Monthly Archives: April 2014

Microsoft tager ikke længere betaling for kunders brug af gruppesamtaler på Skype. Det oplyser virksomheden på sin officielle blog, hvor det også gøres klart, at tjenesten snart bliver bredere tilgængelig, end det er tilfældet i dag.

»I de sidste par år har vi tilbudt gruppesamtaler til vores premium-kunder på Windows, Mac og Xbox One. I dag er vi glade for at meddele, at det bliver gratis for alle brugere på disse platforme,« hedder det.

En gruppesamtale på Skype kan rumme om til 10 personer på samme tid, og Microsoft oplyser, at man arbejder på at gøre det tilgængeligt (og gratis) til endnu flere platforme.

Tjenesten er tilgængelig på skrivebordsudgaverne af Windows, samt på Mac og Xbox One. På sidstnævnte er det dog stadig ikke helt gratis, da det koster penge overhovedet at bruge Skype på en Xbox. Nu slipper man dog med en betalt Xbox-live konto.

British Airways har indgået et samarbejde med biobrændstofproducenten Solena Fuels om at bygge verdens første fabrik, der skal konvertere forbehandlet affald til biobrændstof til flyindustrien. Ifølge luftfartsselskabet vil satsningen komme til at revolutionere produktionen af grønt brændstof til fly.

Fabrikken vil blive opført i Thrurrock, Essex på en grund, hvor der i dag findes et nedlagt olieraffinaderi, og den nye fabrik, der vil gå under navnet GreenSky London, vil årligt behandle og omdanne 575.000 ton affald til 120.000 ton flydende brændstof.

British Airways har underskrevet en langvarig forpligtelse, hvor selskabet årligt gennem en 11-årig periode vil købe og anvende 50.000 af disse ton til flybrændstof, lyder det i en officiel meddelelse fra partnerne. Luftfartsselskabet oplyser, at handelen har en værdi af næsten tre milliarder danske kroner for hele perioden. Hertil kommer også selve prisen på fabrikken, som dog ikke er blevet oplyst.

»Vi bestræber os altid på at reducere vores indvirkning på klimaforandringerne, og dette projekt, der er det første af sin slags, markerer et vigtigt skridt for flyindustrien. Opførelsen af GreenSky London vil lægge fundamentet for British Airways til at reducere sine karbonemissioner betydeligt,« siger British Airways administrerende direktør, Willie Walsh.

Han hævder, at den årlige brug af det nye brændstof vil give CO2-udledningsbesparelser svarende til at tage 150.000 biler af de britiske veje.

Solena Fuels oplyser, at det benytter sig af en patenteret forgasningteknologi, baseret på en højtemperatur plasmaproces, der effektivt konverterer affaldet til syntetisk gas. Gassen bliver derfra konverteret til flydende kulbrinter ved hjælp af en række udefrakommende teknologier, heriblandt den kemiske Fischer-Tropsch-proces, som bruges til storskalaproduktion af brændstof baseret på kul og gas.

Endnu mangler British Airways og Solena Fuels at indhente de nødvendige tilladelser fra de britiske myndigheder, og derfor forventer de, at konstruktionen af fabrikken kan begynde om 12 måneder.

Wearable devices, eller lidt klodset oversat: ‘kropsbårne enheder’, er elektronikindustriens nye store dille. De adskiller sig fra bærbare enheder ved at være en mere integreret del af kroppen, og nu har forskere fra University of Illinois og Northwestern University taget den definition til det næste niveau.

Det er lykkes forskerne at udvikle en printplade, der er tynd og fleksibel nok til at sidde klistret fast på huden i form af en slags plaster. Printpladen har tilmed radiofunktionalitet og er derfor oplagt til at måle vitale data og sende dem i realtid til enten en smartphone eller en laptop.

‘Plasteret’ består af en lille pung indeholdende et såkaldt mikrofluid og små ledninger, der leder strømmen mellem komponenterne. Ledningerne er foldet på en måde, så plasteret kan tåle at blive vredet og strakt på alle leder af kanter, når kroppen bevæges.

