Det lyder måske som en kliché, at førstehåndsindtrykket betyder alt, men det er faktisk mere sandt, end de fleste regner med. Forskning viser, at de indledende interaktioner, du har med dine nye kolleger og chef, når du begynder på et nyt arbejde, er toneangivende for resten af jeres samarbejde. Er de første tre måneder ulidelige, skal du ikke regne med, at det bliver anderledes. Skal det være bedre, må du hellere selv gøre noget ved det.
Forskningen kommer fra University of Minnesota’s Carlson School of Management, og lektor John Kammeyer-Mueller har fortalt Time Magazine om sine opdagelser.
Se de nyeste jobopslag på Jobfinder
»Folk danner sig forholdsvis hurtigt et vedvarende indtryk af folk,« forklarer han.
Han har studeret folks forhold til deres ledere og kolleger i de første 90 dage på et job. Allerede til den sidste del af den korte periode begynder folk at låse sig fast i jobbet, organisationen og kollegerne.
Lektoren undersøgte forsøgspersonerne hver uge i de tre måneder. Han stillede dem spørgsmål for at fastslå, om deres nye chef og kolleger støttede eller undergravede deres bestræbelser på at falde til på den nye arbejdsplads. Dem, der til at begynde med, fortalte om godt humør og hjælpsomme kolleger, følte sig godt tilpas efter de tre måneder.
Dem, som fik en mere kølig modtagelse i begyndelsen, blev ved med at kæmpe med dårlig stemning, selv om de kom ind i deres nye rutiner.
»Hvis det begynder skidt, er der gode chancer for, at det kan blive endnu værre,« advarer han.
»Hvis du fornemmer, det går dårligt, skal du selv skride ind. Du skal ikke være bleg for at bryde den onde cirkel,« forklarer Kammeyer-Mueller.
Selv på gode arbejdspladser har den første goodwill en begrænset levetid, og nyansatte må prøve at leve højt på det, så længe de kan.
Ifølge ham er der to ting, der påvirker, om det går i den ene eller anden retning. Vores humør og hvordan og hvor længe, vi taler med kollegerne.
At være i godt humør er en god start. Hvis man surmuler og er i dårligt humør, har fremmede ikke lyst til at gå hen og spørge, hvordan det går. Men selv et godt humør er ikke altid nok, til at trække folk til sig.
Folk, der klarer sig godt i socialiseringsprocessen, er også tit bedre til deres arbejde, lektor John Kammeyer-Mueller.
John Kammeyer-Mueller siger, at man som nyansat skal tage tyren ved hornene og spørge de andre, hvordan de f.eks. udfører en bestemt opgave.
»Det kan være en stor udfordring for mange, for det er også lidt et sats at spørge sådan. Du inviterer til en mulig negativ reaktion. For når du spørger: »Hvordan gør jeg det her?« indrømmer du, at du ikke ved det,« siger han.
Derfor lader mange være med at spørge. Især hvis de opfatter folk som kolde og afvisende. Men John Kammeyer-Mueller siger, at det netop er nyansatte, der skal kaste sig ud i disse konfrontationer og spørge »Hvad kunne jeg have gjort bedre?« eller bare »Skal vi drikke en kop kaffe?«
Når du spørger folk om hjælp, bliver de mere tilbøjelige til at hjælpe dig. Du skal ikke stille spørgsmål, bare for at sige noget. Brug den sociale kapital til at lære, hvordan tingene fungerer, og hvordan virksomheden fungerer.
»Folk, der klarer sig godt i socialiseringsprocessen, er tit også bedre til deres arbejde,« siger John Kammeyer-Mueller.
»Og de har også tendens til at blive i deres job længere. Hvis du ikke tilpasser dig dine kolleger og ledere, er det lige meget, hvor god, du var til dit sidste job,« slutter han.
Leave a Reply