Wikipedia-grundlægger: Wiki-opdateringer må ikke blive en gammelmands-hobby

Hvad er det, som bestemmer størrelsen og kvaliteten af de lokale udgaver af Wikipedia?

»Vi kan konstatere, at antallet af talere af en sprog er en god indikator for, hvor mange artikler der findes på det pågældende sprog. Den danske del af Wikipedia er dog som de øvrige nordiske lande større, end man skulle forvente ud fra denne betragtning. Det har måske noget at gøre med, at det her er koldt om vinteren, og folk derfor gerne vil bruge tid på internettet. Jeg tror dog, det er uundgåeligt, at størrelsen og dybden af Wikipedia vil afhænge af sprogenes størrelse.«

Kvalitetsforskellen mellem den engelske og den danske udgave betyder, at jeg personligt foretrækker at bruge de engelske artikler frem for de danske, når det er muligt. Hvad er din holdning til det?

»Det vil naturligvis afhænge af emnet. Lokale forhold inden for eksempelvis historie og politik vil være bedre dækket i den lokale udgave af Wikipedia end i den engelske del. Men det kan ofte være godt at læse mere end én udgave for at få forskellige perspektiver på samme emne.«

»Jeg har tidligere hørt det argument, at det vil være svært at have en lokal udgave af Wikipedia i eksempelvis Holland og de nordiske lande, hvor mange taler og læser engelsk. Men det har vist sig stik modsat. Jo stærkere engelsk er i et land, jo stærkere er også den lokale udgave. Det skyldes, at folk skriver på flere sprog og udveksler information mellem udgaverne på de forskellige sprog.«

»Den danske del af Wikipedia har 186.000 artikler. Det kan godt være, at nogle betragter det som værende småt efter nutidens standard, men det er sandsynligvis det største danske leksikon, der nogensinde har eksisteret.«

Du er altså ikke bekymret for, at der er forskellige kvalitetsniveauer?

»Bekymret er et stærkt ord. Jeg vil gerne have høj kvalitet på alle sprog, men der ingen magisk løsning på det problem. Det er ikke fordi, engelsk er vidt udbredt som førstesprog, men fordi det er verdens mest udbredte andetsprog, at den engelske udgave af Wikipedia er så stor. Derfor kan mange bidrage.«

Hvordan er forholdene inden for andre dele af wiki-universet.

»WikiNews er ikke en succes.«

Hvorfor ikke?

»Vi har aldrig rigtigt understøttet det. De bruger samme software som i Wikipedia, som ikke ser så velegnet til et nyhedsflow – det er et stort problem.«

»Det er vigtigt at inddrage borgerne i nyhedsformidling, men jeg tror ikke, det er muligt udelukkende at basere sig på ‘borgerjournalistik’. En stor del af journalistik er rutine, det er et rigtigt arbejde. Der mangler ikke folk til at melde sig frivilligt til at interviewe Obama. Men sådan er det meste journalistik ikke. Frivillige skriver ikke de daglige nyheder.«

»På WikiNews er de alle frivillige, så de gør, hvad de kan. For nylig havde jeg en længere snak med dem. Min iagttagelse var, at det var en hobby for dem, og de betragtede Wiki News som sted, hvor de kunne lære at blive journalist. De hjælper hinanden med at blive bedre.«

»Jeg vil dog ikke komme til WikiNews for at hente min daglige nyhedsstrøm, for det er et tilfældigt udvalg af historier. Jeg spurgte dem, om det ikke var noget, der bekymrede dem. Svaret var nej, for de ønsker at lave mere magasinorienteret eller dybdegående artikler.«

»Det, de laver, er fint, men det viser også, at den rene, frivillige model virker ikke for nyheder.«

Kunne du lukke WikiNews, hvis du ønskede?

»Nej, jeg er en af ti bestyrelsesmedlemmer. Men bestyrelsen kunne gøre det. Det har været oppe at vende, men da vi på anden side stort set ingenting har investeret, hvad er så problemet. Trafikken er meget lille, det koster ikke meget at køre websitet. Så hvis folkene er indstillet på at fortsætte, så …«

Burde der ikke være en form for minimumskvalitet inden for hele wiki-universet?

»Det er ikke kvaliteten, der er problemet hos WikiNews. Efter min mening går de snarere for meget op i kvalitet. Jeg læste på et tidspunkt en af deres artikler om Ryan Airs finansielle problemer. Den var virkelig god, men det var tre dage efter alle andre.«

Radioamatørerne er et skrækscenarium

Wikipedia har nu været fremme i så mange år, at mange betragter det som en selvfølgelighed. Har det betydet noget for at skaffe nye skribenter og redaktører?
»Der en vis form for udskiftning, så nogle forsvinder, og andre kommer til. Det gennemsnitlige antal år for en redaktør er dog øget.«

Er det et problem?

»Erfaring er godt, men det er en bekymring, som vi skal være opmærksom på. Vi vil nødigt havne i samme situation som radioamatørerne, som oprindeligt alle var unge ingeniører og andre teknisk interesserede. I dag er det en hobby for gamle mænd. Det fascinerende ved at kommunikere med andre personer flere tusinde kilometer borte med hjælp af radiobølger er forsvundet. Nu kan man sende en mail eller ‘Skype’, så hvad er pointen? Vi ønsker ikke at ende på samme måde.«

For unge mennesker har Wikipedia været der hele tiden. De vil måske også tage systemet for givet?

»Vi har yngre personer, der redigerer artikler, men jeg er enig i, at det er noget, vi skal være opmærksom på. Vi skal arbejde på at byde nye velkommen, det er vigtigt for den langsigtede udvikling.«

Du er altså ikke bange for, at Wikipedia kan uddø?

»Nej, faktisk ikke. Men jeg ved det ikke, det må tiden vise.«

I tredje og sidste afsnit beretter Jimmy Wales om de umiddelbare fremtidsplaner for Wikipedia, og hvordan det lykkes at finansiere projektet.

Læs første afsnit her:

Tip 13 rigtige om 2014 og vind rødvin

Sådan gik det i 2013 – tippede du 13 rigtige?

Her vil gensekventering revolutionere verden

Den orange fjende er blevet en god kollega

Wikipedia-grundlægger: Wiki-opdateringer må ikke blive en gammelmands-hobby

Så vigtigt er førstehåndsindtrykket på dit nye job

F-35 skyder kampflyet ind i den digitale tidsalder

Hvem er du, og hvem er vi ?

Ny ‘sniger-drone’ lytter fra 17 kilometers højde

Soldrevne shelters fra Ikea godkendt til syriske flygtninge

Kropstema: Leder, kend din krop!