Daily Archives: April 2, 2014

Biobrændsel, der er lige til at hælde på din almindelige bil, og som samtidig er CO2-neutralt, måske endda CO2-negativt. Dét hævder den amerikanske iværksættervirksomhed Cool Planet at have opskriften på. Nu har iværksætterne fået mere end en halv milliard kroner i støtte fra kæmpevirksomheder som Google, BP og General Electric.

»Der er mange, der har arbejdet med det længe. Hvis de har opfundet noget genialt, så man kan få pyrolysetjære lavet om til noget, der kan bruges til traditionelt brændstof, så er jeg imponeret,« siger Jesper Ahrenfeldt, seniorforsker ved DTU Kemiteknik.

»Jeg håber, der er noget i det, siden der er nogen, der giver så mange penge til dem. Det overordnede positive er, at der er nogen, der er villige til at smide penge efter det nu om dage. Det er nu, vi har brug for det. Der er blevet forsket meget i området over de seneste 20-30 år, men de store investeringer er ikke bonet ud endnu,« tilføjer han.

Cool Planet udvinder to produkter fra majsaffald gennem pyrolyse: biokul – eller blot koks – der kan anses for CO2-negativt, og biobrændsel, der altså skulle være lige til at hælde på en benzinbil.

Selve pyrolyseprocessen og biokullet er hverken nyt eller trivielt. Det er det derimod, hvis der kan komme benzin ud af processen, og på det punkt er Jesper Ahrenfeldt skeptisk.

»Tjæren, der kommer ud af pyrolyseprocessen, hælder man ikke bare på en bil, medmindre man har fundet en genial måde at oparbejde denne her olie på – det håber jeg, de har. Man kan ikke engang hælde det på en stor skibsmotor.«

Og det er altså lige præcis, hvad Cool Planet påstår. Helt almindelige biler uden modifikationer skulle altså kunne køre på højoktanblandingen, der i øvrigt er kemisk identisk med fossile brændstoffer.

Desværre er der ikke megen information at finde om lige netop denne proces – Cool Planet angiver i stedet til en række patenter. Bl.a. et for en specifik metode og et for et specifikt system.

Processen skal være energieffektiv

Men selv hvis Cool Planet har fundet en metode til at lave majsaffald om til benzin, er det ikke nødvendigvis løsningen, verden har ventet på, for at kunne bremse den globale opvarmning, påpeger Jesper Ahrenfeldt.

»Det er afgørende, at udvindingen af brændslet fra processen er energieffektiv, for biomasse er en begrænset ressource,« siger han.

»Hvis du i stedet for at bruge biomassen til produktion af brændstof kan bruge den samme biomasse til at erstatte kul med i et kraftværk, får du rent CO2-mæssigt en langt større klimagevinst. Idéen går altså hurtigt fløjten, hvis processen ikke er energieffektiv.«

Men, påpeger Jesper Ahrenfeldt, det afhænger dog af øjnene, der ser:

»Hvis man har forsyningsbriller på, kan det måske ses som en god idé at erstatte noget olie med biomasse på grund af eksempelvis forsyningssikkerhed. Men med klima- og CO2-brillerne på skal det være rigtig effektivt, før det kan betale sig, i forhold til at bruge et stort kraftværk med kul, selvom det sviner meget.«

Og så går der også en del af energien til produktionen af koksen – også kaldet biokul.

»Som tommelfingerregel bindes halvdelen af den energi, som eksempelvis restprodukter fra majs indeholder, i den kulstofrest, der er tilbage, og som graves ned i jorden,« forklarer han.

Et bedre CO2-regnskab

Ved anvendelsen af restaffald fra produktionen af majs – eksempelvis kolber, strå og andet organisk materiale – er produktionen i sig selv CO2-neutral. Biokullet kan anvendes som gødning og give en bedre produktion i landbruget, samtidig med at det er med til at binde CO2 til jorden. Dermed kan biokullet anses som værende CO2-negativt.

