Daily Archives: January 16, 2014

I søndags fandt en stribe forbrugere et rigtig godt tilbud i Elgigantens webshop:

En Acer Aspire E-laptop til 399 kroner – et tilbud, der lød næsten for godt til at være sandt. Men den var tilsyneladende god nok.

Smed man den bærbare ned i sin elektroniske indkøbskurv og betalte, fik man kort efter både ordrebekræftelse og faktura tilsendt via email.

Men sÃ¥ var festen ogsÃ¥ slut. Prisen pÃ¥ 399 kroner skulle nemlig have været ti gange højere – 3.999 kroner. En medarbejder hos Elgiganten havde bare indtastet et 9-tal for lidt i forbindelse med en prisopdatering.

Og kunder, der havde nået at reageret på det gode tilbud fik senere besked fra Elgiganten om, at de ikke ville få deres vare leveret til den lave pris.

Hos Elgiganten henviser man til, at der er tale om en åbenlys fejl, som butikken ikke hæfter for. Til gengæld har man tilbudt de skuffede kunder et nedslag på 1.000 kroner af den fulde pris. 

Hos Elgiganten fortæller kommunikationschef Frederik Danvig, at fejlen kun var online i en ganske kort periode i løbet af søndagen.

“Det er sket en pokkers ærgerlig, menneskelig tastefejl i forbindelsen med en prisregulering, og sÃ¥ snart vi opdagede fejlen, blev den rettet med det samme,” siger Frederik Danvig.

Han kan ikke oplyse, hvor mange kunder der nåede at reagere på det gode tilbud.

En række kunder har efterfølgende henvendt sig til Forbrugerklagenævnets hotline. Kunderne mener, at de har gennemført en helt reel handel, som de oven i købet har fået både ordrebekræftelse og faktura for.

På forbrugerklagenævnets hjemmeside fremgår det, at retten til at købe computeren til den annoncerede pris afhænger af, om kunden vidste eller burde have vidst, at der var tale om en fejl.

Nævnet har endnu ikke truffet afgørelse i sagen, men skriver lige ud, at de fleste forbrugere ved eller burde vide, at 399 kroner er meget langt fra normalprisen på en computer.

Nævnet anbefaler også kunderne selv at kontakte Elgiganten for at finde en løsning.

Læs også:

Ups: Aldi solgte ny computer med gamle data på

Fem typiske fejl i danske webbutikker

NÃ¥r du er pÃ¥ jagt efter nyt job, bør du være forberedt pÃ¥, at en kommende arbejdsgiver googler dig eller lurer pÃ¥ dine profiler pÃ¥ sociale medier.Â

Det kan du blandt andet forvente, hvis du kommer i betragtning til et job hos Microsoft Danmark, fortæller Jacob Faartoft Merklin, der er ansvarlig for rekruttering hos Microsoft i Danmark.

“Med tanke pÃ¥ den teknologiske udvikling og danskernes brug af internet og sociale medier er det bÃ¥de vigtigt og helt naturligt for os at bruge sociale medier i forbindelse med rekruttering,” siger han.

Hos Microsoft er det en fast del af rekrutteringsprocessen, at der søges på kandidaternes navne på søgemaskiner, samt at deres profiler på sociale netværk som Facebook, Twitter og LinkedIn bliver tjekket.

Kigger efter billeder og bombastiske udtalelser 
Jacob Faartoft Merklin forklarer, at Microsoft tjekker, hvilke billeder kandidaterne har lagt ud på de sociale medier, og holder øje med, om kandidaterne er kommet med bombastiske udtalelser eller er medlem af kontroversielle grupper på de sociale medier.

“Hvis du eksempelvis har et behov for at lægge billeder fra baren pÃ¥ Mallorca ud pÃ¥ Facebook, er det mÃ¥ske med til at tegne et billede af, hvem du er,” siger han.

Han understreger dog, at du som jobsøger hos Microsoft ikke nødvendigvis er diskvalificeret, fordi du har et par festbilleder liggende på Facebook. Men Microsoft forventer, at folk, der ønsker et job i virksomheden, gør sig nogle klare overvejelser om, hvordan de ting de laver på sociale medier bliver opfattet af omgivelserne.

“Vi er ikke voldsomt rigide. Vi mener ogsÃ¥, at folk skal have lov til at være privatpersoner, men vi vil bare gerne have en dialog om det. SÃ¥ kan det være, at vi under dialogen finder ud af, at det ikke skal være os, men det kan ogsÃ¥ være, at vi finder ud af, at det skal være os, men at du lige skal justere pÃ¥ din profil først, sÃ¥ alt du skriver ikke er offentligt,” siger han.

