Monthly Archives: July 2014

Derfor er Samsungs nye SSD en mindre revolution




Seoul, Korea: Samsung har netop lanceret deres nyeste SSD, Pro 850, og det er den første harddisk, om benytter sig af Samsungs nyeste flash-teknologi, 3D V-NAND.

Flere af SSD-producenterne, herunder Samsung, har længe peget på, at selvom den nuværende stigende efterspørgsel på mindre og mindre teknologi i SSD’erne godt nok giver stadig mindre harddiske, så giver det samtidig større chance for fejl.

Dertil kommer, at lagringscellerne – de enkelte transistorer i SSD-disken – er blevet så små, at vi hastigt nærmer os den grænse for, hvor meget en SSD kan presses til at yde (specifikt write performance).

Det er det problem, som 3D V-NAND ifølge Samsung skal løse.

Tænk på et højhus
Problemet med at gøre lagringscellerne mindre og mindre, hvilket normalt giver mulighed for større hukommelse og bedre ydeevne, er at cellerne også ligger tættere og tættere på hinanden. Standard NAND – også kaldet planar NAND eller 2D NAND – har nået grænsen for, hvor meget mindre cellerne kan blive, da interferensen immellem de forskellige celler bliver for stor.

Tænk på et rækkehus. Hvis husene ligger tæt på hinanden, vil man uundgåeligt blive generet af sin nabo fra tid til anden – især hvis naboen har børn. Tættere rækkehuse: Flere møder mellem familier – Tættere celler: flere interaktioner, hvilket giver korruption i data.

Tidligere har producenterne kunnet klare dette problem ved at udvikle avanceret software, men selv softwaren er begyndt at slås med at kunne følge med.

I stedet kommer Samsung med 3D V-NAND, hvor V’et står for vertikal. I stedet for at bygge flere og mindre lagringsceller på ét niveau placerer Samsung flere rækker oven på hinanden med en radikalt anderledes teknologi til at forbinde de forskellige celler.

Se det som et højhus, hvor man har lejligheder i flere etager – celler i flere lag, som sammen med en anden arkitektur for transistorerne medfører, at ydeevnen stiger.


Langt højere ydeevne, hastighed og effektivitet
Ifølge Samsung vil deres 3D V-NAND disk give op til dobbelt så hurtig ydelse i forhold til tidligere SSD-diske med 2D NAND-teknologi samtidig med, at den skal bruge 20 procent mindre energi. 

De nye SSD-diske med flere lag har endnu ingen begrænsning på, hvor mange lag, der kan være, men denne generation af 3D V-NAND vil have 32 lag. Det betyder, at diskene kan komme i langt større størrelser, og serien af PRO 850 kommer også i blandt andet 512 gigabyte og 1 terabyte-versioner.

Både til datacentre og forbrugere
Samsung kommer med flere forskellige versioner af de nye diske, som både er rettet mod datacentre – i store harddiske med ekstrahurtig skrivehastighed – og en anden model til private forbrugere. 

På papiret ser de nye diske fra Samsung spændende ud. Diskene vil uden tvivl kunne gøre ældre computere unge igen. Men har du allerede en nyere SSD-disk i din private computer, skal du ikke nødvendigvis købe en ny med det samme, da forskellen højst sandsynlig ikke vil være til at mærke.

Fra en HDD til SSD er det en helt anden sag. Der kan det betyde forskellen mellem en brugbar og en ubrugelig computer. 

Inden længe vil du kunne læse en test af Samsungs nye SSD her på Computerworld.

Læs også: 

Ny teknologi giver større og hurtigere SSD-diske fra Samsung

Test: 512 gigabyte SSD-drev med speederen i bund



Posted in computer.

Gode jobsøgningsråd: Skriv en ansøgning, der får dig til jobsamtale




Du har lige skrevet den perfekte jobansøgning og læner dig nu tilbage i kontorstolen i sikker forvisning om, at det blot er et spørgsmål om tid, før du bliver indkaldt til en jobsamtale.

