Daily Archives: April 2, 2014

11 milliarder kroner. Så meget forlanger Apple i erstatning fra ærkerivalen Samsung, som Apple mener systematisk har krænktet en række patenter til smartphones.

Ifølge Apple har Samsung anvendt teknologier, som Apple har patenteret, i mere end 37 millioner smartphones alene på det amerikanske marked.

Retssagen mellem de to selskaber er efter flere års forberedelser og indledende juridiske manøvrer og gensidige beskyldninger netop gået i gang.

Ifølge Apple er Samsungs patent-krænkelser ‘enorme,’ mens Samsung omvendt mener, at Apple ‘overdriver så vildt, at det er en fornærmelse mod jeres intelligens,” som selskabets advokater meddelte juryen.

Sagens kerne er fem teknologier, som Apple mener at have patent på, men som også findes i Samsungs smartphones.

De er:

- Slide-to-unlock-funktionen.

- Automatisk rettelse af stavemåde, mens der skrives.

- Kontekstuelle links med kontakt-informationer.

- Synkronisering af data i baggrunden.

- Søgefunktion på telefonen og på internettet.

Beskyldninger den anden vej
Omvendt mener Samsung, at Apple krænker to Samsung-patenter, nemlig et patent på en teknologi til video-transmissioner og et på en teknologi til digitale billeder.

De to selskaber tørnede sammen i en lignende sag tidligere på året. Her blev Apple tilkendt en erstatning på omkring fem milliarder kroner.

Vinder Apple sagerne, kan det i sidste ende tvinge Google til at ændre på markante funktioner i Android-styresystemet, som Samsung anvender i sine smartphones.

Ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau har den langvarige polemik mellem Apple og Samsung været med til at rejse en debat om det amerikanske patent-system.

Mange mener, at der i de senere år har været en tendens til, at der i USA er blevet udstedt alt for brede patenter, ligesom patenterne i stor udstrækning bliver forsøgt anvendt til at holde konkurrenter helt ude fra markederne.

Det er sket i dette tilfælde, hvor Apple har forsøgt at holde sydkoreanske Samsung ude af det store amerikanske marked.

Det kan du læse mere om her: USA vil forbyde import af Samsung-telefoner.

Der er flere sager mellem de to firmaer, der konstant slås i retssalene om retten til gode ideer og misbrug af disse.

Begge parter har således beskyldt modparten for at stjæle ideer, design og teknologi med arme og ben.

Læs også:

Apple-opfinder løfter sløret: Sådan føltes det at lave den første iPhone

I Sydkorea spiser de konkurrenterne: På besøg i Samsung-land

Dom: Samsung skal betale milliard-erstatning til Apple

På trods af milliard-erstatning: Her er 8 Apple-produkter, der bruger Samsung-dele

Apple: Samsung skylder os et tocifret milliardbeløb

Firma tog DSB-it-chefer til Thailand

Torben Aagaard.
Nuværende bestyrelsesformand og medejer af Comendo A/S via Como Group.

En mail fra en tidligere topchef i det børsnoterede it-firma Comendo A/S kaster nu lys over, hvorfor både selskabets CEO, bestyrelsesformand og næstformand indenfor kort tid trak sig fra deres poster.

Computerworld er kommet i besiddelse af mailen, der er sendt fra tidligere CEO i Comendo Gert Rieder til den tidligere CFO hos Comendo Christian Laustrup.

Comendo har i årevis kørt med millionunderskud – og så sent som i denne uge landede selskabet endnu et af slagsen.

Læs mere om det her.

Den lækkede mail er sendt den 2. september 2013, kort efter at Gert Rieder var fratrådt sit job i Comendo A/S.

I mailen forklarer Gert Rieder, at han havde forladt sit job, fordi Comendos ejere ikke ønskede at udvikle selskabet.

“Jeg kunne ikke se mig selv fortsætte i Comendo – hvis de næste mange måneder ville blive en nedskæring og tilpasninger fremfor udvikling,” skriver Gert Rieder til sin tidligere kollega.

Forskellige meldinger?

