Snart kan alle bladre i ingeniørernes kulturarv

Vi har hos Mediehuset Ingeniøren netop igangsat første fase af projektet ‘Digitalisering af ingeniørernes kulturarv’, som vil gøre fire tidsskrifter på i alt ca. 100.000 sider, der udkom fra 1892 til 1940, til læsestof for alle interesserede via internettet.

Projektet er muliggjort ved, at IDA for nylig gav et tilskud på 430.000 kroner, hvilket sammen med 150.000 kroner, som IDAs Videnformidlingsfond tidligere har bevilget, dækker omkostningerne.

Teknisk er projektet gjort muligt af den udvikling, som scannings- og præsentationsteknikken – herunder OCR (Optical Character Recognition) – har gennemgået den seneste halve snes år. Teknologien er nu udviklet til et niveau, der gør det muligt at præsentere de gamle årgange på enhver skærm i en form, der tillader læseren at bladre i digitale udgaver af siderne og søge på ordniveau i materialet.

Kollegial erfaringsudveksling

For nylig kunne vi her i bladet berette, at den eneste tegning af den gamle tørdok på Helsingør Værft, som ingeniørerne hos Rambøll havde at gå ud fra, da de skulle projektere konstruktionerne til Museet for Søfart, befandt sig i et 56 år gammelt nummer af Ingeniøren.

»Vi ledte efter originale tegninger til tørdokken i halvandet år, men vi fandt ikke en eneste, kun artiklen i Ingeniøren fra 1953,« fortalte bygherrens projektchef.

Men det er faktisk ikke så underligt, at en tegning i et gammelt ingeniørtidsskrift blev en vigtig historisk kilde til detaljeret viden om den gamle tørdok. De gamle blade rummer nemlig en helt enestående samling af, hvad man kan kalde ‘kollegial erfaringsudveksling’.

Det var gerne de direkte implicerede ingeniører og andre fagfolk, som over for fagfæller beskrev ikke alene alle betydende bygge- og anlægsprojekter, men også andre betydende teknologiske udviklinger, som vort land har gennemgået siden slutningen af 1800-tallet.

Der er ikke mange broer, havne, skibe,ernbaner, elværker, veje, større kloakanlæg, kanaler, landvindingsprojekter, fabriksanlæg, rådhuse, kulturbygninger og andre dele af landets infrastruktur, som ikke er beskrevet – ofte med gengivelse af de originale konstruktionstegninger.

Hertil kommer, at ingeniører siden det første nummer af det oprindelige Ingeniøren udkom 2.uli 1892 ivrigt har diskuteret konsekvenserne af den teknologiske udvikling. Siden begyndelsen af 1900-tallet har de stadigt aktuelle emner som f.eks. vindkraft, arbejdsmiljø, vand- og luftforurening, trafikplanlægning, erhvervsudvikling og mange aspekter af globaliseringen været diskuteret.

‘Tekniske ingeniører’ søges

Man kan måske undre sig over, at de gamle udgivelser ofte har dokumentarisk værdi på et så detaljeret plan, som i tilfældet med tørdokken i Helsingør. I vore dage er det sjældent, at vi i Ingeniøren direkte gengiver målsatte konstruktionstegninger af havneanlæg, broer, skibe, elværker og f.eks. lokomotiver og andre maskiner, som de gamle blade er fyldt med.

Forklaringen er, at datidens mere overskuelige teknologiske situation gav plads til sådanne detaljer. Allerede omkring 1950 var de traditionelle ingeniørretninger (bygnings-, maskin-, elektro-, kemi- og skibsbygning) så at sige begyndt at krakelere.

Mængden af teknologiske specialer udviklede sig hastigt, ‘modulstudier’ med stor grad af frit valg på tværs af de gamle studieplaner blev indført og retningerne udviskedes. I vore dage er det såmænd kommet så vidt, at Novo Nordisk i sidste uge indrykkede en annonce, hvor man søgte ‘tekniske ingeniører’.

Af den grund er det længe siden, at et tværfagligt, teknisk nyhedsblad som Ingeniøren kunne dække alle specialerne på samme detaljeringsniveau, som det var muligt for de gamle tidsskrifter Ingeniøren og Ingeniør & Bygningsvæsen. Begge blade blev da også i løbet af 1960’erne afløst af mere tværfaglige og nyhedsorienterede publikationer.

De vigtigste ingeniør-publikationer er:

1. Det oprindelige ‘Ingeniøren’ 1892-1967, ca. 130.000 sider.

2. ‘Tidsskrift for Ingeniør- & Bygningsvæsen’, 1906-1937, ca. 20.000 sider.