Men få uger senere modtager du mailen:

“Kære ansøger. Vi har nu afsluttet vores rekrutteringsproces, og vi må desværre meddele dig, at vi har fundet en anden kandidat.”
 
Hvordan kan det nu være, spørger du sikkert dig selv om.

Men måske bør du ikke stille spørgsmålet til dig selv, men til en som Lars Ole Kruse.

Han er teamleder hos den danske jobportal Jobindex, hvor han er ansvarlig for rekrutteringen af it-medarbejderne for en række virksomheder, der har valgt at outsource deres rekrutteringsproces til Jobindex.

Han læser sig ofte gennem bunker af ansøgninger, og de fleste af dem ender med et afslag

Derfor har vi spurgt ham, hvad du skal gøre, hvis du skal skrive en ansøgning, der skal munde ud i en samtale.  

1) Ansøgningen skal være motiveret
En god ansøgning er en motiveret ansøgning 

Det er det første råd, som Lars Ole Kruse kommer med, når vi spørger ham, hvad der kendetegner en god ansøgning. 

“Ansøgningen skal være fængende. Den skal give mig fornemmelsen af, at ansøgeren har sat sig ind i, hvad jobbet går ud på, og den skal få mig tænke, at her er en person, der både er motiveret og passer ind i virksomheden,” siger han. 

Derfor skal din ansøgning også være målrettet netop det job, som du søger. Ifølge Lars Ole Kruse vil du sjældent slippe godt afsted med at masseudsende en ansøgning. 

“Jeg er ikke glad for ansøgninger, hvor det er tydeligt, at den ikke er målrettet, men formodentligt er sendt ud til seks eller syv andre virksomheder. Den slags gennemskuer jeg med det samme,” siger han.

Hvis du vil sikre dig, at din ansøgning matcher netop den stilling, som du søger, bør du slavisk gennemgå jobopslaget og sørge for, at din ansøgning matcher alle de krav, som virksomheden opstiller. 

“Du bliver nødt til at plukke essensen ud af stillingsopslaget og i ansøgningen forholde dig til netop de krav, der stilles i opslaget,” siger han.

2) Du skal underbygge dine påstande
I en ansøgning skal du sælge dig selv, men du skal undgå at lukke alt for meget varm luft ud.

Lars Ole Kruse oplever, at mange ansøgere bruger masser af plads på at opridse, hvor gode og dygtige de er, men de underbygger sjældent deres påstande.

“Det er et helt generelt problem, at folk ikke sandsynliggør de påstande, som de kommer med i deres ansøgning. Det er den mest udbredte fejl, som jeg møder,” siger han.


Artiklen fortsætter på næste side…


Posted in computer.

Nu kommer supersikker, gratis og krypteret mail-tjeneste til dig





Illu: ProtonMail


Sikkerhed og overvågning af personlige oplysninger og data har fået kæmpe opmærksomhed i kølvandet på Wikileaks og ikke mindst Edward Snowdens NSA-afsløringer.

Nu har ProtonMail, der er baseret i alpe- og finanslandet Schweiz, udviklet det, der beskrives som en særdeles sikker mail-tjeneste.

Bag udviklingen af ProtonMail står tre forskere fra så prominente uddannelsesinstitutioner som Massachusetts Institute of Technology (MIT) og CERN.

Hjemmekryptering
Der er en stribe spændende privatlivstiltag i ProtonMail.

Eksempelvis kan tjenesten ikke læse din post og derved aldrig få mulighed for at udlevere indholdet til andre.

Mailen er krypteret, så snart den afsendes fra brugerens mailboks, og altså før den rammer tjenestens servere. Ligeledes følger krypteringsnøglen ikke med ud på serveren.

Der anvendes også en anden protokol-type end ved en traditionel digital postforsendelse for at undgå, at kommunikationen opsnappes.

ProtonMail bliver en netbaseret tjeneste, og der kræves således ingen software – ud over en browser – for at tilgå mails. Det betyder, at den fungerer på tværs af platforme.

Der er angiveligt ingen problemer i at modtage mails fra personer, der ikke anvender programmet, og så skulle det være muligt at sende krypterede mails til eksempelvis Gmail eller Outlook.

