Daily Archives: April 25, 2014

Det har længe været en trend for mange bands at udgive deres musik på alternative formater end de gængse CD’er, MP3’er og streamingtjenester.

Typisk har valget af alternative formater været meget retro-rettede mod som ældre standarder såsom vinyl og kassettebånd. Men et elektronisk band kaldet Netcat, har valgt at tilføje endnu en noget alternativ udgivelsesplatform til listen.

Bandet, der er bosat i Seattle i USA, har ,foruden det digitale download og kassettebåndet, nemlig valgt at udgive sit album som et kernel-modul til Linux. Det skriver Network World.

Hvorfor, spørger du? Vi lader bandet forklare:

»Lytter du nogensinde til et album og tænker, ‘mand, det lyder godt, men jeg ville ønske det oftere krydsede mellem bruger-rummet til kernel-rummet!’. Vi dækker dig ind. Vores album er nu klar til afspilning som et indlæseligt Linux kernel-modul,« skriver bandet på sin Facebook-side.

Hvis den alternative udgivelse har vækket din interesse, kan du finde modulet på GitHub.

Den selvudnævnte Andy Warhol-fanatiker Cory Arcangel har ved hjælp fra det amerikanske teknologiske universitet Carnegie Mellon gjort et overraskende digital-arkæologisk fund.

Drevet af Arcangels nysgerrighed har en klub af computerinteresserede forskere og studerende fra universitetet nemlig fundet hele 18 digitale malerier af kunstneren Andy Warhol. Uden nogen vidste det havde billederne gennem 30 år ligget gemt på en række Amiga-disketter, der befandt sig på Andy Warhol Museum i Pennsylvania.

Det hele startede ifølge BBC for tre år siden i 2011, hvor Cory Arcangel første gang rettede henvendelse til Warhol-museet. I en YouTube-video fra lanceringen af Commodores Amiga 1000 havde Arcangel set Andy Warhol bruge computeren til at tegne et digitalt portræt af Blondie-forsangeren Debbie Harry.

Det viste sig, at Commodore dengang havde betalt Warhol for at producere en række billeder som et led i lanceringen af computerproducentens nye modelserie.

Videoen fik ifølge BBC Arcangel til at spekulere over, om Warhol muligvis havde produceret andre kunstværker ved hjælp af Amiga-computeren. Derfor tog han kontakt til Warhol-museet, og fandt ganske rigtigt en Amiga med et stort antal disketter i museets samling.

Uden at vide hvad disketterne indeholdte, bad han computerklubben på Carnegie Mellon-universitetet om hjælp til at indsamle og kategorisere dataerne på disketterne.

For at undgå risikoen for at ødelægge de originale disketter og dets indhold, brugte holdet magnetiske fotoværktøjer, der kunne indsamle diskenes data uden at læse fra dem på traditionel vis.

De indledende skanninger viste filnavne, der refererede til nogle af de mest kendte kunstværker fra Warhols hånd. Men det var i første omgang ikke muligt for holdet af se billederne, der var lagret i et format, som holdets Amiga-emulatorer ikke kunne læse.

Først efter en gennemgribende hacking (pdf-link) af billedfilernes format, en såkaldt reverse engineering-proces, kunne holdet se resultatet af deres tre år lange anstrengelser.

Disketterne viste sig som nævnt at indeholde 18 tegninger, hvoraf 12 af dem også var signeret af Warhol selv.

Arbejdet på projektet blev filmet undervejs og bliver offentliggjort i maj på denne hjemmeside.

Den amerikansk bosatte bitcoin-virksomhed Xapo, har som de første i verden lanceret et kreditkort, der er forbundet med brugernes bitcoin-wallet. Kreditkortet kan bruges i alle butikker, der i forvejen accepterer det almindeligt udbredte MasterCard. Det skriver Techcrunch.

Hvis man har en gratis bitcoin-wallet hos Xapo, vil man gratis modtage et sæt kreditkortsoplysninger, som kan bruges til onlinehandel. Vil man i stedet have et fysisk kort, koster det i følge Techcrunch 15 dollars for et kort, der i Europa også skulle komme i PIN- og chipvarianter.

