Daily Archives: January 4, 2014

4,8 år er den optimale længde i en direktørstilling. Det viser et studie fra University of Texas, Arlington. I løbet af den periode kan direktøren nå at implementere ændringer, der skal forbedre virksomheden uden at skade dens vækstpotentiale.

Efter fem år bliver chefer generelt lidt for komfortable, og mister derfor noget af deres tilpasningsevne og innovationsdrive. Det skriver Michael Jarrett, professor i organisationsadfærd ved den internationale business-skole INSEAD, i en blog på Harvard Business Review.

På udkig efter et nyt job? Tjek Jobfinder.

Her er tre grunde til, at direktøren skal gå selv, inden han bliver smidt ud.

1. Det går udover virksomhedens vækst, når du som direktør bliver for længe
Studiet viste, at jo længere direktøren blev på posten, jo tættere blev båndet mellem ham og medarbejdere. Men der kom et tidspunkt, hvor både det forhold og virksomhedens præstation generelt går ned ad, lige meget hvor fasttømret medarbejderstaben er. Når en direktør bliver længere end fem år, vil kundeforhold, produktsikkerhed- og kvalitet og endda økonomisk overskud være i tilbagegang, viser studiet.

Når du er blevet meget integreret i virksomheden, vil du hellere undgå fejl end at satse på successer…
Michael Jarrett, professor i organisationsadfærd

2. Du bliver mere tilbøjelig til at nøjes med status quo
Når du er blevet komfortabel med direktørrollen, bliver du også mere og mere tilfreds. Når det sker, vil en accept af status quo generelt sprede sig i virksomheden. Efter den første entusiasme og energi har fortaget sig, kan hverdagsrutiner og arbejdsgange kvæle innovationsdrivet, skriver Michael Jarrett.

Selvfølgelig er der indlysende undtagelser som Apples Steve Jobs f.eks., men han er en sjældenhed. Udskiftning i direktørstolen er vigtig, fordi ‘nye direktører er mere åbne og på udkig efter nye løsninger’, skriver han.

3. Du holder op med at lære
Studiet afdækkede, at en direktørs måde at lære og arbejde på ændrer sig over årene, og det påvirker kunderne. I begyndelsen vil direktøren søge viden fra varierede kilder – både fra interne og eksterne, som styrker forholdet mellem kunder og ansatte. Men som chefen får mere og mere indsigt og bliver mere forskanset, vil han med tiden få sine inputs fra interne kilder og miste kontakten til markedet, siger forfatteren. Når du er blevet meget integreret i virksomheden, vil du hellere undgå fejl end at satse på successer, og du får svære ved at se, hvad der bør gøres.

Læs også: Grundfos sparker topchefen ud

En kriminel hackergruppe har på spektakulær vis haft kontrol over it-systemerne i en kæmpe havn i den belgiske by Antwerpen. Det skriver Berlingske.

Hackergruppen som det tog Europol ti måneder at optrevle har tilsyneladende kontrolleret de systemer, der bestemmer hvilke containere, der skal hvorhen i den gigantiske industrihavn. I en uhellig alliance med en narkobande har de sørget for at distribuere containere med stoffer fra Sydamerika ud til de lastbiler, som narkosmuglerne valgte.

Phishing og indbrud

Hackingen af havnens it-systemer blev i første omgang udført på klassisk vis. Der blev sendt mail med tvivlsomme links til havnens medarbejdere, man klikkede på dem alligevel, og så var der installeret malware i de systemer, der hvert år kontrollerer millioner af containeres ruter rundt i havnen.

Malwaren blev dog opdaget og slettet, men historien stopper ikke der. Hackerne brød ind i havnekontoret og installerede minicomputere direkte ind i de ansattes computere. Nu havde man total kontrol, og det nåede ifølge Europol at stå på i flere år.

Optrevlingen af den kriminelle ring har resulteret i 15 anholdelser og beslaglæggelse af 9 millioner kroner i kontanter samt maskingeværer og skudsikre veste fordelt på 20 forskellige adresser.