I mailen beskriver Gert Rieder også sin opfattelse af, hvordan nogle medlemmer af Comendos bestyrelse manglede vilje til at investere i udviklingen af selskabet:

“Samtidig var det tydeligt at de samme bestyrelsesmedlemmer ikke ønskede at anvende dele af den eksisterende kapital til fremtidig vækst,” hedder det i mailen.

Rieders vurdering står i skarp kontrast til de meldinger om Comendos planer for fremtiden, som selskabet via Københavns Fondsbørs har givet til aktionærer og investorer.

Mailen fra Gert Rieder fik efterfølgende den tidligere CFO Christian Laustrup til at advare fondsbørsen (NASDAQ OMX) om muligt misbrug af insideroplysninger i Comendo.

Artiklen fortsætter på næste side…

Op imod 24 millioner private routere over hele verden misbruges af it-kriminelle til distributed denial of service (DDoS)-angreb, der sender hjemmesider til tælling og rammer internet-infrastrukturen.

Det skriver blandt andre The Guardian, der har talt med sikkerhedsfirmaet Nominum, der fremlægger de opsigtsvækkende påstande.

Sikkerhedshedsfirmaet fortæller, at over 800.000 af disse routere befinder sig i England, og at de kriminelle over de seneste måneder i stigende grad har udnyttet sårbarhederne i routerne.

Det sker ifølge Nominum ved, at de kriminelle udvælger sig et mål – en webside – hvorefter de udsender forespørgsler til en del af de sårbare routere, der via ISP’en sender massive mængder trafik videre mod websiden.

Resultatet er et DDoS-angreb, der tvinger siden i knæ – og samtidig får ISP’ens netværk til at hakke.

“Brugeren ser, hvad der ligner et udfald eller en langsom tjeneste,” forklarer Bruce van Nice fra Nominum til The Guardian.

“Brugeren aner ikke noget om, hvad der finder sted.”

Routere har for mange sårbarheder
Han fortæller, at blot på en enkelt dag i februar blev flere end 5,3 millioner routere brugt til at generere trafik i Asien. Og et angreb i januar slugte mere end 70 procent af en internetleverandørs DNS-serverkraft.

“Det er den her bagdør, der er blevet åbnet op til ISP-netværk, som de routere udstiller.”

Nominum har også udsendt en pressemeddelelse om DDoS-angrebene, hvor det fremgår, at et enkelt angreb kan skabe massive mængder trafik, der kan forstyrre både internetleverandører, virksomheder og websider.

Det fremhæves også, at det er et stort problem for de ramte internetleverandører, at routerne maskerer angrebet, så det er svært at spotte det ultimative mål for trafikken.

Det er værd at bemærke, at Nominum selv sælger løsninger, der kan beskytte imod denne slags angreb og derfor ikke kan siges at være uafhængigt.

Det er dog et velkendt problem, at mange hjemme-routere kan indeholde sårbarheder, og at de kriminelle har haft held til at udnytte disse gentagne gange.

Senest har der været problemer med YouSee Wi-Fi-spot, fordi tjenesten i særlige tilfælde kunne åbne for adgang til mapper uden passwordbeskyttelse på brugernes netværk.

Det hjælper ikke på Wi-Fi-problemerne, at mange router-producenter er for længe om at udsende ny firmware til routere, og at de færreste brugere er klar over, at de skal opdatere firmwaren.

The Guardian har uden held forsøgt at få blandt andre British Telecom til at kommentere på problemet. 

Computerworld forsøger at finde ud af, hvilken rolle danske routere spiller i denne sag, og hvordan DDos-angrebene påvirker danske websider og internetleverandører. 

Læs også:

Firmware-fadæserne rammer os igen og igen: Her er forklaringen

Navngivne Wi-Fi-routere smækfyldt med huller: Se testen her

Erhvervsminister Henrik Sass-Larsen (S) bakker op om det stærkt omdiskuterede teleforlig fra 1999.

Det sker i et spritnyt svar til Folketinget.

Ministeren peger på, at forliget bygger på nogle principper om blandt andet, at udrulningen af digital infrastruktur som udgangspunkt skal være markedsbaseret. 

