Daily Archives: December 19, 2013

Siden februar har iværksætterne hos Gigabit arbejdet med TDC på at få adgang til den såkaldte rå fiber, altså bare det kabel, der løber ud til forbrugerne. En endelig bestilling blev afleveret i månederne efter.

Men det er foreløbigt ikke lykkedes for Gigabit at kunne bruge TDC’s fibernet, og det er ikke godt nok, siger TDC nu selv.

»Det har taget alt for lang tid, og det må det ikke gøre, for Gigabit er vores kunde. Jeg kan godt forstå, at det må være voldsomt frustrerende for Gigabit,« siger Kenneth Krabbe, salgsdirektør for TDC Wholesale, til Version2.

Gigabit, som ønsker at sælge fiberbaseret internet med gigabit-hastighed, skal bruge eget udstyr til de høje hastigheder og har derfor valgt ’rå fiber’-løsningen, hvor TDC bare skal sørge for selve fiberkablet ud til forbrugerne. Men for at Gigabit kan få nem adgang til udstyret, har firmaet valgt at få det monteret i en brønd uden for TDC’s teknikhuse, og det har gjort processen langsommere, siger TDC.

»Jeg kan godt forstå fordelene for Gigabit i den løsning, de har valgt, som er anderledes end vores standard-setup. Men det har vist sig noget vanskeligere at lave, end vi havde troet,« siger Kenneth Krabbe.

It-systemerne skal ændres

Det fysiske i at forbinde med udstyr i brønden er ikke så svært, men ændringen har givet problemer med it-systemerne, fordi der kort fortalt er indbygget et ’krav’ om, at forbindelserne bliver afsluttet i udstyret i teknikhusene.

»Når man tager udstyret ud af teknikhuset, er der ikke noget at terminere i, i forhold til den logik, der ligger i vores it-systemer. Det har drillet rigtig meget. Den kompleksitet havde ikke set komme på forhånd,« siger Kenneth Krabbe.

Derfor skal der laves om i it-systemet, så de kabler, Gigabit ønsker at bruge, stadig er dokumenterede på lige fod med alle de andre forbindelser, TDC har. Og det har altså taget noget tid.

Man kan – set udefra – få den tanke, at I ikke har haft særlig travlt med at hjælpe Gigabit, fordi det er en konkurrent. Hvad mener du om den mistanke?

»Det hører man jo tit, og jeg kan godt forstå, hvis det virker sådan i denne sag – men det kan jeg 100 procent afvise. Sådan fungerer det ikke. Vi kører med et åbent net og har været reguleret længe. Det er meget vigtigt for os at leve op til de forpligtelser, vi har,« siger Kenneth Krabbe.

Har I gjort det, så hurtigt I kunne?

»Det synes jeg, vi har. Det er et svært spørgsmål, for hvis vi kunne lave det om, kunne vi jo gøre det bedre, for så kendte vi til den kompleksitet, der viste sig,« siger salgsdirektøren.

Kan ikke bruge et regneark

Gigabit, som ikke kan få kunder, før TDC har givet adgang til fiberen, har foreslået, at TDC indtil it-systemerne er blevet klar til dåd holder styr på Gigabits brug af kablerne manuelt, for eksempel i et regneark. Men den løsning dur ikke, siger Kenneth Krabbe.

»Det kunne være fristende, men det er vigtigt for os, at vi har ét sted at slå op, når vi har så mange linjer, så mange produkter og så mange ansatte. Vi har stadig ansvaret for forbindelsen, så vi skal kunne slå op i vores værktøjer og se, hvor en linje terminere, hvilke driftsmeddelelser, der er, og så videre. Hvis noget skulle ligge i et regneark, er det meget svært at sikre, at den tekniker, der lige er på arbejde den dag, har adgang til alle de nødvendige oplysninger,« siger han.

Den gode nyhed for Gigabit er dog, at der er fremskridt i sagen. Nu forventer TDC at være klar midt i januar.