Kriminel hackerindustri

Europol optrevlede den kriminelle bande i oktober 2013, og i den forbindelse appellerede Rob Wainwright, der er leder af Europol til, at både EU og de forskellige regeringer sørger for, at der er den rigtige lovgivning til, at bekæmpe digital kriminalitet.

»Der er opstået en serviceindustri af hackere, der på freelancebasis giver traditionelle kriminelle organisationer helt nye muligheder. Det tvinger politiet til nye teknologi- og operationsmønstre. Men regeringer og parlamentet må også sikre, at lovgivningen er egnet til, at vi kan bekæmpe denne nye og massive udnyttelse af internettet fra de kriminelles side«, sagde Rob Wainwright.

NATO-landene har nu indgået en aftale om at inddrage cyberforbedring i deres forsvarsplanlægning og indvilliget i at blive målt på resultaterne. Det skal ifølge NATO sikre et højere fælles bundniveau i bekæmpelse af og forsvar mod cyber-angreb.

Det er strengt forbudt at have sin mobiltelefon med ind til eksamen på Syddansk Universitet, og for at undgå smuglere har universitetet nu udstyret vagterne med scannere, skriver universitetet i en meddelelse.

Scannerne begynder at vibrere, hvis de opsnapper et mobilsignal i nærheden, så en hemmelig sms eller et opslag på nettet vil omgående blive opfanget, og den studerende bortvist.

»Det har hele tiden været forbudt at bruge sin mobil under eksamen, men i praksis har det været vanskeligt at kontrollere. Især hvis den studerende gik på toilettet. Med scanneren kan vi registrere, hvis en mobiltelefon er tændt, og det fungerer ligesom en slags geigertæller, hvor signalet stiger, når man kommer tættere på,« fortæller Kurt Gammelgaard, som er it-chef ved Syddansk Universitet.

Og det er ikke uden grund, at universitetet har taget scannerne i brug, selv om snyderne er få. I 2013 måtte universitetet igennem cirka 175 snydesager ud af de 160.000 eksamener, men det er også alvorligt nok, fastslår studiechef Morten Hansen.

Han understreger dog, at ikke alle snydesager har noget med mobiltelefoner at gøre, men også kan handle om ulovlig kopiering af tekst uden angivelse af citat.

Et fuldautomatisk system kan advare australske badegæster om, at der er hajer i nærheden.

De australske myndigheder kan spore i alt 338 hajer, der er tagget med elektroniske mærker, som udsender akustiske signaler, skriver Gizmag. Arterne omfatter blandt andet tigerhajer og hvide hajer, som er kendt for at stå bag mange hajangreb på badegæster og surfere.

Myndighederne har opsat i alt 23 lyttestationer ud for badeområder i det vestlige Australien, og flere er på vej, skriver Department of Fisheries for Western Australia i en meddelelse.

Så snart en eller flere hajer nærmer sig en af lyttestationerne, bliver arten og størrelsen registreret. Oplysningerne bliver via satellit sendt til et datacenter, der automatisk genererer en Twitter-besked, ligesom oplysningerne bliver lagt ud på en hjemmeside.

Gizmag bringer dette eksempel på en besked udsendt via Twitter:

‘Fisheries advise: tagged Bronze whaler shark detected at Garden Island (north end) receiver at 08:46:00 PM on 31-Dec-2013.’

Den australske hajovervågning bygger også på observationer fra fly, og at folk ringer ind og fortæller, hvor de har spottet hajer. Hovedfordelen ved de automatiserede Twitter-beskeder er, at de bliver udsendt nærmest øjeblikkeligt.

Ulempen er naturligvis det meget begrænsede antal hajer, som svømmer rundt med de elektroniske mærker.

Den digitale valuta Bitcoin har fået overvældende opmærksomhed i det forgangne år. Dels fordi det er nyt og spændende og dels på grund af forbindelsen til den digitale narkobørs silk road.

I kølvandet er opstået konkurrenter som DogeCoin, og fra d 11. Januar 2014 melder en ny krypto-valuta sig på banen. Med hiphop-tema. Det skriver Time.

Den nye valuta hedder Coinye West, og målet med den er ifølge folkene bag at gøre krypto-valuta mere mainstream.

