Alliance kører Novozymes i stilling på boomende landbrugsmarked

I omkring ti år har enzymvirksomheden Novozymes i relativ ubemærkethed også arbejdet med at finde og sælge naturligt forekommende mikroorganismer til landbruget. Mikroorganismerne har særlige evner til at beskytte planter mod sygdomme og insektangreb, eller de kan øge plantens evne til at optage næringsstoffer fra luften ogorden.

Med en ny alliance med frøgiganten Monsanto – kaldet BioAg Alliance – træder Novozymes for alvor ind på et hastigt voksende marked for netop mikrobielle løsninger til landbruget. Et marked, som drives af stigende efterspørgsel på bæredygtige metoder til at øge udbyttet aforden og dermed øge produktionen af fødevarer.

»Novozymes kan udvikle mikroorganismerne og producere dem i stor skala. Monsanto er uovertrufne i feltforsøg og har et stort forhandlernet, som vi bliver en del af,« siger administrerende direktør Peder Holk Nielsen om alliancens fordele.

Konkret skal Novozymes’ mikroorganismer enten anvendes til præparering af såsæden, som tilsætning ved såningen, eller de skal tilføresorden i vækstperioden. Hvilket vil reducere landmandens forbrug af kunstgødning og sprøjtemidler.

Ingen lillebror-mentalitet

Novozymes omsatte i 2012 for i alt 11,23 milliarder kroner, hvoraf enzymer og mikroorganismer til husholdningsbrug og til mad og drikke udgjorde næsten to tredjedele af salget. Enzymer til bioenergi og mikroorganismer til agerbrug og dyrehold udgjorde resten af omsætningen.

Fremover forventer virksomheden vækst på fire platforme: Den ene er de omtalte mikroorganismer til planteavl. De tre andre er omdannelse af biomasse til energi og materialer, foder og sundhed til dyr samt biopharma, der er enzymer og mikroorganismer til medicinalindustrien.

Novozymes beskæftigede 6.041 medarbejdere pr. 31. december 2012.

Og selvom Monsantos omsætning er seks en halv gange større end Novozymes’, så er der ikke nogen lillebror-mentalitet at spore hos Novozymes:

»De seneste syv år har vi opkøbt seks virksomheder inden for Bio-Ag og er nu blandt de ledende virksomheder inden for mikroorganismer til landbruget på et boomende verdensmarked. Vi forventer 15 procent vækst de næste ti år,« siger Peder Holk Nielsen og tilføjer, at også andre store koncerner inden for kunstgødning og sprøjtemidler nu har fokus på området. I dag ligger markedet på 12,5 milliarder kroner på verdensplan, mens Novozymes selv solgte for 650 millioner kroner i 2012.

Thomas Videbæk, der er Novozymes’ koncerndirektør for Business Development, forsikrer, at brug af mikroorganismer i planteavl ikke rummer nogen risiko for miljøet og biodiversiteten:

»Mikroorganismerne, vi anvender, har jo eksisteret i millioner af år i den samme jord. Og dels tester vi jo effekten i marktest, dels skal alle midler godkendes af myndighederne,« siger han og tilføjer, at man sagtens kunne genmodificere mikroorganismerne, men at det har man valgt at lade være med.

Ifølge Thomas Videbæk er teknologien ikke nogen ‘silver bullet’, når det handler om at øge udbyttet af jorden, men han mener, at løsningerne tilsammen vil øge udbyttet for landmanden markant. For ellers har det ingen kommerciel gang på jord:

»Men hvis bare vi kan øge udnyttet med 5 pct. – og det tror vi på, at vi kan på visse afgrøder – så har mit arbejde her i virksomheden virkelig givet mening,« siger han.

Professor Jørgen E. Olesen, som tidligere har efterlyst nye og mere effektive metoder i landbruget, kalder de mikrobielle løsninger for et af de nye håndtag, vi skal hive i for at øge fødevareproduktionen og mindske forbruget af uønskede hjælpestoffer:

»Umiddelbart rummer brug af mikroorganismer ikke nogen generelle risici. Men man skal selvfølgelig tjekke den enkelte organisme på planterne og i det konkrete miljø, før de anvendes,« siger han.