Tofaktor-sikkerhed
ProtonMail udmærker sig ved at kræve to passwords, før der er adgang til posten.

Det første password giver adgang til selve kontoen og de krypterede mails. Hvis du vil læse indholdet, skal du indtaste endnu et password for at ophæve krypteringen.

Glemmer du dine passwords, mister du også adgang til din post for evigt.

Tjenesten kommer i første omgang i en gratis- og en betalingsvariant, så det er muligt at anvende ProtonMail, uden at du skal finde muldvarpen frem fra baglommen.

Ønsker du at anvende betalingsløsningen, kan du faktisk betale med BitCoins eller kontanter for at opretholde anonymitet.



Illu: ProtonMail



Illu: ProtonMail


Bankhemmelighedernes holdeplads
Sidst, men ikke mindst, er serverne lokaliseret i Schweiz, der er kendt for at sætte privatlivet meget højt.

Landet har en solid persondatalov og en lang tradition for at holde på hemmeligheder – på godt og ondt.

Serverne står både uden for EU og amerikanernes rækkevidde i det lille land.

ProtonMail er i øjeblikket ved at indsamle de sidste opstartskroner via folkefinansieringen på Indiegogo.

Siden 17. juni er der blevet sat 272.000 dollar ind på kontoen, selv om målet kun var 100.000 dollar.

Indsamlingen afsluttes den 17. juli, og den enorme succes har fået folkene bag tjenesten til at sætte sig nye mål, hvis der opsamles nye beløb.

Det betyder i praksis, at hvis der indsamles 500.000 dollar, vil der komme en mobil app til både Android og iOS.

Kommer der 700.000 i kassen, udvikles en krypteret chat.

Hvis folkene holder, hvad de lover, er det godt nyt til sikring af privatlivets fred og desværre også en guldklump for it-kriminelle, der ikke ønsker at få afsløret lyssky kommunikation.

Forskerne præsenterer selv produktet i denne video.

Læs også:
Nu må krypteringens storhedstid komme

Ny afsløring: Danmark presset til dårligere krypteringspolitik



Posted in computer.

Apple udsender vigtige sikkerhedsopdateringer til din Mac og iPhone




It-selskabet Apple har haft travlt i lappe-værkstedet på det seneste, da selskabet for nyligt har udsendt en hel række sikkerhedsopdateringer til virksomhedens produkter.

Alt fra Safari-browseren over iPhones til Mac-maskinernes styresystemer får en tur i sikkerhedsmaskineriet.

Sikkerhedsselskabet CSIS Security skriver i en varslingsmail, at lapperne skal bruges til sårbarheder, der blandt andet potentielt kan bruges i klassiske drive-by-angreb.

“Det er særligt WebKit, som bliver rettet, og som bekendt er en del af browser-motoren,” skriver CSIS Security i sin sikkerhedsmail.

Rettelser til Apple TV
Foruden rettelserne til WebKit er der også sikkerhedsopdateringer til en skærmlås-omgåelse i iOS 7.1.2, som bruges i iPhone 4 og nyere modeller samt i femte generation af iPod Touch og iPad 2 og nyere versioner.

Derudover har Apple udsendt sikkerhedsopdateringer til Apple TV og OS X.

Du kan finde alle sikkerhedsrettelserne inde på Apples sikkerhedssite.

Læs også: 
Nu kan du få et drømmejob hos Apple – lær Siri at tale dansk

Nu kommer det: Apple klar til at sende millioner af iWatches på gaden



Posted in computer.

Her er Microsofts planer med ‘Windows 9′




Mens operativsystemet Windows 8 stadig kæmper for at vinde markedsandele, arbejder producentren Microsoft på livet løs på sit næste styresystem med kodenavnet ‘Threshold’.

Endnu er det usikkert, om systemet får det logiske navn Windows 9, men det skulle være ganske sikkert, at Windows-fabrikkens næste styresystem skulle komme om et lille års tid i foråret 2015.

Det skriver ZDNet.