»Nu har vi en specifik dato, nemlig den 15. januar. Der har vi en helt klar forventning om, at det virker. Lige nu er vi i gang med at dokumentere deres udstyr i systemerne. Og så mangler vi til sidst bare at sørge for, at vores teknikere og supportere ved, hvad det drejer sig om, når der begynder at komme ordrer og måske fejlmeldinger på de linjer,« siger Kenneth Krabbe.

Krisen har været værre i år end nogensinde før. Jeg taler ikke om finanskrisen eller situationen i Mellemøsten. Min er en decideret first world krise.

Det handler om ønskesedlen. Til trods for neddroslede ambitioner på gavefronten, så dikterer traditionen, at man skal have et svar parat til spørgsmålet: ‘Hvad ønsker du dig til jul?’

Når krisen har været slem i år, så skyldes det, at traditionelt julegaveterritorium er blevet invaderet af ny teknologi. Det gør det meget sværere at finde på ønsker, der kan manifestere sig i fysisk form under juletræet.

Julemanden må være i fuld gang med at bygge om. Flere af de enorme fabrikshaller, der tidligere var rummede værkstedet, hvor nisser arbejdede under uvisse arbejdsforhold, er nu tømt for nisser, men til gengæld er serverne flyttet ind.

Måske er det derfor, der er bygget et nyt vandkraftværk på Grønland? Med en forventet årlig produktion på 65 GWh burde det kunne forsyne et stort datacenter. Men adgang til billig strøm og køling er ikke nok.

Julegaverne kræver nemlig også temmelig kraftige internetforbindelser, for mange af julegaverne til både børn og voksne er nemlig flygtige og eksisterer kun som strømme af data fra skyen. Rudolfs røde næse forsvinder helt i sværmen af røde lysdioder på Julemandens routere.

Lige nu kæmper jeg med en tyk hardcover-bog som godnatlæsning, men det er en stakket frist. På min personlige ønskeseddel står nu en e-bogslæser, og derfra er det nok også slut med bogønsker i papirform, når jeg overgiver mig til almægtige Kindle.

Når e-bogslæsere nu er blevet tilladt under start og landing hos flere flyselskaber, så er der efterhånden ikke andre argumenter tilbage for bøger af papir, end at en god boghandel kan være hyggelig, og at bøger af papir er glimrende gaver.

Det kan man ikke sige om en e-bog. Det kræver ualmindeligt gode færdigheder med gavepapir og sløjfer at få en digital bog til at syne af noget under træet.

Film og tv-serier har også været gode gaver. Selvom man ikke fik set dem mere end én gang, så appellerede æskerne til samlerinstinktet. Men med streaming-tjenester som Netflix er det ikke altid, jeg orker at finde dvd’en frem, selvom den står på hylden, hvis filmen kan streames.

Computerspil lider samme skæbne. De fleste spil fås i dag som downloads fra Steam og lignende tjenester. Selvom konsolspillerne stritter imod, så er de glinsende skiver med underholdning snart lige så forældede, som selv at indtaste BASIC-programmer til Commodore 64 fra et trykt magasin.

Lige siden vinyltryk af musik blev billigt, har musik været én af de største sællerter i julehandlen, men mine cd’er er forvist til en kasse i kælderen. Alt ligger på pc’en eller kan streames fra adskillige tjenester. Så en cd under juletræet vil i bedste fald være en symbolsk gestus, der er bedre end et gavekort.

Så hvad gør vi nu? Det er svært at sætte bøger, musik, film og computerspil på ønskelisten, når det er så meget mere praktisk at få dem i digital form fra skyen.

Snart er der kun varme sokker tilbage.

Rapporten fra den amerikanske præsident Obamas NSA-taskforce er kommet, og anbefalingen lyder på flere indskrænkninger af efterretningstjenestens muligheder for at overvåge. Det skriver Techcrunch.

