Daily Archives: February 7, 2014

Læs også:

Det industrielle internet: Den næste store revolution.

Big data: Her er forklaringen på tidens store trend.

Internet of Things: Derfor vil alting ændre sig nu.

ComputerViews: Internet of Things er for alvor begyndt at folde sig ud, og det kan hurtigt blive et problem for it-cheferne.

2014 kan blive året, hvor der for første gang genereres mere data af maskiner end af mennesker.

Ifølge Ciscos målinger er der faktisk allerede i dag koblet flere maskiner på internettet, end der er koblet mennesker på, og intet tyder på, at den udvikling vil stoppe i de kommende år.

I maskinerne sidder sensorer, der i meget stor udstrækning registrerer bevægelser, data og input og sender dem videre via internettet, hvor de forbindes med data fra andre enheder på kryds og tværs.

Kun fantasien sætter grænserne for udnyttelsen af den viden og de output, der gemmer sig i krydsfeltet mellem de mange data fra computere, dørlåse, termostater, køkkengrej, fitness-apparater, medicinske apparater, landbrugs-udstyr, lager-udstyr, fabriks-maskiner og alle mulige andre apparater.

Det bliver et nyt internet med et enormt potentiale for intelligens og automatik mellem de sammenkoblede maskiner og computere.

Virksomheder kobles af – og det kan gå stærkt
Volumen vil blive gigantisk og vil – lidt afhængigt af hvem man spørger – komme til at ligge på mellem 30 milliarder og 50 milliarder maskiner, der vil være koblet trådløst på internettet i 2020.

Alligevel er mange virksomheder fortsat særdeles lunkne og skeptiske over for ‘Internet of Things.’

Ifølge analysehuset Forrester er mere end hver anden virksomhed ikke interesseret i tage Internet of Things til sig, mens blot otte procent indtil videre så småt er kommet i gang.

Grundene er flere.

Ifølge Forresters undersøgelse peger it-cheferne i virksomhederne især på sikkerhed og omkostninger som deres væsentligste årsager til at vige uden om Internet of Things.

Hertil kommer bekymringer om integrations- og migrations-udfordringer samt udsigten til forskellige lovmæssige begrænsninger og regulativer, som vil besværliggøre arbejdet.

Det er alt sammen barrierer, som en enhver CIO relativt nemt ville kunne overkomme.

Fortsættes …

Hvis du har mod på se eller gense den originale film, så kan den streames på:

Netflix

Filmstriben.dk.

Hollywood har i øjeblikket travlt med at genindspille flere af instruktør Paul Verhoevens gamle futuristiske actionfilm.

Det er ikke lang tid siden, at Total Recall (Sidste Udkald) fra 1990 blev produceret i en ny version, og nu er turen kommet til RoboCop fra 1987.

Ligesom sin forgænger udspiller filmen sig i år 2028, hvor OmniCorp er langt fremme med udviklingen af kontroversiel robotteknologi.

I adskillige år har virksomheden haft lukrative aftaler om at levere udstyr til militæret, der har indsat robotsoldater i Mellemøsten.

Rationalet er, at de arbejder effektivt, og der er ikke risiko for, at amerikanske soldater mister livet.

Robotterne kan foretage iris-skanninger og aflæse fingeraftryk på afstand, og de er hurtige til at reagere, hvis de skulle støde på en fjende.

OmniCorp øjner dog muligheden for endnu større indtjening ved at skabe robot-betjente til hver en by i USA.

Amerikanerne er dog skeptiske over for ideen, da robotterne ikke har bevidsthed og følelser.

Derfor har politikerne vedtaget en lov, der forhindrer muligheden for mekaniske betjente i gaderne.

Under en høring bliver topchefen for OmniCorp spurgt: “Hvad vil robotterne føle, hvis de dræber et barn?”

Svaret er: Ingenting.

Betjenten ender på et samlebånd i Kina
Derfor går OmniCorp på jagt efter en løsning, hvor mand og maskine forenes.

Da politibetjenten Alex Murphy – spillet af Joel Kinnaman – er på sporet af en kriminel bande og ender med at blive offer for en bilbombe, er OmniCorp klar ved hospitalssengen.

