Test: LG G3 har den flotteste skærm nogensinde set på en telefon

Hver eneste flagskibstelefon forsøger naturligvis at skille sig ud fra konkurrenterne; at have dén ene ting, som de ganske enkelt er bedst til.

HTC One (M8) har sit lækre design og sine “ultrapixels”, Samsung har sin farverige AMOLED-skærm og utallige features og gimmicks, og Sony var med Z-serien de første til at komme med det vandtætte design.

LG G3 har sin skærm. Med en opløsning på 1.440 x 2.560 rammer G3, hvad der i daglig tale kaldes QuadHD. Det giver et fuldstændig vanvittigt smukt billede, der har den største pixeltæthed nogensinde set på en telefon.

Samtidig kommer telefonen med en af de nyeste versioner af Android, en 5,5 tommer skærm og det absolut nyeste hardware i form af blandt andet en Snapdragon 801 processor – samme processor-type der er at finde i alle andre Android-flagskibsmodeller. 

Og som en efterfølger til sidste års G2-model, som var en af de bedste Androidtelefoner i 2013, har G3 virkelig noget at leve op til.

Metalcover, som på ingen måde er metal
Udseende og design på G3 er en blandet fornøjelse. Ved første øjekast tror man, at telefonens cover er lavet af smuk aluminium – samme type som HTC One (M8) – men så snart du har den i hænderne, er det tydeligt at mærke, at det på ingen måde er sådan.

I stedet er det en tynd plastikskal, som slet ikke føles på samme premium-måde, som telefonen giver udtryk for. Som at stå med et Farbergé-æg og i stedet få et Kinderæg…

Ikke at der er noget i vejen med plastik, hvis det bare er en ordentlig kvalitet. LG’s G2 er i plastik, og dens design og kvalitet er rigtig god.

Derfor skuffer det også lidt, at coveret hverken er af en god plastik, eller er af aluminium, som rent faktisk føles som aluminium.

Coveret – plastik eller ej -  har dog en stor fordel ved, at man kan tage det af og få adgang til både et udskifteligt batteri og micro-SD-slot.

Det er en funktion, som langt fra alle telefoner har, og det er et stort plus. At man kan udskifte batteriet, enten som ekstra kraft eller hvis det oprindelige batteri dør, giver væsenligt længere levetid til telefonen.

Bortset fra den første skuffelse er designet sublimt. Fronten er mere eller mindre dækket af den 5,5 tommer store skærm, og kanterne er imponerende tynde. Under skærmen er et LG-logo, men ingen fysiske knapper.

I stedet har telefonen softwareknapper på skærmen.

Siderne af telefonen er også knap-løse. I stedet har LG igen placeret volume- og startknap på bagsiden, hvilket tager en del tid at vænne sig til, men med så stor en telefon er det ikke nogen dum idé.

Personligt vil jeg hellere have knapperne lavt på telefonen som på de andre store telefoner, men det virker udmærket, og er tændknappen for svær at finde, kan man altid bare trykke to gange på telefonens slukkede skærm for at aktivere den. En smart funktion som LG og Nokia opfandt i tidernes morgen, og som mange andre producenter også er begyndt at “efterligne”.

Bagpå sidder også telefonens højtaler, hvilket er synd, når nu langt de fleste ande telefoner enten placerer dem nederst eller på fronten af telefonen. Især når nu lyden faktisk er ganske udmærket.

Forneden på telefonen finder vi desuden strømstik/micro-USB og minijack.

Millioner af smukke pixels
Med sine 5,5 tommer dækker skærmen næsten hele fronten af telefonen. Opløsningen på 1.440 x 2.560 giver den en pixeltæthed på forbløffende 538.

Og skærmen er vidunderlig. På samme måde som UltraHD/4K skaber et fuldstændig ubeskriveligt flot billede på de nyeste fjernsyn, gør QHD det samme på telefonen her.

Det føles som at se på et 3D-billede så skarpt på skærmen; Præcis samme følelse som at se 4K-materiale på en 4K-skærm.

Det er knap så flot, hvis billed og video “kun” er 1.080p, men det er stadig indiskutabelt en af de bedste skærme på markedet.

Farverne er flotte, men ikke nær så levende som på Samsung Galaxy S5, der benytter sig af AMOLED-teknologien, der giver meget farvestærke skærme. Til tider dog også lidt for saturerede.

Al tekst står knivskarpt, og kontrasten mellem sort og hvid er smuk.

Spørgsmålet er dog, som du overhovedet har behov for sådan en skærm?

Det spørgsmål kan man selvfølgelig stille om alle smartphones. Inderst inde har vi vel alle blot behov for en gammel featurephone a la en Nokia 3210, men sådan er virkeligheden bare ikke længere.

Men QHD-opløsning er alligevel meget at smide på en mobiltelefon. Menneskeøjet kan alligevel kun se forskel på pixeltætheden, hvis den er under 300, og med en tæthed på over 500 er G3 altså langt fra det niveau.

Skærmen er som at køre en Ferrari i indre by: Hamrende flot og blæret, men spild af kræfter.     

Samtidig er der ikke super meget indhold, som rent faktisk kan leve op til den høje opløsning, men når du finder det rette materiale – eller ude i systemets menuer – så ser det altså rigtig godt ud.

Batteri
Problemet kommer derefter selvfølgelig med batteriet: Med så høj en opløsning, på så stor en skærm, må man formode, at batteriet vil blive drænet hurtigt.

