Daily Archives: December 9, 2013

Universiteternes rekrutteringsmateriale forvirrer studerende på tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. De studerende bliver skuffede, når de bliver mødt med grundforløb i matematik, i stedet for ekspeditioner og timer i laboratorium. Det skaber frustrationer, som i værste tilfælde får studerende til at droppe ud.

Det viser en ny kvalitativ undersøgelse, hvor 38 personer er blevet interviewet over tre år – fra gymnasiet til første år på universitet. Samtlige studerende i undersøgelsen havde helt andre forventninger til studiet, end den hverdag de mødte på deres nye studie.

»De studerendes forventninger til deres nye uddannelse er ikke naiv. Universiteterne har måske været lidt for ivrige efter at tegne et glansbillede af studerende, der står og arbejder i laboratoriet. Derfor bliver man overrasket, når man starter på universitetet og som det første møder auditorieundervisning i matematik og fysik. De unge møder en kløft, fordi de ikke har dannet et reelt billede af, hvordan man rent faktisk studerer på de forskellige fag,« siger Henriette Tolstrup Holmegaard, postdoc ved Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet

Mange af universiteternes rekrutteringskampagner slår sig op på den undervisningen, som de studerende først møder på 2. eller 3. år på studierne. Derfor bliver de unge forvirrende, når de bliver mødt med store grundforløb i eksempelvis matematik og fysik.

»Kurserne er svære at relatere til hverdagen og de forventninger, de studerende fik efter at have set universiteternes rekrutteringskampagner. De studerende ved, at de skal bruge matematik og fysik – men det er svært at se til hvad,« siger Henriette Tolstrup Holmegaard og fortsætter:

»De fleste forventede, at de kunne bruge naturvidenskaben til at forstå verden omkring os og forstå de store sammenhænge i livet. Uanset om det var ting i hverdagen eller universets store spørgsmål.«

Konsekvensen af forvirringen er, ifølge Henriette Tolstrup Holmegaard, at de studerende spilder utrolig meget energi på at tilpasse sig en situation, de ikke var forberedt på. Det kan betyde, at de aldrig rigtig bliver integreret i studiet, eller i værste tilfælde dropper ud.

Hun foreslår, at unge skal søge andre kilder til information om deres fremtidige studie end det rekrutteringsmateriale universiteterne tilbyder. Derudover mener hun at universiteterne skal sørge for at koble teori og praksis sammen i de første år.

Ifølge OECD er de tekniske og naturvidenskabelige universitetsuddannelser dem med de største frafald.

Syv danske specialister i kemiske våben fra Ingeniørregimentet i Skive skal hjælpe til med bortskaffe de kemiske våben fra Syrien. Soldaterne skal sørge for, at der ikke sker udslip og rense personer, der bliver ramt af et eventuelt udslip. Derudover kan specialisterne også beregne fareområder for en eventuel giftsky.

Ifølge Oberst Christian Arildsen fra Ingeniørregimentet er våbenspecialisterne fra Skive nogle af de bedste Danmark har at byde på.

»De har blandt andet gennemført øvelser i Canada og Sverige med skarpe kemiske kampstoffer. De besidder den ypperste kapacitet indenfor dette felt, som dansk forsvar råder over,« siger Christian Arildsen i en pressemeddelelse.

Allerede tirsdag morgen flyver de danske våbenspecialister fra Billund til Cypern, hvor de træder ombord på krigsskibet Esben Snarre.

»Det er fantastisk, at vi har soldater i Skive, som nu skal være med til af afvæbne og bortskaffe Syriens kemiske våben,« siger Christian Arildsen.

Krigsskibet Esben Snarre kommer til at fungere som kommandoskib, som skal lede transport- og eskorte-operationen, støttet af Norgen. Både Norge og Danmark stiller to fartøjer til rådighed for FN-missionen.

Folketinget skal godkende Danmarks deltagelse på tirsdag.

Dong Energys Inbicon anlæg, der fremstiller bioethanol af halm, har netop afsluttet to måneders test af en ny gærtype sammen med en hollandsk gærproducent.

Testen viste et ethanol-udbytte, der var 40 pct. større end tidligere, hvilket ifølge Dong Energy vil medføre en væsentlig omkostningsreduktion ved fremstilling af andengenerations biethanol.

Forklaringen på det øgede udbytte er først og fremmest, at den nye gærtype – sammen med relevante enzymer – er i stand til også at omsætte de besværlige C5-sukre i halmen til bioethanol. Inbicon-processen kunne tidligere kun få alkohol ud af C6-sukrene, men fik så til gengæld et biprodukt ud i form af melasse, der kan bruges til foder eller biogasproduktion.