Den fleksible printplade kan især bruges til forskning såsom søvnstudier og stresstest, hvor forsøgspersoner skal have målt hjerne- eller hjerteaktivitet, uden at resultaterne forpurres af, at forsøgspersonen er bevidst om de mange sensorer, der sidder på kroppen.

Forskerne har foretaget forsøg, hvor plasterets datakvalitet blev sammenlignet med mere konventionelle EKG- og EEG-udstyr, og fandt, at plasteret ikke bare er et mindre og mere behageligt sensorapparat, men faktisk yder på samme niveau.

Den tætsiddende printplade har dog også lovende perspektiver inden for mere dagligdagsrelaterede aktiviteter, og vil for eksempel være et bedre alternativ til pulsuret, som i kraft af den relativt ringe kontakt med huden ikke ville kunne måle sig med plasteret.

»Relative bevægelser forårsager en masse baggrundsstøj. Med disse hud-monterede enheder og muligheden for at placere dem på adskillige dele af kroppen, får man et langt mere dybdegående og rigt sæt af informationer, end det ville være muligt med enheder, der ikke er tæt forbundne med huden,« siger John Rogers, professor ved Illinois University.

»Og det er kun begyndelsen af det brede udvalg af præcise målinger af fysiologiske helbredsoplysninger, der bliver mulige, når man er fleksibelt og nært forbundet med huden,« forudsiger han.

Vi mennesker er rigtig gode til at genkende ansigter. Hvis vi bliver præsenteret for to portrætter, kan vi med uhyre stor sikkerhed sige, om det er samme person, der optræder på billederne. Faktisk gætter vi rigtigt i 97,53 procent af tilfældene.

Men nu er vi blevet overgået af en computer. To kinesiske forskere fra Det Kinesiske Universitet i Hong Kong har udviklet og testet en ny algoritme til ansigtsgenkendelse, og her er succesraten oppe på 98,52 procent.

I en artikel på preprint-serveren ArXiv skriver forskerne, at det er første gang, at en computer klarer opgaven bedre end mennesker. Den nye algoritme kaldes GaussianFace, og den er en smule bedre end Facebooks DeepFace, der byder på en præcision på 97,35 procent.

Den form for ansigtsgenkendelse, hvor to billeder af samme person skal matches, er ellers en ret vanskelig opgave for en computer. Det gælder især, hvis lysforholdene på de to fotos er forskellige, hvis personen har drejet hovedet i forhold til kameraet, eller hvis ansigtsudtrykkene er forskellige.

Netop derfor benyttes databasen Labeled Faces in the Wild ofte, når udviklere af ansigtsgenkendelsessoftware skal teste algoritmer. Databasen rummer nemlig mere end 13.000 billeder hentet ned fra internettet, og 1.680 af de navngivne personer på billederne optræder to eller flere gange i databasen.

Eftersom billederne er høstet fra nettet og ikke er pæne pasfotos, er der stor forskel på, hvordan personerne optræder på dem, så billederne er en god udfordring for algoritmer til ansigtsgenkendelse. For eksempel kan skuespilleren Johnny Depp være sminket som sørøver i Pirates of the Caribbean på det ene billede og posere på den røde løber til en Oscar-uddeling på det andet.

GaussianFace finder først øjne, næse og mundvige hos personen på billedet, og ud fra disse fem punkter bliver der konstrueret et 150 x 120 pixels billede af ansigtet set forfra. Billedet deles op i overlappende felter på 25 x 25 pixels, og hvert af disse felter bliver repræsenteret af en vektor. Så bruges samlingen af vektorer i sammenligningen af billeder.

Algoritmen blev først trænet ved hjælp af tusindvis af billeder fra andre databaser, før den blev sluppet løs i databasen Labeled Faces in the Wild.

I 1886 byggede den tyske ingeniør Carl Friedrich Benz den første anvendelige personbil, verden endnu havde set. Året efter gjorde en anden tysk ingeniør, Gottlieb Daimler, det samme. I dag er Mercedes-Benz et bilmærke under Daimler AG, og virksomheden er blandt dem, der topper listen, når tyske ingeniørstuderende skal pege på, hvor de helst vil arbejde.

