Det kan være svært at tro, men frem til 1920’erne var noget af det første, der mødte togrejsende til København, noget så eksotisk som to majestætiske bjergtinder.
Tinderne var en del af Rutschebanen, der var åbnet seks år tidligere, men som blev fjernet af kommunen. Bjergtinder i en forlystelsespark var det ikke bedste, man kunne vise af hovedstaden, når byens gæster stak hovederne ud fra Hovedbanegården, mente man.
Det var dengang. I dag er holdningen en helt anden, og som en del af 100 års-jubilæet for Rutchebanen bliver den gamle trækonstruktion nu genskabt med alpetinder, isgrotte og et vandfald på 20 meter – Danmarks største, fremhæver en tydelig stolt Mogens Carsten Ramsløv, der er underdirektør for drift og udvikling i Tivoli.
»Det her er noget at det største, jeg har været med til i Tivoli,« siger Mogens Carsten Ramsløv, mens han studerer den første af i alt otte stålsøjler, der bliver hejst ned gennem et hul i den nuværende tagkonstruktion på Rustchebanen.
Den 13 meter lange stålprofil afleverer en lodret regningsmæssig last på op til ca. 1.100 kN og bliver en bærende del af skelettet til de to nye alpetinder, der bliver bygget oven på det nuværende flade bjerg. Den højeste tinde bliver 26 meter. I alt skal der bruges 120 ton stål til konstruktionen.
»Der har været snak om at lave en kopi af Matterhorn, men nu bliver det vist mere sit helt eget bjerg, vi laver,« forklarer Jesper Normann, der er ingeniør og projektleder.
Stram tidsplan kræver et års forberedelser
Som altid er det kompliceret at bygge i Tivoli på grund de snævre vinduer, hvor Tivoli har lukket for offentligheden, og genetableringen af den oprindelige rutschebane er ingen undtagelse.
Banen skal være klar til testkørsler den 1. april for at markere 100 års-jubilæet, og derfor har Tivoli været i gang med de fysiske forberedelser til at løfte stålprofilerne på plads i mere end et år.
»Det var vi nødt til. Ellers kunne vi ikke holde tidsplanen, som stadig er ganske stram. I flere perioder skal vi arbejde i døgndrift for at nå det,« forklarer Jesper Normann.
Eksempelvis blev fundamenterne til stålprofilerne støbt sidste vinter. De ligger nu midt i forlystelserne Minen og Skærsilden, der er en af de mest populære forlystelser især blandt unger med krudt i rumpen. I Minen vil gæster ikke kunne se profilerne, der er afskærmet, og selv i Skærsilden vil de store, sortmalede profiler passe fint ind i det industriunivers, der i forvejen er skabt i forlystelsen.
Trods sine 100 år på bagen er Rutschebanen stadig blandt de allermest populære forlystelser i Tivoli, også selv om der findes masser af forlystelser, der langt lettere og en hel del voldsommere kan ryste gæsterne godt og grundigt. 1,3 millioner gæsteture i 2012 taler sig eget sprog.
Rutschebanen fungerer ved hjælp af tyngdekraften, og derfor skal der kun bruges energi til at få vognene, der kan veje op til fire ton, op på første top. Under Anden Verdenskrig var elektriciteten rationeret, så da måtte stærke mænd trække vognene op ved hjælp af et gangspil, der var placeret på toppen af banen.
-
Rutschebanen er bygget i 1914 af tømrermester Valdemar Lebech
-
Strækningen er 625 meter. Hertil kommer didespor og værksted på 95 meter
-
Topfarten er 58 km/t
-
Sporvidden er 75 cm.
-
I 2012 kørte banen 1,3 millioner gæsteture
Når først vognene er på toppen, klarer tyngdekraften resten. Derfor handler det kun om at holde farten i ro. Rutschebanen er ikke bare en af verdens ældste rutschebaner, den er også en af kun syv baner i verden, der stadig bruger en bremsemand. Det bliver der ikke lavet op på, selv om resten af banen nu moderniseres, fortæller Mogens Carsten Ramsløv.
»Vi kunne sagtens installere en masse elektronik, men det tror vi ikke giver den bedste oplevelse. Banen skal som være oprindelig, som den er tænkt og designet. Den er jo unik. Desuden er det et af de mest eftertragtede kontrollørjob herinde at være bremsemand,« siger Mogens Carsten Ramsløv.
Rutschebanen åbner for offentligheden 10 april.
Leave a Reply