Daily Archives: January 23, 2014

IBM har kæmpet med at opretholde salget af servere i den ende af servermarkedet, som de seneste år i stigende grad er blevet til hyldevarer. Nu sælger it-giganten forretningen til kinesiske Lenovo. Det oplyser IBM ifølge en pressemeddelelse.

Lenovo overtager IBM’s x86-baserede serverforretning for i alt 12,7 milliarder kroner, mens IBM fortsat holder fast i blandt andet dets mainframes og Power-baserede servere.

Lenovo overtager altså blandt andet IBM’s System x og BladeCenter-servere. Ifølge analysefirmaet IDC er IBM i øjeblikket tredjestørst på markedet på x86-baserede servere, men især forholdsvis nytilkomne Cisco har lagt pres på denne del af servermarkedet.

Servere baseret på x86-processorarkitekturen udgør i antal enheder den langt største del af servermarkedet i dag.

Servermarkedet har dog også fået en ny stor spiller i form af byg-selv-servere, hvor store cloud-udbydere får leveret halvfærdige servere direkte fra hardwarefabrikkerne uden om de store producenter. Det bruges i stor stil af blandt andre Google og Facebook.

Med i handlen får Lenovo 7.500 medarbejdere i IBM’s serverforretning, og de to firmaer vil indgå i et strategisk partnerskab, som omfatter en fælles distributionsaftaler med IBM’s storage-produkter og datacentersoftware.

IBM solgte i 2005 dets pc-forretning til Lenovo, som overtog IBM’s Thinkpad-varemærke.

Tabletten er blevet et populært arbejdsredskab på kontoret, men den lille, lette skærmcomputer er også skrøbelig. Det konkluderer producenten af hårdføre tablets, Panasonic, på baggrund af en undersøgelse blandt ansatte i britiske virksomheder, som udleverer tablets til arbejdsbrug.

47 procent af medarbejderne havde i løbet af to år oplevet, at en tablet gik så meget i stykker, at det krævede reparation. Måske lidt overraskende er det ikke tyngdekraften, der er tablettens største fjende ifølge undersøgelsen.

Derimod er det ekstreme temperaturer, som giver flest problemer. 29 procent fik problemer med deres tablet, efter den havde været udsat for høje temperaturer, sådan som det kan ske i en bil på en varm sommerdag, og 11 procent havde lidt mere aktuelt for årstiden fået problemer efter ekstrem kulde.

Tyngdekraften førte til reparation for 21 procent af tablet-brugerne, efterfulgt at 17 procent som blev beskadiget på grund af væske, der blev spildt på den. Lidt i samme kategori, men dog mere drastisk havde 11 procent tabt en tablet i badekarret, en flod, vandpyt eller anden større vandmængde.

Ligeledes fik 11 procent deres tablet beskadiget, fordi den blev kørt over.

Det er værd at bemærke, at visse brugere kan blive en dyr fornøjelse i reparationer, da dem, der havde problemer med deres tablets, i gennemsnit skulle have den til reparation tre gange.

Den mest almindelige type fejl var batteriproblemer, som netop kan forårsages af ekstreme temperaturer. Det var et problem for 27 procent af tablet-ejerne. I 16 procent af tilfældene holdt touch-skærmen op med at fungere, mens blot 10 procent var en decideret smadret skærm.

Skal man som firma kunne købe sig til at få førsteprioritet på internettet eller skal al trafik behandles lige uanset økonomi og indhold?

Spørgsmålet, der ofte omtalt som en sag om netneutralitet, er del af et stort stykke tele-lovgivning, der bliver behandlet i dag i EU-parlamentet, og som skal gøre hele EU til et stort telemarked.

I dag skal de enkelte formuleringer og ændringsforslag forhandles i udvalget for indre marked og forbrugerbeskyttelse (IMCO), og et af de områder, der er fokus på, er netop netneutralitet. Ultrakort er netneutralitet princippet om, at al internettrafik skal behandles ens og prioriteres lige, og det er et af stridspunkterne i det omfattende lovforslag.

Ifølge Christel Schaldemose, der er medlem af Europaparlamentet og IMCO for Socialdemokraterne, er forslaget et fornuftigt skridt i retning af en lovfæstet netneutralitet i EU – men lovgivningen bliver ifølge politikeren ikke vandtæt.

»Vi får præciseret, at vi vil have netneutralitet i Europa. Men på den anden side er der uklarhed om definition af begrebet, og det er der, der kan opstå lidt problemer«, siger Christel Schaldemose, der ikke lægger skjul på, at hun personligt er tilhænger af netneutralitet.

Begrebet bliver stort set ikke diskuteret i Danmark, men i udlandet omtales det som en betingelse for det frie og åbne Internet – eller digital-kommunisme, alt efter, hvilken side man lytter til.

