DR-erstatning sender en chokbølge gennem rådgiverbranche

»Der var ikke nogen, der troede på, at nævnet ville give DR ret. Afgørelsen har sendt en chokbølge gennem branchen.«

Sådan beskriver formanden for Foreningen af Rådgivende Ingeniører, administrerende direktør Jesper Nybo Andersen fra Orbicon, voldgiftsnævnets afgørelse i sagen om DR Byens fejlprojekterede bobledæk. Nævnet tilkendte DR 81 mio. kr. i erstatning for bobledækkene i DR Byens nyhedshus, som viste sig at indeholde alt for lidt armering. Udbedringen af manglerne har ifølge DR kostet 101 mio. kr., men nævnet fandt ikke alle DR’s udgifter tilstrækkeligt dokumenterede og tilkendte derfor ‘kun’ 65 mio. kr. plus renter – i alt 81 mio. kr.

Erstatningsbeløbet er væsentligt større end det beløb, som DR ifølge sagens kontrakter havde ret til:

DR havde tegnet en rådgivningskontrakt med Bubbledeck Danmark Aps, som projekterede dækkene. Ifølge kontrakten var der en ansvarsbegrænsning på én mio. kr. i kontrakten. Bubbledeck Danmark Aps havde derefter hyret Niras til som anerkendt statiker at attestere projektgrundlaget. Ansvarsbegrænsningen i kontrakten mellem Bubbledeck Danmark Aps og Niras lød på 100.000 kr.

Læs også: Ni års strid om bobledæk-fejl slut: Rådgiver skal betale DR 81 mio. kr. i erstatning

Men ifølge DR’s økonomidirektør Martin Præstegaard vurderede voldgiftnævnet, at Niras’ udførelse af anerkendt statikerkontrol af Bubbledeck Danmarks projekt indebar professionelle fejl af en sådan karakter, at rådgiverfirmaet er erstatningspådragende efter almindelige regler om erstatning selv uden for kontrakten.

»Hvis retten er villig til at tilsidesætte en dobbelt ansvarsbegrænsning, så er det en helt ny situation. Så er der ikke længere nogen sammenhæng mellem honoraret for en statikeropgave og det ansvar, man påtager sig. Det er jo absurd, at man kan få et ansvar på 81 mio. kr. for en sag, som man måske er blevet betalt under 100.000 kr. for,« siger Jesper Nybo Andersen.


DRs sejr i voldgiftsagen mod sine rådgivere ændrer spillereglerne i branchen markant, vurderer formanden for Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Jesper Nybo Andersen.

Kendelsen fra Voldgiftnævnet for byggeri- og anlægsvirksomhed er ikke offentlig, men Jesper Nybo Andersen fik en orientering om afgørelsen tirsdag aften. Han undrer sig over, at nævnet kan vurdere, at der er tale om professionelle fejl – uden at det påvirker forsikringsdækningen.

»Det virker, som om man har fulgt en argumentation, der har fastholdt ansvaret uden at pille ved forsikringsdækningen – som om man bare er gået efter dem, der havde forsikringsdækning, og dem har man givet skylden i fuldt omfang,« konstaterer han.

Kendelsen kan ifølge Jesper Nybo Andersen få stor indflydelse på den måde, som de rådgivende ingeniører skal arbejde fremover:

»En afgørelse som den her betyder, at vi vil anbefale medlemmerne at være meget tilbageholdende med kvalitetssikre mindre opgaver, hvor der er et meget lille honorar og meget stor risiko. I hvert fald kan det være en idé at sørge for, at man har en kontrakt direkte med bygherren og ikke med en lille rådgiver, som man kan ende med at hæfte for.«

I den kommende tid vil det omfattende sagsmateriale blive gransket i FRIs aftaleudvalg,

»De skal se på, om der er principielle ting, som man kan udlede af kendelsen, og om der er noget i vores kontraktparadigmer, der skal ændres. Og så skal vi se på, om der er brug for nogle vejledninger til branchen om, hvordan man skal håndterer sådanne situationer fremover,« siger Jesper Nybo Andersen.

Han forudser, at kendelsen kan give flere bygherrer blod på tanden:

»Man kan være nervøs for, at der nu er nogen, som vil se, hvor langt man så kan strække rådgiveransvaret.«

Niras vil passe på med statikeropgaver

Hos Niras vil sagen føre til et langt større tilbageholdenhed med statikeropgaver, fortæller direktør Carsten Toft Boesen.

»Der er selvfølgelig allerede sket meget i de ni år, der er gået siden sagen startede. I dag har vi langt mere fokus på risikostyring og risikohåndtering, men afgørelsen vil selvsagt medføre markant tilbageholdenhed og forsigtighed med at lave statikergodkendelse af andres arbejde,« siger han.

»Kendelsen viser at risikostyring ikke bare er noget, man gør for systemets skyld. Det er faktisk en virkelig vigtig opgave at vurdere ens samarbejdspartneres kompetence og robusthed til at bære den risiko, som de påtager sig.«

Posted in computer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>