Daily Archives: January 15, 2014

I sidste uge beskrev Computerworld en række sikkerhedsproblemer i routere fra producenten Asus, der gør, at du risikerer at dele dine data med alle og enhver på nettet.

Problemet er, at hvis du tilkobler en harddisk til routerens usb-indgang, står den som udgangspunkt pivåben via ftp-adgangen.

Alle kan således læse indholdet på din disk.

Hele historien kan du læse her: Denne populære router gør dine filer frit tilgængelige for alle

Efter den offentliggørelse har Asus sat skub i tingene.

Asus lukker huller i lyntempo
Emanuel Järnland, der er pr-mand for Asus i Sverige, meddeler nemlig, at firmaet nu vil opdatere alle routere fra firmaet med ny software.

“Vi (Asus, red.) opdaterer nu vores firmware, så problematikken med routerens ftp-indstillinger løses,” siger han til Computerworlds svenske søsterside.

“Allerede i sidste uge frigav vi ny software til RT-AC68U. Herefter kommer opdateringerne til de øvrige modeller løbende, og i næste uge forventer vi, at samtlige modeller er opdaterede.”

Opdateringerne retter indstillinger, der som standard sætter ftp-adgangen til at være åben til i stedet at være lukket for omverdenen.

I praksis betyder det, at du som bruger skal vælge et brugernavn og et password til din ftp-server i fremtiden.

Læs også:
Denne populære router gør dine filer frit tilgængelige for alle

Test: Synology 1813+ er en toplækker NAS

Test: Suveræn router sætter svimlende fart på dit netværk

Det er dårlig stil at benytte mobiltelefonen, når man er i biografen.

Den lektie lærte en amerikansk mand og hans kone på den hårdeste måde. De blev nemlig begge skudt på grund af forseelsen.

En tidligere politimand på rækken bagved skød og dræbte nemlig manden og sårede hans kone.

Det fortæller nyhedsstationen WLFA Channel 8.

Episoden fandt sted i Wesley Chapel, der ligger i den amerikanske delstat Florida.

Skød også konen
Den 71-årige gerningsmand mistede besindelsen, da manden på rækken foran ham, nu afdøde Chad Oulsen, sendte tekstbeskeder under traileren, som indledte biograffilmen.

Ifølge vidner skal offeret have sagt, at han måtte sende en besked til sin datter.

Også Chad Oulsens kone, Nicole, blev skudt under dramaet. Hun overlevede skyderiet.

“At nogen kan taget en enden persons liv på grund af en tekstbesked, er helt ufatteligt,” sagde Sheriff Chris Nocco efterfølgende på en pressekonference.

WLFA Channel 8 har udarbejdet nedenstående indslag om skyderiet.

WFLA News Channel 8

Læs også:
Sms’en i frit fald: Danskerne gider den ikke mere

Læs også:

Her er Danmarks mest eftertragtede it-job

Digitalisering vil koste millioner af job i de kommende år

Derfor kan kode-kurser skaffe dig drømmejobbet

Situationen kritisk: Mangler it-kandidater til vigtig stilling

50 af de 213 største danske it-selskaber har i det seneste år forøget medarbejderstaben med mere end 10 procent, viser en opgørelse, som Børsen har udarbejdet.

Ifølge avisens opgørelse har Progressive skabt flest job i 2013.

Selskabets medarbejderstab er som følge af to større opkøb blevet forøget med 120 procent til 117 stillinger.

Også store softwareselskaber som Sitecore, NNIT, Teradata og Datakomm ligger højt på listen.

Fremadstormende Sitecore har således næsten fordoblet antallet af ansatte med en stigning i 2013 på 91,1 procent.

NNIT er det selskab, der har ansat flest personer, idet selskabet har forøget medarbejderstaben med 518 personer – herunder 314 i Danmark.

It-distributører og konsulenthuse er også med
Ifølge Børsen er også it-distributører, konsulenthuse og hardware-firmaer med blandt de 50 virksomheder, der har forøget deres medarbejderstab med mere end 10 procent i 2013.

Det gælder eksempelvis EET, Dangroup, Eltel Networks, Canon Danmark, Humac og Schneider Electric.

“Der er flere lukrative nicher rundt om i it-industrien, og derfor er det ikke udelukkende virksomheder i softwarebranchen, der oplever fremgang,” siger senioranalytiker Anders Elbak, IDC, til Børsen.

Han peger på, at den store fremgang hos især softwarefirmaerne typisk trækker ekstra ting med sig, som giver arbejde til andre it-firmaer.