Ifølge Jacob Faartoft Merklin har der dog kun være ganske få tilfælde, hvor folks adfærd på sociale medier har betydet, at en person ikke er blevet ansat hos Microsofts danske afdeling.

Ud over at lave baggrundstjek af kandidaterne på internettet fortæller han, at Microsoft også bruger de sociale medier som en aktiv del af rekrutteringen. Microsoft bruger blandt andet LinkedIn til at holde øje med kandidater, som virksomheden kan være interesseret i at headhunte.

Fortsættes …

Jobbet som nordisk salgschef for applikationer hos it-producenten HP er igen ledigt, efter at Christian Torp efter kun et halvt år på posten har valgt at sige pænt farvel og tak.

“Jeg mÃ¥ bare konstatere, at mit temperament og min mÃ¥de at arbejde pÃ¥, nok er uforeneligt med den mÃ¥de, du skal operere pÃ¥ for at gøre det godt i HP,” siger Christian Torp til Computerworld.

Han forlod sidste år et lignende job hos Fujitsu for at kaste sig over opgaver hos HP. Det kan du læse om her.

“Jeg er en meget simpel mand, som har behov for, at man kan identificere nogle beslutningspunkter, sÃ¥ man kan sætte sig ned og fÃ¥ truffet nogle beslutninger,” forklarer han videre.

Aldrig god cocktail
Konklusionen blev altså meget hurtigt, at det var slut.

“Jeg kunne konstatere, at det aldrig ville blive en god cocktail. SÃ¥ jeg valgte at være tro mod mig selv og stoppe nu.”

“Det er et stort ansvarsomrÃ¥de, som har indflydelse pÃ¥ mange mennesker, og derfor mener jeg ikke at det ville være ansvarligt at fortsætte,” siger han.

Han har nu valgt at tage en pause fra it-branchen og har i stedet kastet sig over jobbet som direktør i hans eget rejsebureau.

Christian torp understreger, at han har stor respekt for HP som virksomhed, og at hans exit er hans helt egen beslutning.

“Jeg synes faktisk, at HP er en dygtig og god virksomhed, og det faktum, at det ikke passer til mig, synes jeg ikke berettiger til, at jeg gør mig til dommer over, hvad der er godt eller skidt.”

“Jeg er sikker pÃ¥, at der er andre, der vil have det som en fisk i vandet i den struktur, men det passer bare ikke til mit temperament,” siger han.

Læs også:

Værre end forventet: HP varsler flere fyringer

HP efter to rædsels-år: Nu er vi på rette vej

Mens den amerikanske handelskommission netop har bestemt, at Apple skal tilbagebetale minimum 180 millioner kroner til forældre efter børns app-køb, er der også stor opmærksomhed på de såkaldte in-app-køb i Danmark.

Chefkonsulent Katrine de Neergaard hos Forbrugerombudsmanden oplyser således til 
Computerworld, at forbrugervagthunden har haft 75 sager om børns in-app-køb liggende i de seneste år.

Indtil videre er 70 af sagerne endt med, at Apple har tilbagebetalt forældrene for deres børns køb, som er foretaget uden forældrenes viden og samtykke.

“Hvis man har problemer med sine børns køb af in-app-tjenester, kan man i første omgang rette henvendelse til Apple, og hvis det ikke virker, sÃ¥ er man velkommen til at kontakte os,” lyder det fra chefkonsulenten hos Forbrugerombudsmanden.

Luk dog købs-vinduet 
Sidste forår blussede flere danske sager op omkring børns utilsigtede køb af app-ydelser via Apples App Store, hvilket fik forbrugerombudsmand Henrik Øe til at rejse problemstillingen på EU-niveau.

Katrine de Neergaard oplyser, at fordi arbejdet lige nu pågår på europæisk niveau, ønsker de europæiske forbrugermyndigheder ikke at fortælle i detaljer, hvad der bliver diskuteret på møderne.

Hun fortæller dog, at også i Europa kigger man på det 15 minutters vindue, hvor børnene har mulighed for at købe tillægsydelser i en app, når først forældrene har logget på.

“Vi mener, at det 15 minutters vindue skal være lukket per default, sÃ¥ledes at forældrene aktivt skal Ã¥bne det,” siger Katrine de Neergaard til Computerworld.

