Nu kan kvinder i USA fravælge genetisk ‘dårlige’ sæddonorer

Muligheden for at vurdere risikoen for, at ens kommende barn arver en sygdom fra en sæddonor, bliver nu i USA udvidet fra en håndfuld til hele 600 potentielt recessive sygdomme. Bag tilbuddet står det amerikanske firma Genepeeks, der samarbejder med Manhattan Cryobank.

Kvinder, der betaler lidt over 10.000 kroner for testen, vil kunne få svar på, om deres kommende barn har risiko for at udvikle en eller flere af 600 sygdomme. Genepeeks benytter sig af gensekventering og matcher kvindens gener med potentielle sæddonorers gener. På en computerskærm kan kvinden se en risikoprofil på hendes barn alt efter, hvilken sæddonor hun vælger, skriver Genepeeks på sin hjemmeside.

Hvis både sæddonoren og kvinden bærer et bestemt gen, er der risiko for, at barnet udvikler en bestemt sygdom som f.eks lungesygdommen cystisk fibrose.

Lanceringen af Genepeeks’ service sker kort efter, at det amerikanske firma 23andMe har vundet patent på en teknologi, der på baggrund af en spytklat eller anden gen-prøve fra far og mor kan fortælle, om et kommende barn f.eks får blå øjne, hård ørevoks, bliver en god maratonløber eller har stor risiko for at rødme ved indtagelse af alkohol.

Læger i dilemma om genetisk selektion

I dag screener sundhedsvæsenet kun for bestemte arvelige sygdomme eller kromosomfejl som f.eks Downs Syndrom, og i særlige tilfælde – hvis der f.eks er arvelige sygdomme i familien – får kvinden tilbudt yderligere screening.

Genepeeks’ screening efter 600 sygdomme er dog et voldsomt stort spring fra i dag, lyder det fra både danske og udenlandske læger, der er splittet i spørgsmålet om, hvorvidt teknologien er til gavn.

»Den (teknologien, red.) passer godt ind i den måde, hvorpå vi i forvejen i Danmark tilbyder kvinder at få foretaget en risikoberegning for, om de venter et barn med forskellige kromosomfejl. Derfor kunne jeg også sagtens se metoden blive brugt herhjemme,« siger overlæge på Aarhus Universitetshospital Olav Bjørn Petersen til Kristeligt Dagblad.

Men den holdning bliver ikke delt af alle.

»Det er helt nyt. Jeg vil kraftigt advare imod det. Man ved ikke, hvad det er, man sætter i gang, når man laver den slags selektion. Man kan ikke vide, om det på længere sigt vil ændre vores menneskesyn, hvis vi vælger partner ud fra genetiske profiler,« siger overlæge på Odense Universitetshospital, Jens Michael Hertz.

Svært for almindelige mennesker at fortolke data

Genepeeks vil på længere sigt udvide fra kun at kigge på arvelige sygdomme udtrykt ved enkelte gener til at se efter sygdomme, der opstår ved sammenfald af forskellige gener. Men flere forskere advarer om, at almindelige mennesker kan have svært ved at tolke den stigende mængde data:

»Jeg er sikker på, at forskere er begejstrede for kompleksiteten. Men når den kompleksitet bliver overført til almindelige mennesker, så kan forudsigelser lyde mere absolutte, end de er,« siger direktøren for European Bioinformatics Institute i Storbritannien Ewan Birney til BBC.

Et telefonopkald grundlagde Genepeeks

Genepeeks er grundlagt af entreprenøren Anne Morriss, der selv på Genepeeks’ hjemmeside gør meget ud af at forklare, at målet ikke er at skabe superbabyer. Hun henviser blandt andet til artikler, der beskriver, hvordan langt de fleste evner hos et menneske enten bliver grundlagt genetisk ved mutationer under graviditeten – altså når donorvalget er foretaget – eller under opvæksten.

Hendes bevæggrund for at grundlægge Genepeeks er derimod drevet af en personlig ambition, som startede med et telefonopkald for fem år siden, skriver The Boston Globe.

Da Anne Morris tog telefonen i sit hus for fem år siden, spurgte en stemme, om hendes nyfødte søn stadig var i live. Anne Morris var dybt forundret over spørgsmålet, da sønnen Alec lå og sov trygt ved siden af. Men manden i den anden ende af telefonen ringede fra hospitalet, hvor man i spædbørnsscreeningen havde testet hendes søn positiv for en sjælden, men potentielt dødelig genfejl, som forhindrede Alec i at omdanne bestemte fedtsyrer til energi.

I dag var Alec aldrig blevet født

Nyheden ramte Anne Morris og hendes kvindelige samlever Frances Frei som et chok, da de nu stod med et barn, der skulle have mad konstant og risikerede at dø af den mindste smule maveinfektion.

Det lesbiske par havde ellers grundigt kigget gennem kataloger over sæddonorer, men deres fokus havde været på øjenfarve, kropsbygning, empati og intelligens – ikke arvelige sygdomme, forklarer Anne Morris til The Boston Globe.

I dag er det Anne Morris’ håb, at hun kan give fremtidige mødre en screening, før barnet er født og ikke efter. Det ville hun selv have ønsket, men den tanke fører helt naturligt en anden tanke med sig. Hvis teknologien havde eksisteret for fem år siden, så var Alec aldrig blevet født. Så ville Anne Morris have et andet barn end Alec, der nu klarer sig fint i børnehaven, selvom forældrene konstant må skærme ham mod at blive syg, da det kan betyde hans død.

»Jeg ser sådan på det, at det andet barn – som ville være født med en anden donor – ville jeg elske lige så meget. Men han ville ikke være nødt til at gå gennem denne verden med skræk for dørhåndtaget med virus, som kan slå ham ihjel,« siger Anne Morris.