Jesper Ahrenfeldt påpeger, at CO2-regnskabet i høj grad hænger sammen med processerne i udvindingen af brændslet – hvis virksomheden eksempelvis bruger meget energi på at lave restprodukterne fra majs om til ren benzin, er effekten knap så stor.

Kan det overhovedet betale sig?

Én ting er at udvinde brændsel fra majs, som almindelige biler kan køre på, noget andet er at få prisen ned på et niveau, hvor trafikanterne har mulighed for at betale for brændstoffet. Men hvad et eventuelt kommercielt tilgængeligt benzinprodukt vil koste, er svært at spå om.

»Prisen på benzinen er meget afhængig af produktionsomkostningerne. For eksempel er det primære brændsel, i dette tilfælde majsaffaldet, en vigtig faktor. Det er altså afgørende, hvilken proces de har brugt til at oparbejde pyrolysetjæren til brændstof, samt hvad det kræver, og hvor omkostningstung den proces er,« pointerer Jesper Ahrenfeldt.

Cool Planet åbnede i februar det første bioraffinaderi i Louisiana og har planer om at opføre to mere. Virksomheden forventer at producere 37 millioner liter benzin om året.

Hver tredje ansøger står til afslag, når støttemidlerne fra kommunernes 20 MW-pulje til solcelleanlæg skal fordeles ved lodtrækning.

Blot syv timer efter, at puljen åbnede for ansøgninger mandag morgen klokken syv, var den overtegnet, og i dag kunne Energinet.dk gøre endelig status: Der er modtaget 715 ansøgninger på samlet 33,6 MW, skriver epn.dk

Det kan blive en alvorlig økonomisk bet for de ansøgere, der for længst har opstillet anlæg, så der kun var papirarbejdet tilbage, når puljen skulle udmøntes. Ifølge en undersøgelse foretaget af Energiforum Danmark i januar har mindst 21 kommuner allerede eksisterende anlæg, som de håber kan komme under puljen.

Silkeborg Kommune har således allerede investeret 25 millioner kroner i 40 anlæg med en samlet effekt på 1,8 MW. Nu er det op til lykkens gudinde, om de penge er givet godt eller dårligt ud. Lars Thygesen, ingeniør med ansvar for energiforbruget i Silkeborg Kommune, vurderer, at økonomien i projekterne forsvinder, hvis de ikke kommer med i puljen.

»Såfremt vi ikke får dispensation under puljen og dermed skal leve op til de her krav om udskillelse i et selvstændigt selskab for hvert anlæg, så kommer det enkelte selskab til at skulle konkurrere på lige fod med andre aktører på elmarkedet. Selv om vi godt må sælge strømmen for nul øre pr. kWh til os selv, skal vi stadig svare afgifter af strømmen,« siger Lars Thygesen:

»Så vi bliver altså ramt alvorligt på økonomien, og dermed går økonomien i vores projekter fuldstændig fløjten.«

Puljen, der blev vedtaget sidste sommer, giver kommunerne dispensation fra elforsyningsloven, der foreskriver, at et kommunalt solcelleanlæg er at betragte som et selvstændigt forsyningsselskab. Derfor kræves det af kommunerne, at de udskiller hvert anlæg i et selvstændigt selskab med en masse administrativt arbejde til følge.

Mange kommuner ser derfor optagelsen i puljen som den eneste realistiske måde, hvorpå det kan blive rentabelt at opsætte solceller på taget af skoler og idrætshaller.

»I det tilfælde, at vi ikke kommer under puljen, er der to løsninger: enten at udskille dem i selvstændige selskaber eller at slukke for anlæggene og pille dem ned igen. Samfundsøkonomisk ville det jo være en fuldstændig tåbelig løsning,« siger Lars Thygesen.

»Men det kan sagtens være, at det er en lige så stor økonomisk fordel for os bare at pille dem ned, for der kommer jo et voldsomt administrativt bøvl med at udskille dem i selvstændige selskaber. Det ville have nogle uoverskuelige konsekvenser,« påpeger han.

På egen risiko

Den tilfældige måde, som puljen skal afgøres på, er et produkt af en bekendtgørelse udarbejdet af Energistyrelsen. Heri foreskrives det, at den dag puljen overskrides, skal de tilsagnene til puljen findes blandt dagens indkomne ansøgninger ved lodtrækning.

