Monthly Archives: January 2014

Microsoft ændrer navnet på sin kendte cloud-tjeneste SkyDrive, der fremover kommer til at hedde OneDrive.

Det er aldrig fordelagtigt for et selskab at skifte navn på produkter, der allerede har fat i markedet.

At det alligevel sker for SkyDrive skyldes, at Microsoft sidste år med et ordentligt brag tabte en retssag om ‘Sky’-navnet til det britiske medieselskab BSkyB, der blandt andet sponsorerer det kendte Sky-cykelhold.

Efter dommen – afsagt af en britisk domstol – indgik parterne en aftale om, at Microsoft skulle have tid til at finde et nyt navn til SkyDrive.

Den eneste ene
Med det nye navn sigter Microsoft efter at signalere, at storage-tjenesten kan være den eneste cloud-storage-tjeneste, som brugerne har brug for på tværs af alle deres enheder, hedder det.

“Vi mener, at det nye OneDrive-navn understreger den værdi, som vi kan levere, ligesom navnet er udtryk for vores fremtids-vision,” lyder det fra Microsoft.

Læs om dommen, der har tvunget Microsoft til at ændre navnet på SkyDrive her: Microsoft må omdøbe SkyDrive efter tabt retssag.

Følg @kimstensdal på Twitter

Læs også:

It-chefens smarte opskrift: Slicer ERP op i små bidder

Derfor ændrer cloud alt for dig som softwareudvikler

Flere releases med kortere mellemrum og et stadig mere sammensat applikation-landskab.

Det er to tendenser, man som CIO og it-afdeling i stigende grad skal forholde sig sig.

“I gamle dage havde produkter frigivelses-cyklusser på to år. Du kunne bruge seks måneder til at finde ud af, hvad der ville virke og ikke virke, køre det i et års tid og derefter stabilisere det. Den tid er er slut og kommer ikke tilbage,” siger Mike Ehrenberg der er technical fellow og chief software architect i Microsoft.

Læs første del af interviewet med ham her.

“Hvilket som helst lag i stack’en – og det er ikke kun hos Microsoft – forsøger at arbejde hurtigere,” fortætter Mike Ehrenberg. 

“Hvis du tænker på en forretningsapplikation, der skal spille sammen med alle de forskellige elementer, så er jobbet blevet sværere,” siger han om CIO’en, der i sidste ende har ansvaret for, at it fungerer.

“Jeg mener, at det er med til at øge værdien af at være i vores sky, for i skyen er det vores problem, ikke CIO’ens problem.”

Men CIO’en og dennes organisation skal jo stadig være klar til at tage det i brug?

“Ja, og det er et fælles ansvar. En af de ting, jeg taler med vores team om, er, at kvaliteten altid har været vigtig – men hvis vi ønsker, at kunderne rykker sig sammen med os, bliver kvalitet endnu vigtigere,” siger Mike Ehrenberg om det, at man med cloud-løsningerne skubber nye funktioner langt ofte, end de var tilfældet i gamle dage.

CIO’erne skal kunne stole på opdateringerne
“Hvis vi giver CIO’erne en release, der ikke fungerer, vil de miste tilliden til opgraderingerne. Det kræver ét problem for at miste tilliden og fem ny releases for at vinde den tilbage.”

Mike Ehrenberg tilføjer, at Microsoft forsøger at blive bedre til at levere opgraderinger og ændringer i cloud-løsningerne på en måde, der skal lægge mindst muligt pres på CIO’erne.

“Vi prøver at finde den rette rytme,” siger han og giver et eksempel med, at Microsoft blandt andet skal tage højde for, hvornår der skal laves skatteindberetninger i forskellige lande, så man ikke opgraderer systemerne, lige når der i forvejen er et stort pres på it.

Fortsættes …

It-virksomheden Finn Frogne A/S hiver nu Rigspolitiet i Højesteret.

Det fremgår af rettens hjemmeside.

Under teksten “Civil anke” står:

“Finn Frogne A/S
v/advokat Søren Stenderup Jensen
mod
Rigspolitiet
v/center for Beredskabskommunikation”.

Sagen kommer i kølvandet på et tabt slag for it-virksomheden i Østre Landsret kort før jul, hvor selskabet måtte betale en halv millioner kroner i sagsomkostninger  - i stedet for at vinde retten til erstatning.

Klodset udbudsproces
It-virksomheden mener, at et udbud i forbindelse med SINE-projektet ikke er foregået efter bogen.

I første omgang afholdtes et udbud, som Terma vinder, men den aftale droppes.

I stedet indgåes en ny og markant mindre aftale. Og set i lyset af denne opgaves størrelse ville det lille firma gerne have deltaget i et udbud.

Men Østre Landsret afgjorde, at godt nok havde kunden, Rigspolitiet, lidt firkantet sagt handlet ualmindeligt klodset, men det var ikke nok til, at det lille firma var berettiget til en eller anden form for erstatning.

Men det skal Højesteret nu tage stilling til.

To andre retssager verserer også i kølvandet på Sine-projektet.

51 millioner iPhones

26 millioner iPads

6 millioner iPods

4,8 millioner Macs

Gennem de seneste tre måneder har Apple solgt flere iPhones og iPads end nogensinde før.

Det fremgår af Apples seneste kvartalsregnskab, som den californiske virksomhed offenliggjorde sent mandag aften.

I kvartalet, der løber fra oktober til december, har Apple solgt 51 millioner iPhones og 26 millioner iPads.