Når en bruger ønsker at betale med kortet, vil systemet kontakte den bitcoin-wallet hos Xapo, som kortet er forbundet til. Her vil systemet tjekke, om der er nok bitcoins i brugerens wallet og eftefølgende bruge Bitstamp til at veksle dem til almindelig valuta, der overføres til butikken.

Det sker i følge Techcrunch vel at mærke uden, at butikken skal betale for flere gebyrer, end den gør i forvejen. Og for brugeren vil det være helt gebyrfrit.

Selv om det er muligt at handle med bitcoin-kortet på normal vis i butikkerne, er det dog endnu ikke muligt at hæve penge i hæveautomaterne. Men det er en funktionalitet, som Xapo’s stifter Wences Casares forventer snart vil komme.

Mens det har lange udsigter at integrere det danske rejsekort på en mobiltelefon ifølge Rejsekort A/S, så kører et tilsvarende system i Tyskland på en lang række forskellige mobiltelefoner.

Som med det danske rejsekort skal brugerne checke ind og ud. Men i Tyskland er rejsekortet altså den rejsendes smartphone, og check-in og check-ud kan foretages via en af flere forskellige teknologier: QR-koder, GPS, NFC og manuel indtastning af unikke numre, der identificerer brugerens position.

Dermed fungerer det tyske system helt uden brug af den fysiske infrastruktur, vi kender i Danmark: rejsekort-standere på stationer og i busser, som alle skal kommunikere med det centrale system.

Det var det statsejede Deutsche Bahn AG, der startede projektet Touch&Travel som et pilotforsøg i 2008 og begyndte at rulle det bredt ud i Tyskland i 2011.

»Vi foretog en analyse: Et terminal-baseret check-ind/check-ud- system i hele landet ville være alt for dyrt,« fortæller Birgit Wirth, chef for Touch&Travel ved Deutsche Bahn, over telefonen.

Så i stedet valgte DB at satse på en eksisterende infrastruktur, nemlig mobilnettet, som transportør af data om check-in og check-ud til backend-systemet. Sådan opstod Touch&Travel til mobiltelefoner.

Birgit Wirth ønsker ikke at løfte sløret for, hvor meget det nuværende Touch&Travel-system har kostet at udvikle og koster i drift – og dermed hvor meget DB har sparet på ikke at bygge en fysisk infrastruktur som de danske rejsekort-standere. Men hun oplyser, at det er væsentligt billigere, end det ville have været at opsætte en fysisk infrastruktur.

Da DB lancerede Touch&Travel i 2008, var det med NFC (Near Field Communication) for øje. NFC er en radioteknologi, der gør det muligt at sende information over helt korte afstande. Dengang troede DB, at NFC ville blive hurtigere udbredt.

Systemet byggede på NFC-baserede touchpoints. Det er små steder på stationerne med en passiv NFC-chip, som sender et unikt identifikationsnummer, kaldet et UID, når en telefon bliver holdt op til det. På den måde er det muligt at identificere, hvilken station telefonen befinder sig på ved check-in.

Altså lidt som med det danske rejsekort-system. En væsentlig forskel her er dog, at det er telefonen, der sender informationer tilbage til Touch&Travels backend-system om, at nu har en given bruger checket ind på den og den station. Selve touchpointet kræver end ikke strøm, det er passivt og leverer blot et UID til telefonen.

Ikke bare NFC

Da DB i 2011 stod over for at skulle rulle Touch&Travel bredt ud, stod det imidlertid klart, at NFC ikke havde fundet nær så hurtigt vej ind i mobiltelefonerne som først forventet.

»Den tekniske udvikling gik ret hurtigt, og vi besluttede os for også at anvende GPS til check-in og check-ud. Det er slet ikke nødvendigt med en infrastruktur – hvad enten det er terminaler (som rejsekort-standerne, red.) eller touchpoints,« siger Birgit Wirth.

Touch&Travel-systemet har dog stadig touchpoints som supplement til GPS-baseret lokation. Og i dag er et touchpoint ikke bare med NFC, men også med de såkaldte QR-koder, altså en slags stregkoder, der kan scannes med en mobiltelefons kamera. Derudover har passagererne mulighed for manuelt at indtaste et identifikationsnummer for deres check-in- eller check-ud-position.

Danske Rejsekort A/S har tidligere givet udtryk for, at hvis det nuværende rejsekort-system skal fungere på mobiltelefoner, skal det ske via NFC. I den forbindelse har det vist sig, at telefonen skal have en NFC-chip af en bestemt type, der understøtter den MiFare-teknologi, rejsekortet bygger på.

