Daily Archives: January 7, 2014

Mozilla har netop annonceret, at dets smartphone-operativsystem, Firefox OS, i fremtiden vil være en finde på tv. Nonprofit-organisationen er nemlig indgået i et samarbejde med tv-producenten Panasonic, som vil forsøge sig med Firefox OS på smart-tv. Det skriver The Next Web.

Panasonic forklarer det nye partnerskab med, at der ikke findes alternative operativsystemer, som er helt åbne. Alternativerne er iOS og Android, som holdes i kort snor af henholdsvis Apple og Google ved at fastholde stor kontrol over økosystemet, der omgiver deres platform.

På Firefox OS kan alle konkurrere mod hinanden, fordi producenten nemmere kan skabe sin egen markedsplads for apps, forklarer Panasonic. Åbenheden i Firefox OS strækker sig endda endnu længere. For udviklere til Firefox OS kan helt omgå markedspladser og tilbyde deres apps direkte til brugerne.

Selvom partnerskabet mellem Mozilla og Panasonic langt fra er eksklusivt, vil Panasonic være den første tv-producenten, der bringer Firefox OS ind på stuealteret.

Planen er at udnytte at Firefox OS apps er programmeret i HTML5, hvilket betyder at de fleste webudviklere allerede ved, hvordan de skal udvikle apps til det nye system.

Firefox OS er dog stadig meget nyt og uprøvet, hvilket måske forklarer, hvorfor der ikke er flere tv-producenter, der er hoppet med på vognen. Panasonic har dog heller afsløret noget om, hvor mange nye modeller som vil køre Firefox OS.

Er der i 2013 brugt mere tid på at forfine modeller og lære hjørnerne i arkitektur-værktøjerne at kende end på at skabe værdi her-og-nu? Eller ligger kostbare arkitektur-anbefalinger på tredje måned på chefens bord uden at blive godkendt? Er der måske blevet lidt støvet i 2013?

Så er det nye år en god anledning til at finde nye angrebsvinkler og komme ind i kampen, både for arkitekter og chefer, som skal have mere værdi ud af arkitektur-funktionen. En god inspirationskilde er vinderen af EA-prisen 2013, smykkefirmaet Pandora.

Hos Pandora har Claus Thorsen og Mikael Zebbelin Poulsen under Hans Henrik Hoffmeyer gået til sagen med energi og har opnået så gode resultater at det gjorde Pandora til vinderen af Dansk ITs Enterprise Arkitekturpris 2013 (eller EA-prisen blandt venner). Der skulle være noget at lære for andre.

Pandora har brugt en kombination af at skabe værdi og være pragmatisk uden at slække på ambitionen for EA. Midlet har været hårdt arbejde, engagement og ikke mindst prioritering af hvilke slag, der skal kæmpes.

Prioriteringerne har blandt andet gjort at EA-teamet skulle få EA-produkterne tidligt ud i spil i stedet for at finpudse dem. Et vigtigt produkt har været Pandora Reference Model som er et capability map organiseret efter firmaets overordnede værdikæde. Referencemodellen blev bragt i spil tidligt og blev udviklet over flere iterationer. Pandora har brugt referencemodellen som et centralt kommunikations- og struktur-værktøj, hvilket også andre virksomheder har haft succes med.

Et andet vigtigt værktøj var brug af pace-layering. Pace-layering er et designprincip der, som så mange EA- og it-begreber, har sin oprindelse i bygningsarkitektur og arbejder med forskelle i levetid og udviklingshastighed i en bygnings komponenter. Gartner bruger pace layering til en opdeling af applikationslandskabet i tre klasser (systems of records, systems of differantiation, og systems of innovation) med hver sine udviklingshastigheder og investeringsbehov. Pace-layering er et koncept, som er til at forstå for forretningen. Pandora har med succes kombineret deres capapbility map med pace-layering for at vise sammenhængen mellem forretningens strategi, investeringer og capabilities. Det ses for sjældent, at EA hjælper forretningen med strukturere diskussionen om prioriteringer, men det ser ud til at være lykkedes her.

Nu skal det ikke lyde som om værktøjerne alene var baggrunden for at Pandora vandt prisen. Det var tilgangen til at drive EA frem, som gjorde forskellen for dommerkomiteen (som blandt andre jeg sad i samen med Jan Staack og Anders Ejlev). I sin præsentation i forbindelse med prisoverrækkelsen opsummerede Claus Thorsen Pandoras formel for EA-succes. Den formel bør vække til eftertanke i mange organisationer:

(klik på billedet for at forstørre)

Du kan se (eller gense) hele Pandora-præsentationen hos DIT.

Dansk Industri mener, at store virksomheder, der beskæftiger sig med videntung produktion eller køber stort ind i udlandet, bør holde sig fra cloudtjenester. I hvert fald når det kommer til fortrolige eller personfølsomme data. Det skriver Politiken.dk.

Samme anbefaling giver Dansk Industri offentlige myndigheder:

»Store virksomheder og myndigheder bør ikke lade deres følsomme data forlade deres egen matrikel gennem cloud eller anden it-outsourcing. I hvert fald skal det ske med øje for, at kommunikationen kan blive opsnappet,« siger Henning Mortensen, chefkonsulent for it-sikkerhed i DI ITEK, til Politiken.

Han henviser til at de fleste lande har en lovgivning, der tillader efterretningstjenester at indsamle data, som rejser ind over deres landegrænse. Det giver anledning til stor forsigtighed, hvis en organisation vil være sikker på, at følsomme data ikke kommer i forkerte hænder.

