3D-printede blodårer smelter, når de bliver kolde

Drømmen om 3D-printede organer har hidtil været begrænset af, at det er umuligt at tilføre vævet næring gennem blodårer. Uden blodårer vil celler ‘sulte’, og de har heller ikke mulighed for at komme af med affaldsstoffer. Derfor har det kun været muligt at printe meget tynde lag af celler.

Men nu har forskere fra Harvard University formået at printe væv opbygget med en struktur af tynde blodårer, som kan forsyne celler inde i vævet med næringsstoffer og ilt.


3D-printede væv, hvor den blå bioblæk består af selve vævsstrukturen, den grønne er en blanding af celler og struktur, mens den røde er der, hvor blodårerne skal løbe.

Forskerne benytter forskellige typer af ‘bioblæk’. En type blæk kan printe den 3D-struktur, som holder de enkelte celler sammen til væv. En anden type blæk bestod af samme materiale plus levende vævsceller.

Læs også: For første gang får forskerne 3D-printede leverceller

Til at printe de tynde blodårer har forskerne udviklet en type bioblæk, som har den usædvanlige egenskab, at den smelter, når den bliver kold. Det betyder, at forskerne kan printe materialet, når det er varmt, og derefter køle det, så det smelter bort inde i vævet. På den måde skabes der små gange i vævet magen til blodårer.

For at ‘fylde’ gange ud, så de opfører sig som egentlig blodårer, sprøjter forskerne humane endotheliale celler ind i vævet. Den type celler skaber væggen i blodårerne og sikrer overgangen mellem blod og vævet udenfor. På den måde holdes cellerne i vævet levende, velforsynet med næring og mulighed for at komme af med affaldsstoffer som CO2.

Læs også: Forskere vil 3D-printe bruskimplantater af stamceller

»Dette er grundlæggende arbejde frem mod at skabe 3D-printet levende væv,« siger Jennifer Lewis, der er ph.d. og forfatter til den artikel, der netop er blevet offentliggjort i tidsskriftet ‘Advanced Materials’.

I første omgang skal vævet bruges til at teste medicin for sikkerhed og effektivitet. Men på længere sigt er drømmen om at printe hele organer kommet nærmere.

Arbejdet er blevet udført ved Wyss Institute for Biologically Inspired Engineering ved Harvard University og the Harvard School of Engineering and Applied Sciences (SEAS).

Posted in computer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>