En undersøgelse fra Erhvervsstyrelsen konkluderer, at der er et stigende behov for frekvenser til mobilt bredbånd. Styrelsen har derfor kig på at inddrage noget af 700-MHz-området, som i dag benyttes til tv-signaler.
Det bygger blandt andet på en rapport fra Rambøll, hvori det fremgår, at der vil være en samfundsøkonomisk gevinst på mellem 2,5 og 4 milliarder kroner i perioden 2020-2030 ved at anvende 700 MHz-frekvensbåndet til mobilt bredbånd frem for til antenne-tv.
Spændet dækker forskellige scenarier for frigivelse af 700 MHz, og gevinsten kalder Rambøll for et konservativt estimat. Gevinsten skyldes blandt andet, at produktiviteten stiger, når mobilt bredbånd bliver mere udbredt.
700 MHz-frekvensbåndet udgør ca. en tredjedel af de frekvenser, der i dag er afsat til antenne-tv. Frekvensområdet har forholdsvist langtrækkende sende- og modtageegenskaber, der gør det velegnet til at dække tyndtbefolkede områder med mobilt bredbånd. Ifølge undersøgelsen fra Erhvervsstyrelsen er der ikke andre ledige frekvenser med de samme tekniske egenskaber, som kan forbedre dækningen i disse områder.
»For at forbedre bredbåndsdækningen i hele landet vil det derfor være af stor betydning, hvis 700 MHz kan frigøres til mobilt bredbånd,« står der i undersøgelsen, som fortsætter:
»Hvis der frigøres yderligere frekvenser til mobilt bredbånd, vil det desuden bidrage til at imødekomme det forventede øgede databrug på mobilt bredbånd, ligesom dækningskrav i forbindelse med frekvensauktionen vil bidrage til bedre bredbåndsdækning i hele landet.«
DIGI-TV, ejet af DR og TV2, har de nuværende sendetilladelser til antenne-tv i 700 MHz-området. Tilladelserne løber frem mod 2020, og herefter skal der tages stilling til, hvad 700 MHz skal bruges til.
Selv hvis de attraktive frekvenser bliver inddraget til mobilt bredbånd, vurderer Rambøll, at der vil være tilstrækkelig plads til at dække behovet til antenne-tv. Det kræver dog, at de resterende frekvenser anvendes mere effektivt. Et eksempel på en mere effektiv anvendelse er overgangen fra DVB-T til DVB-T2.
Der vil ifølge Rambøll fortsat være plads til ni free-to-air kanaler (altså uden kryptering), herunder DR’s kanaler, og de 20-25 kanaler, som det vurderes, at en kommerciel distributør har behov for at kunne tilbyde.
Selvom Rambøll vurderer, at der samlet set er tale om en samfundsøkonomisk gevinst i milliardklassen, er der også udgifter forbundet med at omlægge frekvenserne til mobilt bredbånd. Eksempelvis anslår Rambøll, at det kan koste antenne-tv-seere omkring 300 millioner kroner at opgradere udstyr til fortsat at kunne se tv. Tv-distributørerne skal af med 600 millioner kroner for at tilpasse deres sendenet.
I de danske medier, blandt andet her hos Ingeniøren, har der tidligere været skrevet om udfordringer i forbindelse med at skifte sendestandarder. Det indebærer, at en del seere skal ud at købe nyt udstyr, eller at de måske ligefrem har købt udstyr, der viser sig at være forældet kort tid efter.
I undersøgelsen skriver Erhvervsstyrelsen, at Sverige og Finland har truffet beslutning om, at 700 MHz-frekvensbåndet skal bruges til mobilt formål fra 2017, og at flere andre europæiske lande overvejer, hvordan frekvensbåndet skal anvendes i fremtiden.
»En snarlig afklaring vil – uanset udfaldet – forbedre mulighederne for ved nabolandsforhandlinger at sikre en attraktiv tildeling af frekvenser til tv i Danmark. Samtidig er det af hensyn til forbrugernes fremtidige køb af tv-modtageudstyr m.v. væsentligt, at eventuelle fremtidige teknologiske krav til udstyret kendes i god tid,« fremgår det af undersøgelsen.
Derudover har der – også her hos Ingeniøren – været skrevet om risikoen for forstyrrelser mellem mobilt bredbånd og antenne-tv, da de to frekvensområder ligger tæt. Tidligere er debatten hovedsageligt gået på 4G, også kaldet LTE, ved 800 MHz, der i skrivende stund stadig er under udbredelse i Danmark, både i form af master og forbrugerudstyr – altså typisk telefoner og tablets.
Rambøll tager i rapporten også fat i risikoen for forstyrrelse i 700 MHz-båndet mellem mobilt bredbånd og antenne-tv. Ifølge rapporten viser erfaringer fra Sverige, at problemet er begrænset. Derudover sendes der i Sverige med fuld effekt på alle licenser, mens der i Danmark er lagt begrænsninger ind i forhold til sendeeffekten.
»Det skal dog også bemærkes, at de 800 MHz LTE-net (LTE er 4. generations mobilt bredbånd), som er mest udbygget i Sverige og Danmark, ikke har tildelt frekvensbånd tæt på det tilbageværende tv-bånd. Så problemets omfang kan tiltage noget, når udbygningen af 800 MHz LTE med licens i de laveste frekvensbånd tiltager,« står der i rapporten fra Rambøll, som fortsætter:
»I de fleste tilfælde forventes disse problemer at kunne løses med et filter til omkring 100 kroner. I nogle få tilfælde har der dog været tale om mere omfattende problemer. Hos Erhvervsstyrelsen i Danmark oplyses, at der ikke er registreret sager vedrørende interferens af antenne-tv fra 800 MHz-mobilnet.«
Erhvervsstyrelsens undersøgelse er nu sendt i høring med svarfrist den 8. september 2014.