Læs også:

Her er Danmarks mest eftertragtede it-job

Digitalisering vil koste millioner af job i de kommende år

Derfor kan kode-kurser skaffe dig drømmejobbet

Situationen kritisk: Mangler it-kandidater til vigtig stilling

Den meget succesrige danske it-kæmpe NNIT vil børsnoteres og går nu i gang med at undersøge mulighederne for en ‘potentiel børsnotering’ på den danske Nasdaq OMX Copenhagen-børs.

Det sker på foranledning af NNIT’s moderselskab, Novo Nordisk, der vil have klarlagt potentialet i en børsnotering – blandt andet med henblik på at vurdere, om en notering kan styrke NNIT’s udvikling.

Læs interview med NNIT’s topchef, Per Kogut, om børs-planerne: NNIT-direktør: Derfor vil vi børsnoteres.

NNIT har haft solid vækst i en årrække og fik i 2012 et overskud på 142 millioner kroner.

Selskabet har i de seneste fem år samlet tjent mere end 600 millioner kroner efter skat.

“Novo Nordisk har som ejer set en særdeles tilfredsstillende udvikling i NNIT. Vi overvejer på denne baggrund, hvorvidt en ændring af ejerskabsstrukturen kan understøtte værdiskabelsen i NNIT,” lyder det fra Novo Nordisk’ finansdirektør, Jesper Brandgaard, der også er bestyrelsesformand i NNIT.

Skovler penge ind
NNIT har ry for at være et veldrevet it-firma. Det har siden 2007 haft Per Kogut i spidsen som administrerende direktør.

Ham kan du læse mere om her: Tæt på Per Kogut: Manden der kører NNIT mod guld og grønne skove

Virksomheden var allerede i vækst, da han tiltrådte. Og siden er det gået fremad med stormskridt.

Eksempelvis blev både selskabets omsætning og medarbejderstab nærmest fordoblet fra 2006 til 2012.

Per Kogut har tidligere fortalt Computerworld, at selskabet fortsat sigter efter to-cifrede vækstrater frem mod 2020, hvor målsætningen er, at omsætningen skal vokse med 6-10 procent, mens bundlinien skal vokse med 10-11 procent.

Det betyder, at NNIT sigter efter en omsætning på fire milliarder kroner i 2020.

Det kan du læse mere om her: Sådan vil NNIT skovle milliarder ind i fremtiden.

En nyere undersøgelse har vist, at NNIT er blandt de mest populære selskaber blandt de it-professionelle, hvor selskabet ligger på en fjerdeplads.

Det kan du læse mere om her: Disse firmaer vil danske it-folk helst arbejde for.

Omkring klokken 9.30 blev Danmarks suverænt største teleselskab TDC ramt af et nedbrud på sin mobiltelefoni i hele Norden.

Nedbruddet ramte dermed potentielt også selskabets omkring 2,4 millioner danske mobilkunder i hele landet, som ikke kunne modtage opkald i små tyve minutters tid.

“Nedbruddet var relativt kort, og vi er nu gået i gang med at undersøge, hvad det skyldtes. Førsteprioritet var dog at få telefonien tilbage igen,” forklarer TDC-pressemedarbejder Camilla Sebelius til Computerworld.

Hun ønsker ikke at spekulere i, hvad nedbruddet skyldtes, men understreger, at det var kortvarigt og udelukkende ramte tale og altså ikke sms- og data-trafik.

“Det hele er oppe at køre igen i Norden,” fortæller TDC-pressemedarbejderen.

Følg selv med i nedbrud
Som dominerende teleselskab i Danmark er TDC ikke helt ubekendt med nedbrud.

I efteråret var en tastefejl skyld i, at selskabets millionvis af kunder oplevede problemer med sms-maskineriet. 

Formiddagens nedbrud har umiddelbart ingen forbindelse til efterårets fejl.

Du kan selv løbende følge med i TDC driftsinformation på selskabets hjemmeside.

Kombit og KMD har indgået en historisk aftale, der skal sikre en fornuftig overgang i forbindelse med udbud af monopol-systemer for milliarder af kroner.

Dertil kræves en udfasningsaftale, der også skal sikre, at KMD ikke er bedre stillet end konkurrenterne.

Men selvom aftalen nu er landet med et resultat, som Kombit betegner som “inden for det indhentede skøn,” så har parterne været meget langt fra hinanden.

Ja, næsten en kvart milliard kroner.

Således afslører et brev, som Computerworld er kommet i besiddelse af, at KMD oprindeligt forlangte 300 millioner kroner.