Leder af R&D Bio Solutions Jan Larsen forklarer, at denne mulighed ikke fandtes, da Inbicon-anlægget blev designet og bygget tilbage i 2008-2009:

»Siden er udviklingen af enzymer og gærtyper, der kan omsætte C5-sukrene, gået rigtig stærkt, og priserne er kommet noget ned. Derfor har vi nu ombygget anlægget, så det også kan køre denne proces,« siger han.

Dong Energys Inbicon-anlæg i Kalundborg har ikke kørt i kontinuert drift siden 2012. Herefter har det kun kørt i kampagnedrift i forbindelse med test og demonstration af for eksempel gærtyper, der kan omsætte C5-sukre – eller andre tiltag for at øge effektiviteten i processen.

I den konkrete test var det gærfabrikanten DSM’s første kommercielle produkt til C5-sukrene, der skulle testes i praksis.

»Testresultatet demonstrerer, at vores teknologi både kan køre med omsætning af én sukkerart og med omsætning af begge – alt efter om kunden ønsker stort ethanoludbytte eller ønsker en kombination af bioethanol og melasse til for eksempel biogas,« siger Jan Larsen og tilføjer, at det ofte vil være tilskudsregler det pågældende sted, der afgør, om det ene er mere lukrativt end det andet.

Vil ikke give eksakte tal

Dong Energy er ikke meget for at frigive tal for processen – hverken om udbytte, energiforbrug eller omkostninger. Jan Larsen begrunder dette med, at tallene vil variere meget fra projekt til projekt afhængig af biomassepris, damp og elpriser samt politiske rammebetingelser.

Men da vi i 2011 skrev om bioethanol-processen, figurerede der tal, der viste et ethanol-udbytte på 130 kg prl. ton halm.

En forbedring på 40 pct. giver altså en produktion på 182 kg ethanol pr. ton halm. Hvilket ligger nogenlunde på niveau med outputtet fra det italienske andengenerations bioethanol-anlæg i Torino, som redaktionen besøgte tidligere på året.

Ifølge Jan Larsen bruger den nye proces samlet set mindre energi end den ’gamle’, fordi halmen ikke må koges så længe, når C5-sukrene skal bruges til ethanolproduktion. Vandforbruget til processen forbliver samtidig uændret.

»Vi ser de gode resultater som et vigtigt skridt på vejen til at kommercialisere Inbicon-teknologien, som vi gerne vil sælge til selskaber verden over,« siger han.

Aftale med Japan og Brasilien

Aktuelt har Dong Energy en enkelt aftale om eksport af teknologien til Japan og har ydermere en aftale med et brasiliansk selskab om et forprojekt, hvor Dong blandt andet skal teste kundens biomasse i Inbicon-anlægget.

Inbicons kerneteknologi, der blev eftervist i et pilotanlæg i 2003, er en tretrins-proces: Mekanisk konditionering af biomasse, hydrotermisk forbehandling og herefter enzymatisk hydrolyse.

Processen frigiver byggestenene i plantematerialet – cellulose, hemicellulose og lignin – og konverterer dem til nyttige formål.

Træk en rystet, men kold Faxe Kondi efter badmintonstævnet eller fodboldturneringen og sluk tørsten. Det er nok det forhold, de fleste med baggrund i foreningslivet har til sodavandsautomater.

Men bag glasset med de nedkølede sodavand gemmer der sig en værre strømsluger. Faktisk bruger én sodavandsautomat hvert år 2.500 kWh i strøm. Med de nuværende priser løber det op i små 5.000 kroner. Men hvad værre er, har meget få kommuner overblik over de tusindvis af automater, som de i sin tid har fået leveret af Carlsberg og Coca Cola Danmark.

Det viser en stor redegørelse, som seks DTU-studerende har lavet. Et årligt forbrug på 2.500 kWh svarer nogenlunde til en treværelses lejlighed. Og at der ikke er styr på i alt 20.000 maskiner i Danmark, overrasker Andreas Snitkjær, som er en af de studerende bag rapporten. Runder man lidt op, kan der potentielt stå sodavandsautomater rundt i Danmark, som samlet sluger for næsten 100 millioner kroner i strøm.

»Tallene er i sig selv ikke den store nyhed, men den manglende kontrol hos de kommuner og hos leverandørerne er da lidt tankevækkende, når nu det har været kendt længe, at de har automater fråser med strømmen,« siger Andreas Snitkjær.

Uklart i Gentofte Kommune

Men hvor de i alt 20.000 automater præcist er fordelt, er tilsyneladende svært for henholdsvis Carlsberg og Coca Cola og danne sig et overblik over. Går man dernæst til kommunerne selv, falder der heller ikke et mundret svar af.

I Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning oplyser man, at der ikke er et samlet overblik over, om kommunens institutioner overhovedet har automater, eller hvor stort strømforbruget i givet fald er. Erik Hansen, der er teamleder for i alt 33 idrætsanlæg i Københavns Kommune, fortæller dog, at kommunen tidligere har haft opsat automater i hans haller.

»Det var nogle rigtige strømslugere, som vi i hvert ikke havde råd til at have stående,« fortæller han.

DTU-rapporten har taget udgangspunkt i Gentofte Kommune. Og skal man tage DTU-folkenes beregninger for gode varer og medregner den andel, som Gentofte Kommune betaler af sportsforeningers elregning, lander slutseddel for automaternes forbrug på over 400.000 kroner.

Det har inden for deadline ikke været muligt at få en kommentar fra Gentofte Kommune, men Andreas Snitkjær fra DTU tilføjer:

»Vi har også haft ualmindeligt svært ved at få kommunerne til at komme med et samlet overblik over det her. Men vi kan bare konkludere, at automaterne sutter løs af kommunernes elstik. Og det bør der som minimum komme et overblik over.«

Flere andre ting

Og måske er strømslugende sodavandsautomater ikke de eneste apparater, som bare står og drikker kommunernes el, uden at der er et reelt overblik.

Københavns Kommune erkender, at der lige nu ikke er noget samlet overblik over automater. På de fleste skoler og fritidsinstitutioner er automaterne dog fortid på grund af nye og skrappere regler for god og sund kost.

Samtidig er der ved hver institution en energiregistrering, men opdelt helt ned på det plan, hvor sodavandsautomater skal fremgå, er overblikket i dag ikke eksisterende. Sådan lyder det i hvert fald fra flere ansatte i Københavns Kommune, som Ingeniøren har talt med.

Teknisk ganske simpelt

DTU’s undersøgelse viser dog, at de godt 20.000 automater, som altså brummer løs i Danmark, relativt nemt kan effektiviseres, så de bruger langt mindre strøm, end tilfældet er i dag.

For det første bør man flytte automaterne til koldere gange eller områder af den bygning, som de står i. Alene et 5 grader celsius koldere rum kan faktisk nedbringe automatens forbrug med 30 procent, viser beregningerne fra DTU – sammen med en anden lille justering:

»Den temperatur, de kolde colaer har, når man får dem i hånden kan spare strøm. Hvis man køler den ned til syv grader, modsat de tre i dag, vil man også kunne spare på elregningen,« fortæller Andreas Snitkjær fra DTU.

Hertil bør automaterne også være langt mere intelligente, så de slukker sig selv i de weekender, hvor der ikke er brug for kolde colaer. Det har inden for Ingeniørens deadline ikke været muligt at indhente en kommentar fra hverken Carlsberg eller Cola Danmark, der står for at levere maskinerne.

Det har altid været god praksis at lave backup af sine lokale filer – men hvad med alle de e-mails, du har liggende ude i skyen?

Ligger de hos Google, skal det nu være nemt for brugerne at hente deres data, skriver Google i et blogindlæg om udrulningen af en ny eksport-funktion.

Her kan brugerne vælge at få samtlige brugerdata hentet ned på en gang, både videoer på Youtube, kalenderaftaler og alt derimellem, eller vælge mere præcist, hvad der har interesse. Man kan således hente alle mails fra Gmail ned, eller man kan vælge for eksempel bestemte etiketter.

Alle data bliver samlet i et filarkiv – som standard en zip-fil – og alle data bliver gemt i det format, de blev uploadet i, eller i almindeligt brugte standarder. For eksempel vil e-mails blive gemt i mbox-format, mens kalenderdata kommer ud i iCalender-format (ICS).

De fleste datatyper er klar til download nu, mens Gmail-eksport bliver rullet ud i løbet af den næste måneds tid.

Hent dine Google-data eller læs om de formater, der bliver brugt.

Du vil kunne støde på opstartsskærmen til Windows XP på informationsskærme, billetautomater og kasseapparater et godt stykke tid efter, at almindelige pc-brugere og virksomheder har lagt det 12 år gamle styresystem bag sig.

Windows XP bliver nemlig brugt til mange andre formål end på pc’er, og det er ikke helt så enkelt at opgradere til en nyere udgave.

Supporten på Windows XP udløber til april 2014. Derefter er det ikke muligt at få sikkerhedsopdateringer til det gamle styresystem.

»Vi har længe sagt, at det er en udfordring, når supporten stopper, så vi har opfordret kunderne til opgradere. De Point-of-Sale-kunder (kasseapparater), vi har, har vi haft fat i kunderne for længe siden og gjort opmærksom på det,« siger kommunikationschef Henrik Kirkeskov fra HP til Version2.

