Enige eksperter: Der er masser af arbejdspladser og udvikling i brugt elektronik

Dit brugte elektronik er et depot af værdifulde metaller, arbejdspladser og innovation. Det konkluderer en række eksperter og fagfolk i forlængelse af miljøministerens nye ressourcestrategi, der vil have danskerne til at genanvende mere affald – herunder brugte mobiltelefoner, fjernsyn og mikrobølgeovne.

Ifølge de nyeste tal fra FN smider Danmark hvert år 125.000 ton elektronik ud. Gjort op på hver enkelt dansker er det 22,4 kilogram elektronikskrot. Men fordi vi eksporterer de 45.000 mest værdifulde ton om året, går Danmark glip af arbejdspladser og innovation på den eneste reelle affaldsfraktion, det stadig giver mening at satse på.

Jacob H. Simonsen, der er direktør for Dansk Affaldsforening, uddyber:

»Der er brug for politisk styring. Hvis man vil have fat i fremtidens ressourcer såsom sjældne jordarter i elektronik, bliver man nødt til at satse på det her område. Den behandling af brugt elektronik, vi foretager i Danmark, foregår nemlig på en rigtig god måde,« siger Jacob H. Simonsen.

Hans holdning bakkes op af Ole Leinikka Dall, der er konsulent, cand.techn.soc., på Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi ved Syddansk Universitet:

»Vi kan blive meget bedre til at sortere. Også centralt. Her er elektronikområdet et godt eksempel. Men der er ikke rigtig blevet satset på det her område tidligere. Med den nye ressourcestrategi kan man håbe på, at politikerne er ved at vågne op,« siger han.

Foruden Jacob H. Simonsen og Ole Leinikka Dall, peger også Dansk Kompetencecenter for Affald (Dakofa) på, at området for elektronik rummer muligheder.

Bunkerne af elektronik vokser

Et af de største bump på vejen for virksomheder, der behandler danskernes brugte elektronik er udbudsregler. Som situationen er i dag, udbydes behandling af elektronik inden for EU over perioder på to år – og det er alt for kort en tidshorisont til, at danske virksomheder tør investere, hvad der skal til for at vinde et sådant udbud.

Der findes ellers i Danmark sorteringsanlæg, som kan splitte brugte computere ad, så eksempelvis metaller som kobber, guld og aluminium kan gå direkte ind i et smelteværk og laves om til nye printplader. Et af dem er Averhoff i Aarhus, hvor fabrikschef Jørgen Hansen udmærket kender konsekvenserne af de to-årige udbudsrunder. Averhoffs højteknologiske anlæg gnasker sig hvert år igennem 18.000 ton dansk elektronik men ville gerne udvide kapaciteten:

»Vi har ekspertisen og viljen til at forvandle elektronikskrot til værdier, men med en udbudsrunde på to år, kan vi simpelthen ikke være sikre på, at vi kan afskrive en investering i et nyt anlæg. Her drukner Danmark i den europæiske konkurrence. Og dermed vinker vi farvel til arbejdspladser og indtjening,« siger fabrikschefen.

Minister lover flere penge

Alt det sker på trods af, at bunkerne af elektronikskrot vokser. På verdensplan vurderer FN, at der i 2017 vil blive smidt over 65 millioner ton elektronik ud. I 2012 vejede bunken af kasseret elektronik 48,9 millioner ton.

Et mere jordnært, dansk eksempel findes hos Københavns Kommune. Her er man på blot et år gået fra at indsamle nærmest nul kilogram brugt elektronik fra opgange og gårde til i november måned 2013 at runde 178 ton. Det understøtter, at brugte telefoner, mikrobølgeovne og udtjente computere rent faktisk vil kunne udgøre et forretningsgrundlag for virksomheder i Danmark. Dertil kommer også elektronik fra virksomheder.

Som situationen er i dag, eksporterer Danmark 45.000 ton elektronikskrot, som derfor kommer udenlandske virksomheder til gode. Miljøminister Ida Auken (SF) mener dog, at regeringen allerede arbejder for at sikre bedre betingelser for danske virksomheder, der har specialiseret sig i at håndtere elektronik.

»Danmark arbejder aktivt for at få nogle høje, fælleseuropæiske krav for behandling af elektronikaffald. Vi arbejder også målrettet med at forbehandle for eksempel elektronikaffald i Danmark. Allerede i år er der afsat penge på finansloven til at udvikle nye teknologier, og regeringen er klar til at afsætte 200 millioner kroner på den kommende finanslov til at forbedre genanvendelsen over de næste fire år,« siger Ida Auken.

Mere konkret bliver miljøministeren dog ikke i forhold til, hvor mange penge der skal afsættes til forskning og udvikling af branchen for elektronikskrot.

Privat samarbejde vil tage fat på problem

Men hvis Danmark skal blive bedre til at forske i behandlingen af elektronikskrot og sikre, at flere værdifulde ressourcer ikke blot bliver eksporteret til udlandet, skal udviklingen også drives af private.

Derfor er der brug for flere projekter som for eksempel det, der starter 1. januar 2014 i et samarbejde mellem Dansk Industri (DI), Foreningen af producenter og importører af Elektriske Husholdningsapparater (FEHA), DI Itek, DI Handel, Branchen Forbruger Elektronik (BFE), Elretur, European Recycling Platform (ERP) og Lyskildebranchens WEEE Forening (LWF).

De otte organisationer har samlet en fem millioner kroner sammen til hvert år frem til 2017 at sætte fokus på nye teknologier til adskillelse, finsortering og udsortering af elektronikskrot til videre oparbejdning og genanvendelse.

Projektet skal i sidste ende munde ud i løsninger, som er koordineret med internationale erfaringer. De skal så overføres til resten af EU og andre EU-lande, hvor det såkaldte WEEE-direktiv fastsætter krav til genanvendelsesprocenter for elektronikaffald.

Der er dog tale om en frivillig aftale blandt organisationer, men miljøminister Ida Auken har godkendt samarbejde og lovet ikke at pålægge branchen nye skatter eller afgifter i relation til behandling af elektronikskrot.