Den 304 sider lange rapport peger blandt andet på, at NSA ikke bør have lov til at opbevare store mængder af data om borgeres telefonopkald. En praksis som det for nylig blev offentligt kendt, at NSA benytter i stor stil. En amerikansk dommer erklærede dog tidligere på ugen, at dette er i strid med den amerikanske forfatning.

I stedet anbefaler Obamas task force, at telefonselskaberne skal opbevare disse data, og så kan NSA få adgang til dem ved individuelle forespørgsler, hvis der er et specifikt formål med det.

Rapporten indeholder også et afsnit om NSAs meget omtalte bagdøre til de store tech-virksomheder, der skulle give efterretningstjeneste mulighed for at indhente data om brugere af produkter fra eksempelvis Google og Facebook. Virksomhederne har benægtet at sådanne bagdøre eksisterer, men rapporten understreger, at det ikke bør være tilladt.

Det fremgår også at NSA bør stoppe alle forsøg på at underminere amerikanske krypteringsstandarder, ligesom man bør offentliggøre hvor mange personer, NSA har forsøgt at overvåge.

Du kan læse hele rapporten her

Dagens julegaveforslag er en gave til miljøet, og den kan tjene sig selv hjem i besparelser på el-regningen.
Window Solar Charger fra XD Design er i bund og grund en kvadratisk solcelle med USB-udgang, som man kan sætte fast på vinduet.

Laderen klæber ganske let fast til vinduet ved hjælpe af genanvendeligt silikonepapir, der klistrer på begge sider. Når det holder på med at klæbe, vasker man det bare i sæbevand og lader det tørre – så virker det igen.

Hele ydersiden er en stor celle, der lagrer solenergi, imens indersiden er et lithium-ion-batteri, der kan lade din smartphone op via USB og Mini-USB.

En led-lampe på siden af laderen lyser rødt, når enheden samler energi, og grønt når batteriet er fuldt opladet.

Solcellen har en indsamlingskapacitet på 5,5V/130milliampere. De første anmeldelser er overvældende positive i forhold til opladning af smartphones, imens succesen er begrænset med større enheder som tablets.

Window Solar Charger er let at have med, og den tager ikke al udsynet fra dit vindue. Med en tykkelse på 1,8cm og en længde/bredde på 11cm må man sige, at der er tale om beskedne dimensioner.

Det kræver 13 timers solskin at lade enheden op, så det er måske en af de julegaver, der er mest anvendelig i sommerhalvåret. Den grønne samvittighed vejer 135 gram og koster 350 kroner.

Danske universiteter er købt på vej til at gøre et indkøb, der skal sikre forskere adgang til enorm regnekraft. Universiteterne går sammen om at købe en ny supercomputer til 35 millioner kroner, som skal stå klar i 2015.

Den nye supercomputer bliver efter planen Danmarks største og forventes at have regnekraft, der svarer til ti tusinde hjemme-pc’er. Fysisk vil supercomputeren blive omkring 24 meter lang. De endelige specifikationer er dog ikke fastlagt endnu, men den kommer til at stå på Syddansk Universitet i Odense.

»Med den kommende supercomputer vil forskerne kunne foretage beregninger, der er langt hurtigere end nu,« fortæller Henrik Pedersen, som er dekan ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet.

Adgang til hurtige beregninger kan nemt blive et trumfkort, når der i fremtiden skal søges om penge til internationale forskningsprojekter. Forskerne er nemlig i skarp konkurrence om pengene, og det kan derfor være en fordel at henvise til, at man har adgang til en af Europas største computere.

Pengene til supercomputeren kommer fra Syddansk Universitet, som betaler 15 millioner, Aarhus Universitet, der betaler 5, og DeiC, som sørger for resten.

DeiC er en enhed under Styrelsen for Forskning og Innovation, som består af universiteterne og andre forskningsinstitutioner. DeiC’s opgave er at sikre den elektroniske infrastruktur for dansk forskning.