Daily Archives: December 19, 2013

Danske universiteter er købt på vej til at gøre et indkøb, der skal sikre forskere adgang til enorm regnekraft. Universiteterne går sammen om at købe en ny supercomputer til 35 millioner kroner, som skal stå klar i 2015.

Den nye supercomputer bliver efter planen Danmarks største og forventes at have regnekraft, der svarer til ti tusinde hjemme-pc’er. Fysisk vil supercomputeren blive omkring 24 meter lang. De endelige specifikationer er dog ikke fastlagt endnu, men den kommer til at stå på Syddansk Universitet i Odense.

»Med den kommende supercomputer vil forskerne kunne foretage beregninger, der er langt hurtigere end nu,« fortæller Henrik Pedersen, som er dekan ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet.

Adgang til hurtige beregninger kan nemt blive et trumfkort, når der i fremtiden skal søges om penge til internationale forskningsprojekter. Forskerne er nemlig i skarp konkurrence om pengene, og det kan derfor være en fordel at henvise til, at man har adgang til en at Europas største computere.

Pengene til supercomputeren kommer fra Syddansk Universitet, som betaler 15 millioner, Aarhus Universitet, der betaler fem og DeiC, som sørger for resten.

DeiC er en enhed under Styrelsen for Forskning og Innovation, som består af universiteterne og andre forskningsinstitutioner. DeiC opgave er at sikre den elektroniske infrastruktur for dansk forskning.

Kinesiske Huawei skal fremover levere alt udstyret til TDC’s mobilnetværk, men selskabets relationer til den kinesiske regering har skabt frygt for, at Huawei bygger bagdøre ind i udstyret, som kan bruges til spionage.

Den samme frygt har medlemmer af det britiske parlament også haft, og derfor fik de tidligere på året iværksat en uvildig undersøgelse af sikkerheden på det center, som Huawei har oprettet i Storbritannien, hvor softwaren og hardwaren bliver inspiceret for bagdøre. Det skriver BBC.

Sikkerhedsrådgiver Kim Darroch, der har stået for undersøgelsen, anbefaler, at den britiske efterretningstjeneste GCHQ skal spille en mere aktiv rolle i driften af centeret.

I dag er medarbejderne, som skal finde sikkerhedshuller i Huawei-udstyret og godkende det, alle ansat af Huawei. Det er angiveligt nødvendigt af hensyn til de aftaler, Huawei har med sine underleverandører og partnere.

Ifølge undersøgelsen har centeret kun fundet sikkerhedshuller i softwaren, som skyldtes design- eller programmeringsfejl. Huawei har været leverandør af teleudstyr til British Telecom siden 2005.

Forsvarets Efterretningstjeneste har givet grønt lys for aftalen mellem TDC og Huawei, hvilket blandt andet er sket på baggrund af, at Huaweis udstyr bliver inspiceret og godkendt på centret i Storbritannien.

I ti måneder har det lille iværksætterfirma Gigabit forhandlet og arbejdet med TDC for at få adgang til selskabets fiberkabler, som loven giver dem. Men det er ikke lykkedes endnu – senest lød det fra TDC, at et it-system ikke understøtter den form for adgang direkte til TDC’s fibernetværk, så det vil tage noget tid endnu.

Den historie får de dårlige minder til at vælte frem hos Torben Rune, direktør for Netplan, der rådgiver om teleløsninger. For det var præcis på samme måde, TDC forsøgte at spænde ben for konkurrenterne, da kobbernettet blev givet frit til internet via ADSL-teknologien, vurderer han.

»Da jeg læste om Gigabit, tænkte jeg ’åh nej, nu bliver de hevet igennem hele den mølle, vi kender fra den rå kobber. TDC har nærmest en drejebog fra dengang, de nu kan bruge igen. Først er det noget med teknikken, så er det it-systemerne. Næste problem bliver, om fibrene virker. Vi kender sangen alt for godt fra de sidste 20 års erfaringer,« siger Torben Rune til Version2.

TDC afviser i øvrigt, at der skulle være tale om forhaling. Der har været tekniske problemer, lyder forklaringen.

