Monthly Archives: July 2014

I begyndelsen af 2015 starter den enorme accelerator Large Hadron Collider (LHC) ved forskningscenteret Cern i Schweiz op igen, så jagten på nye fysikopdagelser kan fortsætte.

Omkring 2020 skal LHC have endnu en ordentlig overhaling. Faktisk er planen at tidoble antallet af kollisioner i acceleratoren, der så skifter navn til High Luminosity Large Hadron Collider (HL-LHC).

Det kræver imidlertid kraftigere magneter, der kan holde de større bundter af partikler på plads i acceleratoren, så ingeniørerne hos Cern er i fuld gang med at udvikle en ny generation af superledende elektromagneter med en styrke på mellem 11 og 13 tesla.

De stærke magnetfelter fremkommer, når strømme på tusinder af ampere sendes gennem spoler af superledende kabler, der skal fremstilles af en legering af niobium og tin (Nb3Sn).

Kablerne skal holdes på plads af afstandsstykker, der ikke må lede strøm. Og det er her, Teknologisk Institut kommer ind i billedet. Forskerne fra instituttets tribologicenter har arbejdet sammen med Nis Dam, der var ph.d.-studerende fra Aarhus Universitet, om at udvikle en elektrisk isolerende belægning, der forhåbentlig opfylder Cerns meget høje krav.

»De har prøvet andre typer af isolerende belægninger, men de falder af på grund af de termiske spændinger,« fortæller centerchef Lars Pleth Nielsen fra Teknologisk Institut.

Den største udfordring er nemlig, at belægningen til afstandsstykkerne både skal kunne tåle at blive opvarmet til 650 grader celsius og nedkølet til -271 grader celsius i et temperaturspænd på over 900 grader. Her ville de fleste belægninger krakelere, men Teknologisk Instituts nyudviklede aluminiumoxid-belægning kan måske klare ærterne.

»Vi ved ikke, om de holder. Men vi har selv testet belægningerne med standardmetoder, og vi har hældt flyvende kvælstof på, og det kunne de godt holde til,« siger Lars Pleth Nielsen.

Nu er forskellige testemner i hvert fald sendt til Cern, hvor de skal testes grundigt i det kommende halve års tid. Hvis teknikerne hos Cern vender tommelfingeren opad, skal Teknologisk Institut i gang med at producere afstandsstykker i fuld størrelse, så de kan blive klar til de nye magneter i fremtidens superaccelerator.

I offshore-branchens 500 store og små virksomheder er der vækst på programmet. Både historisk og i forventningerne til fremtiden.

Ifølge en kortlægning fra Region Syddanmark fra 2013 forventer branchen – som både omfatter virksomheder inden for olie/gas og virksomheder, der arbejder med vind- og bølgekraft – næsten en fordobling i antallet af beskæftigede frem mod 2020. I 2012 arbejdede der 27.000 personer i branchen, og i 2020 forventer man, at antallet er vokset til 50.000.

Virksomhederne, der udgør en broget skare af få store og mange mindre virksomheder, er især koncentreret omkring Esbjerg – hvor alene 250 af dem har til huse omkring Esbjerg Havn. Og det er også, her ,vi finder vidennetværket Off­shoreenergy.dk med 300 virksomheder, hvis formål er at samle og styrke sektoren omkring fremtidens udfordringer.

Direktør for netværkets olie-gas­division Johannes Kromann Bie er ikke i tvivl om, at olie-gas-aktiviteterne igen er oppe i samme gear som før finanskrisen – samtidig med at mange af de traditionelle underleverandører til oliebranchen begynder at kigge på de synergier, der er med offshore-vindkraftbranchen.

»Begge steder er der jo tale om stålkonstruktioner, der skal designes, fabrikeres, males, installeres og drives. Samtidig ved alle jo, at off­shore-vind skal bringes ned i pris, så der er virkelig muligheder for, at underleverandører i de to brancher kan være med til at finde synergier og nye innovative løsninger for begge forretningsområder,« siger han.

Tænk ud af boksen

Samme behov og potentiale for nye, anderledes løsninger ser Johannes Kromann Bie nemlig også komme på olie-gas-området, hvor små, marginale oliefelter presser økonomien:

»Jeg mener, at danske underleverandører sammen med videninstitutioner og myndigheder bør beslutte sig til at tænke ud af boksen og helt forfra – og udvikle et nyt koncept for en installation til marginale felter. Det kunne være en ‘Subsea Light’, altså en enkel og billig undervandsinstallation, der egner sig til de beskedne vanddybder, vi har i Nordsøen,« siger han og tilføjer, at vi netop i Danmark har tradition for den slags samarbejder og derfor vil kunne løfte opgaven.