»Vores mål er at gøre det lettere for folk at bruge krypto-valuta. Vi planlægger at lancere en front end til mining-programmerne, der kommer til at hedde CoinyeMiner, og det kommer til at gøre det mere simpelt«, siger skaberne af den nye valuta og tilføjer, at man håber, at Kanye West vil støtte tiltaget, og at den nye valuta vil blive accepteret som betalingsmiddel til blandt andet koncerter.

En kriminel hackergruppe har på spektakulær vis haft kontrol over it-systemerne i en kæmpe havn i den belgiske by Antwerpen. Det skriver Berlingske.

Hackergruppen som det tog Europol ti måneder at optrevle har tilsyneladende kontrolleret de systemer, der bestemmer hvilke containere, der skal hvorhen i den gigantiske industrihavn. I en uhellig alliance med en narkobande har de sørget for at distribuere containere med stoffer fra Sydamerika ud til de lastbiler, som narkosmuglerne valgte.

Phishing og indbrud

Hackingen af havnens it-systemer blev i første omgang udført på klassisk vis. Der blev sendt mail med tvivlsomme links til havnens medarbejdere, man klikkede på dem alligevel, og så var der installeret malware i de systemer, der hvert år kontrollerer millioner af containeres ruter rundt i havnen.

Malwaren blev dog opdaget og slettet, men historien stopper ikke der. Hackerne brød ind i havnekontoret og installerede minicomputere direkte ind i de ansattes computere. Nu havde man total kontrol, og det nåede ifølge Europol at stå på i flere år.

Optrevlingen af den kriminelle ring har resulteret i 15 anholdelser og beslaglæggelse af 9 millioner kroner i kontanter samt maskingeværer og skudsikre veste fordelt på 20 forskellige adresser.

Kriminel hackerindustri

Europol optrevlede den kriminelle bande i oktober 2013, og i den forbindelse appellerede Rob Wainwright, der er leder af Europol til, at både EU og de forskellige regeringer sørger for, at der er den rigtige lovgivning til, at bekæmpe digital kriminalitet.

»Der er opstået en serviceindustri af hackere, der på freelancebasis giver traditionelle kriminelle organisationer helt nye muligheder. Det tvinger politiet til nye teknologi- og operationsmønstre. Men regeringer og parlamentet må også sikre, at lovgivningen er egnet til, at vi kan bekæmpe denne nye og massive udnyttelse af internettet fra de kriminelles side«, sagde Rob Wainwright.

NATO-landene har nu indgået en aftale om at inddrage cyberforbedring i deres forsvarsplanlægning og indvilliget i at blive målt på resultaterne. Det skal ifølge NATO sikre et højere fælles bundniveau i bekæmpelse af og forsvar mod cyber-angreb.

Et nyt hack til flere routere fra blandt andre Netgear og Linksys lader en ikke-autoriseret bruger ændre routerens konfiguration og få adgang til routerens webbaserede kontrolpanel. Det skriver ArsTechnica.com.

Hacket er muligt på grund af en åben TCP-port i de påvirkede routere. Via porten kan routeren modtage kommandoer og eksempelvis genstartes og nulstilles til fabriksindstillingerne. Manden, der opdagede sikkerhedsbristen, Eloi Vanderbeken, fandt den åbne port på sin egen Linksys-router og fandt muligheden for kommandoer i firmwaren til sin router.

Via porten lykkedes det Vanderbeken at sende et script til routeren, der kunne slå kontrolpanelet til for computere på det trådløse netværk og dermed få adgang til alle routerens indstillinger. Efter Vanderbeken har lagt sig hack op på Github er det blevet bekræftet for flere andre router-modeller af andre brugere.

Adgangen til porten kræver, at man befinder sig på routerens trådløse netværk og det er derfor ikke muligt for udefrakommende at benytte hacket via internettet.

I kølvandet på Edward Snowdens informationlæk om NSAs massive overvågning spåede mange eksperter, at markedet for cloud-tjenester ville lide under voksende mistillid til datasikkerheden hos tjenesterne. Men ifølge en analyse fra amerikanske Computerworld er det ikke tilfældet.

