Daily Archives: December 9, 2013

Det finske firma Jolla, der er grundlagt af afhoppere fra Nokias telefonvirksomhed efter Microsofts tilnærmelser, er nu klar med den første telefon.

Jolla blev startet, da Stephen Elop overtog rorpinden og hurtigt derefter stoppede udviklingen af Nokias Linux-baserede styresystem MeeGo.

Systemet var ellers meget rost, og det skabte grundlaget i telefonen Nokia N9, der vandt flere priser, og den var meget populær, ikke mindst blandt udviklerne selv.

Læs også: Test: Nokia N9 er den lækreste mobil fra Finland i mange år

Nu er finnerne så klar med den første telefon, der på mange områder minder om N9.

Foto: Jolla.

Operativsystemet er blevet døbt Sailfish OS, og det bygger på Mer, en open source-distribution, der tjener opgaven som middleware til mobile enheder.

Sailfish OS kan afvikle apps, der er skrevet til Android, og derfor er der allerede tusindvis af programmer til den nye telefon.

Ifølge Mobilsiden.dk skal du væbne dig lidt med tålmodighed, hvis du vil have fingrene i en Jolla. Interessen har nemlig været overvældende, og den første produktion er allerede helt udsolgt via forudbestillinger.

Der er masser af videoer om telefonen her.

Læs også: Nokia er kongen af Windows Phone

Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet lægger nu for alvor alle sine æg i én kurv, når det gælder statslige institutioners indkøb af printere, kopimaskiner, tilbehør og serviceydelser.

Styrelsen har netop udpeget Atea som eneleverandør af begge produktkategorier på to indkøbsaftaler, som løber de næste to år med mulighed for yderligere to års forlængelse.

Aftalerne er forpligtende at anvende for de statslige institutioner og træder i kraft fra nytår. Det sikrer ifølge afdelingsdirektør i Atea Charlotte Bornemann en omsætning på et trecifret millionbeløb. Hun ønsker ikke at sætte mere præcise tal på det økonomiske omfang af aftalen.

Atea har haft monopol på salg af printere til staten de seneste otte år, men har altså nu for første gang også kopimaskine-aftalen i hus. Den aftale har hidtil ligget hos Xerox.

“Atea har nu gjort rent bord og vundet begge aftaler. Det er vi naturligvis stolte af,” siger Charlotte Bornemann.

Hun fortæller, at Atea på print-aftalen leverer udstyr fra HP, mens kopi-aftalen fortsat har et sortiment fra Xerox, som altså nu leveres via Atea gennem fremfor direkte fra producenten.

“Rammeaftalerne giver os nu mulighed for at rådgive staten bedst muligt om, hvordan man skaber smidige arbejdsgange, automatiserer processer og får print og kopi nemt integreret i infrastrukturen,” siger Charlotte Bornemann.

Læs også:

It-giganter raser over offentlig monopolaftale

Kapløb om kæmpe it-kontrakt: Her er favorit-feltet

Under overskriften Planen for et stærkere Nykredit har den danske finanskoncern netop meldt en større spareplan ud.

“Som en del af omkostningsreduktionen, og med henblik på at skabe mere effektive beslutningsprocesser, bliver det samtidig nødvendigt med en reduktion på indtil 300 leder- og medarbejderstillinger, helt overvejende i ikke-kundevendte funktioner,” skriver Nykredit blandt andet.

I meddelelsen fra Nykredit kan man læse, at “it-området revurderes.”

Det betyder overordnet set, at infrastruktur, udviklingsstrategi og projekter “skal tilpasses den fremtidige forretningsstrategi med en styrkelse af kunde/bruger¬drevet prioritering. Som følge heraf reduceres større projekter i antal og omfang.”

Samtidig skriver Nykredit dog, at virksomheden vil intensivere udviklingen af den digitale kommunikation med kunderne.

Skal have færre it-projekter
Computerworld har spurgt koncerndirektør Per Ladegaard, der har koncernansvaret for it-området, hvad baggrunden er for en reducering af større it-projekter i antal og omfang?

“Det er jo naturligt, når vi kigger på vores fremtidige forretningsstrategi, at it-området også skal tilpasses i overensstemmelse med det.”

“Vi har på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til, om det præcis er det ene eller det andet projekt, og hvad det konkret skal være. Den udmelding, vi er kommet med i dag, er retningsgivende for, hvor vi forretningsmæssigt vil satse de kommende år.”

For banker og realkreditinstitutter har en stor del af innovationen i det seneste årti i høj grad handlet om it og digitaliseringen af processer.

Per Ladegaard frygter dog ikke, at Nykredit vil komme til at sakke agterud, når koncernen skærer ned på antallet af it-projekter.

“Det tror ikke ikke – nærmest tværtimod. På digitaliseringsområdet vil vi fortsat have fokus, og vi vil sætte endnu mere fokus på de kundevendte processer, så det er i lige så høj grad et udtryk for, hvor fokusområderne skal være.”