Kigger på hardwaren
Efter bastard-systemet Windows 8, hvor man prøvede at appellere til både pc- og tabletbrugere i ét hug, skulle ‘Windows 9′ blive introduceret med en masse funktioner, der især sætter desktopbrugerne med mus og tastatur i højsædet.

Samtidig vil Microsoft ifølge ZDNet fortsætte Windows 8.1-linjen med at tilpasse sit styresystem til brugernes hardware, så det kan se ganske forskelligt ud på forskellige typer af maskiner.

Eksempelvis vil en stationær eller bærbar pc have desktoppen som sit omdrejningspunkt, mens en hybrid-computer som eksempelvis Microsofts egen Surface-maskine vil kunne skifte mellem Metro-stilen, kendt fra Windows 8, og den velkendte desktop-indstilling, hvis der er tilsluttet keyboard.

Og selv om Thresholds telefon/tablet-indstilling ikke vil have et traditionel desktop-miljø, vil de stadig supportere de desktop-baserede apps, bekræfter kilder over for ZDNet.

Derudover vil Startmenuen – eller rettere en ‘mini start menu’ – også blive introduceret til tablet-versionen af Threshold, som måske i sidste ende kommer til at hedde Windows 9.

Kommer en version om lidt
Inden Microsofts næste styresystem skal ud og sælge i butikkerne, forventes det, at der kommer en (public preview) version af Threshold til efteråret, som kan testes af.

I første omgang håber Microsoft, at Windows 7-brugere vil hoppe over på Service Pack 1, og Windows 8-brugere opdaterer til 8.1-versionen for ultimativt at kunne få dem bugseret over på Threshold, når det kommer til salg.

Hvis det ellers bliver nødvendigt at købe – for ZDNets kilder fortæller, at Windows Threshold kan blive en gratis opdatering til Windows 8.1-brugere og måske endda Windows 7 Service Pack 1-brugere.

Samtidig skulle det være en kendsgerning, at Microsoft fremadrettet ikke længere satser på Windows 8.x, men fokuserer i stedet på at distancere sig fra 8-serien, der af onde tunger er blevet kaldt Microsofts Vista 2.0-projekt.

Læs også: 
Ingen i nærheden: Her er verdens mest udbredte styresystem

Guide: Sådan får du Windows 8 til at ligne Windows 7



Posted in computer.

Her er KMD-bossens plan: Sådan skal KMD trimmes til fremtiden




Interview: Eva Bernekes ankomst til KMD har indvarslet nye tider i det store selskab. Det er fire måneder siden, at hun tiltrådte som afløser for den mangeårige topchef, Lars Monrad-Gylling, der meldte sin afgang i januar: Lars Monrad-Gylling: Derfor stopper jeg i KMD nu.

At der er forandringer på vej underbygges ganske godt internt i selskabet, hvor Eva Berneke i de første fire måneder har fået flyttet godt og grundigt rundt på selskabets organisation.

Hun har droppet det store klassiske topchef-kontor centralt på KMD’s direktionsgang med tykke gulvtæpper, ovalt mødebord, lædermøbler og for-kontor, hvor Lars Monrad-Gylling holdt til gennem mange år.

I stedet har hun helt sløjfet direktionsgangen og spredt selskabets direktører ud i organisationen.

Sig selv har hun placeret i en helt anden bygning midt i et åbent kontorlandskab med KMD’s account managers og selskabets skiftende såkaldte ‘big teams,’ der med en bemanding af arkitekter, udviklere, projektledere, sælgere og lignende står for at besvare de store udbud, som KMD gerne skal lande.

Det kommercielle hjerte
Det er selskabets kommercielle hjerte, hvorfra forretningen og pengene udspringer, og her sidder hun tæt på både de ansatte, der er tæt på KMD’s kunder, samt de personer, der er i gang med at lande fremtidens store ordrer, som KMD skal leve af i fremtiden.



Placeringen er der en mening med for Eva Berneke. KMD skal nemlig i fremtiden være langt mere kunde-fokuseret.

