Daily Archives: February 10, 2014

Mozillas frigav i går en betaversion af en berøringsvenlig version af deres Firefox-browser. Det sker efter to års udvikling af browseren.

Med det enkle navn ‘Firefox for Windows 8 Touch’ bliver browseren vedhæftet den seneste version af Firefox beta-program, ‘Firefox 28 Beta’, hvor du allerede nu kan hente programmet.

Firefox’ beta-programmer plejer at være stabile nok til dagligdags brug, men eftersom det er en beta, kan der forekomme fejl og problemer.

En reel release-kandidat vil ifølge Mozillas skema blive frigivet den 18. marts, men der er ingen garanti for, at touch-versionen følger med.

To års udvikling
Mozilla startede udviklingen for godt to år siden og har gentagne gange rykket deres deadline for, hvornår programmet skulle have været færdigt.

Læs også: Længe ventet Windows 8.1 opdatering forsinket

Udviklingen har dog også fået programmet til at gå i den rigtige ‘Windows 8′-designretning i modsætning til Googles Chrome-browser, der også har en touchvenlig version.

Hos Google har man valgt at køre firmaets eget designsprog, og i den seneste udgave har man endda presset Googles egne Chrome apps ind i Windows ‘Modern UI’-system.

Læs også: Her er alt du skal vide om Firefox OS til smartphones

Da Mozilla har valgt at følge, om end til dels, Microsofts designguide, mener Mozilla også, at de har lavet en væsentlig bedre browser til Windows hybridmonster af et styresystem.

“Chrome har ingen Metro-style browser og bruger ingen af de muligheder, som for eksempel kanternes svipe-muligheder i Windows 8 giver. Det er interessant for os, for det viser jo, at Chrome tydeligvis ikke er en direkte konkurrent til ‘Firefox for Metro’: De tilbyder ikke det samme som os og omvendt,” forklarede Matt Brubeck, chefudvikler hos Firefox tidligere i år på Firefox’ forum.

Betaversionen af Firefox – inklusive det nye touchsystem – kan findes her.

Versionen, Firefox 28, vil officielt blive frigivet den 18. marts, og versionen efter vil blive frigivet den 29 april.

Det er over et halvt år siden, at Edward Snowden fik fingre i massevis af fortrolige data fra efterretningstjenesten NSA, som drypvis er blevet lækket til journalister og medier.

De mange data har blandt andet afsløret, hvordan NSA har telefonaflyttet regeringsledere, blandt andet Tysklands Angela Merkel.

Senest er det kommet frem, hvordan Edward Snowden fik fingre i de mange data.

Ifølge New York Times har efterforskere konkluderet, at han blot benyttede en simpel web-crawler, der egentlig er skabt til at søge, indeksere og tage backup af hjemmesider.

Med softwaren lykkedes det ham at skrabe data fra NSA’s systemer, mens han passede sit arbejdede.

Processen foregik altså automatisk.

Downloadede 1,7 millioner filer
Efterretningsfolk, som New York Times har talt med, vurderer, at det ikke var noget sofistikeret datatyveri, og det nemt skulle være blevet opdaget.

Webcrawleren kan kopiere alt på sin vej, og Snowden har angiveligt angivet bestemte søgeord, og hvor dybt der skulle fiskes efter dokumenter.

Det lykkedes ham at få fingre i cirka 1,7 millioner filer, som blandt andet stammer fra ‘wikis’, hvor efterretningsfolk og analytikere deler fortrolig viden.

Kun få bemærkede noget
Hvis Edward Snowden havde arbejdet i NSA’s hovedkvarter, var han formentlig blevet opdaget. Det skyldes, at hovedkvarteret overvåger, hvis en stor mængde data tilgås og downloades.

Men da whistlebloweren arbejdede via et lokalt NSA-kontor i Hawaii, der manglede at få opgraderet sine sikkerhedsforanstaltninger, var der kun få, der bemærkede, at noget var galt.

Mindst én gang blev der dog stillet spørgsmål, men Edward Snowden slap af sted med at downloade data alligevel.

Det skyldtes, at han som systemadministrator forklarede, at det drejede sig om rutinevedligeholdelse af netværket og dermed backup af computersystemer og overflytning af informationer til lokale servere.

Efterforskere vil ikke afsløre, hvilken webcrawler Edward Snowden anvendte, og om han i givet fald selv havde skrevet noget af programkoden.

Hvis du arbejder med it og særligt med at udvikle business intelligence-løsninger, så kan mere end halvdelen af din arbejdstid være det rene spild – for du udvikler ting, som ikke bliver brugt af nogen.