Hans flænsede og lemlæstede krop flyttes til en fabrik i Kina, hvor sweatshop-arbejdere i lange rækker står bøjet over samlebåndene med elektronik.

Dr. Dennett Norton har ansvaret for at få Alex til at fungere og sørge for den rette balance mellem mand og maskine og er begejstret over muligheden for at skabe fremtidens betjent.

Pakket ind i metal og med kun yderst få fysiske lemmer intakte vender den tidligere betjent tilbage til livet som RoboCop.

Det er en omvæltning – både for han selv og ikke mindst hans kone og søn.

Fortsættes …

It-virksomheden Alna Group fra Baltikum er på vej ind i Norden.

Den familieejede virksomhed hører til i Litauen og beskæftiger cirka 325 medarbejdere i Baltikum, Polen og Østeuropa.

I forbindelse med den danske og nordiske satsning har man fået en tidligere CSC-profil ombord.

Det er CSCs tidligere chef for offentlige kunder, Fritjof Lind.

Fritjof Lind, hvad er din rolle i Alna Group Nordic?

“Opgaven er sammen med ledelse og medarbejdere i Litauen at bane vejen først i Danmark senere i Sverige og Norge. Hjælpe dem med at agere i det stærkt konkurrenceprægede danske marked på lige fod med lokale og udenlandske konkurrenter,” udtaler han.

“Alna Group har i den sammenhæng, og for at styrke organisationen i Litauen, ansat to danske leverancedirektører – blandt andet for at sikre sig at eksekveringen af den nordiske strategiske får maksimal fokus,” udtaler han.

Hvornår får I den første danske kunde?

“Forhåbentlig inden længe. Vi er i forhandlinger med den første mulige kunde, men vil gerne se en indgået kontrakt, inden vi melder yderligere ud,” forklarer han.

Faktisk tæt på Danmark
Èn af grundene til at danske kunder skal vælge Alna er ifølge Fritjof Lind, at afstanden til Danmark er en time i fly.

Tager man morgenflyet fra Vilnius er man således i København klokken 07:00 og kan møde på kontoret senest 8:00.

“De kulturelle og sproglige barrierer er små, og mange i Litauen taler dansk. Sammen med et bemærkelsesværdigt højt uddannelsesniveau gør det os til attraktive samarbejdspartnere for danske virksomheder,” mener han.

På menukortet bliver managed Services med en såkaldt “multi language 24*7 Service Desk” som frontend, Shared Services/BPO, ERP-implementering og Application Management med afsæt i Dynamics AX/NAV, SAP, .Net og Java.

“En bred vifte af service- og implementeringsydelser målrettet store og mellemstore virksomheder, uanset om de er offentlige eller private. Enten i rollen som hovedleverandør eller som underleverandør til stærke lokale it-virksomheder,” lyder det.

Gruppens administrerende direktør Thomas Milaknis oplyser til Computerworld, at 2014 er året, hvor man vil erobre Norden.

“We are in the early stages of our business campaign, but are confident that we are able to announce new Nordic costumers in 2014,” skriver han i en mail til Computerworld.

Fortsættes …

Jeg arrangerede en perfekt sankthansaften for nogle år siden.

Dengang boede jeg ovre i Næstved, og kommunen havde stablet en stor koncert på benene tæt på os.

Så vi inviterede venner, lavede mad, åbnede vin og gik snart højstemte af sted mod båltaler, fest og musik.

Man festpladsen var tom.

Intet bål, ingen mennesker, ingen forklaringer, ingenting.

Så fandt vi bare et lille bål nede ved sejlklubben, hvor de også solgte kolde øl, og værre var det ikke.

Og da jeg dagen efter skrev til kommunen for at høre, hvor festen var blevet af, beklagede de, at jeg havde fundet en gammel webside – og at invitationen hverken var blevet dateret eller fjernet, men blot havde ligget og ventet på at jeg skulle finde den i Google.

Så gav de mig til gengæld et helt sæt billetter til Knuthenborg Safaripark, og det blev en dejlig tur, men den må du høre om en anden gang.

Vi roder rundt i affald
Jeg fortæller dig historien om sankthans, fordi den er et eksempel på, at vi er mange, der er dygtige til at lægge indhold på nettet. Men færre, der er gode til at rydde op.

