Monthly Archives: September 2014

Den dødelige ebola-virus trives stadig i bedste velgående i de vestafrikanske lande Guinea, Sierra Leone og Liberia, hvor den indtil nu har dræbt over 3.000 mennesker – men der er trods alt lyspunkter.

I Guinea, hvor udbruddet startede, stiger antallet af nye sygdomstilfælde ikke længere uge for uge. Faktisk har antallet af nye smittede om ugen ligget ret stabilt mellem 82 og 102 de seneste fem uger, viser tal fra verdenssundhedsorganisationen WHO.

Sygdommen er altså tilsyneladende så småt ved at være under kontrol i Guinea, hvor der ifølge WHO blot er brug for 40 ekstra hospitalspladser ud over de 180 ebola-sengepladser, der allerede er på plads. I Guinea er der nu også tilstrækkelig laboratorie-kapacitet til at diagnosticere de syge.

Situationen er uvis i Liberia

Værre står det til i nabolandet Sierra Leone. Uge for uge stiger antallet af nye smittede i Sierra Leone, og de 323 eksisterende hospitalspladser plus de 297, der vides at være på vej, dækker kun halvdelen af behovet.

Et mobilt laboratorium i hovedstaden Freetown er ved at blive udvidet, så det fremover vil kunne klare 100 ebola-test om dagen, og nyt laboratorie-udstyr er også på vej mod Bombali-området.

I Sierra Leone er fem af landets 14 distrikter nu sat i karantæne, så mere end en million mennesker må blive, hvor de er, og mange af dem vil være afhængige af fødevarehjælp fra FN, skriver Reuters.

I Liberia er situationen ret speget, for det er svært at få sikre meldinger fra landet. Antallet af rapporterede smittede varierer ganske meget fra uge til uge, og ifølge de liberianske sundhedsmyndigheder var der slet ingen nye smittede i hovedstaden Monrovia i sidste uge.

Det tror eksperterne fra WHO ikke rigtig på – de er bange for, at antallet af nye smittede stadig er stigende i landet, hvor der er katastrofal mangel på hospitalssenge beregnet til ebola-ramte. Dem er der kun 315 af i landet, 440 er på vej, og der er brug for hele 1.550 mere, anslår WHO. Uden sengepladser må hospitalerne afvise patienter og lade dem blive passet i hjemmene, hvor der er stor risiko for, at de smitter andre.

I Liberia mangler der også laboratorier til at diagnosticere sygdommen, men ikke mindst USA’s militær arbejder på sagen. Tre mobile laboratorier er ved at blive udvidet, og to nye er ved at blive sat op.

USA sender hjælpetropper

Med bedre diagnosticerings- og behandlingsmuligheder kan ebola-epidemien sandsynligvis komme under kontrol i Sierra Leone og Liberia, som den er kommet det i Guinea. Hjælpen er da også på vej, ikke mindst fra USA, der sender 3.000 soldater, som skal bygge felthospitaler og uddanne det lokale sundhedspersonale.

Uanset den internationale hjælpeindsats vil antallet af smittede og døde stige i nogle måneder endnu, før epidemien forhåbentlig dør ud. Det er heldigvis stærkt usandsynligt, at vi kommer til at opleve det scenarie, som USA’s Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) beregnede først på ugen – ifølge den analyse kan mellem 550.000 og 1.400.000 mennesker nå at blive smittet inden nytår, hvis ikke udviklingen vendes.

Forskere fra Columbia University i New York har udviklet en anden matematisk model, som de løbende fodrer med nye data, og på den baggrund forsøger de at forudsige antallet af syge og døde seks uger frem.

Den seneste prognose estimerer, at situationen langsomt bedres i Guinea og Liberia, mens den forbliver uændret i Sierra Leone. Det vil betyde, at det samlede antal af ebola-dødsfald frem til 2. november stiger til cirka 932 i Guinea, 3.610 i Liberia og 2.355 i Sierra Leone – i alt 6.897, hvilket er mere end en fordobling af dødstallet i forhold til i dag.