“Jeg mener derfor ikke, at teleforliget er en barriere for, at vi kan fremme en moderne og tidssvarende bredbåndsinfrastruktur,” skriver Henrik Sass-Larsen.

Læs hele svaret fra ministeren nederst i artiklen.

DF: Han vil ikke åbne forliget
Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti, der stillede spørgsmålet til ministeren, er ærgerlig over svaret, som han tolker på den måde, at erhvervsministeren ikke ønsker at åbne eller røre ved det gamle teleforlig.

“Både debatten og undersøgelsen iblandt deltagerne på Tele2014 (konference i Industriens hus, red.) viste tydeligt, at der er et stort behov for og opbakning til at lave et nyt teleforlig.”

“Ja, eller i det mindste en modernisering af det, der efterhånden snart må været det ældste forlig på Christiansborg. Vel at mærke på det område, der går hurtigst af alle,” udtaler Dennis Flydtkjær.

Forskellige meldinger?
Samtidig undrer Dennis Flydtkjær sig over meldingen fra S-ordfører Karin Gaardsted ved samme telekonference for nylig.

Læs mere om konferencen her.

“Jeg spurgte til om erhvervsministeren er enig med Karin Gaardsted i, at der er brug for en modernisering af teleforliget. Jeg læser svaret sådan, at det er de ikke enige om,” konstaterer Dennis Flydtkjær. 

I anden halvdel af svaret kommer ministeren dog behovet for en modernisering lidt i møde:
 
“Når det er sagt, drøfter jeg naturligvis gerne med forligskredsen, branchen og andre interessenter, hvordan vi fremmer en moderne og tidssvarende infrastruktur, herunder ønsker om modernisering,” slutter erhvervsminister Henrik Sass-Larsen sit svar.

Computerworld arbejder på at få en kommentar fra Karin Gaardsted.

Læs meget mere om den omtalte konference her. 

Dokumentation
Herunder er hele spørgsmålet fra Dennis Flydtkjær og svaret fra ministeren.

Spørgsmål:
Er ministeren enig med sin it-ordfører, Karin Gaardsted (S), som på konferencen Tele2014 sagde, at teleforliget fra 1999 har brug for en modernisering?

Svar:
Jeg mener ikke, at teleforliget står i vejen for, at vi kan føre en langsigtet og ambitiøs politik og nå vores målsætning om, at alle danskere skal have adgang til en bredbåndsforbindelse på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload i 2020.

Teleforliget bygger på principperne om, at udrulningen af digital infrastruktur som udgangspunkt skal være markedsbaseret, og at rammevilkårene skal være teknologineutrale.

Fokus i forliget er på at skabe gode og klare rammer for selskabernes fortsatte investeringer i den digitale infrastruktur. Samtidig giver forliget mulighed for, at det offentlige kan spille en aktiv rolle i at understøtte udrulningen af infrastruktur, hvor markedet ikke dækker.

Jeg mener derfor ikke, at teleforliget er en barriere for, at vi kan fremme en moderne og tidssvarende bredbåndsinfrastruktur.

Når det er sagt, drøfter jeg naturligvis gerne med forligskredsen, branchen og andre interessenter, hvordan vi fremmer en moderne og tidssvarende infrastruktur, herunder ønsker om modernisering.

Om en uge kommer den allersidste sikkerhedsopdatering til det 13 år gamle Windows XP-styresystem.

Derefter er de millionvis af XP-brugere i verden og hundredetusindvis i Danmark på egen hånd.

Hvis du sidder med en Windows XP-maskine, er der ud over opgraderinger til nyere Microsoft-styresystemer som Windows 7 og 8 også muligheden for at kaste dig over diverse open source Linux-distributioner.

For her er der ifølge Keld Simonsen,formand for Klid, en forening for professionelle Linux-interessenter i Danmark, rigtig mange fordele. 

“For det første er systemerne gratis, de er nemmere at vedligeholde og ved opdateringer kan du opdatere alle programmer på én gang frem hver applikation hver for sig,” forklarer Keld Simonsen.

Ingen kigger med
Han påpeger desuden, at der i open source-software sjældent er bagdøre til efterretningstjenester som amerikanske NSA.