På den ene side er internetudbydere og telebranchen imod en stram lovgivning for netneutralitet, da de opfatter det som et et indgreb i udformningen af den service, de lever af at levere.

På den anden side er der forbrugere og internetaktivister, der frygter, at internetudbydere vil begynde at differentiere i behandlingen af forskellig slags internettrafik. Endelig frygter virksomheder, der leverer onlinetjenester at de skal betale ekstra for bedre adgang til internettet, hvis teleudbyderne får lov til at sætte pris på leverancen af deres produkt på nettet.

Og ifølge Christel Schaldemose er det også den skillelinje, der tegner sig i den parlamentariske debat om lovforslaget.

»Det er en klassisk højre/venstre deling, der gør sig gældende i denne her sammenhæng. Den store konservative gruppe går meget op i business-delen af dette her, mens andre ser det fra et demokrati- og ligebehandlings synspunkt«, siger Christel Schaldemose til Version2, og understreger, at det kan blive svært få flertal for en total-sikring af netneutralitet.

Et stridspunkt er nemlig, om teleselskaberne skal have ret til såkaldt positiv forskelsbehandling. Altså muligheden for at levere vilkårlige net-tjenester ekstra-høj kvalitet – hvis leverandøren vil betale for det. I princippet et brud på netneutraliteten, men det bliver svært at få flertal for at gøre ulovligt.

»Teleselskaberne og den konservative side paralleliserer til, at det ikke er anderledes, end at den almindelige forbruger kan købe en hurtigere forbindelse mod betaling. Og det er en formulering, der måske holder på den korte bane, men på lang sigt frygter jeg, at den vil blive udnyttet af internetudbyderne til at prøve ting af og gå lidt længere, så man reelt underminerer den meget vigtige netneutralitet«, siger Christel Schaldemose

Netflix og Skype kan blive dyrt

Et scenarie er, at udbyderne vil begynde at kræve ekstra betaling for brugen af internettjenester, der kræver meget båndbredde – eksempelvis streamingtjenester som Netflix – eller er i konflikt med teleselskabernes egen forretningsmodel som eksempelvis Skype.

En anden debat handler om den føromtalte mulighed for at prioritere enkelte online-tjenester højere, hvis de betaler for det. Internetudbydere hæfter sig ved, at man jo ikke på den måde diskriminerer andre tjenester negativt, mens andre argumenterer for, at de virksomheder, der ikke har råd til at betale ekstra for hurtigere trafik, vil have svært ved at komme ind på markedet.

Der har indtil videre ikke været eksempler på dette i Danmark – og af samme grund er der ikke nogen dansk lovgivning på området. I 2012 oplyste Erhvervsstyrelsen, at man ikke fandt grund til at lovfæste netneutralitet, da teleselskaberne oplyste, at man ikke gik med planer om at forskelsbehandle trafik. De danske teleudbydere har dog en intern aftale om netneutralitet.

Men andre steder i Europa har teleselskaberne bevæget sig væk fra netneutralitet. I Spanien er det standard at betale ekstra for at bruge tjenester som Skype på mobilen, og i Holland fik en udbyders blokade af en gratis SMS-service regeringen til at indføre netneutralitet ved lov. I USA har en domstol for nylig slået fast, at tele-giganten Verizon har ret til at forskelsbehandle internettrafik – en afgørelse, der har affødt massiv kritik ikke mindst fra Netflix.

Christel Schaldemose understreger, at der er lang vej endnu, før den Europæiske lovgivning på området er fastlagt. Først skal den igennem endnu et udvalg, og den tekst, som udvalgene kommer frem til, bliver så Europaparlamentets mandat til en forhandling med ministerrådet – og så skal det implementeres i de enkelte lande. Inden da er der valg til Europaparlamentet.

»Jeg håber, at når vi når til slutningen af 2014, så har vi en færdigbehandlet lovtekst, der skal implementeres i de enkelte lande«, siger Christel Schaldemose til Version2.

I gårsdagens Berlingske Business (22. januar) er der en fin artikel med overskriften Aflytningsskandale gavner SAPs netsatninger, hvor SAP hævder at de strenge tyske sikkerhedsregler gør at alle SAP data, som opbevares på nettet er garanteret imod aflytning fra NSA. Kan det nu også være rigtigt i dag og på sigt?

Eller må vi leve med usikkerheden indtil at Barack Obama får styr på at NSA kun gør lovlige ting. Det skal i øvrigt nævnes at Tyskland selv har over 6.000 ansatte i BND med nogenlunde samme funktion som NSA. USA og Tyskland har desuden indgået en mutual legal assistance treaty som sikrer at vise data kan udleveres helt lovligt herunder f.eks. skatterelaterede information. Nu har det jo også via Edward Snowden vist sig at ikke alt er helt lovligt.