“Hele den organisation, som jeg nu lægger frem, er kundefokuseret, og derfor vil jeg sidde tæt på de folk, der kender KMD’s kunder rigtigt godt og de folk, der skal lave den fremtidige forretning hos kunderne, ” siger hun.

“Og så er den kommercielle afdeling et sted med meget liv og dynamik. En kommerciel afdeling har en hjerterytme, hvor man kommer lidt op i puls, og det kan jeg godt lide,” siger hun.

Det nye KMD
Det vil komme til at sætte et aftryk på KMD’s ‘kommercielle rejse,’ som Eva Berneke kalder det, hvor ‘speederen skal trykkes i bund.’

Centralt i den proces er forståelsen for, hvad KMD’s kunder nøjagtigt har behov for.

Eva Berneke kalder det for ‘kunde-centriskhed.’

“Det er rigtigt vigtigt, men det er ikke nødvendigvis noget, som man forbinder med KMD. Det er en rejse, som vi ikke er færdige med,” siger hun.

Der skal være for eksempel være knaldhård og systematisk fokus på, at KMD’s kunder bare skal være tilfredse med alle de ting, som selskabet leverer, siger hun.

“Det er et område, hvor KMD godt kan få en lidt højere puls. Er kunden ikke tilfreds, må vi lave en plan for, at kunden bliver tilfreds. Er regningen uforståelig? Har vi skiftet ud i projektteamet for mange gange? Vi skal bruge den forståelse til både at blive bedre hele tiden samt til hos den enkelte kunde at finde ud af, hvordan kunden bliver mere tilfreds. Det sikrer større loyalitet,” siger hun.

Fem fokusområder
KMD-forretningen kommer fremover til at bestå af fem forretnings-enheder.

En enhed får fokus på at styre den meget store udbudskalender, som KMD arbejder med for tiden, hvor det handler om både at vinde nye udbud og genvinde opgaver, som KMD allerede håndterer.

En anden enhed får fokus på at vedligeholde og videreudvikle KMD’s klassiske forretning, der ligger i det kommunale marked med lønsystemer, transaktions- og sagsbehandlingssystemer og lignende.

“Og så sætter jeg tre vækstmotorer i gang. KMD’s vækstlommer bliver staten, regionerne og det private erhvervsliv,” siger Eva Berneke.


Artiklen fortsætter på næste side…


Posted in computer.

»Det gjaldt bare om at få noget at lave«

Da Lene Westh blev færdig som diplomingeniør i architectural engineering (bygningsdesign) i 2008, ramte krisen jobmarkedet med et knytnæveslag. Efter et halvt års jobsøgning lykkedes det hende at få et halvt års projektansættelse i Rambølls byggedivision, hvor hun havde været praktikant under sit studium.

Afdelingschefen kunne desværre ikke love et fast job, men foreslog hende at søge hos virksomhedens banedivision, hvor de manglede folk.

Tjek de seneste stillingsopslag på Jobfinder.

Så længe hverdagen er sjov at stå op til, er det for mig ligegyldigt, hvilken branche jeg er i.
Lene Westh, diplomingeniør i sporafdelingen, Rambølls banedivision

Selv om det umiddelbart kan virke langt væk fra et ingeniørstudium, der læner sig op ad arkitektfaget, var Lene Westh ikke sen til at sende en ansøgning:

»For det første gjaldt det bare om at få noget at lave, for det er ikke sjovt at gå derhjemme. For det andet var arbejdet ikke helt fremmed for mig, fordi vi på studiet har arbejdet meget med geometri og former, som jeg kan bruge i forbindelse med projektering af banens linjeføring,« forklarer hun.

Ansøgningen gav bonus i form af et job i sporafdelingen, og her åbnede en ny verden sig for hende.

Læs også: Sådan skifter du karrierespor

Rent arbejdsmæssigt gælder der – i bogstavelig forstand – andre normer i banebranchen. Der er helt klare regler for, hvilke komponenter man skal bruge, og de er på forhånd godkendt af Banedanmark og Trafikstyrelsen:

»Af den grund regner vi ikke på komponenterne i samme omfang som i byggebranchen,« forklarer den 29-årige diplomingeniør.

