Daily Archives: June 13, 2014

De godt 1000 medarbejdere i Grontmij Danmark kan se frem til at få 100 nye kolleger i år, og virksomheden er netop gået i gang med at rekruttere de første 50.

For cirka tre uger siden lagde to af de tre forretningsområder, Planning & Design samt Transportation & Mobility ud med rekrutteringskampagnen: ’Her går det godt. Send flere ingeniører’. Nu er turen kommet til Water & Energy, som netop nu forsøger at skaffe 21 nye medarbejdere, fortæller Mads Møller, direktør for Water & Energy:

Se de seneste rådgiverjob her.

»Vi forventer at ansætte 40 procent flere medarbejdere i Danmark over de næste tre år, og det betyder, at vi satser på at have 450 medarbejdere i Water & Energy i 2017. Vi har rigtig mange gode opgaver i Danmark, men fremover forventer jeg, at både vores kunder og vores medarbejdere i højere og højere grad kommer til at mærke, at vi er en stærk europæisk funderet virksomhed,« siger Mads Møller i en pressemeddelelse.

Det europæiske islæt viser sig blandt andet ved, at en række medarbejdere fra Grontmij i England netop nu er i Danmark, hvor de samarbejder med deres danske kolleger om at levere strategiske rådgivning til danske kunder.

Men samarbejdet går også den anden vej. Således kommer danske ingeniører sandsynligvis til at spille en aktiv rolle i forbindelse med, at Grontmij i England har indgået en 15-årig rammeaftale med et af Englands største vandforsyningsselskaber, Anglian Water.

Derudover arbejder danske ingeniører fra Grontmij lige nu på storskala vandprojekter i resten af Europa og i Asien, fortæller Mads Møller:

»Inden for vand er det vores ambition at blive den førende rådgiver for europæiske forsyningsselskaber samt at levere infrastruktur til asiatiske megabyer, og vi er godt på vej til at indfri den målsætning,« siger han.

Ifølge Thomas Bolding Rasmussen, direktør for Planning & Design, er der en gryende optimisme inden for byggeriet, som betyder, at der bliver brug for flere medarbejdere:

»Der er fortsat en god aktivitet i mange spændende sundhedsbyggerier, og vi mærker stor efterspørgsel efter vores kompetencer inden for bæredygtige boliger. Inden for bygherrerådgivning, projektering og commissioning mærker vi især større efterspørgsel efter certificerede bæredygtige domicilbyggerier,« siger Thomas Bolding Rasmussen.

Grontmij har ifølge FRI’s statistik en medarbejderstab på 1.043. Det er dermed den tredje største rådgiver herhjemme.

Hvis sygeplejerskerne på hospitalerne sørger for regelmæssigt at tilse patienterne og måle vitalparametre som blodtryk, puls, vejrtrækningsfrekvens, temperatur og blodets iltniveau, er resultatet færre pludselige dødsfald. Det kræver dog, at sygeplejersken ved præcis, hvad han eller hun skal stille op, hvis parametrene afviger fra det normale.

»Hvis man kontrollerer hyppigere, end man hidtil har gjort, og man handler professionelt umiddelbart efter målingerne, så kan man redde liv,« fortæller Gitte Bunkenborg. Hun er forsker og klinisk sygeplejespecialist på Hvidovre Hospital, og hun har for nyligt forsvaret sin ph.d.-afhandling om værdien af vitale målinger.

»Vi viser en statistisk signifikant reduceret mortalitet inden for uventede dødsfald blandt hospitalspatienter, der hyppigt får målt deres vitale værdier,« siger hun.

Målingerne kan automatiseres

Fredag skal Gitte Bunkenborg deltage i en konference om vital signs – vitalparametre – som Sundhedsinnovation Sjælland, der hører under Region Sjælland, afholder på Næstved Sygehus.

På konferencen vil der være særligt fokus på muligheden for at automatisere målingerne ved hjælp af elektronisk måleudstyr. Efterhånden er der nemlig udviklet en hel del enheder, der kan overvåge patienternes vitalparametre og eventuelt sende dem trådløst videre til sundhedspersonalet.

Med en konstant elektronisk overvågning af helbredstilstanden kan endnu flere liv måske reddes, men det kræver, at der også udvikles gode systemer til at tolke de mange data.