Sådan lyder påstanden fra Capgemini-rådgiver Bernard Panes i et blogindlæg.

Han tager udgangspunkt i udviklingen af store BI-løsninger efter vandfaldsmetoden, hvor man sigter efter at lave traditionel data warehousing.

Et eksempel er, at jo flere tilpasninger, der er i et it-system, jo højere er risikoen for, at noget af det, en forretningsanalytiker eller en udvikler troede var en god idé for 18 måneder siden, slet ikke kan bruges til noget.

Capgemini-rådgiveren peger på, at op til 45 procent af arbejdet kan være spildt arbejde på denne måde.

En anden faldgrube er, at BI-projektet helt grundlæggende fejler.

“Nogle gange bliver et projekt faktisk aldrig fuldført. Det kan skyldes forskellige ting, men vi ved, at jo længere tid, et projekt varer, og jo større det er, jo mere sandsynligt er det, at det fejler.”

Hvordan måler man en succes?
Bernard Panes henviser til en 2012-undersøgelse fra McKinsey, der konkluderede, at store it-projekter i gennemsnit går 45 procent over budget og syv projekt over tidsplanen.

Samtidig blev det fremhævet, at projekterne leverer 56 procent mindre værdi, end man oprindeligt regnede med.

“Dette bør gå dig på, det er demoraliserende. Har jeg virkelig brugt så meget af min energi, tid og passion på noget fuldstændig ubrugeligt? Ja!” skriver Capgemini-rådgiveren i sit indlæg.

Han forklarer, at det er et problem, hvis man betegner et it-projekt, og særligt et BI-projekt, som en succes, blot fordi det er fuldført til tiden og lever op til specifikationerne.

“Fordi værdi ofte er svært at sætte tal på, særligt inden for BI, måler vi ikke altid succes som omkostninger versus fordele,” skriver Bernard Panes.

Men har han ret? Er der alt for stor en del af de it-løsninger, vi udvikler, som aldrig nogensinde bliver brugt til noget? Giv dit besyv med i debatten herunder.

Læs også:

Derfor skal it-afdelingen acceptere dette BI-bøvl

Vandfalds-metoden: En død sild eller en sej overlever?

Opråb til it-afdelingen: Slip kontrollen med BI

Læs også:

Fem grunde til at din lokale pc-forhandler er forsvundet

Få historien: It-butikkernes vilde rutsjetur

Onlinesalg, supermarkeder og store butikskæder som Computercity, Fona, Elgiganten og Expert har de sidste 10-15 år gjort livet surt for de lokalt baserede it-forhandlere.

Men trods den skarpe konkurrence er der stadig plads til de lokale spillere, hvis de vel at mærke forstår at tilpasse deres forretning til de nye spilleregler på markedet.

Sådan lyder budskabet fra direktør Peder Hvejsel fra it-butikskæden CBC.

“Der er stadig lokale it-forretninger i langt de fleste provinsbyer. Men det er kendetegnende, at langt de fleste af de lokale butikker, der er tilbage, samtidig er medlem hos os i CBC. Det er der måske en sammenhæng i. De, der har valgt at stå sammen, udveksle erfaringer og lære af hinanden – det er dem, der har været i stand til at klare sig,” siger Peder Hvejsel.

60 medlemsvirksomheder
Det er da også et faktum, at CBC-kæden trods sin måske knap så skarpe profil, er landets største it-kæde, hvis man måler på antallet af forretninger.

Lige nu har CBC omkring 60 medlemsvirksomheder, hvoraf to tredjedele ligger vest for Storebælt.

Peder Hvejsel fortæller, at de 60 medlemsvirksomhederne tilsammen genererer en årlig omsætning på cirka 850 millioner kroner.

Salget er fordelt med omkring 60 procent til erhvervskunder og resten til private forbrugere.

Peder Hvejsel erkender dog, at salget til de private kunder gennem mange år har været under stigende pres.

Men det betyder ikke, at den lokalt forankrede forhandler er på vej ud, mener han.

“Det er klart, at privatdelen er for nedadgående. Men jeg tror stadig, at der vil være et privat marked i ganske mange år. Vores kundesegment på privatmarkedet hedder +40 år med en stigende andel af kunder, jo højere vi kommer op aldersmæssigt,” lyder det fra CBC-direktøren.