Ifølge føromtalte kortlægning af branchen er det udvinding og industriel produktion, der beskæftiger flest personer i olie-gassektoren og industrivirksomheder i vind-bølgeafdelingen.

Fra ankre til pumper og viden

Virksomhederne leverer for eksempel borehoveder, rør og fittings, stålkonstruktioner, pumper og ventiler, robot og automatikudstyr, coating og overfladebehandlinger, undervandsdele som ankre, rørledninger og spoler samt procesudstyr.

Her finder vi for eksempel virksomheder som Emco Controls, Semco Maritime, VSB Stålmontage, SubCPartner, Promeco, Hydraflex, Welltec og Bladt Industries. Sidstnævnte producerer både stålfundamenter til vindmøller og platformsdele til olie-gas-sektoren. I øvrigt er halvdelen af de 500 virksomheder i offshore-branchen leverandør til begge sektorer.

Videnservice beskæftigede 21 pct. eller 2.500 personer ud af arbejdsstyrken i olie-gas-sektoren i 2012, hvor Rambøll Olie & Gas er den helt store spiller. De sidste 1.000 var beskæftiget inden for offshore-vind- og bølgekraft.

Det antal forventes at stige kraftigt frem til 2020 for begge sektorer; til over 4.000 for olie-gas og 2.500 for vind- og bølgekraft.

Konkrete eksempler på videnservice i vind-bølge-sektoren er meteorologiske forudsigelser, inspektion og vedligehold af møllevinger samt rådgivning omkring vindforhold og placering af vindmøllerne.

Samarbejde er vejen frem

Som nævnt består underleverandørskaren af cirka 25-30 større og mange mindre virksomheder. Og derfor er administrerende direktør for Offshoreenergy.dk Morten Basse ikke i tvivl om, at der skal ske en konsolidering blandt de mindre, men meget dygtige virksomheder:

»Små, danske virksomheder, som samlet set sidder på rigtig stor erfaring inden for netop offshore-vindkraft i hele værdikæden, er oppe mod store koncerner – især i udlandet. Så de er nødt til at gå sammen for at kunne begå sig,« siger han og forudser, at antallet af CVR-numre er reduceret betydeligt om fire-fem år.

Men han er også skarp på, at hvis branchen ikke hjar succes med at reducere omkostningerne ved off­shore-vindkraft markant frem mod 2020, så vil markedet forsvinde. Og det samme vil de virksomheder, der arbejder med offshore-vindkraft, og som tilsammen beskæftiger 11.000 personer.

Selskaber tager det fulde ansvar

Også blandt de i dansk sammenhæng større virksomheder mærker man presset for samarbejde.

Semco Maritime og Rambøll Olie & Gas har for nylig indgået en femårig rammekontrakt med Hess Danmark om levering af alt fra ingeniørydelser, indkøb, kvalitetssikring og offshore-bemanding – til det fulde projektansvar for nye bygge­projekter til olieselskabets platforme ved Syd Arne-feltet.

Selskaberne kalder selv aftalen banebrydende, fordi det er første gang, en sådan ordre er udbudt på dansk område, og første gang, at de to selskaber indgår så forpligtende en aftale med hinanden:

»Vi kan se, at der kommer flere og flere udbud i udlandet af meget store og komplekse opgaver, hvor udbyderen kræver, at byderen tager et stort ansvar. Det kan vi kun klare, hvis vi går sammen,« siger adm. direktør i Semco Maritime Steen Brødbæk.

Han er i øvrigt ikke tvivl om, at der vil være en olie-gas-sektor langt ind i fremtiden med de rigtige teknologiske løsninger og en målrettet satsning på at forøge indvindingsgraden, der i 2011 lå på 27 pct. Hvert procentpoint vil med en uændret oliepris øge produktionsværdien med over 50 milliarder kroner.

Brødbæk peger også på, at regeringen netop har annonceret, at man nu vil udarbejde en langsigtet olie- og gasstrategi for Nordsøen.

