept blev indført.

Ifølge projektforsker Bent Flyvbjerg fra Oxford University er der ingen signifikant forskel på, hvor ofte det går galt med it-projekter i den offentlige sektor og hos private firmaer. Forskellen er, hvor hurtigt man får stoppet de fejlslagne projekter, og her er staten ikke altid hurtig nok.

»Jeg tror ikke, vi kan undgå fiaskoer. Men nu har vi i hvert fald opbygget et regime, hvor vi kan opdage dem tidligere, og som gør staten dygtigere til de store projekter,« siger Morten Ellegaard.

Det er også tydeligt at se, at de statslige it-projekter bliver kørt mere professionelt end tidligere, fordi alle skal bruge samme model, lyder vurderingen.

»Vi kan se en lidt bedre kvalitet i det materiale, vi får ind. Vi er nået til en modenhed, hvor vi taler om high-performance-ministerier, som vi kun har få anbefalinger til. De har tilsyneladende styr på projekterne i analysefasen – men det er ikke lig med, at alting vil lykkes,« siger Morten Ellegaard.

Det klassiske krav om reel opbakning fra topledelsen er også ved at slå igennem i staten.

»It-projektrådet stiller krav om at mødes med topledelsen bag de store projekter for at sikre, at projekterne er backet up fra toppen. Det er meget vigtigt for, om et projekt bliver en succes, og det betyder, at vi ser topledelserne i centraladministrationen involvere sig mere i it-projekterne og tage reelt ejerskab. Det duer ikke med en chef, som bare siger ’få det til at virke’,« siger Morten Ellegaard.

I takt med, at de forskellige dele af staten bliver bedre til at drive it-projekter, kan de også bruge denne modenhed til at køre projektet på nye måder.

»Vi ser en øget fokus på agil tilgang. Ofte er det ’tilstræbt’ agilt, men set med vores øjne er det udmærket med blandingsmodeller,« siger Morten Ellegaard.

Risikovurderingerne af statens it-projekter er også blevet bedre, og myndighederne er efterhånden også blevet meget interesserede i at få opgjort risikoen ved et projekt i kroner og øre.

Den økonomiske balance i projekterne er også blevet bedre, med mere fokus på, hvordan gevinsterne i et projekt skal realiseres, men disse vurderinger sker dog stadig primært med hjælp fra eksterne konsulenter.

Trods forbedringerne er der dog stadig mange ting, der kan komme i vejen på et stort it-projekt, pointerer Morten Ellegaard, for de fleste projekter handler om meget mere end selve it-systemet.

»Store projekter er bare vanskelige, ifølge Bent Flyvbjerg. Især dem der handler om at ændre forretningen, for så skal man måske samtidig skære forretningen til, leane noget og ændre på indholdet af det, man arbejder med.«

Den britiske energiminister Matthew Hancock har åbnet landets 14. udbudsrunde. Den gælder licenser til skifergasudvinding, som ellers ikke har været udbudt i seks år. Undersøgelser har estimeret, at der kan være mellem 23.000 og 56.000 milliarder kubikmeter gas at hente i den britiske undergrund. Det skriver BBC News.

For at kickstarte skifergasboringerne har den britiske regering annonceret en række lokkemidler, der skal få industri og befolkning til at tage skifergassen til sig, herunder skattefordele, udbetaling af 100.000 pund per boring, og at én procent af overskuddet skal deles med lokalbefolkningen.

Matthew Hancock fortæller til BBC, at selvom der nogle steder er lokal modstand imod udvindingen, er der bred opbakning i befolkningen til, at Storbritannien har brug for en sikker energiforsyning. Han kunne dog ikke på stående fod nævne et lokalområde, der bød skifergas velkommen.

Modstandere af skifergas er blandt andet bekymret for den miljøpåvirkning, der kan ske ved udvindingsmetoden kaldet hydraulisk frakturering, hvor den kemikalieholdige væske, der bliver sprøjtet ned i undergrunden for at frigøre gassen, kan forurene grundvandet.

Mange bryder sig heller ikke om synet af de mange små brønde, der må opstilles på et skifergasfelt. Derfor har den britiske regering i den nye udbudsrunde inkluderet ‘enestående smuk natur’ blandt de områder i det britiske landskab, som kræver særlig tilladelse.

Dermed er det ikke udelukket, at fredede nationalparker og smuk natur kan blive omdannet til gasfelter. Ansøgning om licens til disse områder, vil kun blive accepteret under exceptionelle omstændigheder og kun i offentlighedens interesse.

Omkring halvdelen af Storbritanniens areal er dermed i udbud til licenser. Ifølge BBC vil den første britiske skifergas bliver udvundet i starten af næste år. Der vil dog gå nogen tid, før produktionen kommer op i fuld skala.