»Ingen bliver reddet af at få målt blodtryk og puls hyppigere,« siger Gitte Bunkenborg.

»Målingerne skal ikke bare udføres, de skal også håndteres professionelt.«

På Hvidovre Hospital måler sygeplejerskerne nu patienternes vitalparametre tre gange i døgnet, og de ved nøjagtigt, hvad de skal gøre, hvis målingerne afviger fra et foruddefineret normalområde. De ved, hvad de selv kan gøre for at forbedre patientens tilstand – for eksempel give ilt eller væske – og hvornår det er påkrævet at tilkalde hjælp fra en læge eller hospitalets mobile akutteam.

Mange andre hospitaler har indført lignende systemer, som altså dokumenterbart redder liv. I gennemsnit er der et uventet dødsfald om ugen på hvert af de 25 danske hospitaler, og det er dette tal, der kan nedbringes væsentligt med hyppigere målinger.

Prisen falder

Med ny teknologi kan man få en automatiseret, konstant overvågning af alle patienterne, omtrent som det i forvejen foregår på de intensive afdelinger. Det kan meget vel blive fremtiden, siger Ivar Moltke, der er innovationschef hos Region Sjælland.

»Spørgsmålet er, om vi kan få fat i forholdsvist billigt udstyr, der kan overvåge alle patienter, omtrent som om de var på intensiv afdeling. Udfordringen er at finde automatiserede systemer til en nogenlunde fornuftig pris, hvor driftsikkerheden er i orden, så man ikke bare får en falsk tryghed, og hvor man ikke får alt for mange falske alarmer.«

Sikkert er det, at prisen på elektronisk udstyr, der kan måle parametre som puls og blodtryk, er faldet meget de seneste år. Fitness-folket har allerede glæde af udstyr, der kan bruges til at overvåge og optimere træningen.

»Måske kan vi begynde at sætte nogle eksperimenter i gang, hvor vi bruger ‘fitness-udstyr’ til målinger, siger Ivar Moltke.

»Til at starte med kunne man så gøre, som man plejer og både have manuelle og automatiserede målinger, indtil man har stor nok tiltro til den elektroniske overvågning alene.«

Ivar Moltke fortæller, at ideen er at indsamle store mængder data, der så kan samkøres med patientforløbene. Så kan man finde ud af, hvilke vitale værdier, der skal give automatisk alarm, så hospitalernes interne ‘udrykningshold’ lynhurtigt kan være på pletten, når der er brug for dem.

På længere sigt skal den teknologiske helbredsovervågning ikke kun ske på hospitaler, men også i hjemmene – i hvert fald for udvalgte patientgrupper. Så kan systemerne selv sørge for at tilkalde en ambulance, hvis det er nødvendigt.

Politikerne får ikke det rette beslutningsgrundlag, når der skal træffes beslutninger om trafikanlæg.

Nok udarbejdes trafikprognoser, samfundsøkonomiske beregninger og VVM-undersøgelser, men det er ikke nok.

Der mangler vurderinger af, hvilke samfundsmæssige udviklingsmuligheder forskellige projekter skaber. Det er nemlig meget forskelligt og bør naturligvis indgå i overvejelserne, når der prioriteres. Sådanne vurderinger bør også indgå som grundlag for selve projekteringen. Som det er i dag, får politikerne et mangelfuldt og misvisende beslutningsgrundlag.

Der er mange eksempler. I de mange Øresundsudredninger indgik det ikke, at forbindelsen kunne skabe grundlag for en integreret Øresundsregion. Forbindelsen var derfor nær blevet placeret ved Helsingør, hvorved det ville have været udelukket.

Da man besluttede timemodellen og dermed fravalgte Kattegatforbindelsen, indgik det ikke, at man dermed udelukkede en integration af arbejdsmarkederne i København og Aarhus og dermed muligheden for at skabe et helt anderledes konkurrencedygtigt Danmark.

Trafikmodeller beskriver historiske data, og prognoserne er fremskrivninger af dem. De siger intet om fremtiden. De siger kun noget om den historie, de beskriver. Fremskrivninger stiller spørgsmålet: ‘Hvad nu hvis de næste års udvikling bliver som de forrige års?’ Det er til gengæld et meget relevant spørgsmål. Men det er ikke det, de bliver brugt til. De bliver brugt til at begrunde nye anlæg, dvs. som postulater om, at ‘der i fremtiden er behov for’.