Da SAP har datacentre over hele verden er det desuden svært at se hvordan de strenge tyske krav skal kunne håndhæves andre steder. SAPs indtil videre største cloud baserede løsning er SuccessFactors, der er et amerikansk baseret selskab (godt nok stiftet af en dansker) som indeholder HR data med personfølsomme data. Derfor er tvivlen opstået hos mig. SAP vil i fremtiden basere sig mere og mere på at deres virksomhedsfølsomme data vil befinde sig i cloud løsninger. Ifølge Berlingske Business vil de data som kommer først i clouden være e-læring, medarbejdersamtaler, rekruttering og kundestyringssystemer – nok ikke data som du har lyst til at dele.

SAP udtaler at en stor del af deres ERP omsætning allerede i 2014 vil komme fra cloud løsninger. NSA-skandalen har ført til en øget og nødvendig diskussion. Og som SAP hævder at de har 42 års erfaring i at håndtere data og modsat de amerikanske konkurrenter vil data hos SAP forblive i en geografisk region modsat de amerikanske. Men udfordring med at have et centralt datacenter for cloud er at der helt sikkert vil opstå performance problemer vedrørende transformation af de store datamængder som helt nødvendigt vil opstå ved overførsel af data mellem de kombinerede løsninger der vil eksistere mellem on-premise og cloud løsninger. Derfor er et centralt datacenter ikke nok. SAP har selv i omegnen af 20.

Nu hvor Angela Merkels telefon kan aflyttes, hvordan kan SAP føle sig så sikre på at deres datacentre er sikret bedre en andres? Og ja, det kan være ulovligt. Så spørgsmålet er derfor om det ikke er Barack Obama som kan sikre data fra SAP imod NSA?
Artiklen i Berlingske Business virker lidt som ”reklame” for deres fremtidige cloud platform. Men det er jo ikke kun SAP som satser benhårdt på at flytte virksomhedsdata i cloud. Nu kan det meste krypteres men med det jo kun et spørgsmål om tid inden verdens største arbejdsplads for matematikere (NSA) vil kunne knække koden.

Cloud er kommet for at blive og det er usikkerheden også. Fordelene ved cloud er så store både økonomisk, funktionelt, skalerbart mv. Men kan SAP sikre det bedre end andre? Svaret vil forhåbentlig være, at SAP som er på vej til at udvikle sig til verdens største cloud baserede virksomhed målt på datamængde for virksomhedsdata, vil bidrage til at minimere ricisene.

AMD er klar til at sende to nye højtydende processorer på gaden. De to nye skud på stammen kommer med henholdsvis 12 og 16 kerner og indgår i Opteron 6300-serien, der er henvendt til servere og har den fordel, at de er fuldt ud kompatible med andre chips i serien. Det skriver Zdnet.

De to nye processorer er navngivet Opteron 6338P (12 kerner) og 6370P (16 kerner) og henvender sig primært til større server-installationer med store arbejdspres. Processorerne er bygget på Piledriver-arkitekturen og er begge optimeret til at håndtere mange virtuelle maskiner.

Samtidig leverer de nye enheder ifølge firmaet selv også en bedre ydeevne per watt.

»Opteron 6338P og 6370P er server-CPU’er, der er optimeret til at levere større ydeevne per watt i virtualiserede implementeringer i den private sky med mindre strømforbrug og dermed mindre omkostninger til følge,« siger vicepræsident for AMD’s serverforretning Suresh Gopalakrishnan til Zdnet.

Hvis du er intensiv bruger af eksempelvis GTA V, er sandsynligheden for, du bærer dig selv ind i spillet stor – også i dine drømme, skriver det amerikanske techsite The Verge.

Det mener Jayne Gackenbach, psykolog og mangeårig ekspert i gamingens effekt på drømme ved Grant MacEwan University i Canada. Hun har sammen med en række kolleger i et nyt forskningsprojekt undersøgt, hvor meget computerspil betyder for vores drømme.

Og konklusionen er klar: Børn eller voksne med hang til mange timer foran skærmen tager deres virtuelle verdener med sig i drømmene, hvor de tilmed kan skifte mellem synsvinklen – præcis som i spillene. Og de kan endda gennemgå missioner ved at skyde, kæmpe, forsvare sig eller lignede, skriver The Verge.

At computerspillene i høj grad har en effekt på drømmene kan også være en god ting. Eksempelvis for soldater, der er vendt hjem fra krig, mener Jayne Gackenbach. Det skal forklares med, at drømme oftest er det, hun kalder for en evolutions-mekanisme, der træner mennesker til at håndtere skræmmende og farlige situationer, før de sker i virkeligheden.

