Din virkelige alder kan hverken aflæses af tallet på din dåbsattest eller i den ‘body age’, som fitnesscentrene udregner. I hvert fald ikke hvis man ønsker at vide, hvor hurtigt aldringen er sket i et menneske – altså den biologiske alder.
Et mål for den biologiske alder har længe været et ønske for EU, der har bevilget 26 partnere i Europa penge til at levere varen, og det mål er nu nået.
Europæiske forskere – heriblandt på Aarhus Universitet (AU) – har nemlig identificeret omkring 60 markører i blodet, der tilsammen kan fastslå et menneskes biologiske alder. Men i modsætning til trænerne i fitnesscentrene mener forskerne ikke, man kan træne sig yngre.
»Det biologiske ur går ikke baglæns. Aldringen bevæger sig kun én vej, og selvom vi kan forbedre enkelte faktorer som f.eks. vores kolesteroltal, vores kondition eller muskelstyrke, så bliver vi ikke yngre biologisk,« siger lektor ved Institut for Ingeniørvidenskab på AU Peter Kristensen.
Vi lever med andre ord vores liv som en personbil med kurs mod døden. Vi kan snige os fremad eller drøne derudad med vind i håret. Men vi kan aldrig sætte bilen i stå eller i bakgear.
Vi er nok yngre end på papiret
Et mål for vores biologiske alder er f.eks. afgørende for politikerne, når de skal tage stilling til spørgsmål som pensionsalder eller sundhedsudgifter.
»Vi ser f.eks. flere mennesker over 65 år med en biologisk alder, der er flere år lavere. Det kan ændre vores opfattelse af ældre som en økonomiske byrde og være et argument for, at politikerne med sindsro kan hæve pensionsalderen,« siger Peter Kristensen.
EU-projektet, som har navnet Mark-Age, har allerede udført blodprøver på 4.000 mennesker fra hele Europa. Målet er at få blodprøvetagningen indført som almindelig praksis på lægeklinikker, hvor en læge f.eks. kan bruge viden om den biologiske alder til tidligt at sætte ind mod f.eks. Alzheimers, der ofte bliver opdaget for sent.
Viden om den biologiske alder kan også være vigtig i tilfælde, hvor blodets koncentration af PSA (prostate-associated-antigen) er højt. Et højt niveau findes nemlig både hos folk med risiko for prostatakræft og hos ældre.
»Så hvis du som 50-årig får målt din PSA-mængde hos din læge og får at vide, at dit PSA-niveau er for højt, behøver det ikke være, fordi du er ved at få prostatakræft. Det kan også bare være, fordi din biologiske alder ikke er 50, men 80 år,« siger Peter Kristensen.
En usikker fremtid
Markørerne for den biologiske alder omfatter også blodets glykoseniveau, der typisk stiger med alderen. Og Aarhus Universitet har især undersøgt de proteiner, der påvirker sårs evne til at hele, hvis koncentration falder med alderen.
Om EU-projektet finder vej til lægeklinikker, afhænger dog af, om nationale sundhedsministerier eller private firmaer ser en fordel i projektet, hvis fremtid i øjeblikket er usikker.
Ifølge Peter Kristensen vil forskerne måske forsøge at få nye tilskud fra EU’s rammeprogram Horizon 2020, men normalt kan man ikke få tilskud til samme projekt igen.
Leave a Reply