Det skyldes, at den åbne kildekode i løbet af sin levetid har mange øjne på sig, og det derfor er svært at skjule en bagdør i koden.

Til sidst er der den store fordel, at der følger en masse programmel med, når man installerer en Linux-distribution, hvilket blandt andet tæller en kontorpakke (LibreOffice), browser (Firefox) og ofte brugte programmer som en PDF-reader.

De syv alternativer
Computerworld har bedt Keld Simonsen om at udpege en god håndfuld Linix-distributioner, som vil være fuldfede alternativer til Windows XP.

I første omgang udelader han en af de mest populære open source-operativsystemer, Ubuntu, hvilket skyldes de seneste versioner, som han ikke er helt tilfreds med.

“Brugergrænsefladen er blevet meget mobil-agtig. Derfor vil jeg heller ikke umiddelbart anbefale det til Windows XP-brugerne, som er vant til at arbejde med en start-knap og en menu”, forklarer han.

Artiklen fortsætter på næste side…

De danske skolebørn og deres forældre har fået lovet ordentligt internet i flere omgange, mens det mange steder stadig knaser i skolernes internetforbindelser.

Senest har Dansk Folkepartis it-ordfører Dennis Flydtkjær bedt undervisningsminister Christine Antorini (S) om en redegørelse for, hvor mange kommuner der mangler ordentligt internet.

Ministeren svarer med baggrund i en ny undersøgelse fra Kommunernes Landsforening (KL), at:

“84 kommuner opfylder målene om tilstrækkelig internetkapacitet og tilstrækkelig trådløs adgang på skolerne. 14 kommuner er i færd med at implementere løsningerne på(nogle) skoler, mens andre skoler er færdige.”

Det vil sige, at skole-internettet halter i hver sjette danske kommune, som samtidig melder tilbage til KL, at de vil være i mål senest den 1. august.

Målstregen flytter sig
At komme i mål kan dog vise sig at være en stakket frist, da målstregen givetvis vil flytte sig i de kommende måneder og år.

Årsagen hertil er, at KL-analysen ifølge Christine Antorini også afslører, at efterspørgslen efter ren, rå båndbredde hele tiden stiger.

Det har så igen betydet, at nogle kommuner, som mente at være i mål i 2013, også har investeret i udbygning af netværk i 2014.

“Den øgede efterspørgsel gælder båndbredde, fordi flere bruger nettet mere end forventet, og at eleverne bruger nettet flere steder på skolen, der måske ikke indgik i de oprindelige forventninger til, hvor der var behov for god dækning,” lyder forklaringen fra ministeren om, hvorfor der kan opstå nye flaskehals-udfordringer.

Hun forklarer i sit svar til it-ordføreren fra Dansk Folkeparti, at der derfor forventes at blive behov for yderligere netværksdækning på skolerne.

“… efterhånden som forbrugsmønstret udvikler sig,” som det er formuleret i svaret.

Læs også:
Derfor kan skoler ikke få trådløse netværk nu og her

Telepolitiker: Kommunerne skal stille skrappere fiberkrav

Microsoft markedsfører signature-pc’er på denne måde: 

“Nogle nye pc’er kommer med præ-installerede programmer, som du måske måske ikke ønsker og måske aldrig vil bruge til noget. Det kan sløve din computer og fylde din startskærm eller skrivebordet med ragelse.” 

En stribe små spil. Antivirus-software. En medieafspiller, en browser eller en vejr-app.

De fleste smartphones, tablets og pc’er kommer i dag med den slags software præinstalleret.

Som vi skrev i sidste uge, kan noget af softwaren fjernes af forbrugeren, hvis han eller hun ønsker det – og ved, hvordan man gør – men der er også apps, som man bare må lære at leve med.

“Selvfølgelig skal man kunne slette alt, man ikke vil have, af de apps, der kommer præinstalleret,” lyder holdningen hos Martin Salamon, der er cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.

Han peger på, at man som forbruger grundlæggende har krav på at vide, hvad det er, man køber.

“Dels skal man være klar over hvad det er, man køber, dels skal det også være enkelt at slippe af med det,” siger han.