Fire tilfælde med infektioner i led, knogle, bryst og albue har Region Nordjylland kunnet tilskrive MRSA 398, bedre kendt som svine-MRSA, siden 2008.

Ikke en eneste gang har den resistente bakterie dog ført til en mere alvorlig infektion som blodforgiftning, og den succes kan tilskrives regionens MRSA-team, fortæller ledende overlæge Tove Ejlertsen Jensen fra klinisk mikrobiologi på Aalborg Universitetshospital.

»Det handler om at være fremme i skoene, være hurtig og få den rigtige behandling i gang med det samme,« siger hun.

Til hverdag arbejder fire personer i regionens MRSA-enhed: to hygiejnesygeplejersker, en overlæge og en sekretær. Deres opgave er at behandle og vejlede patienter, der er blevet podet positive for MRSA af deres praktiserende læge.

Langt de fleste danske svin har hjemme i Jylland. En opgørelse fra 2012 viser, at ca. 30 procent af svinebestanden findes i Region Syddanmark, ca. 35 procent i Region Midtjylland og ca. 23 procent i Region Nordjylland.

MRSA-bakterier, hvad enten de er humane eller veterinærrelaterede, inficerer oftest hud og sår, sjældnere for eksempel led og knogler.

Ubehandlet kan en infektion med MRSA føre til blodforgiftning, som ifølge professor Hans Jørn Kolmos fra Syddansk Universitet forårsager dødsfald i 25-40 procent af tilfældene.

De fire tilfælde i Nordjylland, hvor svine-MRSA har ført til mere end overfladisk infektion, drejer sig om et tilfælde med brystbetændelse efter graviditet, en infektion i et forstuvet led, en infektion i en slimsæk på albuen og en infektion i en knogle på yderste fingerled.

Når en person er konstateret positiv, tilbyder MRSA-teamet gennem den praktiserende læge at overtage behandlingsforløbet, som starter med, at hygiejnesygeplejersken afklarer, hvor smitten stammer fra.

»Vi skal først og fremmest finde ud af, om smitten er pådraget ved kontakt til hospital i udlandet, eller om den stammer fra en svinestald, hvor personen arbejder,« siger Tove Ejlertsen Jensen.

Når det er afklaret, sendes prøven af sted til Statens Serum Institut, som endeligt bekræfter, hvilken MRSA-stamme der er tale om.

Test og vejledning af familie

»Langt de fleste siger ja tak til vores hjælp, når de får at vide, at de er smittet med MRSA,« siger Tove Ejlertsen Jensen.

Når en person med arbejde i svinelandbruget får konstateret svine-MRSA, bliver vedkommende ikke selv behandlet, medmindre bakterien har forårsaget infektion, da Sundhedsstyrelsen har vurderet, at de efter al sandsynlighed bliver smittet igen.

Til gengæld tilbyder MRSA-teamet at komme ud til den pågældende for at teste familien og samtidig tale med dem om, hvad det vil sige at være i kontakt med svine-MRSA. Derudover tilbyder teamet at rådgive landbrugsmedarbejderen om, hvordan han undgår at bære smitten med sig ud af stalden.

»Hvis familien viser sig at være smittebærere, tilbyder vi dem straks behandling, og derefter kontrolpoder vi dem løbende,« siger Tove Ejlertsen Jensen, som oplever, at både den smittede landbrugsmedarbejder og familien ofte har rigtig mange spørgsmål til deres situation.

Oprustede i 2013

Den nordjyske MRSA-enhed har eksisteret siden 2000, men Region Nordjylland oprustede i løbet af 2012 og 2013 – som den eneste region – sin indsats, efter at Sundhedsstyrelsen havde opdateret sin vejledning om forebyggelse af MRSA med ekstra fokus på svine-MRSA.