Eksterne konsulenter vurderer
Omvendt skriver Kombit-direktør Hans Berthelsen i brevet:

“Kombit kunne naturligvis ikke acceptere et tilbud, som af eksterne konsulenter vurderes til at skulle koste 50-60 millioner kroner.”

Hverken Kombit eller KMD ønsker at oplyse den præcise slutpris i aftalen.

KMD oplyser dog, at aftalen skulle have et noget andet indhold end det, der var udgangspunktet for de meget forskellige priser, men vil ikke gå nærmere i detaljer med aftalens indhold.

Tidsplanen for udbud af monopol-systemerne, der årligt indbringer KMD over en milliard kroner, forventes med udfasningsaftalen på plads, at forløbe som planlagt.

Fortsættes …

Kommunernes it-selskab Kombit har efter længere tids tovtrækkeri med it-giganten KMD indgået en aftale om bistand til at sende monopol-systemer for milliarder af kroner i udbud.

Den historiske aftale skal ikke bare sikre overgangen – men også sikre, at KMD, der historisk har siddet på monopol-systemer og tidligere var ejet af kommunerne selv, ikke bliver bedre stillet end andre i de kommende udbud.

“For Kombit har en gennemgående hovedoverskrift i forhandlingsforløbet været, at KMD ikke blev stillet bedre end de øvrige leverandører i forhold til de kommende udbud – det er lykkedes med denne aftale,” skriver Kombit på dets hjemmeside.

Med aftalen sikres også den tidsplan, der er blevet lagt op til fra begyndelsen.

Monopolsystemer for milliarder
Monopolsystemer leveret af KMD indbringer årligt over en milliard kroner om året.

Besparelserne efter konkurrenceudsættelsen forventes at blive et tre-cifret millionbeløb til kommunerne.

Historisk har KMD leveret en stribe systemer til kommunerne, som kun it-giganten har været inde over.

Men siden er KMD blevet solgt, og kommunerne vil konkurrenceudsætte de mange systemer. 

Her er en oversigt over monopol-systemerne og en tidsplan for de kommende udbud.

Hvad angår økonomien i den netop indgåede udfasningsaftale, skriver Kombit:

“Således ligger økonomien i aftalen inden for rammen i monopolbruddets samlede business case.”

“KMD’s udfasningsopgaver har været vurderet af eksterne konsulenter, og efter et langt forhandlingsforløb ligger resultatet af aftalen nu inden for det indhentede skøn,” står der videre.

Kæmpe priskløft
Computerworld er kommet i besiddelse af et brev, der beskriver den kæmpe priskløft, der har været mellem parterne.

Således forlangte KMD 300 millioner kroner, mens Kombit ville betale 50-60 millioner kroner.

Læs brevet i sin fulde længde her.

Hos Kombit ønsker man ikke at oplyse den konkrete pris, som man er nået frem til.

“Jeg kan ikke her komme ind på selve aftalen, men kan sige, at vi har indgået en hensigtserklæring med KMD, som vi er meget tilfredse med.” 

“Kommunerne er orienteret om indholdet, og vi har inviteret leverandørerne til et informationsmøde den 30. januar, hvor vi vil orientere om aftalens indhold,” lyder det i en kommentar fra kommunikationschef Mikkel Tang Hedegaard fra Kombit.

Hos KMD er man “på linje med Kombit glade for den indgåede hensigtserklæring”.

“KMD ser indgåelsen af hensigtserklæringen som udtryk for en fortsat fælles vilje og ambition om at sikre, at kommunerne også i årene fremover har gode vilkår til at it-understøtte de kommunale kerneopgaver. Aftalen skaber sikkerhed for alle parter i det videre forløb, hvilket alle kan være tilfredse med,” lyder det fra pressechef Christoffer Hellmann.

Han vil ikke nærmere ind på detaljerne i aftalen.

“Vi kan ikke komme ind på de nærmere detaljer i aftalen, men man kan ikke sammenligne den med de oprindelige tilbud.”

“Der er tale om særdels omfattende systemområder, og siden tilbuddene blev afgivet, har Kombit og KMD været igennem en fælles proces, hvor krav er blevet skåret til, alternativer valgt fra, og nogen løsningselementer er gjort optionelle,” forklarer han.

Ergo vil ingen af parterne ud med, hvilken pris aftalen er landet på.

Oprindeligt var planen, at udfasningsaftalen skulle have været på plads i november 2013 – men det lod altså vente på sig grundet de hårde forhandlinger.

