Indenul vil Sundhedsstyrelsen efter planen komme med en revurdering af de hidtil gældende aktionsværdier for PCB i bygninger, som bestemmer, om og hvor hurtigt en bygning skal PCB-saneres. Hvis værdierne bliver sænket, kan det give mange kommuner en ekstraregning, fordi de så bliver tvunget til hurtigt at renovere endnu flere bygninger, end det allerede er planlagt.
Omvendt kan det også vise sig, at Sundhedsstyrelsen hæver værdierne, fordi det ikke kan dokumenteres, at der kan opstå helbredseffekter ved de nuværende niveauer.
Sundhedsstyrelsens udmelding kommer blandt andet til at basere sig på et opdateret litteraturstudie af den tilgængelige viden om sammenhængen mellem PCB i indeluft og helbredet. Rapporten bliver imidlertid først offentliggjort, når Sundhedsstyrelsen har meldt de nye aktionsværdier ud.
Den seneste offentliggjorte rapport om PCB og helbredseffekter kommer fra en forskergruppe under ledelse af klinisk professor Jens Peter Bonde fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital.
På vegne af Arbejdstilsynet har gruppen gennemgået den eksisterende litteratur om de mulige sammenhænge mellem PCB i arbejdsmiljøet og forskellige sygdomme – især kræftsygdomme.
Den overordnede konklusion er, at man måske ikke behøver at være så nervøs for PCB, fortæller Jens Peter Bonde:
»Vi kan ikke se nogen klar overhyppighed af kræft. Selv ikke blandt de, der arbejdede på de fabrikker, som fremstillede PCB, og som derfor er blevet udsat for PCB i luften og i nogen grad også direkte på huden i et omfang, der er mange gange større end det, vi bliver udsat for i dag.«
Store mængder giver leverskader
Nogle arbejdere har udviklet hudsygdomme efter at have haft hudkontakt med flydende PCB-blandinger, men ellers er der kun indikationer på, at PCB kan give leverskader og leverkræft.
»Man kan se, at der er en sammenhæng mellem PCB i blodet og leverens funktion. I dyreforsøg kan man se, at dyr, der bliver udsat for meget høje doser, udvikler leverkræft. Et par forsøg har givet indikationer på, at der kan være en sammenhæng. Så PCB er sundhedsskadeligt, hvis man bliver udsat for det i tilpas store mængder,« siger Jens Peter Bonde.
Rapporten ‘Belysning af de mulige sammenhænge mellem erhvervsmæssig PCB-eksponering og risiko for udvikling af sygdom’ er udarbejdet af Ellen Bøtker Pedersen, Peter Jacobsen, Allan Astrup Jensen, Charlotte Brauer, Lars Gunnarsen, Harald W. Meyer, Niels E. Ebbehøj og Jens Peter Bonde på opdrag af Arbejdsmiljøforskningsfonden under Arbejdstilsynet.
Rapporten samler resultaterne fra 46 artikler om PCB og arbejdsmiljø fra 1966 til 2012 og nævner også de danske undersøgelser af beboerne i Farum Midtpunkt.
Fokus er især på sammenhængen mellem PCB og kræftrisiko.
For folk, der ikke direkte arbejder med PCB, kommer langt den største del af PCB-påvirkningen via den mad, vi spiser. Derfor mener Jens Peter Bonde, at man ikke skal gå i panik, når man opdager endnu en skole, børneinstitution eller kontor, hvor der kan måles PCB i luften – og måske også i blodet hos brugerne:
»Det var overraskende og ubehageligt, at der kunne måles PCB i blodet på folk fra Farum Midtpunkt. Men heldigvis er der mest tale om de flygtige ikke-dioxinlignende PCB-typer, hvor vi ikke er så nervøse for effekten. Derfor kan rapporten her bruges til at slå lidt koldt vand i blodet.«
Ingen grund til at lempe regler
Selv om rapportens resultat med forfatternes ord er beroligende, er der ifølge Jens Peter Bonde ingen grund til at lempe de skrappe sikkerhedsregler omkring PCB-håndtering, der bl.a. medfører, at renoveringsarbejdere skal have heldragter på, og at selv slibestøvet skal indsamles og destrueres. Alle tiltag, der gør PCB-renovering meget dyrt.
»Det er et godt princip at undgå unødig påvirkning, på samme måde som vi undgår cadmium og bly, selv om der ikke er nogen, der har bevist, at der en sundhedeffekt ved de niveauer, vi arbejder med i dag,« siger han.
I har kigget på påvirkningen af voksne mennesker. Kan det ikke tænkes, at børn påvirkes anderledes?
»Man kan bestemt argumentere for, at børn er mere følsomme over for kemiske påvirkninger mht. hjernens og reproduktionsorganernes udvikling i puberteten. Så der er al mulig grund til at være på vagt. Men når det er sagt, så må vi også tage udgangspunkt i, hvad vi egentlig ved i dag. Selv om vi kan se sammenhænge selv ved lave miljømæssige påvirkninger, er der ikke nogen, der har bevist, at der er tale om årsagssammenhænge. Derfor er det fornuftigt at kortlægge PCB-forekomsten i bygninger, men det er ikke nødvendigt at gøre noget på tre måneder eller på et år. Man skal tage det roligt og tænke sig om.«
Leave a Reply