Sammenlignet med byggebranchen er det også langt sværere at komme igennem med nye løsninger, fordi der er mange sikkerhedskrav:

»Når man nu en gang imellem selv synes, at man får en klog idé – og Banedanmark måske synes det samme – er det da lidt ærgerligt, at den må droppes på grund af tid, fordi godkendelsen af sikkerheds- og vedligeholdelsesprocedurer tager lang tid. På den anden side er det jo fornuftigt nok, at vi ikke løber nogen sikkerhedsrisiko,« erkender hun.

Læs også: Ugens tilbud på Jobfinder: Rådgiverne er på ingeniørjagt

Også forholdet til kunderne er anderledes. Mens kunden kommer og går fra projekt til projekt i byggebranchen, er den primære kunde altid Banedanmark, når man arbejder i jernbanebranchen. Det skaber et mere kollegialt forhold til kunderne, fortæller hun:

»Du har et helt anderledes samarbejde, fordi du bare ringer til folk, hvis du skal have noget uddybet eller forklaret. Det gør man slet ikke på samme niveau i byggeriet,« fortæller hun.

Fra dag ét i sporafdelingen blev Lene Westh sat sammen med en garvet kollega og kom på en måde i mesterlære som baneingeniør:

»Jeg havde det rigtig fint med at sidde lige ved siden af en erfaren kollega, så jeg nemt kunne spørge hen over bordet. Det er jo for det fælles bedste, at jeg lærte det rigtige, så holdningen var, at jeg hellere måtte spørge én gang for meget end en gang for lidt,« fortæller hun.

Læs også: Ingeniørarbejdsmarkedet åbner for ny jobfest

Lene Wesths uddannelse som ingeniør i bygningsdesign lægger op til et eksperimenterende og innovativt arbejde, der nærmer sig arkitektfaget. Det kan synes milevidt fra banebranchen, og selv om hun ikke vil udelukke at søge væk på et tidspunkt, bliver hun her, så længe det er sjovt:

»Der mangler selvfølgelig kreativitet i forhold til det, jeg troede, jeg skulle ud i. Omvendt bliver man ekstra glad og tilfreds, når man får et kreativt forslag igennem, fordi det føles som en større sejr. Så længe hverdagen er sjov at stå op til, er det for mig ligegyldigt, hvilken branche jeg er i,« siger hun.

Posted in computer.

»Det gjaldt bare om at få noget at lave«

Da Lene Westh blev færdig som diplomingeniør i architectural engineering (bygningsdesign) i 2008, ramte krisen jobmarkedet med et knytnæveslag. Efter et halvt års jobsøgning lykkedes det hende at få et halvt års projektansættelse i Rambølls byggedivision, hvor hun havde været praktikant under sit studium.

Afdelingschefen kunne desværre ikke love et fast job, men foreslog hende at søge hos virksomhedens banedivision, hvor de manglede folk.

Tjek de seneste stillingsopslag på Jobfinder.

Så længe hverdagen er sjov at stå op til, er det for mig ligegyldigt, hvilken branche jeg er i.
Lene Westh, diplomingeniør i sporafdelingen, Rambølls banedivision

Selv om det umiddelbart kan virke langt væk fra et ingeniørstudium, der læner sig op ad arkitektfaget, var Lene Westh ikke sen til at sende en ansøgning:

»For det første gjaldt det bare om at få noget at lave, for det er ikke sjovt at gå derhjemme. For det andet var arbejdet ikke helt fremmed for mig, fordi vi på studiet har arbejdet meget med geometri og former, som jeg kan bruge i forbindelse med projektering af banens linjeføring,« forklarer hun.

Ansøgningen gav bonus i form af et job i sporafdelingen, og her åbnede en ny verden sig for hende.

Læs også: Sådan skifter du karrierespor

Rent arbejdsmæssigt gælder der – i bogstavelig forstand – andre normer i banebranchen. Der er helt klare regler for, hvilke komponenter man skal bruge, og de er på forhånd godkendt af Banedanmark og Trafikstyrelsen:

»Af den grund regner vi ikke på komponenterne i samme omfang som i byggebranchen,« forklarer den 29-årige diplomingeniør.