»Vi i MRSA-enheden fik med det samme regionen med på, at vi skulle opruste vores indsats mod MRSA, og i sommeren 2013 var pengene afsat,« siger Tove Ejlertsen Jensen.

Inden 2013 var der blandt andet kun tilknyttet en enkelt sygeplejerske til enheden. Tove Ejlertsen Jensen er ikke i tvivl om, at de ekstra ressourcer har betydet meget for den nordjyske MRSA-indsats:

»Vores arbejde er meget grundigt, forebyggende og udadrettet, og vi håber, at vi også i fremtiden kan forebygge alvorlige infektioner og dødsfald med MRSA ved at have fokus på, at det er vigtigt at finde MRSA-positive – specielt forud for hospitalskontakt,« siger hun.

Antal af smittede stiger

I 2013 blev 161 personer testet positive for svine-MRSA i Region Nordjylland. På landsplan var antallet 648. I løbet af de første otte måneder af 2014 er der konstateret 738 tilfælde, og i august måtte fødevareminister Dan Jørgensen (S) og sundhedsminister Nick Hækkerup (S) på et samråd i Folketinget konstatere, at der skal nye tiltag til for at standse den voldsomme stigning.

Det betyder blandt andet, at ministrene har iværksat en fornyet risikovurdering af smittespredning, en kortlægning af bakteriens smitteveje, en øget smitte-screening af svinebesætningerne og et hygiejneprojekt, der skal forbedre hygiejnen blandt dem, der arbejder i svine­staldene.

Hvis du har set større skibe lægge fra kaj og stikke til søs, så har du også set farlig, sort røg fra skibenes skorstene. Nu har Haldor Topsøe lanceret en helt ny katalysatorproces, der kan nedbringe udledningen af farlig sod og tungmetaller fra skibe, der sejler på såkaldt bunkerolie – på verdensplan den mest udbredte brændstofform til skibe.

»Vi har skabt den første brugbare katalytiske proces til at fjerne partikler udledt af blandt andet store krydstogtskibe. Indtil nu har skibe på bunkerolie nemlig ikke kunnet begrænse udledningen af de skadelige partikler nævneværdigt. Det kan de nu,« fortæller Keld Johansen, der er seniorforsker hos Hal­dor Topsøe.

Haldor Topsøes nye katalysatorproces kaldes ECO-Jet og begrænser sodudledningen fra skibe, der drives af det populære Heavy Fuel Oil med 85-95 procent. Denne type brændstof er også kendt som bunkerolie og indeholder op til 3,5 procent svovl. Som et led i ECO-Jet-processen fjernes også de giftige polyaromatiske kulbrinter. Tallene skal ses i forhold til konventionelle skibe uden den nye proces.

Det indbyggede svovlfilter består af en katalysator baseret på grundstoffet vanadium. Det er så integreret i et siliciumkarbid partikelfilter, der er et filtermateriale, man blandt andet kender fra dieselpersonbiler. Den nye katalysatorproces kan forbrænde sod passivt ved under 400 grader celsius, og samtidig er katalysatoren resistent over for svovl.

Haldor Topsøe-løsningen kan desuden kombineres med scrubber-processer for også at fjerne svovl i samme røggas.

Derfor er ECO-Jet-processen indstillet til Ingeniørens produktpris 2014 i kategorien ’innovationsprisen’. Læs mere om den prestigefyldte konkurrence i boksen her på opslaget.

Beskytter turbolader

Meld dit produkt til Ingeniørens Produktpris inden onsdag 8. oktober. Der udpeges fem kategorivindere og en hovedvinder, som offentliggøres i Ingeniøren fredag 28. november 2014.

Du kan læse mere om Ingeniørens produktpris og tilmelde dit produkt på ing.dk/produktprisen – her kan du også se retningslinjerne for konkurrencen og omtale af tidligere års vindere.