Eksperter forudså i august 2013, at amerikanske cloud-udbydere ville tabe mellem 10 og 20 procent af deres udenlandske markedsandel og miste omsætning svarende til omkring 191 milliarder kroner frem til 2016. Alt sammen på grund af frygt for sikkerhedslækager i kølvandet på Edward Snowdens afsløringer af NSAs omfattende overvågning. Men det er altså ifølge eksperter inden for området ikke tilfældet. I stedet har Snowden-afsløringerne ført til en række længe ventede stramninger vedrørende sikkerheden i cloud-branchen.

En af ændringerne er, at kryptering er kommet seriøst på dagsordenen. Eksempelvis har Microsoft, Google og Yahoo indført end-to-end kryptering af data, som de hoster for kunder, og Microsoft har annonceret, at man vil opprioritere kryptering til Outlook.com, Skydrive og Office 365, ligesom man går med planer om at kryptere al data, der lagres i clouden.

Hold styr på det digitale nøglebundt

Men ifølge Erik Chiu, der er chef for HyTrust – en virksomhed der administrerer cloud-infrastruktur – er kryptering fra udbydere kun en delvis løsning.

»Kryptering er kun så sikkert som det nøglesystem, der hører med. Det er vigtigt, at kunder forstår, at hvis deres cloud-udbyder ligger inde med krypteringsnøgler, så har de adgang til data. Eller de kan udlevere nøglerne, hvis nogen efterspørger dem«, siger Erik Chiu.

Problematikken med udlevering af krypteringsnøgler blev understreget i 2013, da den amerikanske regering i en sag med mailudbyderen Lavabit afgjorde, at udbydere er forpligtede til at udlevere deres krypteringsnøgler, hvis myndighederne beder om det.

Det har resulteret i, at flere udbydere tilbyder løsninger, hvor kunden krypterer sine egne data på vej til og fra clouden, imens krypteringsnøgler opbevares lokalt. Det skal eliminere frygten for, at udbydere overleverer data til myndighederne, uden at kunden finder ud af det.

Mere lokal-cloud

Selvom de amerikanske cloud-udbydere ikke har taget nær så slem skade af NSA-afsløringerne som først antaget, så vil udenlandske udbydere alligevel få gavn af det. Det vurderer markedseksperten Richard Stiennon.

»Jeg kan ikke lide at bruge ordet balkanisering, men cloud-markedet vil blive fragmenteret«, siger Stiennon, og tilføjer at mange små udbydere verden over sandsynligvis vil drage stor fordel af kunders frygt for, at NSA snager i deres data, hvis de bruger amerikansk baserede cloud-udbydere.

Nokia har lige fået nedlagt fogedforbud mod alle HTC Android baserede devices i Tyskland, på basis af patent EP1148681.

Det er præcis et skolebogseksemplet på hvorfor jeg ikke kan stemme for en EU patentret.

For det første er det et klokkerent software patent.

Mobiltelefonen med alle dens radiosendere og modtagere existerede allerede, den funktionalitet som patentet tilføjer er 100% implementeret i software, helt uden forandringer i hardwaren i forhold til tidligere mobiltelefoner.

Nokia har altså fået et patent på et program der kan exekveres af en mobiltelefon.

Det burde ikke og bør ikke kunne lade sig gøre.

Patentet giver derudover Nokia eneret på stort set enhver form for peer-to-peer udvidelse af internettet via radiobølger, til trods for at det i bund og grund var det præcist samme University of Hawaï gjorde 20-30år tidligere, med så omfattende terperi for CS-studerende til følge.

Men fordi patentkontoret kun kigger på om der er andre patenter der har de samme keywords og ikke på hvad der f.eks står i lærebøger, RFC’er, ComputerWorld eller Ingeniøren, slipper sådan et patent igennem.

Et sådant patentet burde under ingen omstændigheder kunne give et transnationalt skatte-unddragende firma eneret på markedet for smartphones i hele EU.

Grunden til at der ikke findes mere end en håndfuld producenter af mobiltelefoner, er at der er udstedt langt over 50.000 patenter på den slags trivielle og indlysende detaljer, som et startup firma ikke har skyggen af chance for at forsvare sig imod.

Stem Nej til EU-patentretten.

phk