»Da bekendtgørelsen var i høring, havde man oprindeligt lavet en ‘først til mølle’-ordning, og så valgte man at supplere den ordning med en lodtrækning,« siger Jane Glindvad, kontorchef i Energistyrelsen.

Tilmeld dig Ingeniørens nyhedsbrev og få nyheder om solceller i din indbakke

Lodtrækning på puljens sidste dag var ment som den mest rimelige måde at finde de sidste ansøgere i blandingen af digitale og papiransøgninger. Men da puljen blev lukket samme dag, som den åbnede, er det altså samtlige kommuner, der ikke kan vide, om de er købt eller solgt.

Kunne man ikke have lavet en mere lige fordeling ud på kommunerne?

»Det har der ikke været lagt op til fra politikernes side. Der har ikke været nogen krav til en fordeling i loven. Modellen for udmøntningen af puljen har været forelagt forligskredsen (af energiforliget, red.), og den har de sagt god for,« siger Jane Glindvad.

Loven, der ligger til grund for puljen, trådte i kraft den 28. juni sidste år og omfatter udelukkende anlæg, der er opstillet eller planlagt efter denne dato.

»Dem, der har opstillet anlæg efter den dato, har gjort det uden at have denne her dispensation, som egentlig er et lovkrav. Man kan så spørge, om det er retfærdigt, at dem, der har gjort noget, de ikke må, skal kunne komme foran dem, som har ventet, fordi de gerne ville følge reglerne,« siger Jane Glindvad.

Læs alle Ingeniørens artikler om solceller

Hun forklarer, at kommunerne siden lovens ikrafttrædelse har været fuldt ud klar over, at udbuddet var begrænset til 20 MW.

»Kommunerne har vidst, at man skulle have en andel i puljen for at få dispensation. Har man opsat anlæg alligevel på forventet efterbevilling, så har man taget en risiko,« siger hun og fortsætter:

»Spørgsmålet er, om man skal belønnes for at løbe en risiko frem for at vente. Vi vurderede, at en lodtrækning var det mest retfærdige i en situation, hvor der er en begrænsning.«

Jeg kan godt lide ideen bag NemKonto og NemSMS. Her har det offentlige ikke gået ind og udviklet nogle nye tjenester og trukket dem ned over hovedet på borgeren, istedet har man forsøgt at gøre det let for det offentlige at bruge borgernes eksisterende tjenesteudbydere. Der er sikkert en række fejl i udførelsen, men det grundlæggende koncept er sundt og prisværdigt.

Digital Post og e-Boks er det stik modsatte digitaliseringskoncept. Her udvikler man en række nye tjenester som man derefter forsøger at tvinge borgeren til at modtage information med. Men ligesom de fleste borgere allerede har en velfungerende bankkonto, så har de fleste borgere allerede en velfungerende mailkonto. Så hvorfor ikke bruge den? Kunne I forestille jer at man havde udviklet NemSMS ved at fortælle borgerne at nu fik de tilsendt et sim-kort som kun kunen bruges til at modtage SMS’er fra det offentlige?

Digitaliseringsstyrelsen kender allerede muligheden for at bruge S/MIME til at sende sikker email. Men alligevel er det ikke en service de ønsker at yde borgeren, tilsyneladende på grund af manglende interesse. Hermed et opråb for at gøre jeres interesse til kende! Lad os få offentlig digitalisering der passer med vores behov fremfor at tvinge os til at bruge flere middelmådige webapplikationer.

Tak til Christian Panton for at have taget problematikken op.

Fem måneder efter lanceringen af Windows 8.1 vokser markedsandelen stadig støt, mens Windows 8 har det svært og slet ikke vokser. Det fremgår af de seneste tal fra Net Applications.

Windows er – måske ikke så overraskende – suveræn i førertrøjen med mere end 90 procent af kagen, mens nærmeste forfølger er de forskellige versioner af Apples OS X med lidt mere end 7,5 procent. Men det bliver straks mere interessant, når man kigger på, hvilke windows-versioner, der fylder hvor meget.