Men selv hvis TDC valgte bevidst at være langsom til at give konkurrenterne adgang, er der sådan set ikke noget ulovligt – eller mærkværdigt – i det, når nu TDC helt tydeligt kan se fordele ved mindre konkurrence, mener telerådgiveren. Problemet ligger i reguleringen af TDC, siger han.

»Det er ikke TDC, der er problemet. Selskabet udnytter bare de huller, der er i lovgivningen, fordi man ikke regulatorisk har bidt sig fast og sagt ’vi vil have konkurrence på markedet’. Man kan ikke straffe et firma for at klumpe rundt med interne it-systemer, hvis man ikke på forhånd har sikret sig, at det er en opsættende forhindring. Så selvom det ikke er en gyldig forklaring fra TDC, at it-systemerne ikke passer til, så er den gyldig i forhold til reguleringen,« siger han.

Svært at regulere sig ud af

I dag er reguleringen fokuseret på teknik, altså hvad konkurrenterne skal have adgang til, men der er ikke bygget forretningsmæssig logik ind i reglerne, mener Torben Rune.

»Man har helt glemt at regulere den forretningsmæssige side. TDC kan klokke rundt i det i to år, hvis de vil, og så er den stakkels nye, lille udbyder nok gået konkurs imens, og markedet har ændret sig meget på den tid. Der er ingen regulering af, hvad Gigabit kan gøre, efter at have talt vindmøller med TDC i ti måneder,« siger Torben Rune.

At sikre fri konkurrence på TDC’s dominerende infrastruktur gennem strengere regulering er dog en voldsom opgave for myndighederne, som i praksis så hele tiden skal være et skridt foran.

»Det er meget tungt, hvis man skal tage hensyn til alle de måder, man kan drille hinanden på. Så længe, man ikke tager fat i det grundlæggende problem, nemlig at TDC ejer så meget af infrastrukturen, så vil de stadig have en interesse i at påvirke markedsudviklingen i en bestemt retning,« siger Torben Rune.

Danmark sakker bagud

Den rigtige løsning vil derfor være at skille infrastrukturen ud i et selvstændigt selskab, ligesom skinnenet og stationer blev samlet hos Banedanmark, da DSB blev privatiseret. Det er for eksempel sket i Storbritannien, forklarer direktøren.

»Så længe, vi ikke har løst problemet omkring de helt basale konkurrencemæssige problemer, vil vi heller ikke få et veludbygget højhastighedsnetværk. Vi bliver holdt i et jerngreb, og det er meget hæmmende,« siger han.

Dermed vil Danmark sakke bagud i den internationale konkurrence, målt på befolkningens adgang til brugbart internet, og den førerposition, vi havde, vil blive sat over styr. Den udvikling er allerede i fuld gang, siger telerådgiveren.

»Hvert eneste år rasler vi flere pladser ned i de internationale statistikker. Det har vi gjort i flere år nu, og det går hurtigere og hurtigere. Sker der ikke noget, vil vi fortsætte med at rasle nedad, og det er en lang, sej proces at lave om på,« siger Torben Rune.

Han nævner problemerne med internetadgang i de mere fjerne egne af landet, hvor kobberkablerne ikke kan bære en brugbar internetforbindelse, men alternativerne mangler, fordi teleselskaberne ikke kan se en god forretning i at grave nye ledninger ned eller sætte nye mobilmaster op i området.

Når langt det meste af Danmark må nøjes med 1 eller 2 megabit pr. sekund i upload-hastighed – og andre slet ikke har så meget – er der nye digitale muligheder, som vi slet ikke kan være med på i Danmark.

For eksempel at tandlæger sender ultrapræcise scanninger af patienternes tænder til plombeproducenten, i stedet for at tage fysiske afstøbninger, der er dyrere og skal sendes med posten.

»Det er gigabytes af data, der skal sendes af sted via internettet, så jeg har kun hørt om ét sted i Danmark, man bruger det, mens det er i brug rigtig mange steder i USA og andre lande. Og det er jo bare ét lillebitte eksempel. Vi bliver efterladt mere og mere bagud i den internationale konkurrence, og det er dybt beklageligt,« siger Torben Rune.