Daily Archives: February 10, 2014

Ifølge arbejdsmiljøloven skal der gå mindst 11 timer, fra du har fyraften, til du begynder den næste arbejdsdag.�

Og den regel gør du muligvis også klogt i at følge, når det blot handler om at sende og modtage arbejdsrelaterede emails på din smartphone. 

For ifølge Wall Street Journal viser nye forskningsresultater, at det kan gøre dig mere udmattet, når du møder på arbejde næste dag. Det kan faktisk forfølge dig hele dagen og udmønte sig i manglende engagement og produktivitet helt frem til fyraften.

Undersøgte søvnkvalitet
Forskningsresultaterne er udført af forskere fra de amerikanske universiteter University of Florida, Michigan State University og University of Washington. De har undersøgt ansattes teknologi-vaner om aftenen, deres søvnlængde og søvnkvalitet samt deres energi og engagement på arbejdet.

Som led i forskningen blev 82 mellemledere og højereplacerede ledere hver morgen spurgt om, hvor mange minutter de havde brugt deres smartphone efter klokken 21 den forrige aften og om, hvor mange timers nattesøvn de havde fået. 

Derefter blev de spurgt, hvorvidt de ville erklære sig enige i følgende udsagn “Jeg føler mig udmattet” og “Lige nu vil det kræve stor anstrengelse for mig at koncentrere mig om noget.” 

I løbet af eftermiddagen blev de igen spurgt om, hvor engageret og fokuseret de havde været i løbet af arbejdsdagen. 

Undersøgelsen viste, at arbejdsrelateret brug af smartphonen om aftenen resulterede i færre timers søvn, og dem der rapporterede færre timers søvn kunne også rapportere, at de var mere udmattede om morgenen, havde mindre selvkontrol og var mindre fokuserede i løbet af dagen og dermed i sidste ende dårligere til at udføre deres arbejde.

Ikke kun smartphonen er skyldig
Ifølge Christopher M. Barnes, der er medforfatter til forskningsrapporten og assistant professor ved University of Washington, vil brug af alle typer elektroniske apparater før sengetid formodentligt have negativ indvirkning på din søvn og din arbejdsindsats den følgende dag.

Men han påpeger ifølge Wall Street Journal, at brugen af smartphones formodentligt har en særlig negativ effekt, fordi smartphonen efterhånden har udviklet sig til at være den centrale enhed i vores liv og dermed er et redskab, som vi hele tiden har indenfor rækkevidde. 

Forskerne kan ikke sige, hvor lang tid før sengetid du bør lægge din smartphone fra dig. Men undersøgelsen viser, at smartphone-brug 30 minutter før sengetid har en negativ effekt.

Send ikke mails om aftenen
Forskerne råder derfor chefer til at undlade at sende mails ud til de ansatte sent om aftenen – ikke mindst, hvis der er en underliggende forventning om, at medarbejderne svarer samme aften. 

Netop for at sikre en bedre adskillelse af arbejde og fritid gjorde den tyske bilproducent Volkwagen det for få år umuligt for de ansatte at tjekke deres arbejdsmail i fritiden. I stedet kan de ansatte kun modtage arbejdsmails på deres telefon fra en halv time før mødetid og frem til en halv time efter endt arbejdstid. 

I denne forbindelse skrev Computerworld, at det vurderes, at 35.000 danskere dagligt melder sig syge på grund af stress, og at konsulenthuset ForebygStress anslår, at smartphonen er årsag til stress hos hver tredje af de klienter, der behandles. 

Søvnforsker advarer
I en tidligere artikel på Computerworld har søvnforsker Mikael Rasmussen også advaret mod brug af smartphones og tablets om aftenen. 

“Mange mennesker fortæller mig, at de ikke kan sove, når de lægger sig i sengen. Og det tror da pokker. For bagefter fortæller de, at de før sengetid har siddet og stirret ind i en iPad eller siddet foran computeren og skrevet e-mails eller forberedt en præsentation til næste dag,” sagde han til Computerworld. 

For at opnå de anbefalede 6 til 9 timers søvn anbefaler Mikael Rasmussen, at du i god tid før sengetid dropper lysstærke gadgets som smartphones, tablets og fjernsyn. I stedet bør du skrue ned for lysniveauet og læse en bog eller tale med din partner. 

Læs alle hans råd her.

Læs også
Tysk bilproducent siger stop for mail i fritid

Hver anden i it-branchen sover dårligt

It-verdenen elsker projekter. Ny feature? Lav et projekt. Har du et problem? Så lav en projektgruppe. Behov for et nyt produkt? Sammensæt en projektstyregruppe. Projekter er, med andre ord, svaret – ofte før vi kender problemet.

Det har Mattias Hällström, medstifter af den svenske projektvirksomhed Projectplace, ikke noget imod.

Men, siger han, udfordringen er, at verden og vores arbejde bliver stadigt mere kompleks, men vores måde at arbejde på har ikke fundamentalt ændret sig.