Klar til et karriereskift? Opret et cv – og lad din næste arbejdsgiver finde dig.

Knap 70 procent af de studerende drømmer om at arbejde for en tysk bilproducent, når de er færdiguddannet, viser en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Trendence, Europas førende inden for rekruttering og virksomhedsbranding.

Resultatet bygger på en undersøgelse blandt mere end 12.000 ingeniørstuderende, som er blevet spurgt om deres forventninger og præferencer. Blandt andet hvilke virksomheder de finder attraktive, og hvor de gerne vil have deres første job.

Øverst på listen over foretrukne arbejdspladser ligger Audi, BMW, Porsche og VW – i nævnte rækkefølge. Siemens bryder stimen, inden Daimler indtager sjettepladsen. Først derefter bliver der plads til andet end bilproducenter – og dermed virksomheder som Bosch, Lufthansa og internationale spillere som Google, Philips og Intel.

Prestige, tryghed og identifikation

Når ingeniører i Danmark skal kåre landets bedste virksomheder, er det blandt andet Novo Nordisk, Grundfos og Lego, der kommer ind i forreste felt. Altså virksomheder med en stærk dansk profil.

Ifølge forsker i ingeniøridentitet fra Aalborg Universitet Anders Buch er der en sammenhæng:

»Ligesom når amerikanere gerne vil arbejde hos Apple, selvom de ved, at der hersker en forfærdelig arbejdskultur, som nærmest æder folk indefra,« siger han og fortsætter:

»Vi søger det, vi kender, fordi det er trygt, vi kan identificere os med det, og der er prestige i at lave noget, som andre også har et forhold til. Der er altså en tendens til at vælge det, der er forankret i den nationale kultur.«

I Tyskland arbejder omkring en million mennesker i bilindustrien, der er den største industrisektor i landet.

Det er i strid med loven, når Skat får udleveret logningsdata fra teleselskaberne i forbindelse med skattesager. Det mener flere eksperter ifølge Politiken.
Ifølge EU må myndighederne nemlig kun foretage indgreb i borgernes kommunikationshemmelighed, hvis man efterforsker noget alvorligt med en foreliggende dommerkendelse.

Tidligere på måneden blev logningsdirektivet dømt ulovligt i EU af hensyn til privatlivets fred. Og ifølge Søren Sandfeld Jacobsen, der er professor i it- og teleret, er en skattesag ikke alvorlig nok til, at myndighederne må få oplysninger om, hvor folk ringer fra, hvornår de har ringet, og hvem de har ringet til.

»Dommen bestyrker det, som vi er mange, der har ment længe, at Skat ikke må kræve at få udleveret logningsdata fra teleselskaberne til almindelige skattesager. Hvis Skat vil have fat i de her oplysninger, skal der være tale om alvorlig kriminalitet, og så skal man som udgangspunkt forinden have en dommerkendelse«, udtaler Søren Sandfeld Jacobsen.

Skats indhentning af personlige oplysninger fra teleselskaberne har været kendt siden 2011, og Skat har lænet sig op ad en paragraf i skattekontrolloven. Paragraffen siger, at myndigheder og virksomheder skal udlevere oplysninger, som Skat mener er vigtige, i forbindelse med skatteligningssager.

Skat er nu ved at undersøge, om dommen fra EU har relevans for deres arbejde, ligesom både Erhvervsstyrelsen og Justitsministeriet kigger på dommens relevans for dansk teleret.

En amerikansk forsker har fremlagt beregninger, der viser, at i det mindste på kort sigt bliver CO2-udslippet højere ved at omdanne majsrester til ethanol end ved at benytte almindelig fossil benzin.

Den amerikanske ethanolindustri tilbageviser påstandene via brancheorganisationen Renewable Fuels Association (RFA), og herhjemme er Novozymes også stærkt kritisk over for forskningsresultatet, som er fremlagt af Adam Liska sammen med otte kolleger fra University of Nebraska-Lincoln i USA i det videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change.

Projektet er støttet af en forskningsbevilling fra Department of Energy i USA.

