Hver gang du hiver dit dankort gennem en terminal, så er din transaktion, sammen med millioner af andre transaktioner, med til at danne et unikt mønster. Og hvis det mønster ikke matcher mønstret fra en tilsvarende periode, eksempelvis sidste år eller sidste uge, så kan der være sket noget uventet. Enten i de systemer, der håndterer transaktionerne eller i den omkringliggende verden.
Og derfor bruger Worldline, der er markedsledende i Europa inden for betalings- og transaktions-services, den slags mønstre baseret på historik, til at opdage, om alt er som det skal være, eller om der er kritiske systemfejl, selvom alarmen ikke har lydt.
Virksomheden inviterede for nyligt Version2 på rundtur i overvågningscentret The Bridge i Worldlines afdeling i Bruxelles, Belgien.
Selskabet håndterer og overvåger hver dag 2,2 mia. transaktioner og udsteder blandt andet Visa og Mastercard i samarbejde med banker. I Danmark står Worldline bag flere betalingskort-terminaler til blandt andet Dankortet. Udover services relateret direkte til betalingstjenester, er virksomheden også involveret i e-billetter i forbindelse med offentlig transport.
Fra The Bridge, eller på dansk broen. kan virksomheden overvåge et hav af informationer fra de systemer, som driver de finansielle systemer, Worldline står bag på det belgiske marked. Det er eksempelvis overvågning korttransaktioner af den type, der opstår, når en kunde kører sig kort igennem en terminal i en butik eller hæver penge i en bankautomat. Eller når varer bliver købt i en online butik.
Den type transaktioner er der mange tusinde af i minuttet på det belgiske marked. Og de bliver overvåget i realtid via en gul kurve på en af de mange skærme på broen. Worldline kalder skærmen med den gule kurve for the heartbeat, altså hjerteslaget. Hjerteslaget giver et øjebliksbillede af, om alt er, som det skal være. Og her vil et pludseligt dyk i kurven over transaktioner afsløre, hvis der er noget galt.
Derudover bliver hjerteslaget sammenholdt med historiske data. Og hvis de nuværende data, formmæssigt, ikke nødvendigvis volumenmæssigt, ligger helt skævt i forhold til de historiske data, kan det også indikere, at noget er galt.
»Vi ved, at vi kan lave forecasts på en dag-til-dag-basis. Og hvis den gule kurve ligger under forudsigelsen, så er det er problem et eller andet sted. Selv hvis der ikke er nogen alarm, så betyder det, at noget er gået galt,« siger Christophe Manderlier, head of Technical Operations at Worldline.
Forecastne kan også give et billede af, hvordan eksempelvis en typisk julehandel, som den, Worldline står overfor at skulle håndtere, ser ud i forhold til, hvordan den traditionelt har set ud. Hvis noget adskiller sig markant fra historiske data eller på anden måde ser mærkeligt ud, så betyder det dog ikke nødvendigvis, at der er noget galt i it-systemerne.
»I forbindelse med World Cup i (i fodbold) 2014 der forventer vi et fald. Folk sidder foran tv-skærmen i stedet for at handle,« siger Christophe Manderlier.
Tilsvarende markante begivenheder kan være en tennisfinale eller i en anden boldgade terrorangrebene i USA 11. september, hvor handlen faldt kraftigt.
»Vi sidder i centrum og kan se befolknings hjerteslag,« siger han.
Worldline bruger altså i høj grad historik til at se, om alting er som det skal være. Men hvad nu hvis fremtiden ændrer sig på grund af nye teknologier eller begivenheder, og historikken dermed ikke længere kan bruges som målestok for normalen?
Christophe Manderlier fortæller, at måden folks handlemønstre ikke ændre sig voldsomt fra år til år.
»Vi kan godt se en udvikling, men den er langsom,« siger han.
En af de ændringre der finder sted kan eksempelvis være, at folk i stigende grad begynder at handle via mobilen – altså et relativt nyt medie. Den slags ændringer bliver gradvist indarbejdet i Wolrdlines forecasts. Derudover forsøger virksomheden at tage højde for store begivenheder, som eksempelvis verdensmesterskaberne i fodbold, når forecasts bliver lavet.
Leave a Reply