Man søger heller ikke at sandsynliggøre prognoserne i samfundsudviklingen – måske bortset fra den generelle økonomiske udvikling. Den postuleres så til gengæld som en fremskrivning af de seneste års udvikling. Argumentationen lyder: Der har de seneste år været en økonomisk vækst på x procent årligt, og trafikken er vokset med y procent, så der er altså en sammenhæng, der siger, at når BNP vokser med x procent så vil trafikken vokse med y procent. Det er historien om antallet af storke og børnefødsler om igen.

Et grelt eksempel var, da infrastrukturkommissionen i 2008 fremskrev nullernes højkonjunktur lige ind i fremtiden, netop som finanskrisen brød ud, og netop postulerede en fast sammenhæng mellem økonomi og trafik.

Ud fra trafikprognoserne gennemføres desuden samfundsøkonomiske analyser, hvor man beregner, hvad der trafikalt opnås i form af rejsetidsbesparelser, færre ulykker, miljøændringer, mv., som så prisfastsættes. Men de beregninger er også statiske. Om man gennemfører en kalkule med udgangspunkt i nutidens trafik eller en fremskrevet trafik, er grundlæggende det samme.

Spørgsmålet, der ikke stilles er: ‘Hvordan vil samfundet, herunder lokalsamfundene, se ud med eller uden projekt? Men ikke nok med det. Når man ikke ser trafik i en bred samfundsmæssig sammenhæng, hvilket man ville være nødt til, hvis man tænkte dynamisk, så vil det også få til konsekvens, at man kommer til at se projekter for snævert. Man ser dem som rene trafikprojekter, også når der er tale om samfundsudviklingsprojekter. Derfor risikerer man at komme til at projektere på en sådan måde, at det samfundsmæssige potentiale udelukkes.

Det der mangler et svar på er, hvilke nye muligheder et givent projekt skaber samfundsmæssigt. Det spørgsmål stiller man aldrig, og det er på trods af, at nogle projekter skaber store muligheder, mens andre kun skaber små – vel at mærke selv om ‘behovet’ for dem udmærket kan være det samme.

Dermed får politikerne et direkte misvisende beslutningsgrundlag. Det er alvorligt, for de fleste trafikprojekter gennemføres, fordi man politisk tror, at de vil skabe udviklingsmuligheder for samfundet på langt sigt, men formelt skal de besluttes på grundlag af statiske analyser og fremskrivninger af trafikgrundlag. Siden bliver de så oven i købet projekteret på en sådan måde, at politikernes oprindelige visioner måske ikke kan realiseres.

Som den første virksomhed i Danmark investerer Rambøll i lynhurtig, strømbesparende “all flash”-teknologi og opgraderer sit datacenter. Det giver svartider i millisekund-klassen og sparer 80% på elregningen, oplyser Rambøll i en meddelelse.

Løsningen er leveret af Cloudiio, der har hjulpet Rambøll med flytningen af de ca 450 virtuelle systemer, med mere 80 terabyte forretningskritiske data, herunder dele af Rambølls globale Oracle ERP-system, Exchange, web og filservere. I alt vil ca. 10.000 medarbejdere trække på det nye datacenter, heraf ca. 3.000 i Danmark.

Ifølge Christian Peters, der er datacenterchef hos Rambøll, krævede opgraderingen af datacenteret enten en investering i den eksisterende storage eller et teknologistrategisk skifte. Det blev til et skift og ’all flash’ teknologien fra Pure Storage trak det lange strå.

»Valget faldt på fremtidens teknologi, som vil forenkle administrationen betydeligt, løfte performance med faktor 10-15 og spare 80 pct. på strømregningen,« udtaler Christian Peters.

Han oplyser, at trods svartider under et millisekund matcher “all flash”-løsningen prisen på almindelige, højtydende harddiske. Det skyldes ifølge Rambøll Pure Storages software til såkaldt in-line deduplikering, hvor mængden af fysiske data i Rambølls store virtuelle miljø kan reduceres med faktor 5 til 1.

Fremover får Danmark mulighed for at sige nej til, at der bliver dyrket genmodificerede afgrøder på markerne herhjemme.