Ifølge Birgit Wirth fungerer DB’s løsning med alle NFC-telefoner, da der kun er tale om at læse et simpelt UID fra et touchpoint.

Kunderne foretrækker NFC

Langt de fleste kunder foretrækker dog at anvende GPS-delen ved Touch&Travel, fortæller hun. Det gør det desuden muligt at checke ind på vej til perronen, eller inden bussen kommer.

Omvendt har de fysiske NFC/QR-touchpoints den fordel, at de fungerer, også selvom telefonen befinder sig et sted uden GPS-dækning – eksempelvis på en undergrundsstation. Her kan wifi-signaler desuden også anvendes som et led i stedbestemmelsen af telefonen.

Men hvad med sikkerheden i den tyske løsning? Rejsekort A/S har tidligere udtrykt bekymring over, at f.eks. et GPS-signal kan spoofes, altså forfalskes, så telefonen kan checke ind eller ud et andet sted, end den faktisk befinder sig. Men en ting er dog at svindle med GPS-positioneringen. Umiddelbart forekommer det endnu mere oplagt at kopiere QR-koder og UID’er fra de passive NFC-chips og så ellers checke ind og checke ud efter forgodtbefindende rundt om i Tyskland.

Men så let går det ikke. Ud over at svindel med GPS-signaler ifølge Birgit Wirth ikke er et reelt problem, så bliver positionsbestemmelsen koblet sammen med celle-id’er fra mobilmaster i området. Og hvis ikke celle-id og eksempelvis QR-kode passer sammen, så afslører det ugler i mosen.

Og skulle det alligevel lykkes driftige svindlere at snyde med check-in-positionen, så er der flere mekanismer i Touch&Travels backend-system, der kan opdage svindlen. Blandt andet ved at sammenligne rejsetider og køreplaner i realtid.

Sporing på flere måder

Danske Rejsekort A/S har ud over bekymringer i forhold til sikkerhed også givet udtryk for andre problemer i forhold til at implementere den tyske løsning i Danmark. Blandt andet i forhold til sporing af passagerer. For at beregne billetprisen, der nogle gange afhænger af den rejste rute, bruger Touch&Travel nemlig en særlig lokationsbaseret service – Location Based Service (LBS) – til at kortlægge mobiltelefonens rute. Denne service kan købes hos flere tyske teleoperatører, men det er ifølge Rejsekort A/S ikke muligt i Danmark.

Birgit Wirth understreger dog, at LBS-data ikke bliver anvendt under kundens rejse, men først ved check-ud som en af flere faktorer til at bestemme den rejste rute. Og hun oplyser, at en enkelt af Tysklands fire store teleoperatører faktisk ikke understøtter LBS, og at DB i den forbindelse har forsøgt kun at anvende telefonernes eget positioneringssystem.

»Én (operatør, red.) understøtter ikke LBS, men kvaliteten af rute- og prisbestemmelsen har vist sig at være omtrent den samme,« siger Birgit Wirth.

Også transaktionstiden – det vil sige den tid, det tager at godkende og opdatere et rejsekort i forbindelse med check-in eller check-ud – er ifølge Rejsekort A/S et krav, der er med til at udelukke mange potentielle alternativer til det danske rejsekort. Rejsekort A/S har tidligere givet udtryk for, at transaktionstiden ikke må overstige 300 millisekunder – et tal, som blandt andet transportmyndighederne i London også har bragt på banen som en acceptabel transaktionstid.

Men i London skal mange passagerer også gennem et sluse-baseret system, hvor døre åbner og lukker, når rejse-hjemlen bliver godkendt. Og i Danmark er der som bekendt sat standere op, passagererne skal benytte.

»Men med GPS er det ikke nødvendigt at have meget hurtig check-in- og check-ud-tid, fordi folk gør det på vejen. De er ikke fokuserede på at anvende en terminal,« siger Birgit Wirth.

Omkring 20 af Tysklands ca. 70 trafikorganisationer indgår i Touch&Travel. Og ifølge Birgit Wirth kommer der løbende flere til.

