Daily Archives: July 11, 2014

Det private rumfartøjs-projekt SpaceX skal i gang med at bygge deres eget opsendelsessted. Den såkaldte rumhavn kommer til at ligge i Texas på et 22 hektar stort stykke land ud mod den Mexikanske Golf ved grænsen til Mexico. Det skriver Motherboard.

SpaceX har lige fået tilladelse fra Federal Aviation Administration (FAA), som tager sig af tilladelser til kommercielle rum-opsendelser i USA, til at bygge rumhavnen.

Samtidig har FAA tilkendegivet, at de vil imødekomme forespørgsler fra SpaceX om at affyre 10 Falcon 9 raketter og to Falcon Heavy raketter per år frem til tidligst 2025.

Skal passe på sjældne dyr

Det er anden gang, at SpaceX får gode nyheder fra FAA i de seneste par måneder. I slutningen af maj afgjorde agenturets miljøvurderingsenhed at rumhavnen ikke vil udgøre nogen seriøs miljøfare.

For at få tilladelsen har SpaceX har lovet, at opsætte et program, som skal overvåge havskildpadder.

FAA noterer samtidig at der er ozelots – et stort kattedyr – og jaguarundi – et mindre kattedyr – begge ekstremt sjældne vilde katte, i området, hvilket betyder, at SpaceX skal sætte advarselsskilte op, og sætte fartbegrrænsninger på køretøjer på opsendelsesområdet.

Mangler fortsat tilladelser

Men fordi de har fået lov at et agentur til at sende raketter op, betyder det ikke, at de bare kan gå i gang. SpaceX mangler stadig at få tilladelser fra flere statslige agenturer, inkluderende Texas Department of Transportation, for at få bygget nye veje og flytte forsyningslinjer.

FAAs godkendelse var dog den sidste føderale forhindring, inden SpaceX kan bygge deres opsendelsesområde.

Lige nu opsender SpaceX raketter fra Cape Canaveral i Florida og Vandenberg Air Forsce Base i Californien. Virksomheden har også ledt efter opsendelsessteder i Georgia og Florida, men stedet i Texas var den mest lovende mulighed.

I den eskalerende krise mellem Israel og Palæstina, har en stor del af opmærksomheden fokuseret på de to landes udveksling af missiler. Begge lande beskyder hinanden, men hvor Israels missiler ofte rammer målet, så er situationen en anden for de palæstinensiske, som ofte bliver standset inden. Det skriver The Week

Israel beskytter sig nemlig med et avanceret missilforsvar, som ifølge Time Magazine standser op mod 90 procent af de raketter, der sendes mod landet. Missilforsvaret kaldes “Iron Dome”.

Tirsdag hævdede Israel, at de skød 20 missiler ned med systemet, deriblandt to over storbyen Tel Aviv.

Iron Dome er et tre-delt forsvarssystem, som opfanger bevægelsen af og ødelægger indkomne raketter, artilleribeskydning og morterer affyret fra distancer på op til 72 kilometer for at beskytte civile beboelsesområder.

Ser, regner, skyder ned

En radar sporer raketten når den skydes over grænsen til Israel, derefter udregner avanceret software rakettens bane. Informationen bruger systemet til at guide et missil, som bliver affyret fra jorden, og som smadrer den indkomne raket til små harmløse stykker.

Iron Dome bliver produceret af det Israelske firma Rafael Advanced Defence Systems, og det blev første gang brugt i marts 2011, og det udførte sin første succesfulde nedskydning af en raket i den følgende måned.

Hver raket, som systemet affyrer koster omkring 95.000 dollars, og derfor skyder Israel kun raketter ned, som har bane mod beboede områder. Raketter, der rammer åbne områder får lov at flyve, da det ofte er billigere at genopbygge skader på infrastruktur end at skyde raketten ned.