Produktprisen uddeles i fem kategorier:
Bæredygtighedsprisen, som gives til et ‘grønt’ produkt.
Velfærdsprisen, som går til et produkt, der hjælper mennesker.
Globalprisen, som er til et produkt med eksportpotentiale.
Innovationsprisen er kategorien til den geniale og overraskende løsning.
Iværksætterprisen går til et nyt produkt fra et nyt firma.

Ingeniørens Produktpris er blevet uddelt i 15 år. Sidste års hovedpris gik til Dako for det automatiske kræftana­lyseinstrument Dako Omnis.

Det også været vigtigt at sikre, at det katalyserende partikelfilter kan holde et lavt modtryk for at beskytte turboladerne i skibenes motorer. Ifølge Keld Johansen er den passive forbrænding af sod ved temperaturer omkring og under 400 grader celsius afgørende for at sikre en stabil gennemstrømning til skibenes turboladere, hvilket er vigtigt for at undgå overophedning.

»Man skal nemlig tænke på, at man ikke ligesom på almindelige dieselbiler og diesellastbiler blot kan sende et krydstogtskib på værkstedsbesøg for at fjerne asken. Her har man brug for at fjerne overskydende aske med få timers interval. I ECO-Jet processen indgår et nyudviklet ’reverse pulse flow’ system så vi kan udføre den proces løbende om bord på skibene,« forklarer Keld Johansen, men vil dog af konkurrencehensyn ikke ind på, præcis hvordan reverse pulse flow virker.

Det store problem med bunker­olie er, at det både indeholder op til 3,5 procent svovl og flere hundrede parts pr. million (ppm) af tungmetaller, der blandt andet dækker over vanadium, jern, nikkel, silicium og natrium.

Miljødiesel for dyrt og besværligt

Alternativt kunne skibene i stedet sejle på det langt mere miljøvenlige marine miljødiesel, hvis indhold af svovl ligger meget tæt på 0,1 procent. Men ifølge Keld Johansen er det stadig en alt for dyr omlægning:

»Skibsindustrien har i mange år nu diskuteret miljødiesel. Problemet er bare stadig, at kapaciteten på raffinaderierne rundt i verden er for lille til at kunne erstatte bunkerolie. Derfor er man nødt til at behandle bunkerolien på anden vis. Og det sker nu med den her katalysatorproces,« siger han.

Den nye ’emissionsproces’ fra Haldor Topsøe er resultatet af en række pilotprojekter. Det største har fundet sted på det over 2.000 passagerer store krydstogtskib MS Queen Victoria. Her har man afprøvet ECO-Jet-processen under virkelige og hårde betingelser.

»På den måde har vi kunnet måle både på katalysatorprocessens indvirkning på skibets turbotrykladning og ophobning af overskydende aske. Og ikke mindst har vi kunnet lave præcise målinger af reduktionen i udledning af de skadelige partikler både om bord på skibet og ved kajkant,« siger Keld Johansen.

Der gemmer sig en snedker, en møbelpolstrer og andre dygtige håndværkere bag ethvert designermøbel, men der gemmer sig faktisk også en ingeniør. Man tænker bare ikke så meget over det. Og hvis du engang skulle få lyst til at spendere en betragtelig del af månedslønningen på Wegners berømte Oxchair, kan det meget vel være produktionsingeniør Søren Laulund, der sørger for, at du får den til tiden.

Han er ansat i sit første job hos Erik Jørgensen Møbelfabrik i Svendborg, og en spadseretur gennem hans arbejdsplads er som at slentre igennem et par sider af moderne dansk møbelarkitekturs omfattende kanon.

Gå ind på Jobfinder, hvis du vil have gang i karrieren.

Dér står Volthers Corona-lænestol. Dér står Hans Wegners Oxchair, og ved siden af er der suppleret op med lidt udenlandsk design i form af schwei­ziske Wettstein.

Som produktionsansvarlig er det Søren Laulunds opgave at sørge for, at århundredgamle håndværkertraditioner forenes med moderne lean-optimering, så de fine møbler bliver leveret til tiden.