Det står klart, efter at et flertal af EU-landenes miljøministre torsdag har vedtaget at ændre reglerne for godkendelse og dyrkning af GMO.

I dag kan et medlemsland ikke sige nej, hvis en genmodificeret afgrøde er godkendt til dyrkning af EU. Den politiske ballade om godkendelsen af en majs fra Monsanto, der er genmodificeret til at modstå sprøjtemidlet ammoniumglufosinat og til at producere giftstoffet Bt, fik dog flere lande til at kræve nye regler.

Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) skriver i en pressemeddelelse, at Danmark allerede forsøgte at få lov til at forbyde enkelte GM-afgrøder under formandskabet for EU i 2012. Men dengang forhindrede et blokerende mindretal for forslaget. Nu er det mindretal opløst.

»Med forslaget vil det være den danske regering, der beslutter, hvilke GMO’er vi vil have på dansk jord. Det er præcist den løsning, der skal til, for at løse op for den fastlåste situation i EU,« siger hun.

Det har i praksis været så godt som umuligt at få godkendt nye genmodificerede afgrøder til dyrkning i EU, blandt andet på grund af de mange politiske diskussioner.

»I Danmark vil vi tage stilling til en genmodificeret afgrøde fra sag til sag, og det er godt, at den danske regering nu selv kan bestemme, hvad vi mener er rigtigt for Danmark,« siger ministeren.

Der bliver ikke dyrket kommercielle GM-afgrøder på dansk jord i dag, fordi de få afgrøder, der er godkendt i EU, ikke egner sig til danske forhold.

Landmændenes organisation, Landbrug & Fødevarer, forsøgte med en ny meningsmåling og pressemeddelelse at forhindre, at GMO-skeptiske regeringer som den danske kan blokere for dyrkning af genmodificere afgrøder.

»Forslaget er overflødigt og indeholder en meget stor risiko, fordi de begrundelser for nationale forbud, som medlemsstaterne kan bruge, herunder etiske og sociale, kan være i strid med de globale samhandelsregler i WTO,« advarede direktør Søren Gade op til mødet i dag i en pressemeddelelse.

Pladsmangel og nærhed til datakabler og beboelse får nu tyske industrivirksomheder og forskningsinstitutioner til at afsøge muligheden for at lægge superledende højspændingskabler i de kabelgrave, hvor der indtil nu har ligget konventionelle højspændingskabler.

Fordelen ved at bruge superledere er først og fremmest, at der ikke er nogen modstand i kablet, når temperaturen kommer ned på minus 200 grader. Men i tæt bebyggelse har det også stor betydning, at der ikke er noget magnetfelt rundt om kablerne, som kan forstyrre signaler i nærliggende datakabler. Der er heller ikke nogen varmeudvikling, så kablerne kan ligge i relativt små kabelgrave.

Projektet i Essen skal over de næste to år forbinde to transformerstationer. Her har der ellers ligget et 110 kV-kabel, som er i stand til at overføre 2.310 A eller cirka 40 MW. Det superledende kabel har en driftsspænding på 10 kV, men kan overføre tilsvarende energi. Det betyder også, at elselskaberne med et superledende kabel kan nøjes med 10 kV transformerstationer i stedet for udstyr, der kan håndtere 110 kV.

Det er det tyske energiselskab RWE, som står bag kablet og ansvarlig for projektet. Dr. Frank Merschel regner med, at superledende teknologi i fremtiden kan sikre høj kapacitet i områder, hvor pladsen er begrænset.

Lederen i det kabel, som er blevet installeret i Essen, består af et keramisk materiale. Tidlige superledere opnåede først de superledende egenskaber, når temperaturen lå på et par grader over det absolutte nulpunkt. I de senere år er der dog blevet udviklet såkaldte højtemperatur-superledere, hvor temperaturen ‘blot’ skal ned på minus 200 grader celcius. Det betyder, at man i stedet for flydende brint nu kan bruge flydende kvælstof til at holde kablet superledende.

Hvis testperioden går som forventet, er det planen at udbygge systemet til en 23 km lang højspændingsring rundt om Essen.

Efter TDC’s og Yousees forårsfiasko med at lancere åbne wifi-hotspots ved brug af 250.000 kunders routere er hovederne lagt i blød for at finde en gangbar måde at relancere konceptet på. Ideen er, at Yousee-kunder kan dele hiandens netværk, eksempelvis hvis de lige sidder på en nærliggende café, er på besøg hos naboen eller lignende.