Det er første gang nogensinde, at Apple har solgt over 50 millioner iPhones i et enkelt kvartal, og iPad-salget var ligeledes rekordhøjt.

Til sammenligning solgte Apple 47,8 millioner iPhones og 22,9 millioner iPads i samme kvartal sidste år.

Ifølge det amerikanske magasin Fortune måtte Apple dog skuffe flere analytikere, der havde en forventning om et endnu højere iPhone-salg på mellem 54 og 56 millioner enheder. Aktiekursen faldt med omkring otte procent oven på offentliggørelsen af regnskabet.

Rekord-omsætning
Apples omsætning på 57,6 milliarder dollar, svarende til i omegnen af 315 milliarder danske kroner, er ligeledes en ny rekord for Apple, der i det tilsvarende kvartal sidste år omsatte for 54,5 milliarder dollar, svarende til 297,8 milliarder kroner.  

Kvartalets overskud på 13,1 milliarder dollar eller 71,6 milliarder kroner er dog på niveau med overskuddet i samme kvartal sidste år.

Julesalget indgår i det netop overståede kvartal, og derfor er det traditionelt set årets stærkeste. Kvartalet er desuden kraftigt påvirket af, at Apple i dette kvartal har et næsten fuldt opdateret sortiment, der består af næsten nye iPhone- og iPad-modeller.

Nye modeller
I september præsenterede Apple den nye iPhone 5s og 5c, mens Apple i oktober præsenterede den nye iPad Air samt den nye iPad Mini med retina-skærm.

Apple offentliggør ikke informationer om, hvordan salget er fordelt på de forskellige modeller, så vi ved ikke, hvordan salget af den nye billigere iPhone 5c er gået.

Men kilder har tidligere peget på, at salget af den billigere iPhone 5c har været svagt, hvilket også antydes i kvartalsregnskabet. Her fremgår det, at gennemsnitsprisen per solgt iPhone er steget fra 577 dollar i det samme kvartal sidste år til 637 dollar. Med andre ord kan det tyde på, at kunderne foretrækker den dyre iPhone 5s fremfor den billigere iPhone 5c.

Farvel til iPhone 5c?
Senest kunne den amerikanske avis Wall Street Journal i sidste uge rapportere, at der formodentligt heller ikke vil indgå en ny og opdateret udgave af den billigere plastik-iPhone i sortimentet, når Apple næste gang lancerer nye iPhones.

Til gengæld vil Apple ifølge avisen lancere to større iPhones. En på mere end 4,5 tommer og en på over 5 tommer.

Læs også:
Kan du huske det: Sådan var verdens første Mac 

Her er fem smarte trick til din iPhone og iPads browser

Flere af landets kommuner står i en alvorlig kattepine angående deres teleaftaler.

Det sker, fordi flere kommuner har aftaler på statens aftale, men det er det slut med fra august 2014.

“Vi bliver med en obligatorisk aftale alene på kommuneområdet ganske enkelt smidt ud af en god og prisbillig aftale, som indtil dato har favnet hovedparten af de offentlige virksomheder og deres behov for tele og data,” fortæller Jørgen Kristensen Rasch, som er formand for de kommunale it-chefer (KITA).

Med andre ord kan kommunerne ikke længere være med på statens teleaftale.

I fremtiden skal kommunerne i stedet anvende den nye fælleskommunale forpligtende aftale 50.48 Telefoni og data, oplyser Jørgen Kristensen Rasch, der også er it-chef i Egedal Kommune.

Problemet – set med flere kommuners øjne – er, at usikkerheden er enorm.

Ikke mindst fordi en anden aftale også er i spil, nemlig en ny SKI-aftale, hvis betydning for prisen på fremtidige telefoni- og dataleverancer er ukendt, forklarer KITA-formanden.

Overvejer selvstændige udbud
Så for at gøre det endnu mere indviklet:

Kommunerne kan – ud over den obligatoriske teleaftale – også selv vælge at gå i udbud, men det udvander alle gode tanker om at stå sammen i det statsligt-kommunale indkøbsfællesskab, som SKI grundlæggende er.

“Der er tegn på, at den nye SKI-aftale bliver dyrere. Reelt har kommunerne ikke kendskab til prisniveauet for at imødekomme kontraktens ambitioner i forhold til nye tele og datatjenester og dækningsgrad, ligesom der vil kunne forudses ikke betydelige transitionsomkostninger ved leverandørskift – og det er jo et kæmpe problem,” siger Jørgen Kristensen Rasch.

Han mener, at der er behov for en strategisk dialog om tilgangen til og udmøntningen af den obligatoriske aftale. For hvad skal kommunerne eventuelt vælge ud over den? Hvor dyrt bliver det? Og hvad betyder hele dette aftalelandskab – og sammensætning – for leverandørernes vilje og incitament i forhold til den nationale udbygning af kapacitet og nye tjenester.

KITA-formanden oplever, at KL på kommunernes vegne har fattet interesse for at kortlægge og analysere, hvilke dilemmaer sagen kan få af indflydelse.

“Vi fra KITA følger tæt de udmeldinger, der vil komme fra KL, og vi vil her i 11. time åbne en dialog med SKI om dilemmaet.”

“I mellemtiden er min fornemmelse, at kommunerne forholder sig noget afventende og kritisk i forhold til at melde sig på SKI-aftalen,” udtaler han.

Leverandøren på statens aftale er i øvrigt Telenor, mens TDC pt sidder på SKIs 02.08.