Gennem snart 20 år har hele verden bygget website efter website med masser af indhold – men uden tanke for, at skidtet jo bare bliver liggende år efter år.

Resultatet er den ene losseplads efter den anden, hvor de stakkels besøgende er henvist til at rode rundt i affaldet for at finde, hvad de skal bruge.

Ikke så mærkeligt, hvis de vælger at lede et andet sted, vel?

Eller sagt på en anden måde: Dit rod koster kunder.

For hvad nytter det, at vi kan finde alting på Google, når resultatet fra dit website er en artikel, der fortæller dele af, men ikke hele historien.

Når din artikel er forældet og i værste fald direkte forkert?

Har du egentlig styr på det?
Ved du, hvornår du sidst har tjekket indholdet på dine sider igennem?

Ved du, hvilke sider der bliver vist igen og igen, hvilke der hitter på bestemte tidspunkter af året?

Og ved du, hvilke sider der aldrig bliver set?

Gjorde spørgsmålet ondt?

Det bliver værre endnu:

Fortsættes …

Trafikken på en god håndfuld kommuners netværk bliver set rigtig godt efter i sømmene hos it-selskabet KMD.

Her er der hverken brug for big brother-betegnelser eller kommunale Edward Snowden’er, da kommunekunderne selv betaler it-giganten for netværksovervågningen, der foregår via forskellige værtøjer hos KMD.

KMD’s sikkerhedschef Rasmus Theede fortæller således, at der er en øget efterspørgsel på logningsovervågning på flere kommunale it-systemer.

Han fremhæver blandt andet det store data-indbrud hos CSC sidste forår som en af årsagerne til den øgede sikkerhedsinteresse hos kommunerne.

“Før i tiden var det nok, at vi var ISO-certificerede. Nu skal sikkerheden i højere grad kunne dokumenteres, og der bliver i stigende grad stillet spørgsmål til eksempelvis logning, når vi afgiver tilbud,” forklarer Rasmus Theede.

Køber mere avanceret overvågning
Han fortæller, at logningen blandt andet foregår ved hjælp af et software-værktøj, som Computerworld tidligere har beskrevet.

“Vi logger og sikkerhedsovervåger alt, hvad der hører under KMD. Det vil sige, at befinder kundens infrastruktur sig i vores datacentre, og bliver dette datacenter forsøgt angrebet, vil vi søge at detektere det og forhindre det fra centralt hold,” forklarer Rasmus Theede.

Han understreger, at det er kundernes sikkerhedsdata fra eksempelvis firewalls og antivirusssystermer, der bliver logget og altså ikke kundedata som mails og deslige, med mindre kunden specifikt har bedt om det. 

Udover logningsovervågningen har enkelte kunder købt sig til mere avanceret overvågning, som udover logningsregistrering af alle museklik på netværket også indbefatter manuel overvågning og løbende sikkerhedsanalyser hos KMD.

“Vurderer vi, at angrebet er målrettet mod en specifik kunde, tager vi typisk fat i denne kunde, med vores anbefaling til, hvordan der bør reageres rent sikkerhedsmæssigt. Vi udfører kun avanceret sikkerhedsovervågning mod kundernes specifikke miljøer, hvis de aktivt har bedt os om det.”

Livsvigtig logning
Rasmus Theede har i sin karriere hos KMD og blandt andet tidligere Maersk og NNIT haft over 1.000 sikkerhedshændelser inde på livet, og fortæller, at det er sjældent, at to hændelser er ens, hvilket derfor kræver vidt forskellige reaktionsmønstre.

Fortsættes …

Læs også:

Endnu en exit i TDC: Udviklingsdirektør har også sagt op

Koncerndirektør forlader TDC

Derfor er to TDC-direktørers exit “tæt på en katastrofe”

Her er TDC’s helt store udfordring

TDC hårdt presset – men skovler penge ind

De gyldne tider er ved at være forbi for TDC.

Sådan lyder det fra TDC’s afgående koncerndirektør, Eva Berneke, der forlader TDC til fordel for stillingen som administrerende direktør i KMD.

Det kan du læse mere om her:

“Der er opbrud i TDC,” siger Eva Berneke til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Hun siger til avisen, at ‘fornemmelsen er,’ at TDC ikke kan blive ved med at skære og effektivisere og spare på omkostningerne.