“Der er mange ting, man kan gøre, men i denne verden er det også et spørgsmål om at prioritere, hvor man skal lægge indsatsen. Ikke mindst i sparetider må man være lidt skarpere i prioriteringen.”

Nykredit ønsker ikke på nuværende tidspunkt at oplyse, hvor stor en del af de 300 stillinger, der skal skæres væk, der vil være it-stillinger.

“Vi har ikke sat tal på enkeltområder på nuværende tidspunkt,” siger koncerndirektør Per Ladegaard fra Nykredit.

Læs også:

Sådan vil Nykredit spare kassen og papiret væk

Det går rigtigt godt for de børsnoterede og toneangivende it-firmaer.

Fredag nåede det tunge computer-index på den amerikanske Nasdaq-børs sit højeste niveau siden november 2000, da indexet lukkede på 1989,89 point.

Ganske vist er markedet fortsat hårdt ramt af det løbende fald i salget af især pc’er, som har ramt producenterne hårdt i de seneste måneder, hvilket du kan læse mere om her.

Til gengæld er der kraftig fremgang og massiv optimisme inden for andre områder, ligesom markedet vurderer, at der er positive tegn i de generelle økonomiske udsigter.

Det er ikke kun Nasdaq-indekset, der ligger højt.

Det samme gælder eksempelvis Dow Jones Industrial Average, der inkluderer fire store it-aktier, nemlig IBM, Microsoft, Cisco og INtel – for første er lukket med en kurs på mere end 16.000 point.

Det skete i fredags, da lukkekursen var 16.020 point.

Generelt forventes software-sektoren at få større fremgang i den kommende tid end hardware-firmaerne.

Ifølge analysehuset PwC har investorerne især kig på it-selskaber, der kan dokumentere både vækst og stabilitet i markedet. Og det kan især softwarefirmaerne i almindelighed og cloud-firmaer i særdeleshed lige nu.

En populær gratis lommelygte-app til Android har samlet brugernes positionsdata fra smartphones og sendt dem videre til annoncenetværk uden at fortælle om det. Det skriver Politiken.

Den gratis app, “Brightest Flashlight Free”, er ifølge avisen hentet mere end 50 millioner gange i Googles app-butik.

Nu har leverandøren Goldenshores Technologies indgået et forlig med det amerikanske handelstilsyn, FTC, og indrømmet, at data er samlet uden brugernes samtykke.

Faktisk blev brugerne efter installationen spurgt, om de ønskede at overføre data eller ej. Men dataoverførslen er ifølge Politiken sket helt automatisk, hvad enten brugerne har svaret ja eller nej.

“Forestil dig, at du er hjemme en stormfuld aften, og pludselig bliver strømmen afbrudt. Du rækker ud efter lommelygten, som du har liggende til netop denne slags nødtilfælde. Du trykker på kontakten, og lommelygten spørger, hvor du befinder dig. Det ville være mærkeligt, ikke? Men det er lige præcis det, som sker – på din telefon”.

Sådan beskriver FTC den skjulte dataindsamling, der er foregået i lang tid uden at blive opdaget.

Positionsdata, der fortæller hvor brugeren befinder sig, kan sælges til annoncører, der så kan levere mere målrettede reklamer.

Det er langt fra det første eksempel på den form for forretningsmodel. Mange apps kopierer hele adressebogen eller henter andre oplysninger fra telefonen, selv om de slet ikke har brug for disse data, skriver Politiken.

Windows 7 er et af de mest populære styresystemer, der har set dagens lys.

Programmet blev lanceret den 22. oktober 2009, men alt har som bekendt en ende, og den 30. oktober i år blev der ikke leveret flere pakker med Windows 7 til forretningerne.

Det er heller ikke muligt at købe Windows 7 fra Microsofts webside længere.

Der er dog et lige godt et år til, at det helt er slut.

Salget af de såkaldte OEM-udgaver, der er installeret på harddisken i en nyindkøbt maskine, fortsætter nemlig lige godt et år endnu.

Helt præcist frem til den 30. oktober 2014, skriver kodegiganten på denne webside.

Allerede i 2010 meddelte Microsoft, at firmaet ikke vil sælge versioner af et operativsystem, der har mere end et år på bagen efter lanceringsdatoen, og at OEM-udgaverne får to år.

Læs også:
Medie: Her er det hemmelige navn på din næste Windows

Stadig Windows 7 på hylderne
I praksis vil der dog være et eftersalg af Windows 7 i lang tid endnu.

Hos nogle amerikanske forhandlere er det eksempelvis stadig muligt at købe en udgave af Windows XP, der efterhånden er blevet 12 år gammel.

Det er dog næppe en købsanbefaling værdig, da supporten til XP slutter den 8. april næste år.

De store pc-leverandører slutter dog salget af maskiner med Windows 7 til oktober næste år.

Supporten til programmet løber i øvrigt frem til 14. januar 2020.

Læs også:
Windows 7 eller Windows 8: Sådan træffer du dit valg

HP: Derfor skal du endelig ikke nedgradere til Windows 7

Test: Windows 8 smadrer Windows 7 på opstart

Otte af verdens førende it-selskaber opfordrer nu USA til at reformere sin overvågningslov for at komme behovet for sikkerhed og individuelle rettigheder i møde. Det skriver Ritzau.

