Denne artikel stammer fra avisen Ingeniøren den 6. december 2013
2013 er blevet et år, hvor virtuelle valutaer for alvor er kommet på den finansielle dagsorden. Siden nytår er prisen på de såkaldte Bitcoins, der skabes matematisk af et åbent netværk af computere, steget flere tusinde procent – størstedelen i løbet af den seneste måneds tid.
»En del af forklaringen er den hype, der er skabt – blandt andet i medierne. Det har fået efterspørgslen til at stige. Det er ligesom med kursen på aktier eller guld. Jo højere efterspørgslen er, des større bliver prisen,« siger Jan Damsgaard, professor på CBS og leder af IT Management-instituttet.
Grafik: Her er systemet bag Bitcoins
Da Ingeniøren taler med ham, kommer han lige fra Finansrådets årsmøde, hvor formanden nævnte Bitcoins i sin tale. Og i november var virtuelle valutaer generelt, herunder Bitcoins, genstand for en amerikansk senatshøring. Her blev valutaerne betegnet som legitime finansielle services – hvilket sendte prisen på Bitcoins mod nye rekordhøjder.
Derudover var der for nylig historien om en nordmand, der havde glemt alt om de 5.000 Bitcoins, han i sin tid købte for næsten ingen penge. For så at finde ud af, de i dag er så meget værd, at han havde råd til en lejlighed.
En Bitcoin kan i skrivende stund sælges for ca. 1.100 dollars svarende til 6.000 kroner. Det er med andre ord gået stærkt for cybervalutaen, siden den blev introduceret i 2009, hvorefter den i årevis var stort set ukendt og ingenting værd.
Leder af ledelsesfilosofigruppen på CBS, lektor Ole Bjerg forsker blandt andet i, hvad penge egentlig er, og han er enig i, at en del af forklaringen på Bitcoins’ heftige prisstigning skyldes stor efterspørgsel skabt af hype.
»Bitcoins minder på den ene side lidt om guld, fordi der er et begrænset udbud. Men de minder også lidt om kontanter, fordi de er nemme at håndtere,« siger Ole Bjerg.
I sidste ende afgøres værdien af Bitcoins af tillid:
»Værdien af penge er generelt et mysterium. Den værdi, der er bag almindelige penge, er statens evne til at opkræve skat. Alle penge er immaterielle – eller virtuelle om du vil. Selv de valutaer, der er dominerende i dag, er der reelt ikke andet end tillid bag,« siger Ole Bjerg.
Bitcoins dukkede op efter finanskrisen i 2008, hvor tilliden til de etablerede finansielle systemer var lille.
»Jeg tror, man skal se Bitcoins’ succes i lyset af andre penges fiasko. Desuden er Bitcoins rent teknologisk et velfungerende system. Potentialet er der til, at det kan blive et ret effektivt betalingssystem.«
Men før det sker, forudsætter det accept hos andre end teknologinørder, kriminelle, idealister og spekulanter.
»Hvis Bitcoins skal blive fremtidens betalingssystem, så skal der også være en efterspørgsel. Hvis ikke de kommer til at kunne bruges bredere i eksempelvis onlinebutikker, så minder Bitcoins om et pyramidespil,« siger Ole Bjerg.
Blandt finansielle analytikere er der delte meninger om Bitcoins. Flere har peget på, at valutaen, den heftige prisstigning taget i betragtning, bærer præg af at være en boble, som, når den springer, vil gøre Bitcoins så godt som værdiløse. Joe Weisenthal, Executive Editor på finanspublikationen Business Insider, har været blandt kritikerne af Bitcoins. Han kaldte i starten af november Bitcoins en joke, men skrev så 1. december:
»Jeg ændrer min holdning til Bitcoins. Jeg plejede at mene, det var en joke eller i bedste fald en valuta for klovne. Det mener jeg ikke længere. Jeg ved ikke, hvad dens fremtid er.«
Professor Jan Damsgaard tvivler på, at Bitcoins som sådan har en fremtid. Han peger på, at der er tale om en tidlig generation af virtuelle valutaer, og at den formentlig derfor indeholder fejl eller uhensigtsmæssigheder på samme måde som den første bil eller den første dampmaskine.
»Jeg tror, at Bitcoins vil fejle, men jeg tror også, at ideen om en virtuel valuta består. I kraft af, at en stadigt større del af vores forbrug flytter over i det immaterielle – eksempelvis det at se en film eller læse en bog – får vi lettere ved at acceptere virtuelle valutaer som noget, der kan have en værdi og dermed bruges som betalingsmiddel.«
Selvom Bitcoins skulle fejle, er der dog allerede kommet noget godt ud af det, mener Ole Bjerg:
»Jeg kan rigtigt godt lide, at Bitcoins tvinger os til at sætte spørgsmålstegn ved, hvad penge egentlig er. Af en eller anden grund er det lykkedes os at bilde os ind, at penge er en apolitisk størrelse. Uden at nogen sætter spørgsmålstegn ved, om vi overhovedet skal have et system som det nuværende.«
Leave a Reply