3. ‘Ingeniør & Bygningsvæsen’ 1937-1975, ca. 40.000 sider.

4. ‘Polyteknikeren’/’Polyteknisk Tidsskrift’, 1919-1928 ca. 2.000 sider.

5. ‘Tidsskrift for Elektro- og Maskinteknik’ (EMI), 1920-1935, ca. 1.200 sider.

6. ‘Ingeniørens Ugeblad’ 1957-1975, ca. 30.000 sider.

7. ‘Forskning’ 1966-1971, ca. 2.000 sider.

8. ‘Management’ 1966-1975, ca. 6.000 sider.

9. ‘Ingeniøren’ 1975-2000, ca. 85.000 sider.

Projektets startproblemer

Eksemplet med tegningen af tørdokken i Helsingør fik mig til endnu engang at undres over, at inge­niørbaserede institutioner som Knud Højgaards Fond, Cowi- fonden og Velux-fonden ikke ville støtte projektet. For et tilskud på kun ca. 1,3 mio. kr. kunne de have gjort alle 300.000 sider ingeniørtidsskrifter fra 1892 til 2000 frit tilgængelige i digitaliseret form.

Efter forgæves ansøgninger til disse fonde vurderede vi, at det var nødvendigt at gøre starten på projektet mere overkommelig. Både den samlede tekniske investering og ikke mindst omkostningerne ved afklaring af rettighedsproblemerne, som med prisen på en såkaldt ‘aftalelicens’ til Copydan på 400.000 kr. vejede ganske tungt i det oprinde­lige budget, var åbenbart afskrækkende.

Derfor indleder vi nu med en første fase, som slutter med årgang 1940, hvorved problemet med rettighederne i realiteten bortfalder. Omkostningerne på i alt ca. 580.000 kr. indeholder også system­opsætningen, så ‘sideprisen’ ved tilføjelse af flere tidsskriftsårgange i de efterfølgende faser bliver lavere.

Vi søgte derefter Realdania om et tilskud på 430.000 kr. til første fase. Men her kunne man heller ikke finde pengene. Vi overvejede derfor at indsamle beløbet ved såkaldt ‘crowdfunding’ blandt ingeniører og andre interesserede faggrupper, da IDA trådte til med det manglende beløb.

Derfor kun frem til 1940

Første fase omfatter det oprindelige Ingeniøren 1892-1940, Tidsskrift for Ingeniør- & Bygnings­væsen, 1906-1937, Polyteknikeren/Polyteknisk Tidsskrift 1919-1928 samt Tidsskrift for Elektro- og Maskinteknik (EMI) 1920-1935.

Når vi stopper på dette spændende sted i danmarkshistorien, skyldes det ikke kun rettighedsproblemet. Ved at medtage fire tidsskrifter i første fase – i stedet for at digitalisere et enkelt længere frem i tiden – får vi mulighed for at afprøve de ret komplekse søgefunktioner. Man skal nemlig kunne søge med ord og sætninger og på datoer og tidsintervaller både i de enkelte tidsskrifter og på tværs af alle fire.

Vi har heldigvis igennem alle årene indsamlet og opbevaret to komplette samlinger indbundne årgange af stort set alt, hvad ingeniørorganisationerne har udgivet. Heraf vil det ene sæt, som Datamuseet i Ballerup velvilligt opbevarer for os, gå til grunde – eller blive sikret for eftertiden – i digitaliseringsprocessen. Bevaringsaspektet er ikke uvæsentligt – gammelt papir gnaves langsomt til støv af tidens tand.

Som ‘hovedleverandør’ på projektet har vi valgt firmaet Visiolink i Aarhus, der har stor erfaring med tilsvarende scanningsprojekter for blade og aviser. Takket været IDA er kontrakten nu skrevet under, og engang ianuar henter vi årgangene til første fase i Ballerup. Om alt går vel er de 100.000 sider i luften inden sommerferien næste år.

Herefter vi skal skaffe pengene til projektets næste fase (eller faser!). Hvis ikke der melder sig en velvillig fond, som kan se det ideelle formål med at gøre ingeniørernes kulturarv tilgængelig for alle, vil finansieringen formentlig skulle ske igennem crowdfunding i samarbejde med IDAs Selskab for teknologihistorie, HITEK, som naturligvis meget gerne vil medvirke til projektets realisering.j

HITEK holder møde om kulturarven og digitaliseringsprojektet hos Medie­huset Ingeniøren 12. marts 2014. Tilmelding via ida.dk.