“Det er folk, der gerne vil handle i en forretning, se hvad det er, de køber og som efterspørger en god betjening. Man kan så spørge, om den type forretning eksisterer om 20 år? Det tror jeg ikke på. Så enten har man udviklet sin forretning, eller også er man der bare ikke længere. Men sådan er der jo så mange brancher, der har forandret sig,” siger Peder Hvejsel.

Læs også:

Få historien: It-butikkernes vilde rutsjetur

Fortsættes …

I 2013 blev der langet 755 millioner storage-enheder over disken.

Tallet omfatter traditionelle harddiske (HDD), flash-diske (SSD) og optiske drev (ODD).

Det er mange, men ikke så mange som året før, da tallet var 794 millioner enheder.

Det kan man læse i en opgørelse fra analysehuset IHS Technology.

Nedgangen skyldes dog ikke SSD. Denne teknologi stod nemlig for en markant fremgang på 82 procent på et enkelt år.

Fremgangen begrundes primært med en nedgang i prisen, der har sikret SSD en plads i maven på eksempelvis ultrabooks og andre kompakte it-produkter.

Læs også: Virker SSD-disken eller er det noget bras? Her er læsernes dom

Men også erhvervsvirksomhederne er begyndt at anvende SSD til dele af deres lageropgaver, lyder det fra IHS Technology.

Det er således de traditionelle harddiske og de optiske drev, der trækker ned i regnestykket.

Den tendens ser ud til også at dominere i de kommende år.

Det skriver websiden Hexux.com.

Optiske drev har det svært
SSD vil fortsætte væksten, mens de to konkurrenter vil synke. Det stigende salg af smartphones og tabletter har en afgørende effekt på den trend.

Den traditionelle harddisk vil dog stadig være det mest populære lagermedie flere år endnu. Og den afskrives slet ikke af analysehuset – tværtimod.

Fremskrivning af lagermedier i pc-relaterede enheder. X-aksen er antal solgte enheder i verden i millioner Kilde: IHS Technology.

IHS Technology forudser nye muligheder for HDD i skyen. De stigende mængder data, der smides ud i skyer af dig og mig, vil nemlig primært blive gemt på roterende diske.

Værre ser det ud for de optiske drev.

Denne kategori har vist den største tilbagegang i 2013, og det vil fortsætte. Det skyldes blandt andet streaming-tjenester, og at bærbare i stigende omfang leveres uden et optisk drev.

Fremskrivningen vurderer, at i 2017 vil markedsandelen for disse drev være skrumpet med 40 procent i forhold til 2012.

Læs også:

Harddisk-ekspert: SSD-disken går en meget hård fremtid i møde

SSD-diske skaber masser af problemer: Det skal du gøre

Det ligner noget, du har købt i Ikea, men den kan suse afsted med 80 kilometer i timen, hvilket jo bestemt er sjovere end et garderobeskab i knækket hvid.

Når delene er sat sammen, står du nemlig med en elbil.

Bil-projektet hedder Tabby, og modellen opfylder kravene til at køre på vejene i eksempelvis England. I Danmark skal du nok forvente, at den kun kan benyttes på dit eget private område.

Det specielle ved Tabby er, at du ikke køber en færdig bil, men et samlesæt.

Generation samlesæt
Hører du til den generation, der er vokset op med at samle små plastikfly eller pansrede køretøjer fra anden verdenskrig, så skulle fagligheden være i orden.

Det giver dig så også en helt legitim grund til at genopleve nogle barndomsminder.

Ifølge producenten kan du nemlig snildt samle bilen, selv om du ikke er mekaniker.

I videoen nederst i artiklen bruger folkene bag projektet blot 42 minutter på at blive elkørende.

Sådan starter det.

Og er du lidt fiks på fingrene, så slutter det såden

Open source-bil
Oven i hatten er projektet open source.

Projekttegninger og lignende kan downloades, og det står dig frit for at foretage en hvilken som helst ændring, der falder i din smag eller dækker dine behov.

Ligeledes er der et forum, hvor man kan diskutere forbedringer eller ændringer.

Læs også: Open hardware står (måske) overfor sit gennembrud

OSVehicle, som den italienske producent hedder, har gennem det seneste halve år testet bilen, og nu er det så muligt, at indgive en forhåndsbestilling.

Køretøjet kan skræddersyes efter ønske med forskellige batteripakker, motorer eller sæder.

Skal du have hele pakken, får du eldrevet bil, der kan flintre afsted med 80 kilometer i timen, og den kan forudbestilles for cirka 3.000 euro svarende til små 25.000 danske kroner.

Du kan se mere på OSVehicles webside.