»Det er utroligt spændende at arbejde med denne form for produktion. Gennem ingeniøruddannelsen har jeg fået kendskab til de typiske produktionsprocesser såsom fræsning og CNC-drejning, men det her var et helt nyt felt. Der er mange af de rent faglige ting inden for møbelpolstring, jeg endnu ikke har helt styr på, men det kommer stille og roligt,« lyder det fra Søren Laulund, som siden juni 2013 har haft sin daglige gang på den sydfynske møbelfabrik.

Kendte møblerne i forvejen

Han har svært ved at fortælle helt præcist, hvad han laver i hverdagen, for det kan variere meget. Nogle dage er han ude hos de danske underleverandører, andre dage hænger han i telefonen og taler med såvel danske som udenlandske sælgere om priser og større projekter, der kan have indvirkning på produktionen i Svendborg.

Men han har også været med til at implementere et nyt ERP-system, og p.t. bruges en del kræfter på at få fabrikken miljøcertificeret.

Men den altoverskyggende fællesnævner er designermøbler – i den øvre ende af kvalitetsskalaen vel at mærke. Da Søren Laulund i sin tid søgte jobbet, var det da også på grund af muligheden for at kombinere arbejdsliv med en personlig interesse for design. Han kendte mange af møblerne i forvejen, som han udtrykker det.

Duften af læder

Dermed har han også valgt en noget anden branche end så mange andre produktionsingeniører. Ude i skære­stuen dufter der af italiensk læder, og produktionshallerne er befolket af snedkere, syersker og polstrere.

Fra en produktionsingeniørs side fordrer det en vis portion respekt for håndværk og kvalitet. Og en erkendelse af, at ikke alt, hvad man har lært på skolebænken, kan omsættes til praksis.

»Som nyuddannet bliver man selvfølgelig nødt til at forholde sig til det, man har med i rygsækken, men der er bare så stor forskel på teori og praksis, især for mig på sådan en fabrik her, for man kan ikke bare klippe eller sy noget hurtigere ved at dreje på nogle knapper,« forklarer Søren Laulund.

Til gengæld kommer han med sin tekniske viden og evnen til at tænke forud. Alt på fabrikken bliver ordreproduceret, så det er hele tiden et spørgsmål om at få kabalen til at gå op i forhold til ressourcer og råvarer.

»Vi skal drage nytte af hinanden. Og jeg skal have respekt for, at når dem ude i produktionen siger, at de kun kan lave fem møbler i timen, så skal jeg ikke komme og påstå, at de kan lave seks, bare fordi jeg har regnet mig frem til, at det burde være muligt. Folk har en forventning om, at de får de ypperste kvalitetsmøbler, når de bestiller et møbel hos os, så derfor er det en hårfin balance at skabe en synergi imellem produktivitet og kvalitet,« siger Søren Laulund, som naturligvis får medarbejderprocenter på møblerne.

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen har stor opbakning blandt danskerne til sit ønske om at nedlægge 4.000 studiepladser på de mest brødløse videregående uddannelser, fremgår det af en undersøgelse, som Userneed har foretaget for Ingeniørforeningen (IDA).

I undersøgelsen, der blev foretaget tilbage i juni måned – længe før ministerens udmelding – blev respondenterne bedt om at angive, hvorvidt de var enige eller uenige i, at ‘optaget på videregående uddannelser bør reguleres efter om de studerende uddannes til arbejdsløshed.

Det erklærede to tredjedele af danskerne sig enige i.

Skal du videre i karrieren? Se, hvor der er nye muligheder på Jobfinder.

Helt nøjagtigt angiver 42 procent af de 2.012 respondenter, at de er ‘overvejende enige’, mens 22 procent er endog ‘meget enige’ i betragtningen om, at man i højere grad end i dag bør styre optaget på videregående uddannelser efter arbejdsmarkedets efterspørgsel.