Dermed kan computerspil muligvis stimulere soldaters hjerne til at håndtere krisesituationer både før de sker i krig eller efter krigshandlinger.

»Og det vil kunne få ganske gode effekter på soldaterne i forhold til episoder, der i den virkelige verden kan virke skræmmende,« siger Jayne Gackenbach til The Verge.

Det største problem ved forskningen af drømme er dog, at Jayne Gackenbach og hendes kolleger ikke kan analysere en drøm gennem andet end interviews med forsøgspersoner. Og altså i sagens natur ikke kan trække en drøm ud i fysisk form, skriver The Verge.

Yahoo ruster op på sikkerheden, så alle søgninger foretaget på Yahoo Search nu bliver krypterede, skriver det amerikanske techsite Engadget.com.

Det automatiske kryptering kan ses ved en lille hængelås i søgefeltet i eksempelvis Googles Chrome-browser. Dog må alle andre end amerikanske brugere vente på, at netop deres søgning sikres, da løsningen endnu kun er tilgængelig fra nordamerikanske IP-adresser, skriver Engadget.com.

Funktionen kommer efter den meget ophedede debat i USA om den rolle, som NSA spiller i forhold til overvågning af borgere på nettet, og at flere store virksomheder, som blandt andre Yahoo og Google har fået besøg i sine servere af NSA, uden offentligheden kendte til det.

Derfor vil Yahoo nu opruste på privacy-delen. Men det er altså endnu uvis, hvornår løsningen rammer alle, der søger fra en IP-adressen uden for Nordamerika.

I starten af 2014 var Yahoo.com også rodet ind i en sag med malware. Det viste sig, at Yahoo.com via sin reklameservice havde spredt malware til flere hundrede tusinde brugere fra den 30. december. Angrebene kom fra nogen, som havde inficeret Yahoo’s reklameservice for bevidst at sprede den skadelige software. Her blev 300.000 brugere timen udsat for skadelig malware. Men hullet skulle være lukket nu.

Det skete første gang i april. Og i december ramte ulykken så igen: Hundredevis af e-mail-brugere hos SOL-mail mistede e-mails for altid, uden mulighed for at få dem igen.

»Der blev kørt et planlagt oprydningsjob på serveren hos vores leverandør, og intentionen var at slette inaktive konti. Men ved en fejl blev nogle hundrede aktive mailkonti også slettet. Det er vi meget kede af. Det er en utilgivelig fejl, at det er sket to gange,« siger Kristoffer Apollo, kommunikationschef hos Eniro.

Det var nemlig samme fejl, der i april også førte til vrede kunder og hundredevis af slettede konti.

Normalt ville der være en backup, så man kunne gendanne de forsvundne e-mails, men selvom Eniro efter første gang e-mail-sletning i april var begyndt på en forhandling om backup-funktion hos leverandøren Redweb, blev det på grund af en misforståelse aldrig sat i gang.

»Derfor blev backup-funktionen aldrig etableret, så vi har ikke mulighed for at finde folks mails igen. Vi har opsagt samarbejdet med den nuværende leverandør, men vi vil ikke løbe fra, at det er os, der har ansvaret,« siger Kristoffer Apollo.

At samarbejde bliver afsluttet, hænger også sammen med, at Eniro sælger SOL fra.

De ramte brugere af den gratis tjeneste kan dog få alle e-mails fra 2012 og før genskabt, fordi hele e-mail-systemet blev skiftet mellem 2012 og 2013.

»Vi har den gamle server stående med mails fra 2012 og tidligere, så dem kan vi genskabe,« forklarer kommunikationschefen.

Men det formilder ikke de ramte personer ret meget. I SOL’s debatforum beskriver en, hvordan koncertbilletter og gavekort købt til julegaver for 2.500 kroner forsvandt i den blå luft, da hele indbakken blev ryddet. En anden har brugt en SOL-mail til firmabrug og har mistet dokumenter og kvitteringer, der skulle bruges til momsregnskabet.

Fremover bliver slettede e-mails i øvrigt ikke Eniros hovedpine, for hele SOL-portalen, der blev åbnet som internetportal i 1997 under navnet Scandinavia Online, bliver solgt fra. Det er dog ikke på grund af e-mail-problemerne, lyder meldingen.

»Vi sælger SOL.dk til en ny ejer, CM Consulting. Vores kerneforretning i Eniro handler om søgning, og SOL har primært sociale funktioner og debat, så det passer ikke rigtig ind i vores kerneforretning,« fortæller Kristoffer Apollo.

Første punkt på dagsordenen hos de nye ejere af SOL bliver at få skabt et mere stabilt teknisk fundament for brugerne, tilføjer han. E-mail-tjenesten på SOL.dk har omkring 40.000 brugere.