Hvornår skrev vi om Niels Bohrs cyklotron?

Længe før den første store partikelaccelerator hos Cern blev etableret ved Geneve, startede udviklingen så småt i København.

Problemstillingen var den samme: ‘For med udbytte at kunne Arbejde paa Kernefysikkens Omraader er det i dag en Nødvendighed at være i besiddelse af Apparater til at fremstille meget hurtige atomare Partikler’.

Sådan indledte vi en detaljeret beskrivelse af cyklotronen på Københavns Universitets Institut for teoretisk fysik, da den næsten var færdiginstalleret under ledelse af professor Niels Bohr.

‘Den væsentlige Del af Cyclotronen er to halvcirkelformede Elektroder, der er anbragt over hinanden i en udpumpet Beholder mellem Polerne paa en Magnet, saaledes at Magnetfeltet er vinkellret paa Elektrodernes Plan.’

‘Apparatets Dimensioner er bestemt derved. at magnetfelter paa mere end 18-20.000 Ørsted er meget kostbare at vedligeholde. En tung Brintion (Deutron) med en Energi på 10 Millioner Volt i et Magnetfelt på 18.000 Ørsated vil beskrive en cirkulær Bane med Radius 40 cm”

‘I Cyclotronen i København er Polfladernes Diameter 90 cm.’

Billedet viser magneten, som vejer 37 ton. Den er bygget af Thomas B. Thrige, hvis fond sammen med Carlsbergfondet og Rockefellerfondet gjorde det muligt for Bohr at få sin cyklotron.

Hvornår skrev vi historien?

Se svaret i julekalenderen i morgen, 11. december.

Svar på spørgsmålet fra 9. december

Vi skrev om elbilerne i Berlin i år 1900