Bølgekraftvirksomheder indgår i Offshoreenergy.dk’s netværk på linje med vindkraften. Centret har for nyligt afholdt den første samlede event for hele forsyningskæden i bølgekraftsektoren. Her mødtes 70 opfindere, udviklere, producenter og underleverandører for at gøre status på det foreløbige arbejde med bølgekraft.

Storbritanniens svar på Digitaliseringsstyrelsen – Government Digital Services – har gennem de seneste par år fået revolutioneret måden, den britiske stat køber it ind på og kører it-projekter.

I stedet for alenlange kravspecifikationer, store udbud og it-projekter, der ender galt og koster millioner og milliarder, er briterne gået over til mindre bidder ad gangen, adgang for små leverandører, agile metoder – og ikke mindst masser af open source.

Og det valg har ikke noget med ideologi at gøre, forklarede Liam Maxwell, it-direktør for Governement Digital Services, da han besøgte Danmark.

»Alle nye løsninger bliver kodet i open source, og den primære grund er hastigheden. Så slipper du for at sidde og skulle håndtere licenser til databaser. Når hastighed er afgørende, som det er for os, så er vores erfaring, at open source er meget bedre,« sagde han til Version2.

Skiftet til open source var faktisk en afledt effekt af kampen for at få bedre konkurrence, blandt andet ved at prøve at undgå de klassiske, store udbud, som kun store virksomheder har råd til at byde på.

»Vi besluttede det for to år siden, for at forbedre konkurrencen på markedet, med lige vilkår for proprietær og open source-software. Efter at have gjort det i to år er resultatet, at det går meget stærkere og er meget nemmere med open source,« fortalte Liam Maxwell.

I stedet for at sende hele opgaven ud af huset til en ekstern leverandør, er den britiske stat gået over til i høj grad selv at udvikle den grundlæggende arkitektur og så tilføje funktionalitet hen ad vejen. De 350 statsansatte it-folk, der udgør rygraden i projekterne, kan så hive hjælp ind fra eksterne leverandører, når det giver mening og er nødvendigt.

»Vi har insourcet kontrollen. I gamle dage ville du gå til et it-selskab, som ville levere det hele, men som også fik hele kontrollen. Vi har haft nogle eksempler, hvor leverandøren har begået en række fejl – men i sidste ende er det staten som kunde, der står med hele risikoen for projektet. Det er meget frustrerende, så den model flytter vi os væk fra,« sagde Liam Maxwell.

Skal hurtigt kunne skifte retning

Konceptet er nu, at alt er agilt og hurtigt kan ændres af staten selv, hvis der opstår bedre ideer undervejs – uden at det kræver, at en tung kontrakt med leverandøren skal skrives om, og at hele opgaven måske skal i udbud igen.

»Vi designer alting med agile metoder, så vi kan lave ændringer og forbedringer undervejs. Vi begynder i det små og laver først et ’minimum viable product’ – så kan vi teste det med nogle brugere og finde ud af, hvad der skal laves om, så det bliver bedre, indtil vi får den service, der er brug for hos brugerne. Det kræver ikke en enorm udbudsproces. Du skal bare gå i gang og gøre det,« forklarede Liam Maxwell og sammenlignede miljøet blandt den britiske stats egne udviklere med en iværksættervirksomhed, når det kom til hastighed og fleksibilitet.

Og det er i den sammenhæng, at det er rigtig praktisk, at udviklerne kan finde for eksempel en open source-database at bygge produktet på, uden at skulle tænke på licenser, ligesom der dermed heller ikke er krav til leverandørerne om, at de også selv har købt for eksempel Oracle-licenser. At bruge open source-værktøjer er dog ikke et bastant krav, men op til projekterne selv.

»Jeg kommer aldrig til at sige, at alt skal laves i open source. Men for det vi arbejder med, har det vist sig at virke bedst, hvis du ønsker lige konkurrence,« sagde Liam Maxwell.

Et andet aspekt er økonomien på længere sigt, når et it-system eller en it-service er taget i brug og måske viser sig mere langtidsholdbar end ventet. Tidligere var der ikke fokus på driftsomkostninger og migrationsomkostninger i samme grad som i dag, fortalte it-direktøren.

»Når du ser på udgifter, skal du ikke bare se på, hvad det koster at købe, men også hvad det koster at drive, og hvad det koster at forlade. For en eller anden dag vil du skulle skifte videre til et nyt system. De gamle modeller så kun på, hvad noget kostede i indkøb,« sagde Liam Maxwell.