Udvikler videre

Nogle analytikere i Israel stiller spørgsmålstegn ved raketsystemet og peger på, at de fleste raketter er usynlige for det blotte øje, når de flyver, og at det, der bliver vist til offentligheden lige så godt kan være billeder af Iron Dome-missiler, der selvdestruerer i luften. Andre peger på, at missilsystemet har bevist sit værd, og at »manglen på Israelske omkomne viser, at missilsystemet er det mest effektive og mest testede missilsystem i verden.«

USA er støttet projektet økonomisk med 429 millioner dollars, og sammen med Rafael er det amerikanske firma Raytheon ved at udvikle et system, som skal standse missiler fra afstande på mellem 72 og 320 kilometer. Dette system kaldes “Davids Sling” eller “Davids slynge.”

De omstridte nikotinmidler, der går under navnet neonikotinoider, får nu endnu et skud fra forskerene. Denne gang er det hollandske biologer, der har påvist en sammenhæng mellem brugen af neonikotinoiderne – der anvendes som insektgift bl.a. til behandling af såsæd – og nedgangen i fuglebestande i naturområder.

Forskerne har undersøgt områder med faldende fuglebestande i perioden fra 2003 til 2010 og fundet en entydig sammenhæng med områder, hvor der bliver sået afgrøder behandlet med stofferne.

Forskningsleder Hans de Croon fra Radboud University kalder det meget overraskende og meget foruroligende, fordi vandforurening med blot 20 nanogram neonikotinoider per liter gav en 30 procents nedgang i antallet af fugle over 10 år, og flere områder har koncentrationer, der er 50 gange så høje.

Ifølge Hans de Croon er effekten formentlig ikke kun begrænset til fugle, og han opfordrer til handling straks:

»Vi kan ikke blive ved sådan her. Det er nødt til at stoppe,« siger han til The Guardian.

Flere forskere kalder den hollandske forskning solid og effekten af neonikotinoider alarmerende. Den hollandske rapport er da heller ikke den eneste på området.

En britisk undersøgelse fra universitetet i Sussex viste sidste år, at 90 procent af neonikotinoiderne trænger ned i jorden og ophober sig i høje koncentrationer. I vandmijøet og jorden slår de et hav af dyr ihjel, herunder døgnfluer og agerhøner.

Mest opmærksomhed har neonikotinoider dog fået for deres skadelige virkning på bier, der oplever problemer med at finde hjem, fordi stofferne sætter sig i centralnervesystemet. Virkningen på bier har blandt andet ført til en voldsom debat i Storbritannien og et midlertidigt forbud i EU på to år for enkelte neonikotinoider.

Ikke alle forskere er dog overbeviste om dokumentationen for neonikotinoidernes skadevirkning. Danske forskere har f.eks. peget på, at andre faktorer, som f.eks varroamider, er en langt større trussel mod bier.

Et andet problem er, at forbuddet mod neonikotinoider alene herhjemme vil føre til øget brug af sprøjtemidler på 200.000 hektar rapsmarker, der ikke længere kan tilplantes med afgrøder behandlet med neonikotinoider.

»Vi giver det et år. Det er det, vi har penge til.« Sådan lød aftalen, da en flok iværksættere besluttede sig for at lave et spin-out af Aarhus Universitet ved at købe et projekt, de selv havde designet. Mod slutningen af året stod de med to mulige scenarier: Enten var de begyndt at tjene penge, eller så måtte de dreje nøglen om. De var seks mand fra start – alle med faste job. Ingen af dem havde erfaring med iværksætteri.

»Det var min baby. Den skulle hverken dø eller sælges til andre,« siger partner Rasmus Blok, der sammen med medstifterne Anders Færgemand Høyer og Steffen Skovfoged investerede både opsparing og lån i hus i den nye virksomhed, Uniwise.