Det er “ikke holdbart meget længere,” siger hun.

“Vi har skåret ind til benet, men vi er også i gang med at skære en lille smule i benet,” lyder det fra Eva Berneke ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten.

Hun mener, at der er brug for at sadle om.

“Vi skal have fundet nogle andre værktøjer i værktøjskassen,” siger hun til avisen.

Opbrud i selskabet
Hun er ikke den eneste topchef, der har forladt TDC i den seneste tid.

Også koncerndirektør Anders Jensen, koncerndirektør Martin Lippert og udviklingsdirektør Anders Blauenfeldt har sagt op, mens Niels Breining forlod sin topstilling i foråret.

Alle var angiveligt blandt de interne kandidater til topstillingen i TDC, som deres daværende kollega, Carsten Dilling, fik.

Du kan læse mere om uroen i TDC her: Overblik: TDC plages af uro og opbrud

Koncerndirektør Carsten Dilling har ellers netop offentliggjort et flot regnskab.

Ifølge hans egen forklaring er det netop selskabets fokus på at skære i omkostningerne, der har gjort, at selskabet har klaret sig så flot i et presset marked, hvor selskabet ligefrem skovler penge ind.

Det kan du læse mere om her: TDC’s Carsten Dilling: Derfor er vi gode til at effektivisere

Læs også:

Endnu en exit i TDC: Udviklingsdirektør har også sagt op

Koncerndirektør forlader TDC

Derfor er to TDC-direktørers exit “tæt på en katastrofe”

Her er TDC’s helt store udfordring

TDC hårdt presset – men skovler penge ind

De fleste kender Aarhus Festuge. Men nu har smilets by fundet endnu en grund til at holde en ugelang fest.

Nu skal internettet nemlig hyldes, lyder det i et omfattende materiale om begivenheden, der løber af stablen fra den 28. april til 2. maj 2014.

“Internet Week Denmark er et Smart Aarhus-initiativ, der fejrer internettets betydning for erhvervslivets udvikling – privat såvel som offentligt – samt for vores allesammens hverdag,” hedder det.

Derfor afholder man festivalen med oplæg, paneldebatter og workshops og målet er at  tiltrække international opmærksomhed om de digitale styrker i Aarhus og Danmark.

Aarhus Kommune støtter Internet Week Denmark med 1,5 millioner kroner, og Business Region Aarhus støtter med 300.000 kroner.

Alt derudover skabes ved crowdsourcing og crowdfunding.

Flere it-virksomheder på banen
Ud over en række officielle hovedevents skabes Internet Week Denmark af virksomheder og institutioner, der sponsorerer og arrangerer egne events i Aarhus og omegn.

Læs om nogle af dem på de næste sider.

Borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard (S) er da heller ikke bleg for at pege på Aarhus Danmarks internet-centrum.

“Internettets introduktion i Danmark for 20 år siden blev i høj grad drevet af folk i Aarhus. Derfor er det oplagt, at byen nu bliver vært for en internet-festival,” udtaler han.

Faktisk er ambitionen, at Internet Week Denmark skal være en tilbagevendende national event, der retter det internationale søgelys på hele Danmark som digitalt hotspot, oplyser han videre.

Borgmesteren har da også smidt en video af sig selv på festivalens hovedperson: internettet.

Videoen kan downloades her.

Imidlertid er der tale om mere end signaler og marketing.

For bagved ligger en erkendelse af, at der skal sættes fokus på, “at den digitale økonomi både nu og i fremtiden er en stærk driver for vækst og udvikling”. 

Seks procent af BNP
“Den digitale økonomi udgør mere end seks procent af bruttonationalproduktet og har potentiale til mere.”

“Derfor er det vigtigt, vi understøtter de digitale iværksættere og virksomheder og er med til at skabe udviklingsmuligheder, som kan bidrage til væksten i dansk økonomi,” lyder det fra Aarhus-borgmesteren.

Også Aarhus Universitet, Region Midtjylland, VIA University College, Alexandra Instituttet, Teknologisk Institut og Systematic er med i arrangementet.

Ligesom et par andre kendte it-virksomheder, som er beskrevet herunder, har meldt deres ankomst med egne event under festivalen.

Fortsættes …