Yousee lancerede projektet i marts i år, men lukkede det inden månedens udløb efter massive protester og åbenlyse sikkerhedsproblemer. Det viste sig nemlig, at forbipasserende kunder, der kun skulle få adgang til internettet via de åbne wifi-hotspots hos andre kunder, også kunne få adgang til delte ressourcer på kundens private netværk.

Yousee fik travlt med at lukke for adgangen til de hotspots, der ellers var blevet åbnet for. Og siden da har det TDC-ejede Yousee ikke sagt meget omkring hotspot-projektets fremtid.

»Jeg tror, det er kommet bag på TDC, at man rent faktisk har haft tekniske problemer. Jeg tror, man har troet, at det her var så let som at klø sig i nakken. Og det har så vist sig, at det har det ikke været. Og så har man fået en ekstra øretæve ved, at det, man har lavet, både var usikkert og ikke var sket i forståelse med kunderne. Så det kommer egentlig ikke bag på mig, at de udsætter det,« siger adm. direktør og teleekspert i konsulentvirksomheden Netplan Torben Rune.

Pressechef i TDC Ib Konrad Jensen fortæller til Version2, at strategien i forhold til, hvad Yousee gør med wifi-hotspot-projektet ikke er klar endnu, og at der er er flere elementer, der i den forbindelse skal falde på plads, både af teknisk og forretningsmæssig karakter.

Han forklarer, at den firmware, der skal lukke sikkerhedsproblemerne i routerne, ikke er klar endnu fra alle leverandører. Og så har Yousee kig på to forskellige tekniske implementeringer i forhold til endnu et forsøg med at dele kundernes wifi-hotspots med andre kunder.

Den ene er, som tidligere, styret via firmwaren i routeren. Den anden model indebærer, at de udefrakommende opkoblinger til wifi-hotspottet vil blive routet omkring en central server og derfra videre ud på internettet, forklarer pressechefen, som ikke ønsker at gå i yderligere tekniske detaljer omkring den løsning på nuværende tidspunkt.

»Den anden model er at lave det, man kalder en ip-tunnel, og så er der en central server, som håndterer det,« siger han.

Og så overvejer Yousee også, hvordan udrulningen af et nyt projekt med åbne wifi-hotspots skal foregå. Sidst blev kunderne nemlig ikke spurgt først. Ifølge Yousee kunne kunderne dog aktivt framelde sig at få deres wifi åbnet for andre. En såkaldt opt-out model.

Ib Konrad Jensen fortæller, at Yousee nu overvejer flere modeller. Eksempelvis om kunderne i stedet aktivt skal tilmelde sig, kaldet opt-in, eller om løsningen kun skal rulles ud til et begrænset antal kunder – i eksempelvis antenneforeninger.

Torben Rune fra Netplan gætter på, at Yousee under alle omstændigheder spørger kunderne om lov næste gang.

»Man kan jo have forskellige holdninger til det sympatiske i, at man tager båndbredde fra kunder. Jeg tror ikke, man får accept fra kunderne til, at man uden at have en aftale med den enkelte kunde om det kan slippe godt fra at gøre det,« siger Torben Rune og fortsætter:

»Så jeg tror ikke, man vil se den model, vi så sidste gang, hvor man bare gjorde det uden at spørge.

Men Yousee lagde efter eget udsagn 10 Mbit/s oven i kundernes forbindelse, som var dedikeret til brug for det åbne wifi-hotspot, så som sådan tog de vel ikke kundens båndbredde?

»Hvis der er 10 Mbit/s tilgængelig på det Wifi-hotspot, så kunne de 10 Mbit/s også tilføjes til kundes eget wifi-forbrug. Og det burde man måske gøre først. Man må ikke gøre det, uden at kunden samtykker,« mener Torben Rune.

Han er dog også overbevist om, at Yousee vil forsøge sig igen, men altså nok med en anden udrulningsmodel. Det er simpelthen for attraktivt – ikke bare for Yousee, men for operatører generelt – ikke at udnytte det, Torben Rune kalder wifi-offload. Det vil sige en aflastning af det almindelige mobilnet ved at flytte en del af datatrafikken over på wifi.

