Der findes hverken nogen egentlig behandling eller en vaccine mod den frygtede ebola-virus, der denne sommer hærger flere lande i Vestafrika. Men det kunne der i princippet godt gøre, mener overlæge og professor Anders Fomsgaard ved Statens Serum Institut. Det er nemlig ikke nødvendigvis svært at lave en vaccine.
Han mener, at en del af forklaringen på, at ebola-vaccinen endnu ikke er udviklet, kan være et manglende incitament. Traditionelt har ebola ramt med års mellemrum i et forholdsvis begrænset område.
»Det er ikke nogen stor sygdom som influenza, leverbetændelse og malaria. Det har ikke været topprioritet,« siger han og tilføjer:
»Hidtil har det ikke været så attraktivt for vaccine-firmaer, kan man sige.«
Men det har ændret sig i den senere tid. Aktuelt med det store omfang af det nuværende udbrud, der ifølge en WHO-opgørelse fra 23. juli foreløbig har kostet 672 mennesker livet. Også frekvensen af udbrud er blevet hyppigere. Ifølge WHO er der de senere år stort set registreret udbrud hvert år.
På den baggrund gætter Anders Fomsgaard på, at beskyttelse mod og behandling af ebola er kommet højere op på prioriteringslisten.
»Et positivt aspekt – hvis man kan kalde det det – af denne her epidemi vil nok være, at man ser på, om man kan få fondspenge til at forske for, og at medicinalfirmaer måske bruger nogle af deres penge på at finde medicin og/eller en vaccine,« siger overlægen.
Sygdommen starter pludseligt med feber, muskelømhed, almen træthed, hovedpine og halssmerter. Herefter følger opkastninger, diarré, udslæt og påvirket funktion af lever og nyrer. I nogle tilfælde optræder kraftige blødninger fra indre og ydre kropsåbninger, og sygdommen kan udvikle sig til egentligt multiorgansvigt. Der er ingen vaccine eller anden specifik behandling ud over væsketerapi og anden understøttende behandling.
Ebola-virus smitter ved tæt kontakt med syge menneskers kropsvæsker og sekreter som blod, blodigt opkast, sæd. Patienternes sekreter, blod og kropsvæsker er mest smitsomme sent i sygdomsforløbet, idet virusmængden er størst på dette tidspunkt.
Dødeligheden ved ebola-smitte kan være helt op mod 90 pct.
Virussen blev registreret første gang i 1976 ved to samtidige udbrud i henholdsvis Nzara, Sudan, og i Yambuku, Den Demokratiske Republik Congo.
Det formodes, at virus naturligt findes hos visse flagermus, hvorfra det under sjældne omstændigheder kan smitte til andre dyr eller mennesker.
Det nuværende udbrud er første gang, ebola er konstateret i Vestafrika. Tidligere er der set udbrud i det centrale og det østlige Afrika.
Teknisk er der ikke noget til hinder for at lave en ebola-vaccine, vurderer han og peger på, at der i USA faktisk er udviklet en vaccine, som bliver testet på dyr.
»Det ser ud, som om det ikke er så vanskeligt som eksempelvis at udvikle en vaccine mod hiv. Og så kan man sige, at hvis ikke det er så vanskeligt, hvorfor har man så ikke gjort det før? Først skulle man lige opdage, det ikke var så vanskeligt, og så skal der være et økonomisk aspekt, der løber rundt. Og det har der måske ikke været,« siger Anders Fomsgaard.
Han understreger, at det med, at det ‘ikke er så vanskeligt’, skal tages med det forbehold, at vaccinen endnu kun er testet på dyr og derfor ikke nødvendigvis virker på mennesker.
Dna-vaccine efterligner
Vaccinen, som bliver testet på dyr, kaldes en dna-vaccine. Den emulerer en anden type vaccine, der baserer sig på levende, men svækket virus, som eksempelvis bruges mod røde hunde og gul feber. Her sprøjtes levende virus i svækket form ind i kroppen, der danner antistoffer, når de hvide blodlegemer aktiveres og ‘rydder op i infektionen’, som Anders Fomsgaard formulerer det.
Med dna-vaccinen er der ikke tale om at sprøjte levende virus – i dette tilfælde ebola – ind i kroppen.
»En dna-vaccine vil efterligne en levende svækket vaccine, uden at den indeholder noget som helst levende. Det er kun en del af virus, der er med i sådan en vaccine. På den måde er den lige så bred som en levende svækket og burde i princippet både kunne hindre infektion og sygdom,« siger Anders Fomsgaard.
En anden type vaccine er protein-vacciner, som eksempelvis anvendes mod influenza. De er mere potente end dna-vacciner, men dækker ikke så bredt.
»Grunden til, man ikke laver dna-vacciner mod alt mellem himmel og jord, er, at de ikke er så potente som protein-vacciner med adjuvanser,« siger Anders Fomsgaard.
Adjuvans kommer af det latinske ord adjuvare (hjælpe).
Vaccine adjuvanser forstærker immunforsvaret rettet mod vaccinens aktive stoffer.
Kilde: SSI
Adjuvanser er en betegnelse for hjælpestoffer, der forstærker reaktionen i immunsystemet og derved øger vaccinens effekt.
»Fordelen (ved dna-vaccine, red.) er, at det giver en bredere beskyttelse; ulempen er, at den måske ikke er helt så kraftig. Den kan måske ikke hindre en infektion, men hindre, at du bliver syg. Og det er i dette tilfælde også godt nok,« siger Anders Fomsgaard med henvisning til den igangværende ebola-epidemi.
År, før vaccine er klar
Anders Fomsgaard vurderer, at der vil gå en årrække, før vaccinen, der nu bliver testet på dyr, er endeligt godkendt og klar til brug for mennesker. I den forbindelse mener Anders Fomsgaard, det ville være en god idé at se nærmere på, om processen fra dyreforsøg til en egentlig vaccine til mennesker kan speedes op.
»Det kunne være, man kunne gøre nogle undtagelser i sådanne epidemisituationer. Det ville måske være en god idé, at man tænkte i sådanne baner. Hvis man havde en prototype af dna-vacciner eller andet i tilfældet af epidemi. Hvis man lever op til nogenlunde de samme krav som det, man har testet i en model, så kunne man måske dispensere og komme hurtigere i mål,« siger han og nævner i samme åndedrag fugleinfluenza som eksempel på en epidemi, hvor en dispensation kunne være en god idé.
Medicinen findes måske allerede
Ligesom der endnu ikke findes nogen vaccine mod ebola-virus, findes der ifølge Anders Fomsgaard heller ikke nogen specifik behandling af sygdommen, når den først har ramt.
»Der er ikke noget medicin, der virker mod ebola – det ville være skønt, hvis der var det. Det bliver der selvfølgelig også forsket i,« siger han.
Og faktisk kan der være eksisterende medicin mod andre sygdomme, som også virker mod ebola.
»Man er også i gang med at teste nogle af de kendte midler, vi har, om der skulle være noget mod ebola. Det kan jo godt være, vi har noget i skuffen, som man bare ikke ved virker.«
Selv om der mangler specifik behandling af sygdommen, er det dog muligt at yde det, som Anders Fomsgaard kalder understøttende behandling.
»Hvis folk bløder meget, kan man skifte blodet ud med blodtransfusion. Hvis de har svært ved at trække vejret, kan man give dem en respirator. Hvis de har høj feber, kan man få feberen ned med medicin. Det er det, man kalder understøttende – og med det kan man jo altså også komme et stykke vej.«
Leave a Reply