Sammenlignet med byggebranchen er det også langt sværere at komme igennem med nye løsninger, fordi der er mange sikkerhedskrav:

»Når man nu en gang imellem selv synes, at man får en klog idé – og Banedanmark måske synes det samme – er det da lidt ærgerligt, at den må droppes på grund af tid, fordi godkendelsen af sikkerheds- og vedligeholdelsesprocedurer tager lang tid. På den anden side er det jo fornuftigt nok, at vi ikke løber nogen sikkerhedsrisiko,« erkender hun.

Læs også: Ugens tilbud på Jobfinder: Rådgiverne er på ingeniørjagt

Også forholdet til kunderne er anderledes. Mens kunden kommer og går fra projekt til projekt i byggebranchen, er den primære kunde altid Banedanmark, når man arbejder i jernbanebranchen. Det skaber et mere kollegialt forhold til kunderne, fortæller hun:

»Du har et helt anderledes samarbejde, fordi du bare ringer til folk, hvis du skal have noget uddybet eller forklaret. Det gør man slet ikke på samme niveau i byggeriet,« fortæller hun.

Fra dag ét i sporafdelingen blev Lene Westh sat sammen med en garvet kollega og kom på en måde i mesterlære som baneingeniør:

»Jeg havde det rigtig fint med at sidde lige ved siden af en erfaren kollega, så jeg nemt kunne spørge hen over bordet. Det er jo for det fælles bedste, at jeg lærte det rigtige, så holdningen var, at jeg hellere måtte spørge én gang for meget end en gang for lidt,« fortæller hun.

Læs også: Ingeniørarbejdsmarkedet åbner for ny jobfest

Lene Wesths uddannelse som ingeniør i bygningsdesign lægger op til et eksperimenterende og innovativt arbejde, der nærmer sig arkitektfaget. Det kan synes milevidt fra banebranchen, og selv om hun ikke vil udelukke at søge væk på et tidspunkt, bliver hun her, så længe det er sjovt:

»Der mangler selvfølgelig kreativitet i forhold til det, jeg troede, jeg skulle ud i. Omvendt bliver man ekstra glad og tilfreds, når man får et kreativt forslag igennem, fordi det føles som en større sejr. Så længe hverdagen er sjov at stå op til, er det for mig ligegyldigt, hvilken branche jeg er i,« siger hun.

Posted in computer.

Europæisk rumteleskop skal røntgenfotografere universet

Den europæiske rumfartsorganisation ESA har besluttet at satse stort på et avanceret røntgenteleskop, der skal sendes halvanden million kilometer ud i rummet i 2028.

Teleskopet Athena (The Advanced Telescope for High-Energy Astrophysics) skal blandt andet detektere de røntgenstråler, der udsendes af gas, der er på vej ned i sorte huller. Målingerne vil give svar på, hvordan de supermassive sorte huller i midten af galakser vokser sig større og påvirker de galaktiske omgivelser.

Athena skal også fange røntgenstråler fra den varme gas, der klumper sig sammen i galaksehobe. Så kan astrofysikerne finde frem til en bedre model for, hvordan galakserne samlede sig i de ekstremt store strukturer, vi kan se i universet i dag.

Ny teknologi er nødvendig

Røntgenstråler har svært ved at trænge igennem Jordens atmosfære, og derfor er det nødvendigt med rumteleskoper, når man vil opfange denne form for elektromagnetisk stråling.


Gassen omkring supermassive sorte huller i galaksernes centre udsender store mængder røntgenstråler, som skal fanges af Athena. (Illustration: ESA/AOES Medialab)

Nu kan teknikerne godt gå i gang med at designe og bygge røntgenteleskopet. Sådan et er ikke nemt at konstruere, for røntgenstråler har jo en tendens til at gå lige igennem materialer, så der skal særlige teknikker til at indfange dem. Her satser ESA på en teknologi kaldet Silicon Pore X-ray Optics, hvor røntgenspejlene opbygges af tynde silicium-skiver.