I kølvandet på den alvorlige sikkerhedsbrist i Heartbleed i krypteringsbiblioteket OpenSSL, er et større antal teknologivirksomheder i non-profit konsortiet Linux Foundation nu blevet enige om at give folkene bag projektet en tiltrængt økomisk indsprøjtning.

For på trods af at OpenSSL bliver brugt i mange hundrede tusinder webservere og it-produkter, har populariteten aldrig matchet det budget, som folkene bag projektet hidtil har haft at gøre godt med.

I følge Ars Technica skrev Steve Marquess, der er formand for OpenSSL Software Foundation, i et blogindlæg i sidste uge, at projektet kun modtager omkring 2.000 dollars i donationer om året. Det betyder blandt andet, at de kun har råd til at have én fuldtidsansat til at arbejde på open source-koden bag OpenSSL.

Derfor er det i følge Ars Technica måske heller ikke så overraskende, at en sikkerhedsbrist som Heartbleed kunne finde sted.

Støtten, der som nævnt kommer fra et større antal medlemmer af Linux Foundation, vil dog ikke udelukkende være rettet mod OpenSSL.

Der er i stedet tale om et tre-årigt initiativ, der med et budget på mindst 3,9 millioner dollars skal støtte et bredt udvalg af underfinansierede open source-projekter.

I følge folkene bag det nye initiativ vil OpenSSL, hvis sikkerhedsproblem var inspirationskilde til støttefonden, være det første open source-projekt, der vil blive behandlet af fonden.

Læs mere om projektet her.

I Danmark er vi vilde med at købe computerspil. De nyeste tal fra Multimedieforeningen viser i følge EPN, at computerspil alene omsatte for 1,43 milliarder kroner i 2013 på det danske marked.

Sammenlignet med 2011 er det en stigning svarende til 83 procent i forhold til 2011.

Morten Nielsen, der er formand for Multimedieforeningen, fortæller, at den markante stigning primært skyldes, at stadig flere køber spil digitalt. 66 procent af den totale omsætning for 2013 stammer nemlig fra digitale køb.

»I stedet for at købe spillene på et fysisk medie, så vælger flere og flere danskere at købe og downloade spillene direkte fra internettet via mobilen, spilkonsollen eller computeren,« udtaler han i følge EPN i en pressemeddelelse.

Omsætningen skyldes dog ikke spillene alene. De såkaldte DLC-udvidelser til spillene, som giver spilleren mulighed for at tilkøbe sig ekstra indhold, har også vundet indpas hos danskerne.

»Generelt har vi danskere været hurtige til at udnytte internettets muligheder, og spilbranchen har modsat film- og musikindustrien fra starten set internettet som en positiv salgskanal,« udtaler Morten Nielsen.

Apple har dem. Android-producenterne har dem. Og nu får Microsoft dem måske også snart.

De såkaldte mini-udgaver af tablets i størrelsesordenen 7-8 tommer har i høj grad fundet sit publikum blandt forbrugerne. Og tilbehør til en længe rygtet 8 tommers udgave af Microsoft Surface er nu dukket op på Amazon. Det skriver Techcrunch.

Tilbehøret, der er et smart-cover og et bluetooth-keyboard, som i følge sælgeren VSTN »kun vil passe til Microsoft Surface Mini 8«, bliver vist sammen med billeder af en mini-udgave af Surface, hvis ægthed dog ikke er bekræftet.

De to stykker tilbehør kommer på lager den 18. maj, hvilket passer godt sammen med tidligere spekulationer om, at Microsoft ville udgive en mindre Surface dette forår.

Techcrunch skriver, at Microsoft, der kæmper med lave salgstal på sin tablet-satsning, har brug for noget “sødt” til at få gang i salget. Derfor vil udgivelsen af en mindre Surface i 7-8 tommersklassen være oplagt, set i lyset af eksempelvis iPad Minis store popularitet.

Google og Apple er tilsyneladende ikke ret glade for, når konkurrenten henter nye ansatte i hinandens virksomheder.

Derfor lavede de en hemmelig – og ulovlig – aftale om ikke at rekruttere medarbejdere hos hinanden.

Aftalen er dog blevet afsløret, og sammen med Intel og Adobe Systems, der har været med på samme ordning, er virksomhederne nu tilsammen blevet tvunget til at betale 1,75 milliarder kroner for at undgå et gruppesøgsmål fra medarbejdere.

Det skriver Ritzau.