Man har længe vist, at hvis man fjerner majsrester fra markerne, vil det øge oxideringen af kulstof i jorden, så der frigives CO2.

Adam Liska har modelleret forholdene i det store amerikanske majsbælte i staterne i Midtvesten og derved sat tal på denne negative effekt af produktion af bioethanol.

Analysen viser, at hvis man fjerner 6 ton majsrester pr. hektar om året, vil kulstofindholdet i jorden i gennemsnit over 5-10 år blive reduceret med 0,47-0,66 ton pr. hektar om året.

Den største omdannelse af kulstof i jorden til CO2 vil ske i stater som Minnesota, Iowa og Wisconsin, hvor klimaet er køligere, og der findes mere kulstof i jorden end eksempelvis i Nebraska.

Tager man dette i betragtning, så vil der blive udledt yderligere 50-70 gram CO2 pr. megajoule biobrændstof. Regnet over fem år vil den samlede udledning for bioethanol være 100 gram CO2 pr. megajoule. Det er syv procent højere end den tilsvarende værdi for benzin.

I en pressemeddelelse siger Adam Liska, at forskerholdet på alle mulige måder uden held har forsøgt at finde huller i deres egen analyse:

»Hvis dette resultat er korrekt, og alt tyder herpå, så vil det kunne ses snarere end senere,« siger han.

Bioethanolbranchen afviser

Ethanolindustrien har dog straks peget på en lang række problemer.

For det første hævder RFA, at 6 ton pr. hektar pr. år er et urealistisk højt tal, da man i dag anbefaler at indhøste en langt mindre del af majsresterne, end Liska lægger til grund for dette tal.

Det fremgår dog af Adam Liskas artikel, at hvis man indhøster en mindre andel, vil der ganske rigtigt blive frigivet mindre CO2 fra jorden, men samtidig er udbyttet af bioenergien mindre. Konklusionen er derfor den samme, selvom man kun indhøster det halve eller en tredjedel, viser hans beregninger.

Det er en konklusion, der i modstrid med andre undersøgelser, påstår RFA, der endda tillægger Adam Liska den holdning, at det samme vil være tilfældet, hvis man kun høster 5 pct. af mængden – uden at Adam Liska har gennemført denne beregning i sin artikel.

Novozymes afviser

En anke mod undersøgelsen, som også fremsættes af Jesper Kløverpris, bæredygtighedsspecialist i Novozymes, i Information, er, at beregningerne kun fokuserer på en periode på ti år.

Det fremgår nemlig også af Adam Liskas egen undersøgelse, at den øgede udledning af CO2 falder eksponentielt med årene. Hvis den gennemsnitlige udledning er 0,47 ton pr. hektar pr. år i en tiårsperiode, dækker det over, at værdien er 1,13 i første år og 0,25 i det tiende år.

Set over en længere periode vil de negative konsekvenser mindskes, mens de positive er bevaret.

Adam Liska står fast

Adam Liska forsvarer sig med, at det, man reelt ønsker at vide, er, hvordan systemerne opfører sig de første ti år.

I forskningsartiklen fremgår det også, at der kan være en række fordele ved at lade bioehtanol erstatte kul ved elektricitetsproduktion, ligesom fjernelse af majsresterne også fører til mindre udledning af drivhusgassen N2O – kendt som lattergas. Disse gevinster er ikke medtaget i beregningerne.

RFA konkluderer derfor, at undersøgelsen er baseret på fejlagtige forudsætninger, som skal ses som et forsøg på at skandalisere debatten om genanvendelige brændstoffer.

David Tilman fra University of Minnesota siger derimod til Associated Press, at det er den bedste analyse af problemstillingen, han har set til dato.

Om ikke andet viser debatten, at det er uhyre svært at beregne effekten af forskellige tiltag for at reducere udledning af CO2, for der mange afledede faktorer, som nødvendigvis må indgå i det samlede billede.

Adam Liska peger selv i artiklen på en lang række forhold, som det vil være interessant at undersøge, før man kan udpege de bedste metoder til at reducere CO2-emissionerne ved energiproduktion og -forbrug.