»Det er det, man gerne vil. At man så har fået klumret så meget rundt i det, at man har fået skudt sig selv i i hvert fald den ene fod, det er en anden sag. Men jeg er sikker på, man vil forfølge den forretningsidé, blandt andet fordi den er givtig,« siger Torben Rune.

Rergeringen har sammen med venstrefløjen og Dansk Folkeparti fordelt en milliard kroner årligt til først og fremmest kollektiv transport. Det sker som en slags erstatning for den skrottede betalingsring.

Letbaner og metro løber med størstedelen af midlerne. For det første sætter partierne nemlig 267 millioner kroner af til et afgreningskammer til sydhavnsmetroen, selv om den også er omfattet af et særligt metroforlig. De penge udbetales dog kun, hvis hele finansieringen af den 8,6 milliarder kroner dyre metrostrækning til Købehavns Sydhavn falder på plads.

Dertil kommer, at partierne sender yderligere 227 millioner kroner til Aarhus Letbane, selv om aftalen om moderne sporvogne i Aarhus heller ikke er direkte omfattet af den nye milliardpulje.

Endelig sender politikerne 50 millioner kroner efter en letbane til DTU. Universitetet har kritiseret voldsomt, at den planlagte letbane langs Ring 3 i København stopper for langt fra bygningerne.

Der er behov for 95 millioner kroner til et ekstra stop tættere på universitetet, hvoraf godt halvdelen altså nu kommer Christiansborg.

Desuden er partierne klar med 22 millioner kroner til analyser af letbaner og sporrvognsbusser (BRT) i Storkøbenhavn, særligt på Frederikssundsvej, 50 mio. kr. til busfremkommelighed samt 15 mio. kr. til en udredning om førerløs metrodrift på S-banen.

»Vi får sat en proces med letbaner i hovedstaden på skinner, idet metroprojekterne ikke rigtig påvirker bilkørslen ind og ud af København. Vi får også en pulje, der kan fremme A- og S-bussernes fremkommelighed,« fremhæver trafikordfører Henning Hyllested (Ø).

Han er også med til at give yderligere 180 mio. kr. til supercykelstier og cykelparkering i hele landet.

Aftalen omfatter desuden højere hastighed på togstrækningen Ryomgård-Grenå for 54 mio. kr. og en station i Jerne i det østlige Esbjerg til 26 mio. kr.

Oversigt over alle projekterne, som tilsammen koster 1.021 millioner kroner

• Reservation til afgreningskammer til sydhavnsmetroen: 263 mio. kr.

• Aarhus Letbane: 227 mio. kr.

• Pulje til supercykelstier og cykelstier i hele landet: 180 mio. kr.

• Vinge station: 55 mio. kr.

• Hastighedsopgradering Ryomgård-Grenå: 54 mio. kr.

• Pulje til busfremkommelighed: 50 mio. kr.

• Stationer ved DTU for Letbanen i Ring 3: 50 mio. kr.

• Passagerpulsen til og med 2018: 30 mio. kr.

• Station i Jerne (Esbjerg Øst): 26 mio. kr.

• Analyser af letbaner pg BRT i Storkøbenhavn: 22 mio. kr.

• Beslutningsgrundlag for kapacitetsmæssige forbedringer på S-banen: 15 mio. kr

• Udredning om metrodrift på S-banen: 15 mio. kr.

• Beslutningsgrundlag for Ørestad st. og Glostrup st.: 13 mio. kr.

• Reservation til udvidelse af kombiterminal i Padborg: 8 mio. kr.

• Beslutningsgrundlag for Esbjerg Nærbane: 5 mio. kr.

• Beslutningsgrundlag for vendespor ved Enghave st.: 4 mio. kr.

• Beslutningsgrundlag for flytning af Herlev Station: 4 mio. kr.

Mens danske og europæiske politikere tøver med at lovgive om mikroplast i plejeprodukter, har den første amerikanske stat nu indført forbud mod plastkuglerne.

Den nye lov i staten Illinois dikterer, at ’ingen må producere, sælge eller formidle salg af kosmetiske produkter, der indeholder perler af mikroplast, som er tilføjet med overlæg’.

Illinois overhaler dermed de to andre amerikanske stater, New York og Californien, der er ved at indføre lignende forbud.