Omvendt er det blot 16 procent, der meddeler, at de er uenige i den måde at forvalte uddannelsespolitikken på. 17 procent er hverken for eller imod.

Ifølge Sofie Carsten Nielsens udspil skal de 4.000 studiepladser nedlægges over en treårig periode. Værst går det ud over de humanistiske uddannelser, hvor 127 uddannelser bliver berørt.

Ministerens udspil blev mødt af massiv kritik fra flere sider på Christiansborg og af Danske Studerendes Fællesråd, der har kaldt udspillet for ‘ubegavet’. Kritikken har især været møntet på, at ministerens regulering af studiepladserne bygger på bagudrettede beskæftigelsestal.

Udspillet bliver dog taget imod med glæde hos IDA, der ligesom 64 procent af danskerne er enige i, at optaget bør styres. Udspillet åbner nemlig op for, at de nedlagte studiepladser kan flyttes over på uddannelser med høj beskæftigelse såsom ingeniørstudierne. Og den udvikling er vigtig for hele samfundet, mener IDA’s formand.

»Hele samfundets udvikling har omdrejningspunkt om, hvordan teknologiske løsninger kan gøre vores hverdag smartere, og det betyder, at der bliver et stadig større behov for flere ingeniører,« udtaler Ingeniørforeningens formand Frida Frost og fortsætter:

»Derfor er ministerens udspil en håndsrækning til den hjemlige vækst, men i den grad også til de forældre, der de kommende år skal sende deres børn videre i uddannelsessystemet,« siger Frida Frost.

Da nedskæringen af studiepladser ikke kræver en ekstrabevilling til uddannelsesinstitutionerne, behøves der ingen lovændring for at gennemføre forslaget. Det står derfor Sofie Carsten Nielsen frit for at gennemføre udspillet.

Ingen mistænkelig netværksaktivitet. Sådan sluttede dansk politi sin ‘online’ undersøgelse af computeren, hvorfra hacking af CSC fandt sted. Sagens svenske tiltalte, Gottfrid Svartholm Warg, har erklæret, at hackercomputeren tilhører ham, men at den blev fjernstyret til at udføre hackerangrebet. Men uden usædvanlig netværksaktivitet fra computeren mener politiet ikke, at den forklaring holder vand.

Men den undersøgelse er ikke retvisende, mener it-eksperten Lars Ole Petersen, der i dagens retsmøde vidnede på vegne af forsvaret. Sammen med danske JT er Warg tiltalt for at have hacket CSC’s mainframe i 2012.

Vidnet kritiserede, hvordan politiet har undersøgt, om Wargs computer forsøger at oprette forbindelse til internettet. Det har man ifølge politiets rapport gjort i et ’internetlignende netværk’. Hvad det betyder, er uvist, forklarede Lars Ole Petersen.

»Der er ikke nogen definition på et ’internetlignende netværk’, og rapporten giver ingen forklaring. Det virker utrolig dårligt i forhold til undersøgelsens konklusioner, at det ikke er dokumenteret,« sagde Petersen, der arbejder som sikkerhedschef i en større kommunikationsvirksomhed.

Han konkluderer selv, at der er flere ting, der kan muliggøre fjernstyring af hackercomputeren.

Online undersøgelse var muligvis ikke online

Det ‘internetlignende netværk’ lader ikke til at være reel internet-tilslutning, vurderer Lars Ole Petersen i en rapport, som han har lavet om politiets undersøgelser. Politiet har i undersøgelsen af netværksaktiviteten anvendt open source-programmet WireShark. Men ifølge ekspertvidnet har undersøgelsen kun givet en brøkdel af den datamængde, som den burde have gjort.
I en lignende undersøgelse på sin egen computer genererede Lars Ole Petersen på et kvarter godt fire megabyte data. Det svarer til en tredjedel af den mængde data, politiet loggede på 48 timer.