Apps har været på både forbrugernes og udviklernes læber, siden Apple sparkede gang i markedet med App Store i marts 2008.

I dag er forbrugerne vilde med at hente apps til både Android, iOS og Windows Phone, og udbuddet vokser og vokser dag for dag. 

Men selv om der downloades apps i den helt store stil, bliver det ikke nemmere at tjene penge for softwareudviklerne.

Gartner vurderer i en ny opgørelse, at blot 0,01 procent af de forbrugerrettede apps i 2018 vil blive betragtet som en økonomisk succes af udviklerne – også selv om antallet af downloads på markedet fortsætter op.

“Men vores analyser viser, at de fleste mobil-applikationer ikke genererer indtjening, og at mange mobil-apps ikke designede til at skabe omsætning, men i stedet til at skabe genkendelse af og opmærksomhed om brands og produkter eller simpelthen bare er til morskab,” lyder det blandt andet fra Gartner.

Gartner vurderer, at 94,5 procent af de apps, der downloades i 2017, vil være gratis.

De apps, der koster penge, bliver ifølge Gartner for langt størstedelens vedkommende ikke downloadet ofte nok til, at det er noget, der skaber en god forretning.

“Dette vil kun blive værre i fremtiden, når der vil være endnu mere konkurrence, særligt på de succesfulde markeder.”

Her tjener man flest penge
Forrester har tidligere vurderet, at det samlede marked for applikationer til smartphones og tablet-pc’er vil omsætte for 210 milliarder kroner i 2015.

Det store spørgsmål er så, hvilken platform det er nemmest at tjene penge på som app-udvikler?

Baseret på en række officielle udmeldinger fra Apple, Google og Microsoft samt tal fra telemarkedet har finansmediet Forbes regnet sig frem til, at udviklerne hos Apple i gennemsnit tjener 4.000 dollar per app, mens det hos Google er 1.125 dollar og Microsoft 625 dollar.

Tallene dækker dog over, at nogle få apps har en meget høj omsætning, mens rigtig mange apps har en mere beskeden omsætning.

Læs også:

Sådan skabte Apple en it-revolution med App Store

Se tallene: Så meget tjener du i gennemsnit på en app

Omsætnings-boom på apps til Android: Her er forklaringen

Grimme, firkantede og ineffektive.

Så kort kan QR-koder beskrives, efter at de i de seneste år har været en åbenbart uundværlig del af alle plakater, aviser og flyers i bybilledet.

Problemet med QR-koderne er dog, at de sjældent bliver scannet og dermed knap så effektive, som der ellers blev lagt op til med smartphone-telefonernes udbredelse i de seneste år, efter at QR-koder oprindeligt blev brugt i den japanske bilindustri i midten af 1990′erne.

En relativ ny teknologi fra det japanske elektronikselskab Ricoh udfordrer nu QR-koderne med teknologien Clickable paper (klikbart papir). I lighed med QR-koderne gør den nye teknologi brug af smarthonens kamera og en app, der lige er blevet udsendt til både iOS- og Android-mobilsystemerne.

Det skriver Mashable. 

Kan gå på en række medier
Ved brugen af app’en til det klikbare papir slipper du for at zoome ind på koder, men tager i stedet blot et billede af et blad, plakat eller andet mål og lader programmet køre billedet igennem sin genkendelsessoftware.

Hvis billed-udsnittet bliver genkendt, får motivet igennem Ricoh-app’en et overliggende lag, hvor brugeren får adgang til forskellige medier.

Her kan du se, hvordan Clickable Paper-app’en virker.

Tager man eksempelvis et billede af en bil, kunne der komme produktvideoer til Youtube, links til bilforhandlere og mulighed for at dele billedet via Facebook eller andre sociale medier, hvilket ikke findes i QR-verdenen.

Ud over Ricohs teknologi, der er blevet brugt i apps til det japanske marked siden 2012, er der også andre spillere på banen med forslag til QR-alternativer.

Google Goggles smider eksempelvis en Google-søgning tilbage i hovedet på brugerne, hvis man tager billeder af tekst og/eller billeder med Google Goggles-app’en.

Andre QR-konkurrerende teknologier er eksempelvis Microsoft Tag, der kræver en specifik kode a la QR-koden for at fremtrylle interaktive produktinformationer på telefonen.

Giv din mening til kende: Hvad mener du om QR-koder? Kender du nogle gode alternativer til QR-koderne? Deltag i debatten ved at skrive i det nedenstående kommentarfelt.

Læs også:
Dansk iværksætter gør QR-koder intelligente