Et af de problemer, der kan være ved den præinstallerede software, er, at det optager storage-plads og desuden kan være med til at sløve maskinen.

Selv Microsoft erkender dette problem, da selskabet sælger dets Signature Experience-produkter, der er Windows-maskiner helt uden bloatware.

“Når du køber en ny pc i Microsoft Store, sikrer vi, at der ikke er noget tredjeparts-junkware eller -trialware installeret,” står der på Microsofts website. 

Her kan det være en fordel
Martin Salamon fremhæver dog, at der også kan være fordele ved præinstalleret software. 

“Der kan være fordele ved det, fordi det bliver billigere at købe telefonen eller Windows-maskinen. Og der er nogle former for præinstalleret software, som det er godt at have – eksempelvis sikkerhedsprogrammer. Det sænker barrieren for, at forbrugeren kommer til at benytte et ordentligt stykke beskyttelses-software,” siger Martin Salamon.

“Men det skal selvfølgelig være enkelt at slippe af med det, hvis det ikke er det mest effektive system, der ligger der.”

Martin Salamon påpeger også, at softwaren – også hvis den er præinstalleret – fortsat skal præsentere forbrugeren for de vilkår, der er – og eksempelvis gøre opmærksom på, hvilke data der eventuelt anvendes – og til hvad.

Det siger læserne
Flere af Computerworlds læsere kommer med egne erfaringer og holdninger i debatten under blogindlægget Junkware og tvungne apps: Hvorfor må jeg ikke selv bestemme?

“Hvad angår stationær pc, er det problem hurtigt løst. Byg din egen maskine, læg en Linux-distro på den, dejligt ren og uden ‘crapware,’” skriver Finn Busk eksempelvis.

“Det er jo ikke for almindelige mennesker,” lyder svaret fra Martin Andersen, der også kommer med denne kommentar:

“Man får, hvad man betaler for. Jo billigere en telefon er, jo mere bloatware. De helt billiges indhold ligner jo nærmest det, der var på de Kina-kopier af iPhones, der lige har været i omløb. Iphone hører til de dyreste, så derfor er der også mindre malware.”

En læser, der kalder sig Jensenjs, har også en interessant oplevelse:

“Mængden af crapware er steget mere end mængden af den interne ram. De ekstra ressourcer, en mobil er blevet forstærket med, er blevet udhulet med 50% – 75%.”

“Og så kan man ikke mere – som i min fine nye Samsung Galaxy Win I852 – tillade sig at sige, at der er 8GB ram. Der burde stå, at der er 1,48 GB til rådighed, for der er rent faktisk, hvad der er.”

Ivo Santos fremhæver, at det med en stationær eller bærbar pc altid har været nemt at fjerne alle de ligegyldige programmer ved, at man geninstallerer Windows fra en CD.

“Med en tablet-pc eller lignende kan den slags ikke lade sig gøre, derfor bør EU gøre det muligt for slutbrugerne at installere en ren version af operativsystemet uden alle de ekstra programmer, der ellers følger med.”

Du kan læse mere om, hvordan du fjerner uønsket software på din pc her.

Læs også:

Junkware og tvungne apps: Hvorfor må jeg ikke selv bestemme?

Hvil i fred, Foreningen for Open Source Leverandører i Danmark.

Sådan fristes man til at sige til foreningen med forkortelsen OSL, der siden stiftelsen i 2003 og op igennem 00′erne tegnede den professionelle brug af open source i Danmark.

Nu er foreningen så godt som død, da der ikke længere bliver afholdt møder, og foreningens hjemmeside bliver kun nødtørftigt holdt i live med et uopdateret indhold. 

Ifølge OSL-formanden, it-advokaten Martin von Haller Grønbæk, er foreningen blevet kvalt i sin egen succes.

“Der er reelt ikke længere aktivitet, da vi mener, at vi har løst vores mission med foreningen, der jo blev stiftet for at promovere open source-software i professionel sammenhæng,” siger Martin von Haller Grænbæk og fortsætter:

“Det går jo rigtig fornuftigt med open source-anvendelsen, da alverdens hjemmesider er styret af Linux-servere, Android-systemet er bygget på Linux og Mac OS X bygger på Next-software, som igen bygger på FreeBSD,” eksemplificerer han den såkaldte succes med.