Projectplace voksede derfor ud af Mattias Hällströms forskerbaggrund og et stærkt ønske om at få folk til at samarbejde.

For projekter i virksomheder og organisationer stikker, ifølge Mattias Hällström, meget dybere end bare de aktuelle opgaver – de er formet ud af vores aktuelle forståelse af, hvad der driver os. Og her går det stærkt for tiden:

“Det handler om, at vi forstår den menneskelige natur. Udviklingen har betydet, at vi nu har nobelprisvindere i økonomi, som får prisen for at forklare, at modeller ikke er økonomiske, men ser sociale konstruktioner. Det bliver kaldt ting som neuroscience, behavioral psychology eller applied behavior analysis.”

“Teknologi giver adgang til en ny ledelsesform”

Og de nye discipliner kan, ifølge Mattias Hällström, hjælpe os med at blive bedre til projekter:

“Nu kan videnskaben pludselig forklare, hvordan vi tilpasser og ændrer vores adfærd – og det sker, når vi samarbejder. Det der sker nu i behavior analysis er, at der skabes et nyt framework, som arbejder med vores sprog som nøglen til samarbejde.” 

“For vores sprog påvirker den måde, som vi tænker på. Det er derfor, vi i Projectplace tænker over, hvordan vi kan hjælpe med at forme sproget og øge deltagelsen. Mit mål har ikke været at skabe et værktøj til projekt-management, men et værktøj til projektsamarbejde.”

Og det er afgørende for Mattias Hällström, at man netop ikke laver folks projektplaner eller processer, men skaber rammerne for, at du kan skabe dine egne.

For Mattias Hällström er ikke i tvivl om, at projekter fejler, selv om man tilføjer flere risikovurderinger, flere møder og flere planer – uden at ændre på og arbejde med sine grundlæggende processer eller sit sprog.

Men mens samarbejdsværktøjer som Projectplace skaber mulighederne for brugerne gennem funktioner som virtuelle Kanban tavler (læs mere om Kanban boards her) eller microblogging, er det brugerne, som projektdeltagere, der skal finde en fælles platform at arbejde på. En platform som er baseret på involvering og ikke bare projektlederens behov.

Brug teknologien – selv om I er i samme rum
Mens Mattias Hällström ser en hastig udvikling inden for forståelsen af menneskets natur, er den teknologiske udvikling mindst lige så vigtig:

“Teknologi giver adgang til en ny ledelsesform. En ny måde at arbejde på så at sige. Se bare, når vi virtuelt betragter andre, som har en samtale på Facebook eller hos os i Projectplace. Du kan lytte med – og den viden, du får, laver en slags ringe i vandet med viden og synspunkter. “

Specielt lean-værktøjet Kanban er Mattias Hällström begejstret for, og det kan ifølge ham næsten ikke bruges for meget:  

“Med en digital Kanban-tavle får du pludselig en adgang til mange samtaler i virksomheden. Og jeg vil påstå, at selv hvis I sidder i samme rum, så skal man stadig ‘go digital’. For når det først er digitalt, kan du overskue mere og identificere trends og skift i både produktet og teamet.”

Målet er i sidste ende at visualisere sammenhænge, forstå projektets kausalitet og gøre det klart, hvad din eller andres indsats gør for projektet.

For, som Mattias Hällström understreger, så vil dine team-medlemmer se hinanden – og tilpasse og forbedre sig:

“Vores menneskelige udgangspunkt er, at vi hjælper hinanden. Vi er ikke rent økonomisk rationelle og beregnende som udgangspunkt. Det er tillært.”

Men, spørger jeg til sidst, er ambitionen en verdensomspændende ændring af den måde, folk laver projekter på?

“Ja! Og det er så cool,” udbryder han – og griner, da jeg foreslår, at han tillægger sig den ondsindede superskurk-latter, der normalt følger med så store planer.

“Det centrale er, at folk arbejder sammen. Nogle projektværktøjer laver modeller for samarbejdet, men nøglen er at få teams til at organisere sig selv med værktøjerne. Så stiger effektiviteten. Din opgave som chef er derimod at sætte målene, skaffe værktøjerne og dyrke sproget,” slutter Mattias Hällström.

I en god sags tjeneste har Søren Louv-Jansen, partner og stifter af it-virksomheden Konscript, over lang tid påvist problemer med CPR-brugen i Danmark.

Blandt andet i form af hjemmesiden CPR-lotteri, hvor man har kunnet gætte kendte folketingspolitikeres personnumre.

Men den lille leg kommer nu til at koste.

Københavns Byret har netop idømt ham en bøde på 3.500 kroner.

Beløbet er godt en tredjedel af det, som anklageren krævede, men retten kunne se formildende omstændigheder, fordi Søren Louv-Jansen havde lagt de 12 politikeres data på nettet alene for at gøre opmærksom på, at CPR-systemet har problemer med sikkerheden.

