Sagen opklaret: Derfor opstod der mystiske ringe ud for Møns Klint

Cirkelformationer ud for Møns Klint har i årevis interesseret biologer såvel som ufoentusiaster. For hvad skyldes disse ringe, som så ud til at være opstået ud af det blå?

Det har forskere fra Syddansk Universitet og Københavns Universitet nu svar på. En del af svaret havde de såmænd allerede i 2011, da biologer konstaterede, at der var tale om ålegræsvækster, men selve ringdannelsen var fortsat et mysterium.

Nu viser det sig, at det er giftstoffet sulfid, som gør det af med det ålegræs, der ellers ville have optrådt i midten af en klynge af ålegræsplanter, fortæller biologerne Marianne Holmer fra SDU og Jens Borum fra KU.

»Det har ikke noget med hverken bombekratere eller landingsmærker at gøre. Og heller ikke med hekse, som jo ellers har fået skyld for at stå bag lignende fænomener på land – tænk f.eks. på de velkendte hekseringe i græsplæner,« siger de i en pressemeddelelse, hvor de fortæller, at det er mudder inde i ålegræscirklen, der indeholder det giftige stof.

»De fleste steder bliver mudderet skyllet væk fra den golde havbund, men ligesom træer kan holde på jord på en udsat bjergskråning, kan ålegræsplanterne holde på mudderet. Og derfor bliver der samlet store koncentrationer af sulfidholdigt mudder blandt ålegræsplanterne,« lyder forklaringen videre.

Årsagen til, at sulfid overhovedet finder vej til Møns Klint, skal findes i den kalkrige og meget jernfattige havbund. Og at mudderet og sulfidet ikke rammer selve ringen, skyldes, at yderkanten af mudderet er meget tynd, og derfor kan ålegræsset vokse til højder og mængder, som kan ses oppefra.

Ålegræsset begynder nemlig med en kraftig vækst i det tykke mudder, hvorefter det breder sig ud med udløbere til en cirkelformet eng. Sulfidet får herefter først fat i det ældre ålegræs i midten og begynder at dræbe det, til der kun er kanten tilbage i det tynde mudder.

Sulfid bliver især dannet i iltfattige miljøer, så Møns Klint er ikke det eneste sted, der har problemer med kvælning af ålegræs. Især er drivalger og plankton et problem samt udryddelse af vegetation ved kyster, hvor næringsstoffer får frit lejde til at strømme ud i vandet.

Ålegræsset har for dyrelivet den funktion, at det agerer hjem for en række smådyr og filtrerer vandet. Derfor arbejder biologer over hele verden på at redde græsserne i havmiljøet.