De første computere i 1940′erne og begyndelsen af 1950′erne var ikke blot enorme set med nutidens øjne. De var også komplekse at skrive software til, fordi alt skulle foregå i maskinspecifikke instruktioner, som var forskellige fra computer til computer.
I den moderne computers barndom var Grace Murray Hopper med til at bane vejen for, at vi i dag programmerer computere i højniveau-programmeringssprog, som kan afvikles på forskellige computere.
Derfor har internetgiganten Google også valgt at markere dét, der ville have været hendes 107 års fødselsdag, hvis Grace Hopper ikke var død i 1992, 85 år gammel.
Blandt hendes største bidrag til computerhistorien er hendes arbejde for at flytte programmering fra de maskinnære sprog til sprog, der var lettere at forstå for mennesker.
Sådanne højniveau sprog ville imidlertid kræve en oversætter, som kunne oversætte de letforståelige programinstruktioner til maskininstruktioner, som kunne sætte de rigtige søjler af kviksølv i svingninger, sådan som det var nødvendigt for at lagre data i hukommelsen på den UNIVAC-computer, Grace Hopper arbejdede på.
Grace Hopper skabte den første prototype på en oversætter eller compiler, A-0, i 1952. Det var imidlertid først fem år senere, at IBM kom med den første komplette oversætter.
Det var dog først med skabelsen af programmeringssproget Cobol, at oversættere fik en større udbredelse. Grace Hopper regnes også for at have været en drivkraft i forhold til at skabe Cobol, som i mange år var det mest udbredte programmeringssprog, og det var det første udbredte sprog, som kunne bruges på forskellige computere takket være oversættere.
Hun arbejdede i 1970′erne også for standarder inden for software gennem sit arbejde med at modernisere den amerikanske flådes brug af computere.
Leave a Reply