»Hvad fortæller det dig?« spurgte Wargs forsvarsadvokat, Luise Høj.

»At computeren ikke har haft adgang til internettet,« svarede vidnet, der selv har en baggrund som it-efterforsker hos politiet.

Og det er problematisk, mener han.

»Man kan ikke undersøge noget, hvis det ikke er samme miljø og ikke har samme muligheder. Det svarer til at tage en panda fra Kina og låse den inde i en zoologisk have og sige, man vil betragte den i sit naturlige miljø,« forklarede Lars Ole Petersen til retten og de godt 15 tilhørende.

Mistænkelig vira ikke undersøgt

En virusskanning af Wargs computer viste over 500 trusler. Politiet har ifølge Luise Høj forklaret, at de ikke har ressourcer til at undersøge alle 500. Men nogle af dem er meget relevante, fortæller Lars Ole Petersen fra vidnestolen.

I en gennemgang har eksperten fundet seks alvorlige stykker malware. Heriblandt en såkaldt Agent-BIX og win32/bafruz.b. De to kan ifølge Symantecs definitioner begge give en tredjepart adgang til computeren.

Agent-BIX blev desuden fundet installeret på computerens administratorbruger.

»Hvad betyder det for computeren?« ville Luise Høj vide.

»Den virus kan stjæle passwords og stjæle skærmbilleder. Og den kan også installere programmer,« lød det fra Lars Ole Petersen.

Han kritiserer politiet for det første for først at foretage en virusscanning på forsvarets opfordring. Det burde have været standardprocedure, mener han. Endvidere kan han ikke forstå, hvorfor politiet efterfølgende ikke reagere på de mange virafund.

»Man skal lave en undersøgelse af, hvilke services der er blevet inficeret. Det er ikke blevet gjort,« sagde Petersen.

Gottfrid Svartholm Warg og JT risikerer op til seks års fængsel, hvis de findes skyldige.

Version2 er til stede i retten på Frederiksberg.

På eftermiddagens første GOTO-foredrag legede Troels Richter og Aino Vonge Corry good cop / bad cop med henholdsvis en positiv og en negativ case story om agile processer, inspireret af Dave Thomas’ blogindlæg i foråret om “Agile is dead (long live agility)”.
Jeg synes, det er positivt, at der er opstået et mere nuanceret billede af, hvad agil udvikling betyder, og hvordan man praktiserer det, siden de første bleeding-edge indlæg på konferencerne for 10 år siden. Der er ingen tvivl om, at Agile er blevet en storindustri, hvor der tjenes mange penge på certificeringer og kurser, og at det i sig selv bør være et advarselstegn.

Essensen af at lykkes med agil udvikling er stadig noget med mennesker og kommunikation. Og hvis regler og processer er kommet til at overskygge det, så er det på tide at reflektere. Troels’ indlæg var måske lige ved at kamme over med glade stemningsbilleder af et lille team hos Trifork på teambuildingøvelser med kunden; kan man overhovedet mislykkes uanset proces, hvis man tager fem dygtige udviklere og et klart mål og sætter dem sammen??

Mange af de udfordringer, jeg har hørt om på andre foredrag i dag handler om, hvor svært det bliver, når man pludselig mangedobler antallet af udviklere og halser efter et bevægeligt mål. Her giver Ainos pointe om at stille spørgsmål, også på metaplanet, god mening; at være i en løbende diskussion om brugbarheden af de processer, man har; om de bidrager eller det modsatte.

Det er ikke kun selve softwareudviklingen, der må være en iterativ proces, også processen må vi iterere over. Det er altså en læringsproces. Ikke som i 1-2-3-nu-kan-vi-Scrum, men ved at vi i fællesskab observerer, reflekterer og eksperimenterer. Idéen om “Den lærende organisation” var stor i 90′erne, men måske skulle vi trække den op af skuffen igen? Et eller anden skal alle konsulenterne vel tjene deres penge på…