Ifølge retsdokumenter ville sagsøgerne angiveligt forsøge at få en erstatning på hele tre milliarder dollar.

Ud over at være bange for at miste deres egne medarbejdere har de enorme selskaber frygtet, at sådanne rekrutteringer kunne skabe en lønkrig selskaberne imellem, der ville presse lønningerne i vejret.

Det fældende bevis, der har tvunget Google og Apple til at overgive sig og betale regningen, er en mailkorrespondance mellem Google-chef Eric Schmidt og Apples afdøde leder, Steve Jobs.

Her er det kommet frem, at Eric Schmidt skulle have forsikret Steve Jobs om, at han ville lave fyringer i sin egen personaleafdeling. Fyringen skulle ske efter, at en jobkonsulent hos Google skulle have forsøgt at headhunte en Apple-medarbejder, hvilket altså var i strid med den interne aftale.

Ifølge Ritzau har selskaberne tidligere erkendt, at der findes aftaler om ikke at ansætte personer fra rivaliserende virksomheder, men i denne konkrete sag har skyldsspørgsmålet også drejet sig om, at sådan en aftale er blevet indgået for bevidst at holde lønningerne nede.

Digital Post skal væk fra den model, hvor en enkelt leverandør står for et stort og fastlåst system, sådan som det er tilfældet i dag. Det er budskabet fra KL, der i samarbejde med kommunerne har udarbejdet en række principper for Digital Post. Principperne kan bedst betegnes som en ønskeliste til den nye version af Digital Post, der skal i udbud, fordi det offentliges kontrakt med leverandøren eBoks A/S udløber til næste år.

Og hvis det står til KL skal Digital Post skal være mere åbent og fleksibelt, og borgerens behov skal i centrum.

De enkelte dele af systemet skal i udbud, og virksomheder skal have lov at tilbyde nye muligheder for at integrere med forskellige andre systemer.

»Vi ønsker at gå fra at have en teknisk løsning og over i noget, der ligner en infrastruktur. Vi skal aktivere markedet i forhold til de enkelte komponenter i Digital Post, så der kan blive skabt gode brugervenlige løsninger til de forskellige dele af systemet,« siger Jacob Poulsby Andersen, der er projektleder i KL, til Version2.

Digital Post i din egen mail

Budskabet fra KL er, at borgeren bør kunne kommunikere Digitalt med det offentlige fra flere platforme. Det stemmer godt overens med ønsket om at kunne læse Digital Post på email, der er blevet ytret flittigt af blandt andet Version2s læsere. En af grundene til, at KL vil have de enkelte dele udbud, er nemlig, at man skal kunne læse Digital Post flere steder.

»Hvis man sætter markedet i spil vil det give større selvbestemmelse i forhold til, hvor man vil læse Digital Post. Man kunne måske forestille sig, at Digital Post kunne integrere med Gmail eller et andet mailsystem – så længe man selvfølgelig skal identificere sig sikkert først,« siger Jacob Poulsby Andersen.

Borgeren skal i centrum

Digital Post er fra flere kanter blevet kritiseret for manglende brugervenlighed. Både unge og gamle er tøvende over for at hoppe med på vognen, og professor i digital forvaltning Birgit Jæger har begrundet den manglende tilslutning med netop manglende brugervenlighed og et design, hun kalder for ”gumpetungt”. Også datalogiprofessor Peter Axelsen har kritiseret Digital Post for en funktionalitet, der gør det muligt for offentlige myndigheder at ændre i afsender/modtager-feltet i borgerens indbakke.

Og den kritiserede brugerflade er en af de ting, som KL håber, at man kan gøre op med ved at åbne systemet op og få flere leverandører på banen. Det skal gøre Digital Post til en overordnet infrastruktur, hvor det er muligt at koble nye funktioner til, der møder borgerne, der hvor de er.

»Det er ikke brugervenligt på den måde, at det tvinger borgerne til at bruge en bestemt løsning. I forhold til den løsning vi har i dag, skal vi tænke borgerens behov i centrum i stedet for den myndighed, der afsender brevet,« siger Jacob Poulsby Andsersen.

Den nuværende inkarnation af Digital Post bliver obligatorisk for alle danskere over 15 år fra 1. november i år. Det offentliges kontrakt med eBoks udløber i juli 2015.