Opfordringen kommer i kølvandet på den amerikanske whistleblower Edwards Snowdens lækager.

I et åbent brev til præsident Barack Obama og Kongressen beder firmaerne AOL, Facebook, Apple, Google, LinkedIn, Microsoft, Twitter og Yahoo de amerikanske politikere om at føre an i en verdensomspændende reform af statssponsoret overvågning.

“Vi forstår, at regeringer har pligt til at beskytte deres borgere. Men denne sommers afsløringer fremhæver det akutte behov for at reformere regeringers overvågningspraksisser verden over,” står der ifølge Ritzau i brevet.

“I mange lande er balancen tippet over til statens favør og væk fra individets rettigheder – rettigheder, der er indskrevet i vores grundlov.”

Siden juni har den tidligere efterretningsmedarbejder Edward Snowden løbende afsløret den amerikanske regerings omfattende overvågning af eksempelvis EU-kontorer og europæiske politikeres mobiltelefoner.

Interview: I Odder kommune i Østjylland er man gået planken ud, når det handler om at bruge iPad i undervisningen.

Som den første kommune i Europa besluttede Odder Kommune, at samtlige elever, lærere og skolepædagoger i 2012 skulle have udleveret en iPad.

Nu kan kommunens otte folkeskoler slet ikke genkende den kritik, der har været i forbindelse med Pisa-undersøgelsen.

Det kan du læse mere om her: Her er tre grunde til iPad-fiasko i folkeskolen

Her er det blandt andet kommet frem, at elever, der anvender en iPad, ikke scorer så høje karakterer som kammeraterne, der ikke bruger tabletten.

“Den kritik kan vi slet ikke genkende fra de erfaringer, vi har på vores skoler,” siger Rikke Dahl Thonbo, skole-it-konsulent i kommunen.

“Vi kan eksempelvis se, at drengene i de små klasser er begyndt at skrive langt tidligere, end vi havde regnet med,” eksemplificerer hun.

Der er masser af gode apps
Rikke Dahl Thonbo peger også på, at teknologien giver mulighed for en differentieret afleveringsform.

“Man behøver ikke kunne læse eller skrive for at fremlægge en opgave. Derved kan elever få en bedre følelse af at være en del af klassen. Tabletten bliver en makker til børnene, og man spilder ikke så meget tid, når man eksempelvis kan aflevere på denne måde.”

Et af kritikpunkterne fra Pisa-rapporten har handlet om, at de apps, der er tilgængelige til platformen, er af alt for ringe kvalitet.

“Der findes dårlige apps, men vi har en standardpakke med produktions-apps, som vi har udvalgt. De dårlige apps bliver hurtigt sorteret fra. Men simple apps kan være gode til eksempelvis at øve sig på bogstaver eller udtale.”

“Gamificering kan ligeledes have sine gode sider, og man kan ikke bare kritisere denne metode,” siger hun.

Så du ser ikke dårlige apps som et stort problem for jer?

“Nej, de dårlige bliver hurtigt sorteret fra. Lærerne har masser af entreprenørskab og gode ideer.”

Svært at sidde stille
Et andet kritikpunkt har handlet om, at eleverne ikke kan holde koncentrationen, fordi de bliver forstyrret af eksempelvis Facebook i undervisningssituationen.

Men igen afviser Rikke Dahl Thonbo kritikken.

“Når eleverne bliver bedt om at være stille, gælder det ikke kun med munden, men også med teknologien. Det er de rigtig gode til,” siger hun, og fortsætter:

“Vores erfaring er, at eleverne får langt større fokus, på det de laver, fordi de skal fremlægge det for klassen, og det giver bedre resultater. Det styrker elevernes ansvarsfølelse.”

Har i slet ikke problemer med, at eleverne bliver distraheret af eksempelvis Facebook, mens undervisningen foregår?

“Eleverne kan godt blive distraheret, og det er en udfordring, men man skal også huske på, at sådan er deres hverdag, og det er ikke et stort problem i undervisningen. Der er ikke så mange børn, der kan være koncentreret i 45 minutter ad gangen, men det har ikke noget med en iPad at gøre.”

Pisa-undersøgelsen peger også på, at elever, der bruger iPad, får lavere karakterer. Er det noget, I kan genkende?

“Vi har set på afgangsprøverne og på de nationale test, men vi må ikke oplyse resultaterne. Jeg kan dog godt fortælle, at vores resultater viser, at i nogle fag går det rigtig godt, og at vi ikke ser en tendens til, at man får lavere karakterer, når man bruger en tablet. Men det er stadig for tidligt at drage en samlet konklusion,” lyder det fra Rikke Dahl Thonbo fra Odder kommune.

Læs også:

Ipad-børn får lavere karakterer end kammeraterne

Her er tre grunde til iPad-fiasko i folkeskolen

I Odder er iPads det nye sort