Windows 7 vokser hurtigere end begge sine efterfølgere, og har mere end fire gange så stor en markedsandel, som de to nyere versioner har tilsammen. Og en uge før supporten før supporten på Windows XP stopper, sidder det næsten 13 år gamle styresystem stadig på næsten 30 procent af Microsofts markedsandel på styresystemer.

Blandt andet kører halvdelen af alle computere i Kina stadig XP.

Opgørelsen fra Net Applications er baseret på data fra 160 millioner besøg på 40.000 hjemmesider.

I sidste uge fyldte Facebooks køb af Virtual Reality-brillen Oculus Rift meget i medierne, og nu vil Microsoft altså også være med. En række amerikanske teknologimedier melder at Redmond-giganten har købt patenter for mellem 5 og 800 millioner kroner i virksomheden Osterhaut Design-Group, der primært producerer isenkram til det amerikanske militær.

Ifølge Techcrunch peger Microsofts nyindkøbte patenter i retning af en Augmented Reality-brille i stil med Google Glass. Dog med en række features, der vidner om en lidt mere pc-agtig brugerflade. Blandt andet er der skitseret en tilhørende ring, der giver brugeren mulighed for at bruge sin finger som mus.

Osterhauts AR-teknologi har været i hænderne på det amerikanske militær siden 2011, og brillerne kan blandt andet bruges til avanceret vejvisning og til at tjekke vitale kropsfunktioner hos brugeren. Og nu tyder det altså på, at Microsoft vil udnytte forbruger-potentialet i teknologien. Microsoft har indtil videre afvist at kommentere sagen.

Du kan se Ralph Osterhaut forklare om virksomhedens brille-projekt i videoen nedenfor. I videoen fra 2011 forklarer han netop om både de militære anvendelsesmuligheder men også om mange af de funktioner, som eksempelvis Google har satset på med Glass.

Først blev Twitter spærret, og siden kom turen til Youtube, som blev anset for en ’trussel mod national sikkerhed’ af Tyrkiets regering. Men da spærringerne skete på DNS-niveau hos de tyrkiske internetudbydere, var det muligt at få adgang alligevel ved at bruge navneservere uden for Tyrkiet.

Men nu bliver den mulighed også bremset, rapporterer IDG News Service. Forsøger tyrkerne at komme i kontakt med Googles DNS, vil de nemlig i stedet blive dirigeret til en falsk udgave af tjenesten, der er sat op af tyrkiske teleselskaber. Google skriver i et blogindlæg, at de fleste tyrkiske internetudbydere nu spærrer vejen til Google DNS med en efterligning, hvor der er lagt blokeringer ind. Det svarer til at producere en falsk, men vellignende telefonbog, med et par enkelte numre telefonnumre ændret, skriver Google. Dermed ved brugerne ikke, om de har fat i den ægte Google DNS eller den falske.

En anden international DNS-tjeneste fra Level 3 har oplevet samme spærring, skriver Renesys i et længere indlæg, der også peger på en måde at spotte en ’forgiftet’ DNS. Efter de falske navneservere kom i spil, faldt svartiderne nemlig fra 70 millisekunder for Google DNS til bare ét millisekund. Det er fysisk umuligt at nå Googles servere på den tid, selvom Google har cache-servere i andre lande i regionen, lyder forklaringen.

Da spærringerne af Youtube og Twitter blev indført, blev IP-adresser til blandt andet Google DNS graffitimalet på mure i Tyrkiet, og de teknisk kyndige blandt tyrkerne kunne dermed hurtigt finde en vej uden om. Men det smuthul er altså nu også spærret.

Apple kræver nu erstatning fra konkurrenten Samsung, som Ifølge Apple har produceret mere end 37 mio. smartphones med funktioner, som Apple har patent på. I retssagen, som har været undervejs i over to år, kræver Apple over 2 mia. dollars, svarende til over 10,8 mia. kroner, i erstatning fra konkurrenten, skriver Computerworld.com.