Athena skal kunne indfange de røntgenstråler, der kommer fra et 40 x 40 bueminutter stort område af himlen, og vinkelopløsning må højst være fem buesekunder. Indsamlingsarealet, der svarer til spejlarealet på et optisk areal, skal være på mindst to kvadratmeter, så selv svage røntgenkilder kan indfanges.

Nummer to ud af tre store

Det store røntgenteleskop har været på astrofysikernes ønskeseddel i mange år. Et endnu mere ambitiøst teleskop skulle egentlig have været udviklet i et samarbejde med den amerikanske rumfartsorganisation Nasa og det japanske modstykke Jaxa under navnet IXO, International X-ray Observatory, men i 2011 trak Nasa sig fra projektet på grund af pengemangel.

Athena er den anden af de tre meget store og dyre videnskabelige missioner, som ESA har råd til i de kommende årtier – de såkaldte L-klasse-missioner. Den første er JUICE (Jupiter Icy Moons Explorer), hvor Jupiter og tre af gaskæmpens store måner skal studeres nærmere fra en rumsonde, der skal opsendes i 2022, og formålet for den tredje af de største missioner bliver målinger af tyngdebølger engang i 2030′erne.

Posted in computer.

Europæisk rumteleskop skal røntgenfotografere universet

Den europæiske rumfartsorganisation ESA har besluttet at satse stort på et avanceret røntgenteleskop, der skal sendes halvanden million kilometer ud i rummet i 2028.

Teleskopet Athena (The Advanced Telescope for High-Energy Astrophysics) skal blandt andet detektere de røntgenstråler, der udsendes af gas, der er på vej ned i sorte huller. Målingerne vil give svar på, hvordan de supermassive sorte huller i midten af galakser vokser sig større og påvirker de galaktiske omgivelser.

Athena skal også fange røntgenstråler fra den varme gas, der klumper sig sammen i galaksehobe. Så kan astrofysikerne finde frem til en bedre model for, hvordan galakserne samlede sig i de ekstremt store strukturer, vi kan se i universet i dag.

Ny teknologi er nødvendig

Røntgenstråler har svært ved at trænge igennem Jordens atmosfære, og derfor er det nødvendigt med rumteleskoper, når man vil opfange denne form for elektromagnetisk stråling.


Gassen omkring supermassive sorte huller i galaksernes centre udsender store mængder røntgenstråler, som skal fanges af Athena. (Illustration: ESA/AOES Medialab)

Nu kan teknikerne godt gå i gang med at designe og bygge røntgenteleskopet. Sådan et er ikke nemt at konstruere, for røntgenstråler har jo en tendens til at gå lige igennem materialer, så der skal særlige teknikker til at indfange dem. Her satser ESA på en teknologi kaldet Silicon Pore X-ray Optics, hvor røntgenspejlene opbygges af tynde silicium-skiver.

Athena skal kunne indfange de røntgenstråler, der kommer fra et 40 x 40 bueminutter stort område af himlen, og vinkelopløsning må højst være fem buesekunder. Indsamlingsarealet, der svarer til spejlarealet på et optisk areal, skal være på mindst to kvadratmeter, så selv svage røntgenkilder kan indfanges.

Nummer to ud af tre store

Det store røntgenteleskop har været på astrofysikernes ønskeseddel i mange år. Et endnu mere ambitiøst teleskop skulle egentlig have været udviklet i et samarbejde med den amerikanske rumfartsorganisation Nasa og det japanske modstykke Jaxa under navnet IXO, International X-ray Observatory, men i 2011 trak Nasa sig fra projektet på grund af pengemangel.

Athena er den anden af de tre meget store og dyre videnskabelige missioner, som ESA har råd til i de kommende årtier – de såkaldte L-klasse-missioner. Den første er JUICE (Jupiter Icy Moons Explorer), hvor Jupiter og tre af gaskæmpens store måner skal studeres nærmere fra en rumsonde, der skal opsendes i 2022, og formålet for den tredje af de største missioner bliver målinger af tyngdebølger engang i 2030′erne.

Posted in computer.