Mangler stadig en stor kundegruppe
I Danmark er open source også slået godt igennem, mener Martin von Haller Grønbæk.

“Faktisk har vi alle i foreningen fået så travlt med at rådgive om open source, at vi ikke har tid til OSL-foreningen,” siger OSL-formanden, efter at han tidligere på dagen har været ude at rådgive en it-iværksættervirksomhed og en kommune om open source-licensbetingelser og datadeling.

Han forklarer, at der er sket et stort, positivt skred fra for blot fem år siden, hvor rådgivningen gik på at fortælle om, hvor ufarligt open source egentlig er at bruge.

I dag går rådgivningen mere på business cases, licenser og kolde kontanter, selv om Martin von Haller Grønbæk påpeger, at foreningen stadig mangler at indfange én stor kundegruppe.

“I dag er der ingen virksomheder, der ikke tør kaste sig ud i at prøve open source, men den offentlige sektor mangler stadig en del i forhold til det private erhvervsliv,” fortæller han.

Skuffende regeringsskifte
Også den tidligere OSL-formand, Morten Kjærsgaard fra it-virksomheden Magenta, nikker genkendende til billedet om manglende open source-anvendelse i den offentlige sektor.

“I 2006 vandt vi et stort slag, da der blev indført åbne standarder i den offentlige sektor, men vi må nok erkende, at vi tabte formatkrigen med OOXML mod ODF til Microsoft,” indrømmer Morten Kjærsgaard.

Artiklen fortsætter på næste side…

Efter at have tøvet i flere år kunne Microsoft i sidste uge langt om længe præsentere de forskellige Office-apps til Apples iPad.

“Det her er ikke bare Office på endnu en device. Vi har tænkt en masse over, hvad folk ønsker at gøre, når de sidder med deres tablet, på iPad-funktionalitet og på touch-first, da vi byggede Office til iPad,” skriver Microsoft om de nye apps.

Det er gratis at downloade Word, Excel og Powerpoint til iPad, men hvis man vil andet og mere end at læse dokumenterne, må man have fat i kreditkortet.

Det kræver nemlig et Office 365-abonnement, hvis man vil oprette og redigere Office-dokumenter på iPad’en.

For privatbrugerne er det formentlig ikke noget, der vækker den store begejstring – og slet ikke når der i forvejen findes et pænt udvalg af alternative apps, der er enten gratis eller kan købes for et engangsbeløb.

Eksempelvis får nye iOS-brugere Apples Pages, Keynote og Numbers med helt gratis.

Rigtig mange danske virksomheder har dog allerede valgt at satse på Office 365, og da de typisk også kører med Office på pc’erne, vil iPad-udgaverne give mere mening hos det kundesegment.

Men spørgsmålet er, om Microsofts beslutning om at satse på iPad er så helhjertet, at Word, Excel og PowerPoint også leverer det, softwaregiganten lover?

“Vi har genopfundet Office på iPad og samtidig fastholdt det, folk elsker ved Office. Vi håber, at du vil blive lige så glad for resultaterne, som vi er,” lyder det fra Microsofts side.

Sådan fungerer Office til iPad
Vi giver dig her overblikket over nogle af de første anmeldelser af Office til iPad:

Engadget roser Microsoft for at have taget opgaven meget seriøst, så det er andet og mere end blot en forstørret udgave af iPhone-versionerne, der nu kan downloades til iPad.  

“Microsoft tog sig tid til at udvikle denne software (måske flere år), og resultatet er en pakke, der gør fantastisk brug af iPad’ens ekstra skærmplads.”

“Designet er smukt og ligetil. Endnu vigtigere er det, at de indeholder et fint udvalg af mulighed for tilpasninger, hvoraf du ikke vil opdage mange af dem ved første blik.”

“Men lad os gøre det klart: Office til iPad er ikke for iPad-brugere, der er på udkig efter en produktivitets-pakke; det er for Office-kunder, der tilfældigvis ejer en iPad,” skriver Engadget videre.

Artiklen fortsætter på næste side…