Københavner-professor kalder dyr strålekanon i Aarhus for en telefon med håndsving

Protonkrigen er ikke slut, selv om Aarhus Universitet for et år siden fik tildelt retten til at indkøbe et kostbart partikelterapianlæg, som gør det muligt at give især unge kræftpatienter mere målrettet strålebehandling. Det anlæg er der sat penge af til i den finanslovsaftale, som blev offentliggjort i sidste uge.

Region Hovedstaden, og herunder Rigshospitalet, har ikke tænkt sig at drikke gravøl og opgive tanken om en partikelkanon i København, fortæller Svend Aage Engelholm, professor og klinikchef på radioterapiklinikken på Rigshospitalet.

»Vi opgiver aldrig,« siger han.

Allerede inden det internationale ekspertpanel udpegede Aarhus Universitetshospital som vinder, havde Rigshospitalet dog lagt strategien om. Hvor de to regioner førhen kæmpede om retten til at anlægge en accelerator til en værdi af op mod 1 milliard kroner, har Rigshospitalet nu kastet sine øjne på et mindre kompaktanlæg, som vil kunne anskaffes for omkring 300 millioner kroner.

Det betyder, at Aarhus’ forslag om en strålekanon til godt 700 millioner kroner ikke længere er det billigste, og Rigshospitalet mener derfor, at det er tid til at vende skråen igen i regeringen og Sundhedsstyrelsen, som stod bag vurderingen.

»På kompakte anlæg kan du lave det samme, men de fylder betydeligt mindre og har færre vedligeholdelsesomkostninger. I et land som Danmark er det nærmest en sundhedspolitisk skandale at bygge et stort anlæg. Også vi har forkastet den tanke,« lyder det fra Svend Aage Engelholm.

»Man køber jo heller ikke en telefon med håndsving længere, så der er nogen, der ikke har fulgt med i, hvilke anlæg der findes på markedet,« siger han.

I Aarhus er universitetshospitalet selvsagt tilfreds med, at muligheden for bedre kræftbehandling er havnet i den jyske hovedstad, og her har man tænkt sig at holde fast i at bygge et stort anlæg, fortæller dekan på Institut for Sundhedsvidenskab Allan Flyvbjerg.

»I vores øjne opfylder de små anlæg ikke de kvalitetskrav, der skal være til stede. Hele ideen med partikelterapi er at ramme præcist på f.eks. en hjernetumor, og det gør de små anlæg ikke. Så kunne man lige så godt bruge røntgenstråler, der også beskadiger rask hjernevæv,« siger han.

Allan Flyvbjerg peger på, at en række funktioner er fjernet i de små anlæg, f.eks. muligheden for at vælge passiv eller aktiv styring af strålefeltet, og at det kun er muligt at sikre fuld rotation af strålen omkring patienten i de store anlæg.

Dekanen noterer også, at et stort anlæg er mere fleksibelt end et mindre, hvor flere funktioner er bygget sammen, og at man derfor risikerer at blive fastlåst undervejs i anlæggets levetid på måske 25 år. Desuden har kompaktanlæg en under halvt så stor kapacitet som et stort anlæg, og da der så skal flere til, vil prisen blive tilsvarende øget, og så kan det alligevel ende med at blive den dyreste løsning.

Her er Rigshospitalet selvsagt uenig og mener, at det netop er en fordel med den mindre kapacitet, for så kan man nemmere tilføje ydereligere anlæg, som behovet ændrer sig.

»Det er det rene og skære vrøvl, at kompaktanlæggene ikke er gode nok. Alle kaster sig over kompaktanlæg nu. I Norge vil de købe tre kompaktanlæg, og de er også begyndt at købe dem i andre lande. Om jeg så fik to milliarder kroner til rådighed, ville jeg stadig købe kompaktanlæg,« siger Svend Aage Engelholm.

På dette svarer Aarhus igen med, at indkøbet i Norge nok i højere grad handler om, at regeringen ikke har turdet skære igennem som i Danmark. Og Allan Flyvbjerg mener ikke, at der er plads her i landet til, at Rigshospitalet får mulighed for at tage sagen i egen hånd og gå videre med at anlægge en partikelkanon i hovedstaden.

»Det giver ikke mening at have to anlæg i Danmark p.t. Det kan godt være, at det bliver sådan om 10-15 år, og teoretisk set kunne man da godt lade København få deres kompaktanlæg, men Sundhedsstyrelsen siger, at der ikke er grundlag for det,« siger han.

Aarhus Universitetshospital har fået tildelt 275 mio. kroner på finansloven til at begynde at bygge faciliteterne til partikelterapianlægget, og Allan Flyvbjerg regner med, at resten er finansieringen er på plads fra private fonde inden for de kommende to-tre måneder.

»Er dette tilfældet, tager vi første spadestik i 2014 og er klar til de første patienter i 2016-2017,« siger han.

Imens har Region Hovedstaden stadig 360 millioner kroner stående på en partikelterapikonto. Den konto håber regionens kommende formand, Sophie Hæstorp Andersen (S), ifølge Jyllands-Posten stadigvæk at få bragt i spil på bemeldte kompaktanlæg.

»Vi har stillet os i kø til at købe et lille, decentralt anlæg, som er langt billigere – nærmest halv pris – i forhold til det store strålingscenter, man vil bygge i Aarhus. Det er dyrt, dårligt og gammeldags,« mener den kommende formand.

»Eksperterne tog ikke stilling til selve teknologien, og som politiker er det min opgave at skaffe den bedste behandling for pengene. Hvis man fastholder beslutningen med et stort, nationalt anlæg i Aarhus, svarer det til en virksomhed, som insisterer på at købe én stor, stationær computer til alle medarbejdere og dermed lader, som om at den bærbare computer ikke er opfundet,« siger hun til Jyllands-Posten.