ComputerViews: Mandag var Dankortet nede i mere end 10 timer. Til stor frustration for folk på indkøb, bilisterne på Storebæltsbroen og utallige butiksejere, som så dagens profit fordufte.
Nedbruddet, som efter alt at dømme kommer fra en opdateringsfejl hos IBM, som er underleverandør til Nets, kommer i hælene på et landsdækkende nedbrud hos TDC – og efter nedbrud hos andre centrale leverandører til offentlige og private tjenester.
For slet ikke at tale om de sikkerhedsbrister hos CSC, som i sidste ende gav hackere adgang til data om 4 millioner danskere.
I den aktuelle situation er det nemt at pege fingre af folk eller firmaer. Men en del af fingeren skal pege mod os selv. For danskerne har valgt et stort set nemt, gennemskueligt, effektivt og billigt betalingssystem: Dankortet.
Det er fint. Men bagsiden af enkelheden og fraværet ved at skulle jonglere med 7 plastikkort tilknyttet lige så mange betalingsordninger er, at vores system centrerer sig omkring få leverandører. Med Nets og IBM i centrum ved mandagens digitale vejspærring.
Og når tingene bryder sammen, og de vil før eller siden bryde sammen i den komplekse balance af gensidigt afhængige systemer, som vi lever i, så afsløres det, hvor sårbare vi er.
Det er til at forstå, men det betyder ikke, at vi skal acceptere lange nedbrud – og slet ikke mudrede forklaringer.
Det må ikke komme som en overraskelse for leverandører af vores vigtige tjenester, eller politikerne, at de indgår som en central del af mange danskeres hverdag og liv, og at der med den rolle følger et politisk og offentligt krav på at få så meget af historien fortalt, så snart den kan fortælles.
Her er det oplagte spørgsmål: “Kan det ske igen?” Og hvornår vil det ske igen?
Kast folk, tid eller penge efter problemet
Men nedbrud sker, det er den ubehagelige sandhed. Men det er også en sandhed, at man kan kaste folk, tid eller penge efter et problem.
Udfordringen i denne sammenhæng er, at jeg er overbevist om, at både Nets, IBM, CSC og TDC har en mængde dygtige folk gående.
Hvad de derimod ikke har, er tid. For skal vi kunne stole på vores infrastruktur og den store del, som i dag er digital, kræver det, at samme infrastruktur hurtigt reetableres efter nedbrud.
Med dygtige folk og uden tid er det kun penge, som kan bringes i spil. Og investeringer i redundante systemer eller bedre og mere omfattende testregimer er ikke gratis – og de penge kan komme fra profitten eller slutbrugeren.
Det bliver spændende, hvor regningen lander. Og hvad vi og vores politikere vil acceptere.
Leave a Reply