Det er bøvlet og dyrt for alle parter, hvis for eksempel kronisk syge skal forbi hospitalet jævnligt til rutineundersøgelse. Med teknologiens hjælp kan en række af den slags konsultationer klares over internettet, og så kan sundhedsbudgetterne strækkes lidt længere.
Sådan lyder drømmen om telemedicin som en af de oplagte dele af fremtidens velfærdssamfund, men hvor højt, forventningerne skal sættes, og hvor mange penge der kan spares, tør staten ikke sige noget om endnu. Der er stadig for meget usikkerhed, fortæller Digitaliseringsstyrelsen.
»Hele verden har meget store forventninger til, hvad telemedicin kan løse af problemer. Både i forhold til kvalitet i behandlingen og til de offentlige kasser. Men vurderinger er endnu ikke i tilstrækkelig grad underbygget af fakta. Reelt ved vi ikke, hvad vi kan forvente,« siger Nina Husfeldt Clasen, chef for styrelsens kontor for digital velfærd, til Version2.
Sammen med flere ministerier, Danske Regioner og kommunernes KL udsendte Digitaliseringsstyrelsen i efteråret en strategi for digital velfærd. Her havde telemedicin en solid rolle, men uden ret præcise målsætninger.
»Der var kritik fra erhvervslivets side, da den udkom, fordi de mente, det var for ukonkret. Men vi er nødt til at have dokumentation på plads gennem flere store forsøg. Vi kan ikke træffe forhastede beslutninger,« siger kontorchefen.
Vil kortlægge Danmarks teleinfrastruktur
I strategien lød det, at telemedicinske forsøg med i alt 3.500 patienter frem til udgangen af 2015 skulle give de nødvendige erfaringer. Målet er så at være klar til telemedicin i fuld skala i år 2020, altså om seks år.
Flere af de forsøg, der har været hidtil, har dog haft problemer med at få båndbredde nok til borgeren, så der er også fokus på den tekniske side med selve infrastrukturen, siger Nina Husfeldt Clasen.
»Vi kan ikke træffe en beslutning om at rulle telemedicin ud nationalt, hvis det ikke kan lade sig gøre rent teknisk. Derfor har vi også et initiativ for at sikre tilstrækkelig bredbåndsdækning for digital velfærd. Det er en anerkendelse af, at vi ikke endnu kan beslutte, vi skal have rullet ud i hele landet, for det kan ikke lade sig gøre endnu,« siger hun.
Den nuværende infrastruktur er en udmærket start, og det handler også om at sætte målene efter, hvad der kan lade sig gøre.
»Vi kan komme rigtig langt med den dækning, vi har i dag, med kobber, fiber og mobil. Telemedicin er også meget andet end video. Der er også forskellige målinger af for eksempel blodtryk og blodprocent, som ikke kræver ret stor kapacitet,« siger Nina Husfeldt Clasen.
Og skal det være video og billeder, kan man komme et stykke vej med at optimere videostrømmen eller bruge flere forskellige mobile telenetværk, så man altid vælger det bedste, pointerer hun.
Nogle steder i landet er der dog stadig problemer med at få hurtigt nok internet til telemedicin, og derfor bliver der nu sat gang i en mere detaljeret afdækning af problemet, forklarer hun.
»Vi har løbende lavet disse afdækninger af infrastrukturen, men den næste skal være mere fintmasket. Formålet er, at den enkelte kommune så kan træffe beslutninger ud fra den og få svar på, om en telemedicinsk løsning lade sig gøre i hele kommunen eller kun nogle steder. Så kan de se, om der er brug for en alternativ løsning,« siger Nina Husfeldt Clasen om kortlægningen, der finder sted i løbet af 2014.
Version2 sætter fokus på telemedicin, som er udpeget til at give Danmark solide besparelser i fremtiden, men som foreløbigt ikke er nået længere end til forsøgsstadiet.
Leave a Reply