»At forbyde mikroplastperler vil hjælpe os med at sikre rene farvande overalt i Illinois og være et forbillede til efterfølgelse for resten af landet. Lake Michigan og de mange floder og søer overalt i vores stat er blandt vores vigtigste naturressourcer. Vi må gøre alt, hvad der er nødvendigt, for at sikre dem,« siger Illionois’ guvernør, Patrick Quinn, i en pressemeddelelse.

Loven blev præsenteret i januar, blev enstemmigt vedtaget i begge kamre i statens parlament i søndags og træder i kraft den 1. januar 2015. Loven giver dermed kun producenterne et halvt år til at udskifte plastperlerne med naturlige alternativer, hvis de fortsat vil sælge deres produkter i staten.

Det er væsentligt kortere tid, end de danske producenter har givet udtryk for, at de har behov for til at udfase mikroplastikperler i deres plejeprodukter. De første danske producenter har allerede standset brugen af mikroplastic, efter at flere medier behandlede emnet for et år siden, men nogle har givet sig selv flere år endnu, mens andre endnu ikke har offentliggjort en tidsplan for udfasningen.

De danske producenter har selv handlet på baggrund af den offentlige debat. Herhjemme har politikerne nemlig ikke ønsket at gribe ind over for mikroplast i kosmetik.

Netop Illinois udleder ligesom nabostaterne spildevand til Lake Michigan, hvor forskere sidste år fandt mikroplastikkugler i vandet. I forlængelse af de fund og de løbende fund af større mængder mikroplast i havet har blandt andre den amerikanske virksomhed Unilever meddelt, at den udfaser mikroplastkugler fra sine produkter inden 2015.

Miljøminister Kirsten Brosbøl kritiserer EU-Kommissionen i skarpe vendinger forud for et møde med EU’s øvrige miljøministre i dag. Hun peger på, at kommissionen har været for dårlig og for langsom til at indføre regler for hormonforstyrrende stoffer.

»Vi har arbejdet i tre år for at få regler, der bestemmer, hvornår et stof er hormonforstyrrende, så vi kan beskytte vores forbrugere og miljøet. Derfor mener jeg, at kommissionen har sovet i timen. De skulle allerede i december 2013 have vedtaget disse regler, men har ikke gjort det endnu. Derfor er vi flere lande, der i dag bringer sagen op for at sende et klart signal til kommissionen om, at det er uacceptabelt,« siger miljøministeren i en pressemeddelelse.

Kritikken retter sig mod, at kommissionen ikke har tilføjet de hormonforstyrrende stoffer til den europæiske kemikalielovgivning, Reach, som i dag omfatter andre miljøskadelige kemikalier. Kritikken bakkes op af miljøorganisationen Det Økologiske Råd, der dog påpeger, at medlemslandene skal bakke hinanden op i kritikken, for at den har effekt.

»Jeg ved, at miljøministeren er oprigtigt bekymret for de sundhedsskadelige kemikalier og ikke mindst de hormonforstyrrende stoffer. Men for at bekymringen kan få en reel effekt og skabe bedre vilkår for befolkningen, kræver det, at EU’s medlemsstater bakker hinanden op. Det sker nu, og det er et helt afgørende skridt i forhold til at få disse kriterier til at komme på plads hurtigst muligt,« siger Lone Mikkelsen, kemikaliefaglig medarbejder i Det Økologiske Råd, i en pressemeddelelse.

EU-Kommissionen skulle have fremlagt den samlede pakke, der kan definere hormonforstyrrende stoffer og inkludere dem i Reach-lovgivningen, senest sidste år. Derfor kritiserer flere lande nu kommissionen for at være passiv i sagen. Sverige er endda gået så langt som til at lægge sag an mod kommissionen ved EU-Domstolen. Miljøminister Kirsten Brosbøl har ikke taget samme skridt, men lover nu at ’øge presset på kommissionen’.

»Jeg er skuffet over, at kommissionen gang på gang udsætter nye initiativer – især med hensyn til at få vedtaget videnskabelige kriterier for, hvornår et stof er hormonforstyrrende, og med at pålægge industrien at teste, om deres stoffer er hormonforstyrrende. Som miljøminister kan jeg ikke forsvare, at processen trækker yderligere ud, og jeg vil derfor sammen med mine kolleger øge presset på kommissionen, for at der sker noget,« siger hun i pressemeddelelsen.