Hos Rejsekortet, der er ét blandt mange firmaer i Danmark, som benytter Windows XP i særlige systemer, er der lige nu ingen planer om at opgradere fra Windows XP.

Styresystemet benyttes i de automater på stationerne, hvor kunderne kan tanke penge på deres Rejsekort.

»Det er et komplet stykke udstyr, som vores leverandør har leveret. Vi har ikke gjort os nogen tanker om at opgradere,« siger chefkonsulent Gregers Mogensen fra Rejsekortet til Version2.

Selvom det er officielt slut med sikkerhedsopdateringer til Windows XP, så giver det heller ikke umiddelbart anledning til bekymring.

»Vi ligger ikke vågne om natten. Terminalerne har forbindelse til Rejsekortets systemer, men har ingen forbindelse til den ydre verden. Så bekymringen om sikkerhedsopdateringer er ikke relevant,« siger Gregers Mogensen.

#rejsekortet booter hos #metro. God gennemprøvet platform. pic.twitter.com/LbcXB9K8sD

— Elper (@elpersk) November 4, 2013

Windows XP findes ifølge Microsoft i to versioner, som benyttes til denne type systemer. Dels en almindelig Windows XP Pro til ‘embedded systems’, som er identisk med Windows XP til pc’er, men solgt under andre licensbetingelser.

Dertil kommer Windows XP Embedded, som er mere specialiseret og bliver tilpasset af hardwareleverandøren. Den findes eksempelvis i en særlig udgave, som bruges i bilindustrien til underholdningssystemet i biler.

For Windows XP Embedded er det også hardwareproducenten, som har supportansvaret. Da den er lidt anderledes opbygget end den almindelige Windows XP, udløber supporten på Windows XP Embedded imidlertid først ved udgangen af 2016, skriver Microsoft i et blogindlæg.

Selv for den almindelige Windows XP Pro, hvor supporten udløber til april 2014, er det imidlertid ikke sikkert, at styresystemet bliver udskiftet lige foreløbig.

»Det kan måske være, at det bliver lidt tungt at holde det ved lige, men det er normalt i embeddede systemer, at man kører tudsegamle styresystemer. Og selv hvis der var nogle tekniske problemer, så ville det være op til vores leverandør,« siger Gregers Mogensen fra Rejsekortet.

Der findes udgaver af både Windows 7 og Windows 8 til embeddede eller indlejrede systemer, som blandt andet bruges i tynde klienter og i kasseapparater, men det er ifølge Microsoft op til hardwareleverandøren at sørge for en eventuel opgradering.

Netop kasseapparater er udsatte, fordi de ofte blot er en almindelig pc, som kører et salgssystem som en applikation i styresystemet. For de kasseapparater, der kører Windows XP, kan sikkerhedshuller, når supporten er udløbet, være problematiske, fordi kasseapparaterne i forvejen er mål for hackere.

I teleselskabet Verizons opgørelse over dataindbrud i 2012 stod detailhandlen og hotel- og restaurationsbranchen for 24 procent, og detailhandlen var den hårdest ramte enkeltbranche ifølge opgørelsen.

Selvom der er tale om et lukket system uden internetadgang som med Rejsekortet, så er det ikke ensbetydende med, at det ikke kan blive udsat for skadelig kode, advarer sikkerhedskonsulent Peter Kruse fra sikkerhedsfirmaet CSIS.

»Mange af de hændelser, vi har kigget på, har været i lukkede netværk. I og med, at der her er tale om systemer, som ikke længere bliver supporteret, så er der ingen garanti for, at de opdateringer, som skulle forhindre skadelig kode i at sprede sig, bliver rullet ud,« siger Peter Kruse til Version2.

Et lukket netværk kan eksempelvis komme i kontakt med skadelig kode i forbindelse med almindelig vedligeholdelse, selvom det sker uden onde hensigter.

»Hver gang de skal rulle noget nyt ud, så skal det ske centralt eller med en tekniker, som kan være inficeret med skadelig kode på sin bærbare. Hvis den skadelige kode først får fodfæste, og systemerne potentielt er sårbare, så er der ingen grænser for, hvad du kan foretage dig,« siger Peter Kruse.

Derfor bør også virksomheder, som har lukkede systemer med Windows XP, overveje mulighederne for at opgradere til software, der fortsat har support med sikkerhedsopdateringer.

»Det er ikke nok at sige, at det bare er et lukket netværk. Det er der mange, der har sagt gennem tiderne, og det er ikke endt vildt godt,« siger Peter Kruse.