Sortér dataen til cloud

Selvom organisationer skal være påpasselige med at lægge alt data ud i en billig cloud-løsning, kan det dog i mange tilfælde give god mening alligevel. Cloud-løsninger er som bekendt ofte billigere og virksomheder uden særligt følsomme oplysninger kan spare penge ved at lægge data i skyen.

Derfor anbefaler Henning Mortensen, at man adskiller følsomme data fra organisationens øvrige data.

»Man kan relativt let adskille de følsomme data fra de øvrige, så man ikke bliver afskåret fra at høste fordelene ved cloud-tjenester,« siger Henning Mortensen.

Hvad skal en sodavandsfabrikant med 16 millioner MAC-adresser?

Det spørgsmål stillede en anonym bruger af tech-sitet slashdot.org og startede en heftig debat, der spredte sig på nettet og fik nyhedssitet Wired til at kigge nærmere på sagen.

Firmaet i centrum for det hele har som vanligt ikke ønsket at kommentere på noget, men svaret synes med stor sandsynlighed at være, at de skal bruges på sodavandsautomater.

I USA har The Coca-Cola Company i øjeblikket mere end 2.000 såkaldte Freestyle-maskiner stående i restauranter og biografer over hele landet. Hver enkelt automat er koblet på nettet og tilbyder mere end 100 forskellige varianter af firmaets læskedrikke.

Den umiddelbare fordel er, at automaterne kan tage imod kreditkort og mobile overførsler som betaling. I et større perspektiv åbner de internetopkoblede sodavandsautomater dog for en anden og endnu vigtigere dimension: udveksling af data.

Med de ‘smarte’ sodavandsautomater, der præsenterer deres indhold pÃ¥ skærme, kan sodavandsgiganten optimere salgsopstillingen, sÃ¥ de mest populære valg pÃ¥ kontoret altid bliver vist først.

Mere givtigt for firmaet selv kan maskinerne selv bestille varer og regulere sit behov for en bestemt type alt efter, hvor populær drikken er, og dermed spare unødvendig lastbiltrafik.

De 16 millioner MAC-adresser er dog ikke nødvendigvis noget varsel om aggressiv udrulning af sodavandsautomater, da det er det mindste antal, det er muligt at reservere af gangen. Samtidig melder historien også, at Coca-Cola allerede skulle have været i besiddelse af adresserne tilbage i 2010.

Siden maj 2009 har et nyt, centralt register over ejerne af danske aktie- og anpartsselskaber været på vej. Men der er endnu ikke kodet en linje, for projektet er blevet forsinket. I første omgang blev registret udskudt, så det var klar i slutningen af 2013, men der er blevet lagt et år til den dato.

»Planen var oprindeligt, at det skulle være klar i løbet af et par år, efter den nye selskablov blev vedtaget i 2009. Men så blev det udvidet, og så viste det sig, at det var mere komplekst end forventet,« forklarer Lars Bunch, kontorchef i Erhvervsstyrelsen, til Version2.

Nu er styrelsen snart klar til at sende opgaven i udbud, inden for en rammeaftale, og så skulle registret gerne være klar ved udgangen af 2014.

»Vi forventer at gå i udbud inden for et par måneder. Og vi er ret sikre på, at den nye tidsplan holder, ud fra vores generelle erfaring med at udvikle it-systemer,« siger kontorchefen.

Ejerregistret skal for første gang samle alle oplysninger om ejerne af danske aktie- og anpartsselskaber. I dag skal alle selskaber have disse oplysninger klar, men når det centrale register bliver lanceret, skal alle virksomheder løbende indsende data om deres ejere.

Alle ejere med mindst fem procent af kapitalen eller stemmeretten i et selskab kan så blive offentliggjort på for eksempel CVR.dk, hvor man i dag, hvis man er interesseret i ejerforholdene, skal henvende sig til firmaerne et efter et.

Med den nye lov i 2009 skulle registret kun rumme de oplysninger, der var offentligt tilgængeligt, altså kapitalejere med over fem procent af kapitalen eller stemmerne. Efterfølgende blev registret udvidet til også at skulle indeholde oplysninger om ejere med såkaldte ihændehaveraktier, og som ejer under fem procent. Disse ekstra oplysninger er ikke offentligt tilgængelige. Desuden skulle der også laves software, som virksomhederne kunne bruge til at føre deres ejerbog, og som automatisk indrapporterer de data til registret, som skal offentliggøres.

»Det viste sig at være mere komplekst end som så, med både en lukket og en åben del, samt et værktøj til indberetning. Det har gjort, at det blev forsinket,« siger Lars Bunch.

Det har dog ikke taget fire et halvt år at få styr på, hvordan et udbud skulle skrues sammen, for i første omgang blev projektet med ejerregistret sat på hold. Erhvervsstyrelsen skulle nemlig i gang med at skifte mange it-systemer, så det skulle lige på plads først.

»Styrelsen var i gang med en stor it-modernisering, hvor der skulle skiftes en række it-systemer. Derfor var det nødvendigt at gå i gang med de andre systemer først,« forklarer Lars Bunch.

Rationalet var, at man ikke ville udvikle et register, som så skulle laves om for at passe til de nye it-systemer, der var på vej, og det forsinkede altså også ejerregistret en del.

Læs også Erhvervsstyrelsens skriftlige svar om forsinkelserne på et spørgsmål fra Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.