Det er nu ikke så slemt igen. Med sit relativt store batteri på 3.000mAh, der kun er lidt mindre end det, der er at finde i Sonys Z2, kan telefonen godt klare en dags brug, så længe det bare er dagligdags programmer: Websurfing, Facebook og så videre.

Så snart vi åbner op for den store skærm, trækker den væsentligt flere tænder ud, og selvom andre telefoner har ringere batterier end G3, blev jeg overrasket over, hvor meget batterikraft, der var forsvundet efter at have spillet forskellige spil på den.

Det positive er selvfølgelig, at man jo bare kan skifte batteriet ud på telefonen. Har du en HTC One (M8), og batteriet dør, kan du kun få liv i den igen med en stikkontakt, da man ikke kan udskifte batteriet.

Laser!
Ud over en skærm med cirka en million flere pixels end alle andre, forsøger LG G3 også at skille sig ud på kamera-siden.

Og i stedet for bare at tilføje flere pixels (tænk på Nokia med 41 megapixels) eller opfinde sine egne pixelbegreber (HTC’s Ultrapixel), bliver G3 på stabile 13 megapixels. En standard for high end telefonerne.

Men hvor kameraet i stedet skiller sig ud, er med et laserbaseret autofokus-system, som ifølge LG selv kan autofokusere på blot 276 millisekunder – hurtigere end du kan nå at blinke.

Den tager lynhurtigere billeder, som i langt de fleste tilfælde er krystalskarpe, men jeg kan ikke konstatere en synderlig forskel i forhold til andre kameraer som hos iPhone 5S, Nokia 925 eller Samsung Galaxy S5.

Dejligt at kunne føle Android
På telefonen finder vi den nyeste version af Android (dog kun 4.4.2 og ikke 4.4.3, som ellers har været ude et stykke tid), og selv om LG selvfølgelig har LG-ificeret Android med deres egen overflade, føles det stadig som en relativ ren Android-oplevelse.

Softwaren gør ikke telefonen langsom, men støtter oplevelsen uden at påfylde idiotiske software-features, som en vis anden koreansk telefonproducent tidligere har været flittig til.

Softwaren understøttes af den kraftige Snapdragon 801 processor sammen med en GPU, og ud over nogle få tilsyneladende tilfældige ydeevne-hop virker det upåklageligt.

Der er ikke mange forudinstallerede programmer (noget som blandt andet Huawei er rigtig slemme til), og de fleste af LG’s egne apps minder meget i design om Google egne, så G3 giver næsten følelsen af at sidde med en Nexus-telefon.

Dertil er LG’s egne programmer gode og virker uden at tilføje for meget “støj” i form af ligegyldige designs.

Under softwaren finder vi også et forbedret tastatur, som kan tilpasses i størrelsen, så det bliver nemmere at bruge, hvad end du bruger en eller to hænder. Telefonen har selvfølgelig også “Dualwindows”, så man kan køre to programmer samtidig (Samsung “låner” LG’s “tap to activate”, og LG “låner” Samsungs multitasking).

Samtidig gør telefonen alt det, en smartphone skal kunne, uden problemer. Hurtig websurfing, helt igennem acceptabel lyd i telefonsamtaler, nem adgang til diverse indstillinger, som er nemme at finde rundt i, og er der en funktion, som du ikke synes om, kan den ofte fjernes med et flueben.

Konklusion
Telefonen fra LG er uden tvivl en af årets bedste telefoner. Den har suveræne specifikationer, software, som kører næsten fejlfrit, og et yderst respektabelt kamera.

Det er absolut skærmen og den laserstyrede autofokus, som LG vil sælge telefonen på, hvilket på sin vis er lidt synd. For telefonen er meget mere end det.

Kameraet tager lynhurtige billeder, men vil du kunne mærke en synderlig forskel, hvis du kommer fra en tidligere flagskibstelefon? Det tvivler jeg på.

Det samme med skærmen. Det er den smukkeste skærm, som jeg nogensinde har set på en smartphone, men har du brug for så høj en opløsning? Har du inderst inde brug for så flot en skærm?

Alligevel er det en genial telefon.

Jeg vil faktisk gå så langt at sige, at hvis man kan overkomme den første skuffelse af valget af – undskyld udtrykket – fesen plastik, er det den bedste telefon, jeg endnu har haft i mine hænder i 2014.

Desværre er der et par steder, hvor den sakker bagud.

Størrelsen, for eksempel. Mange vil ganske enkelt synes, at den er alt, alt for stor til deres hænder, og selv om phabletphones og store tommer er et hit i specielt Asien, er ønsket om en lommevenlig telefon stadig en af topprioriteterne, når en telefon skal vælges hos de europæiske forbrugere.

Dertil kommer plastikcoveret, som jeg personligt ikke synes er telefonen værdig. Man kan håbe på, eftersom coveret er aftageligt, at der kommer en del tredjepartsforhandlere med alternativer.

Det er dog ikke så store minusser, at man skal gå uden om G3. Bliver du ikke skræmt af størrelsen, og ser du mange film med høj opløsning på din telefon, er G3 en favorit.

Læs også:

Test: HTC One M8 er en suveræn mobil og scorer topkarakter

Test: Så fed er ny top-smartphone fra Sony

Test: LG Flex vil bøje standarderne for smartphonen