Blandt funktionerne, som Apple anklager Samsung for at have kopieret, er blandt andet funktioner, som ”slide-to-unlock”, der er til for at undgå lommeopkald, løbende færdiggørelse af ord når man skriver, kontekstuelle links med kontaktinformation, universalsøgninger på både telefon og internet samt baggrundssynkronisering af data.

Juryen blev tirsdag blandt andet præsenteret for en video af tidligere Apple-direktør Steve Jobs, der allerede i 2007 demonstrerede ”slide-to-unlock”-funktionen på Macworld Expo. Hovedparten af Apples dokumentation består dog af interne Samsung-dokumenter, der ifølge Apple beviser, at funktionerne er kopieret.

Omvendt beskyldes Apple for at forbryde sig mod to Samsung-patenter om henholdsvis videotransmission og digital billedteknologi.

Sagen er endnu en i rækken af omdiskuterede retssager om softwarepatenter i USA. De selvsamme selskaber har tidligere i år fået afsluttet deres seneste indbyrdes sag, som endte med en erstatning på 929 mio. dollars til Apple.

Samsung mener ikke, at beskyldningerne holder vand, da Google har opfundet lignende løsninger i samme periode som Apple. Derudover peger telefonproducenten på, at omkring 40 $ pr. telefon er et meget stort beløb at forlange.

Min datter Louise på snart 11 år har spurgt ind til hvad det er “at programmere”. Jeg har nævnt at hun selv kan lære at programmere sin computer.
Vi havde endelig god luft i weekendprogrammet sidste lørdag, så Louise og jeg satte os med hendes laptop og åbnede hjemmesiden for Scratch.
Med Scratch kan man lave grafiske program-blokke, som f.eks. får en kat til at bevæge sig på skærmen, mens den siger lyde, eller den kan lave interaktion med andre figurer, eller i forhold til cursor bevægelser.

Hvis man som voksen følger vejledningen ude i højre side af skærmbilledet får man hurtigt lært grundideen i Scratch. (Tryk på billedet for at se det i bedre opløsning).

I modsætning til sidste gang jeg så på Scratch er den nu en webside, hvor alt kører i browseren (også på Linux).
I venstre side findes det grafiske program som køres når man trykker på det grønne flag (eller de enkelte programblokke) og tilsvarende stoppes programmet med det røde symbol ved siden af flaget.

Louise fangede lynhurtigt ideen med Scratch. Fordi katten er “nuttet”, og det var nemt at lave lyde og bevægelse fik Louise hurtigt lavet programmer, hvor katten gik skærmen rundt. Efter lidt tid begyndte hun at spørge til vinkler i et væk og det skulle åbenbart bruges til at lave et hjerte. Sejt! Min rolle var i høj grad reduceret til at svare på støttespørgsmål, og kun i få tilfælde fik jeg mus og keyboard. Louise bestemte farten, og det gjorde det til en stor succes.

Jeg kiggede med og dels inspirerede til nye ideer Louise kunne prøve at lave, men også guide hende til at prøve nye programmerings-klodser dvs. nye programmerings-kommandoer.
Vi fik også lært værdien af at gemme sit program i nyt filnavn så vi kunne gå tilbage til noget der virkede. Louises programmer gik nogle gange helt i skoven – fint nok. Det lærer man også af.
(Det var lidt for tidligt at introducere Git eller andet versionskontrol G).

Næste succes fik Louise ved at gå på jagt i nogle af de 5 millioner småprogrammer, der ligger online på denne URL. Hvert projekt kan direkte køres i browseren, og der er direkte adgang til at se, hvordan de enkelte programmer er lavet (Tryk på “See Inside”). Det brugte Louise som inspiration til at lave et program, hvor en dinosaur spiste andre dinoer – sjovt og lærerigt.

Louise fik i den grad vagt interessen for at programmere, og vi fik en snak om hvorfor far programmerer i tekst med sort baggrund og grøn skrift, og meget andet.

