Prisen på havmøllestrøm skal barberes med 30-40 pct. og ende på mellem 75 og 80 øre pr. kWh fra 2020.
Det var den kontante melding fra en række store offshore-aktører som Dong Energy, Siemens, Vattenfall og E.ON, da havmøllebranchen mødtes på sin vigtigste konference i Frankfurt i sidste uge.
Samtidig understregede selskaberne dog også, at en så skrap prisreduktion forudsætter, at der bliver ved med at være volumen i havmøllemarkedet, så der er basis for rationaliseringer – med adresse til de europæiske regeringer om at holde dampen oppe, når det gælder mål og rammebetingelser for fortsat udbygning med offshore-vindkraft.
Udmeldingen fra branchen bunder i to omstændigheder.
Den ene er, at branchen ved, at man hverken vil eller kan regne med de samme støttekroner i al evighed, og derfor må de store selskaber ind og motivere markedet og sig selv, hvis en stor udbygning med havvind fortsat skal være spiselig for økonomisk pressede regeringer.
For eksempel har den tyske regering netop annonceret, at man vil reducere målet for udbygningen med havmøller i 2020 fra 10 GW til 6,5 GW og i 2030 fra 25 GW til 15 GW – og i det hele taget gentænke støttesystemet.
Den anden omstændighed er, at offshore-industrien – selvom den stadig er ung – nu er klar til at komme videre efter at have bevist, at man kan sætte et stort antal vindmøller op på havet til tiden og få dem til at producere strøm.
Nu er man så rede til at lægge arm med en priskurve, som kun er gået opad, siden de første danske havmølleparker blev bygget i 2002-2003 til en garanteret betaling på bare 43 øre pr. kWh. I dag betaler de engelske elforbrugere – ifølge Dong Energy – cirka 1,20 kroner pr. kWh.
Reduktion af omkostninger
Dong Energys og andres bud på en pris på 75-80 øre pr. kWh er ikke hentet ud af den blå luft, men baserer sig på en række grundige analyser, der viser, at der hele vejen i processen er mulighed for at reducere omkostningerne ved at udvikle en standardvindmøllepark med deraf følgende mulighed for at industrialisere fremstilling af vindmøller og fundamenter samt effektivisere opstillingsprocesser og driftsmetoder.
Samme øvelse har den britisk statsinstitution Crown Estate udført sammen med branchen. Her kommer man frem til, at det er muligt at effektivisere sig frem til en maksimumpris på 90 øre pr. kWh for havmøllestrøm i 2020.
Om det ambitiøse mål også er inden for rækkevidde i 2020, er der flere vurderinger af. Dong Energys topchef og Siemens’ teknologichef mener ja, og en analytiker peger på, at større, mere effektive og driftssikre vindmøller – 5-8 MW i stedet for 2-4 MW – allerede nu vil reducere omkostningerne hele vejen i processen: Halvt så mange fundamenter, halvt så mange operationer til havs, færre udgifter til kabler samt service og vedligehold på møllerne ude på havet.
Men samme analytiker fremhæver også, at hvis havmølle-elprisen skal ned på bare 75-80 øre, vil det kræve, at offshore-branchen tilsammen er i stand til virkelig at standardisere produkterne, og at operatører er rede til at koncentrere fremstillingen af for eksempel fundamenter på ganske få virksomheder i Europa og dermed for alvor få prisen ned.
Resultaterne af branchens annoncerede bearbejdning af prisen kan dog være svære at følge i praksis, da statsstøtten til og dermed prisen for havmøllestrøm slet ikke er et konkurrenceparameter for operatører i lande som UK, Tyskland og Holland.
Her ligger støtteniveauet fast – for eksempel på maksimalt 1,43 kroner pr. kWh i Tyskland inklusive en såkaldt sprinterbonus. Betalingen er lidt lavere for havmøllestrøm i Storbritannien, hvis støtteregler er temmelig komplicerede. Men hvor Dong Energy for eksempel modtog 1,20 kroner pr. kWh for sin havmøllepark ved navn Walney 2 i 2012.
Derfor kan resultatet af det danske udbud i 2015 af to store havmølleparker på tilsammen 1.000 MW blive dér, hvor vi får det første fingerpeg om, hvordan det går med at indfri løftet. Her er den afgørende faktor nemlig prisen.
Leave a Reply