I dommen blev der også lagt vægt på, at Søren Louv-Jansen lukkede sin webside efter Datatilsynets påbud.

Det skriver Ekstra Bladet.

Sådan gjorde han
Problematikken med CPR-systemet bunder ifølge Søren Louv-Jansen i, at det bruges som et hemmeligt nummer og til verificering af identitet.

Det er også fint nok, hvis det havde været hemmeligt og utilgængeligt for uvedkommende. Men det er det langt fra, og det er hele sagens kerne, har han tidligere sagt til Computerworld.

Dengang fortalte han, at han meget simpelt har programmeret en Chrome-browser til at gå ind og klikke sig igennem et mobilsites oprettelsesformular.

Ved hjælp af et par basisinformationer som navn og fødselsdag forsøger programmet alle mulige kombinationer, indtil mobilsiden har accepteret et nummer, som den tjekker op mod CPR-databasen.

Søren Louv-Jansen har forsøgt at sætte fokus på problemet længe. Flere gange tidligere har han således fremvist, hvor nemt det er at finde frem til CPR-numrene.

Men nu skal han altså til lommerne og finde 3.500 kroner frem.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Søren Louv-Jansen.

Læs også
Hård kritik af CPR-sigtelse: Politiet har fat i den forkerte

It-studerende afslører kæmpe CPR-sikkerhedshul

CPR-hackere: Vi peger på et stort problem

Sigtet it-mand bag CPR-lotteri: Det er meget ubehageligt

Sikkerhedsekspert: Her er en stensikker afløser for CPR

Hemmelig rapport: Her er CPR-nummerets afløser

Et it-projekt kan indimellem ende i efterfølgende ballade. Og det må i høj grad siges at være tilfældet omkring projektet SINE.

Læs mere om projektet her.

Forleden afgjorde Københavns Byret således, at staten som kunde ikke skal betale 559 millioner kroner i erstatning til en hollandsk virksomhed, der føler sig snydt.

“Retten har ikke fundet, at EU-udbudsreglerne var overtrådt, eller at staten på anden måde har handlet erstatningspådragende over for det hollandske selskab,” hedder det på hjemmesiden for Københavns Byret.

Kæmpe sag og topfolk vidner
Retten har derudover “ikke fundet, at staten i strid med EU-regler har ydet statsstøtte til Dansk Beredskabskommunikation A/S.”

Dermed blåstemples en aftale indgået med en gruppe af virksomheder med Motorola i spidsen.

Retssagen har været hovedforhandlet over 24 dage.

“Sagen har omfattet flere tusinde bilag, og der er afhørt 44 vidner. Sagens forberedelse i øvrigt har været meget omfattende,” hedder det i meddelelsen fra retten om sagen.

Du kan læse mere om de afhørte vidner her.

Imidlertid er det ikke den eneste retssag, der verserer i kølvandet på SINE-projektet.

Tabte halv mio – men anker
Firmaet Finn Frogne klagede også, men tabte i byretten, hvor man skulle betale en halv million kroner i sagsomkostninger til politiet.

Finn Frogne ankede den afgørelse. Også et firma tilhørende telemanden Hans Damm kører en erstatningssag.

Han tabte også i første omgang og brugte derpå ordet “bananrepublik”, hvorefter han har anket sagen til Højesteret.

Fortsættes …

Makkerparret Fujitsu og Silkeborg Data kan juble.

De har netop vundet en ERP-ordre hos Glostrup Kommune, der tidligere anvendte KMD.

Det bekræfter kommunens kommunaldirektør Morten Winge fra Glostrup Kommune over for Computerworld.

Hos KMD lader man dog til at tage tabet af kommunen med ophøjet ro.

KMD: Vi sidder på stor del af markedet
“KMD har en stærk tilstedeværelse på det offentlige ERP marked, og vi har over de sidste par år vundet en betydelig andel af kontrakter inden for økonomi og løn og personale,” forklarer pressechef Christoffer Hellmann.

I 2011 indgik KMD gennem EU-udbud og SKI’s rammeaftaler aftaler med mere end 50 danske kommuner på ERP-området, hvilket understreger, at KMD står med yderst konkurrencedygtige løsninger, mener han.

Siden 2011 har i alt 35 forskellige Kommuner anskaffet mindst én KMD Opus-Service på SKI’s 02.19-aftale. Det være sig økonomi, personale eller lignende, oplyser KMD-pressechefen.

“Men konkurrencen i markedet er hård, og det er ensbetydende med, at man også taber udbud en gang imellem. Det er kun naturligt, men vi forsøger selvfølgelig at være så skarpe som muligt hele tiden.”

“Og vi er eksempelvis yderst tilfredse med, at Københavns Kommune for nylig har tegnet en aftale med os på personaleområdet,” forklarer Christoffer Hellmann.

Læs senere mere om det kommunale erp-marked, som Computerworld sætter fokus på i den kommende tid.