Jeg prøvede også senere i forløbet at lave et ret komplekst program, hvor Louise missede lidt af ideen. Det var for abstrakt for hende og det var lidt et eksperiment for at se hendes reaktion. Jeg lærte (som ventet) at vi voksne – og særligt os programmører – IKKE må køre for komplekse ting for tidligt. Louise spurgte efter at lave noget andet og slettede mit program.

Det er forholdsvist nemt at have succes med start i Scratch-programmering. Tag små skridt ad gangen og hele tiden hør efter hvad barnet synes lyder sjovt.
Jeg kan varmt anbefale andre forældre, skolelærere og lignende at lave forløb med de unge, hvor I starter ud med at vise, og især giver de unge adgang til selv at prøve at lave kode. Det er sjovt og lærerigt.

Louise fik også sat mig lidt til vægs med spørgsmålet “Far – hvorfor underviser de ikke i programmering i skolen?”
Tja, pigen har ret – og det er rigtig synd. Jeg vil meget gerne høre kommentarer fra lærere og aktive forældre. Hvorfor introducerer vi ikke programmering, så ungerne får mere forståelse for den computer, som de oftest alligevel spiller på.

/pto

P.S. Ja – det ville være bedre med et pause på f.eks. et sekund mellem de to “gå”-kommandoer i første program-eksempel Jeg kan ligeså godt lave dette P.S. så jeg slipper for kommentaren om det.

Da it-chef Jim Koldborg fra betonvirksomheden Paschal ville skifte til en ny computer med Windows 8.1, kom han i problemer. Nøglefilen til hans NemID-medarbejdersignatur kunne nemlig ikke bruges med Internet Explorer 11, som er standard i Windows 8.1.

»Jeg kan godt komme på netbank, men jeg kan ikke bruge Virk.dk og mange andre tjenester, for der er ikke noget certifikat installeret. Så jeg bruger stadig min gamle computer med Windows 7 til NemID,« fortæller it-chefen til Version2.

NemID til erhvervsbrug kommer i to varianter: en med papkort som NemID til privat brug og en med nøglefil, der ligger på én bestemt computer på samme måde som NemID’s forgænger, Digital Signatur.

Og løsningen med nøglefilen fungerer altså nu ikke med Internet Explorer 11, men i de fleste tilfælde med alternative browsere, oplyser Nets DanID, der også har skrevet en melding på support-siderne for NemID.

»Det er et problem, der er opstået i slutningen af februar, og vi er stadig i gang med at analysere det. Så lige nu har vi ikke anden workaround, end at man kan bruge en anden browser,« siger Ulrik Marschall, pressemedarbejder hos Nets DanID, til Version2.

Foreløbig har Jim Koldborg sat sin plan om at udrulle Windows 8.1 til resten af firmaet på pause, indtil problemet kan blive løst. Han ønsker nemlig ikke at skulle have flere forskellige browsere i brug, og alle i administrationen skal kunne bruge NemID.

»Internet Explorer er kendt, nem at gå til og nem at vedligeholde med Microsofts værktøjer. Det er ærgerligt, hvis vi som lille virksomhed uden store ressourcer til it skal holde flere forskellige browsere opdateret med den nyeste Java og så videre,« siger han.

Da det grundlæggende problem ikke er fundet endnu, en måned efter at det opstod, kan Nets DanID ikke sige, hvornår det forventes at være løst.

»Det er højt prioriteret, men vi har ikke nogen tidshorisont klar endnu for, hvornår der er en løsning,« siger Ulrik Marshall.

Hvor mange der er ramt af problemet med kombinationen af Internet Explorer og NemID med nøglefil, er svært at sige for Nets, men supporten har modtaget nogle henvendelser om fejlen, oplyser firmaet.

It-chef Jim Koldborg forstår godt, at der kan være lidt startproblemer, når der kommer nye produkter på gaden, men Internet Explorer 11 er fra oktober 2013. Og timingen nu er uheldig, fordi Windows XP-supporten udløber om få uger.

»Det kan jo blive et kæmpeproblem, for mange er ved at skifte fra Windows XP nu. Det gør det ikke nemmere, når man ikke kan bruge verdens mest udbredte browser,« siger han.