OSVehicle: TABBY Timelapse from OSVehicle on Vimeo.

Læs også:
Test: Tesla S er køreglæde og gadget i en fantastisk pakke

Telekæmpen TDC har i de forgangne år gravet vejene op flere gange rundt om it-supporteren Albin Torhus’ ejendom ved Ølsted syd for Frederiksværk på Sjælland.

Alligevel bliver Albin Torhus spist af med en forbindelse på 20/2 Mbit/s, efter han har henvendt sig til TDC i efteråret 2013.

Det kan du læse mere om her: Er nabo til TDC’s fiberrør: Alligevel kan dansk it-mand ikke få hurtig internet

Computerworld har forelagt TDC sagen, og teleselskabet lægger ud med en undskyldning.

“Vi har desværre fået givet kunden de forkerte oplysninger, og det er selvfølgelig superærgerligt, at kunden bliver misinformeret,” fortæller René Brøchner, direktør for mobil, bredbånd, tv og telefoni til private hos TDC.

Højere de facto-hastigheder
Han forklarer, at Albin Torhus på den eksisterende kobberforbindelse i dag kan få 40/10 Mbit/s og fra den 17. februar køre med 50/10 Mbit/s, når TDC generelt skruer op for hastighederne i hele landet.

“De facto-hastigheden i lige præcis i det område er faktisk 55/10 Mbit/s på kobberet, og det svarer jo til en god, stabil hastighed på mellem 20 og 50 Mbit/s, som de fleste af vores kunder efterspørger,” lyder det fra René Brøchner.

TDC-direktøren indskyder, at TDC også har undersøgt Albin Torhus’ mulighed for internet via hans YouSee-abonnement.

Her lyder det, at han kan få hastigheder op mod 100 Mbit/s i dag via coaxkablet, hvilket eventuelt stiger til 300 Mbit/s i løbet af året.

Hvad med fiber?
Albin Torhus bor lige ved siden af en fiber-station, og vejene er gravet op flere gange for at lægge fiber i jorden. Hvorfor kan I ikke tilbyde ham fiber?

“Jeg kan godt forstå forvirringen, men det er sådan, at det er vores backbone, der løber ved hans hus, og det er toppen af fødekæden til resten af vores bredbånd,” svarer Rene Brøchner og fortsætter:

“På vores backbone hverken kan eller vil vi tilkoble kunder grundet sikkerhed. Det har vi forskellige knudepunkter til, ligesom en vand og el-forsyning har knudepunkter, hvor kunderne kan blive koblet på.”

Fortsættes …

Syv meter.

Det er afstanden mellem it-supporteren Albin Torhus’ ejendom og en TDC-relæstation med fiberkabler på en villavej i Ølsted syd for Frederiksværk på Sjælland.

Men selv om Albin Torhus’ ejendom befinder sig under 10 skridt fra TDC’s relæstation og vejene omkring hans hus har været gravet op tre gange inden for de seneste 10 år for at lægge fiberrør i jorden, er det ikke muligt for ham at få internethastigheder hurtigere end 20/2 Mbit/s hos TDC.

Det forstår Albin Torhus ikke.

“Der er jo gravet rør ned i jorden rundt om mit hus,” forklarer han til Computerworld.

Han har senest været i kontakt med TDC i efteråret 2013.  

Han erkender samtidig, at han ikke ved, om der rent faktisk også er trukket fiber i rørene.

Han finder det mærkeligt at være omringet af fiber-aktiviteter og kun kunne få en 20/2 Mbit/S-forbindelse hos TDC.

Fiberen ført under næsen
Fiberhistorierne i Ølsted begyndte for omkring 10 år siden, da Finn Helmers fiberselskab ComX gravede fiber ned på Gydebakken få meter nord for Albin Torhus’ baghave.

Den fiber blev aldrig taget i brug, og TDC har siden købt ComX.

Albin Torhus beretter, at siden den første fiber blev lagt i området, har hans villavej, Perikumvej, været gravet op to gange, for at der kunne føres fiber hen til TDC-relæstationen, som er hans nabo.

Men selv om fiberen er ført lige under hans næse flere gange, har det ikke været muligt at få fingrene i den.

“Jeg bliver rigtig knotten, når jeg ser Waoo-reklamer og reklamer for andre udbydere. Så ser det ud til, at man få rigtig høje hastigheder, men det gælder så åbenbart ikke her,” siger han.

Læs TDC’s forklaring her: TDC: Derfor kan nabo ikke få fiber-forbindelse.

Fortsættes …