Kigger på flere it-selskaber
Samtidig glæder hun sig over, at den amerikanske handelskommission har foretaget en række konkrete indgreb mod Apples håndtering af børns in-app-køb, men understreger, at Apple også skal leve op til den europæiske lovgivning på området.

“Ifølge europæisk lovgivning mÃ¥ spiludbydere ikke komme med købsopfordringer til børn,” forklarer Katrine de Neergaard.

Apple er ikke det eneste selskab, som Forbrugerombudsmanden har i kikkerten, når det kommer til børns in-app-køb.

Også andre app-butikker som Google Play er under luppen, mens EU er i gang med at undersøge salgsmekanismerne til børn i apps og spil indbygget i apps.

Her er en guide til, hvordan du undgår, at børnene ribber dit kreditkort.

Og her kan du læse en guide til, hvordan du børnesikrer din gamle iPad.

Læs også:
Apple tvunget til tilbagebetaling for børns app-køb

Apple skal betale millioner til sure forældre

Datasikkerheds-konference:
“Jeg vil gerne aflive en myte. Vi har ikke bagdøre i vores programmer.”

Sådan lød det fra talerstolen, da Microsoft tekniske direktør, Ole Kjeldsen, åbnede IDG-konferencen Datasikkerhed, der netop er løbet af stablen på et hotel nær lufthavnen i København.

“Men vi vil udlevere personlige data i fremtiden. Vi gør det ikke ukritisk, og ingen har selv adgang til vores systemer via eksempelvis bagdøre, som det har været beskrevet i dele af pressen,” var beskeden til de 250 fremmødte tilhørere, der brænder for at sikre deres data.

Han begrunder argumenterne mod bagdøre med følgende:

“Hvis vi havde bagdøre, og det blev opdaget, ville vores virksomhed lukke fra den ene dag til den anden. Det er simpelthen ikke en mulighed.”

Snowden er god nok
Hele debatten om adgang til Microsofts systemer, for eksempelvis efterretningstjenester, er opstået i kølvandet på den amerikanske whistleblower Edward Snowdens afsløringer.

Selv om afsløringerne har bidraget til rygterne, har Redmond-giganten valgt at se positivt på den fornyede åbenhed.

“For sikkerhedsfolk er det mÃ¥ske ikke sÃ¥ overraskende, at der bliver lyttet med, men Snowden har gjort, at diskussionen er blevet bredt ud til hele samfundet og til politikere.”

Og denne debat er en forudsætning for, at vi kan skumme effekten af nye teknologier som cloud, social eller big data, vurderer

“Hvis vi vil høste de gode sider ved disse teknologier, skal vi have tillid til dem. Det kræver en debat, og den skal ogsÃ¥ omfatte de politiske beslutningstagere. Vi skal finde den rigtige balance mellem sikkerhed og mulighed,” siger han.

Stadig adgang til Microsoft-data
Han lukker dog ikke helt for udleveringen af data fra Microsoft.

“Vi fÃ¥r mange henvendelser fra myndigheder, der vil have adgang til data. Det giver vi i nogle tilfælde, men fordi man er en myndighed, sÃ¥ er det ikke et adgangskort.”

Nogle af de lande, der er mest aktive, når det handler om at få adgang til data, er USA, Frankrig, England, Tyskland og Tyrkiet.

Disse fem tegner sig for 70 procent af alle henvendelser.

“Vi er altid kritiske, nÃ¥r vi fÃ¥r en henvendelse, og i 2008 var det eksempelvis kun omkring halvdelen af forespørgslerne, der førte til et indblik i virksomheders data.”

Han peger på, at udlevering skal ske på den rigtige måde og efter samfundets regler.

“Og vi vil altid forsøge at fÃ¥ personen eller kundens accept pÃ¥ en udlevering af data, hvis det er muligt.”

Den politiske og folkelige debat forsøger Microsoft at sparke i gang med en stribe principper:

Lovgivningen skal beskytte borgernes data. Der skal være tilsyn og gennemsigtighed også med myndighederne og sidst men ikke mindst, skal der være fri bevægelighed for lovlige data på tværs af grænser uden risiko for overvågning.

Microsoft har samlet informationerne om forespørgsler på denne webside i en såkaldt Law Enforcement Requests-rapport.

Er det den rigtige løsning, og er det nok til at sikre privatlivets fred?

Du kan give din mening til kende i debatten.