»I Danmark er der en plan for den danske jernbane, som efter alt at dømme rækker længere ind i fremtiden end nogensinde før. Samtidig mangler vi danske jernbaneingeniører til at varetage opgaverne.«
Sådan siger Alex Landex, chefkonsulent på jernbaneområdet i Rambøll og leder af uddannelsen af jernbaneingeniører på DTU frem til oktober i år.
»Da jeg var på DTU, lavede vi en analyse, som viste, at der inden for kort tid ville mangle 600 ingeniører. Det fik vi efterfølgende bekræftet,« siger Alex Landex.
Han refererer her til en rapport fra september med den omstændelige titel ‘Ekspertudvalget vedrørende infrastrukturinvesteringer og arbejdskraft- og kvalifikationsbehov’. En rapport, som er lavet, fordi Danmark frem mod 2020 investerer ca. 200 mia. kr. i store infrastrukturprojekter, hvoraf omkring en fjerdedel bruges på jernbanenettet.
Rapporten spår ikke om det præcise antal manglende danske jernbaneingeniører, men Leo Larsen, formand for ekspertudvalget bag rapporten og direktør i Sund og Bælt, bakker op om Landex’ vurdering. Han er derfor ikke sen til at kalde det ‘et voldsomt problem’.
Ifølge administrerende direktør i FRI (Foreningen af Rådgivende Ingeniører) Henrik Garver er det ikke landets store bygherre, Banedanmark, der sidder med problemet. Jernbaneentreprenørerne har nemlig rigeligt med udenlandske samarbejdspartnere, de kan trække på, når arbejdet skal udføres.
Han mener derimod, at det er et nationalt problem, fordi vi i fremtiden kommer til at mangle kompetencer inden for landets grænser. Den store, indlysende årsag til problemet er, at der ikke uddannes ingeniører nok.
Universiteterne skal øge indsatsen
I 2008 åbnede DTU i samarbejde med jernbanebranchen en uddannelse specielt for jernbaneingeniører – med de kommende store renoveringer af jernbanen for øje. Uddannelsen er den eneste af sin slags. Der er endnu ikke fundet en afløser for Alex Landex efter hans afgang i oktober, og det bliver ifølge Leo Larsen svært at finde en.
Henrik Garver mener, at DTU kan løse udfordringen ved i fremtiden at satse på at bygge uddannelsen op om flere personer med forskellige kompetencer:
»Landex var et fyrtårn, men uddannelsen skal også kunne fungere uden ham. Så i stedet for at satse på én mand bør man have fokus på at få forskellige undervisere. Eksempelvis flere gæsteundervisere fra erhvervslivet.«
DTU vil ikke kommentere på, hvilke muligheder de arbejder med, men institutdirektør på DTU Transport Niels Buus Kristensen siger, at der snart kommer en løsning.
Leo Larsen vil ikke pege fingre af universiteterne, fordi der ikke uddannes ingeniører nok, men mener, at blandt andre DTU skal være med til at gå forrest i kampen for at skabe interesse for faget.
»DTU har blandt andet været tilbageholdende i forhold til opstart af kurser på jernbanelinjen, hvis der ikke har været nok tilmeldinger, og sådan deltager man ikke aktivt i at løse problemet,« siger han.
Han foreslår, at en del af løsningen på problemet kan være at tilbyde korte og målrettede kurser til de, der allerede har en ingeniøruddannelse.
»Der mangler fokus på tværfaglighed og efteruddannelse. Og ja, så skal man generelt forsøge at ‘sexe’ faget op.«
Især den sidste del er et fælles ansvar blandt uddannelsesinstitutioner, politikere og erhvervslivet, fordi man skal koordinere indsatsen for at markedsføre uddannelsen over for unge mennesker, ‘som bare ikke synes, at en ingeniøruddannelse er sexet’.
Uanset en indsats for at øge interessen for jernbaneområdet er der dog en fælles erkendelse af, at der kommer til at mangle danske specialister på jernbanen. Derfor slår også Alex Landex et slag for tværfagligheden.
»Der skal uddannes ingeniører, så de har en bedre forståelse på tværs af faget. De, der ved noget om jernbanespor, skal også vide noget om kørestrøm.«
Tværfagligheden er blevet bedre efter oprettelsen af jernbanelinjen på DTU, mener han, men der kan sagtens gøres mere endnu.
Fokus på it-teknologi
Ud over at der skal skaffes flere ingeniører, skal der nemlig også fokus på mere innovative løsninger i forbindelse med de kommende store projekter. Det handler for eksempel om it-værktøjer såsom 3D-projektering.
»Får man de store projekter op på en computerskærm i 3D, har man et langt større overblik, hvilket sparer tid og i sidste ende giver besparelser,« siger Alex Landex.
3D-teknologien giver blandt andet mulighed for af udføre live-beregninger, når noget ændres i modellen, i stedet for at alle tal skal findes manuelt i en tabel.
Også på andre områder vil den danske jernbane kunne drage fordel af at udnytte den nyeste teknologi.
Et eksempel findes i de hollandske køreplaner, som blandt andet laves ved hjælp af et matematisk it-system, der formår at tænke både langt- og kortsigtet, som køreplanen kræver.
»Systemet sparer manuelt arbejde, og i Danmark, hvor det tager minimum et år at lave en køreplan, bør man overveje den slags,« siger Alex Landex.
Leave a Reply