Sammen med tre andre kolleger havde de siden 2010 arbejdet på projektet på Aarhus Universitet, hvor de med støtte fra ATP-fonden havde fået til opgave at se på mulighederne for at digitalisere hele eksamensprocessen. Der var ingen, der havde regnet med, at det skulle ende med et færdigt produkt. Men det gjorde det, og i 2012 besluttede Aarhus Universitet sig for at sælge det.

Rasmus Blok, Anders Høyer og Steffen Skovfoged købte nu det eksamenssystem, de selv havde designet med en forventning om få en aftale i hus med Aarhus Universitet om at købe det til brug ved fremtidige eksaminer. Men sådan gik det ikke. Aarhus Universitet sendte sammen med en række andre universiteter en digital eksamensløsning i udbud, og vinderen blev i stedet it-firmaet Arcanic fra Lyngby.

Det var nu gået halvandet år, siden de startede op. Udbuddet var trukket ud i meget længere tid, end de havde regnet med, og Uniwise var nu endt med at tabe. Der var ikke flere penge.

»Så vi stod med en beslutning om, hvorvidt vi skulle lukke,« siger Rasmus Blok.

Endelig kom kontrakten i hus

Men det gjorde de ikke. De blev i stedet enige om, at alle skulle gå på halv løn. De havde nemlig fået nys om, at professionshøjskolerne ville sende digital eksamen i udbud, og vandt de det, kunne de holde skindet på næsen.

Udbuddet startede i december sidste år. 1. marts skrev Uniwise under på en kontrakt med professionshøjskolerne, og samtlige, nu 8 medarbejdere, kom tilbage på fuld løn.

»Vi har hele tiden haft en tyrkertro på, at det her nok skulle ske, fordi det er lige nu, der er et kæmpe marked for digital eksamen,« siger Rasmus Blok.

Men det ændrer ikke på, at virksomheden var tæt på at tabe alt, hvad de tre partnere ejede.

»Det kan godt være, at vi ville fortryde det nu, hvis vi havde tabt det hele. Men jeg tror, at vi ville komme til at fortryde det endnu mere, hvis vi ikke havde gjort det,« siger Rasmus Blok.

Satser det hele igen

Det er gået stærkt for Uniwise. Siden de seks medarbejdere i 2012 forlod deres trygge rammer på universitetet, har de nået at satse tre menneskers opsparing, været tæt på at tabe det hele og nu, efter kontrakten med professionshøjskolerne, tjent pengene ind igen. Samtidig har de fået fodfæste på det norske, grønlandske og islandske marked, men flere følger.

»Så nu satser vi hele butikken igen,« siger Rasmus Blok.» Alle de penge, vi har tjent, skal bruges på at vinde nye kontrakter. Vi er nødt til at være first-movers, hvis vi vil være markedsledende – og det vil vi. Så vi kommer til at satse gang, på gang på gang,« understreger han.

I dag er der otte medarbejdere i Uniwise. Til august starter yderligere to. Den ene en canadisk mba-studerende, som skal hjælpe virksomheden med at analysere mulighederne på det canadiske marked.

Uniwises filosofi synes ret lige til. Sats stort og sats det hele. Ifølge Rasmus Blok får de kun én chance for at gøre noget, der er større end det ‘almindelige’:

»Det her er ikke et 8-16 job. For nogle kan det virke utrygt, men her kan vi godt lide, at der er lidt kaos. Som jeg plejer at sige: Her asfalterer vi vejen, mens vi kører.«

Uniflow

• Systemet understøtter hele eksamensprocessen. Ofte er eksamen primært digital i den studerendes ende, mens mange af processerne før og efter eksamen foregår manuelt. Uniflow gør alt digitalt, og efterfølgende opbevares alle dokumenter i en cloud.
• En undersøgelse viser, at universiteter, der anvender Uniflow sparer 76 procent af omkostningerne til administration.
• Uniwise er endt med at få en midlertidig kontakt med Aarhus Universitet, der løber til 2016, og Uniflow bruges henover denne sommer til eksaminer af 17.000 studerende på universitetet.