Monthly Archives: February 2014

Læs også:

Rygte: Bill Gates stopper som formand for Microsoft

Langvarig chefjagt koster Ballmer og Gates milliarder af kroner

Favorit siger nej til CEO-job i Microsoft: Vil ikke afløse Ballmer

Gates sælger ud: Her er Microsofts kommende største aktionær

Elop lagt på is: To favoritter tilbage til topstillingen i Microsoft

Steve Ballmer skrev 40 udkast til sin egen opsigelse

Efter mange måneders jagt har Microsoft endelig besluttet sig.

Microsofts nye topchef hedder Satya Nadella.

Den blot 46-årige Nadella afløser nu Steve Ballmer som øverste chef for selskabet og bliver den blot tredje CEO, som det snart 40 år gamle selskab har haft.

De tidligere har været stifter Bill Gates samt Steve Ballmer, der har været topchef i de seneste 14 år.

Satya Nadella kender Microsoft indefra, idet han har været ansat i Microsoft i 22 år, hvor han gradvist har arbejdet sig op i rækkerne.

“Det er en dag med stor ydmyghed for mig,” skriver han i en intern besked, der er blevet sendt rundt til Microsofts medarbejdere i dag.

“Det er en meget stor ære for mig at lede og arbejde for vores mægtige selskab, hvor vi har haft mange sejre, men stadig er sultne efter mere,” skriver han.

Cloud-chef
Sataya Nadella overtager den øverste ledelse af selskabet, efter at han i de senere år har været executive vice president – det vil sige øverste chef – for Microsofts meget vigtige cloud-forretning, den såkaldte Cloud and Enterprise-division.

Microsoft har i de seneste år sat fulde sejl mod en fremtid som cloud-spiller, og den vej vil Microsoft fortsætte ud af.

“Vi befinder os i en afgørende tid for industrien og for Microsoft. Vores job er at sikre, at Microsoft trives i en mobil og cloud-baseret verden,” skriver han til Microsofts medarbejdere.

Microsofts stifter, Bill Gates, stopper i samme forbindelse som formand for selskabet, hvor han dog nu påtager sig en ny opgave.

Det kan du læse mere om her: Bill Gates stopper som formand for Microsoft.

Den bedste person
“I denne forandringstid er der ikke nogen bedre person til at lede Microsoft end Satya Nadella,” lyder det fra Bill Gates.

“Hans vision for hvordan teknologi vil blive anvendt og oplevet verden over er præcis, hvad Microsoft har brug for, når selskabet går ind i dets næste kapitel af innovation og vækst,” siger Bill Gates.

Han betegner Satya Nadella, der er inder af fødsel, som en erfaren leder med ‘hard-core’ udvikler-kompetencer, forretnings-visioner og evnen til at samle folk.

Med beslutningen giver Microsoft samtidig en kold skulder til de øvrige, interne kandidater, der ellers rygtes at have været i spil.

De tæller blandt andre den tidligere Nokia-chef Stephen Elop samt selskabets COO, Kevin Turner.

The Verge har en video med Satya Nadella. Den kan du se her.

Læs også:

Bill Gates trækker sig – forlader vigtig post i Microsoft

Langvarig chefjagt koster Ballmer og Gates milliarder af kroner

Favorit siger nej til CEO-job i Microsoft: Vil ikke afløse Ballmer

Gates sælger ud: Her er Microsofts kommende største aktionær

Elop lagt på is: To favoritter tilbage til topstillingen i Microsoft

Steve Ballmer skrev 40 udkast til sin egen opsigelse

Hvis du tror, at frynsegoder bare er noget med fri telefon og bredbånd, kan du godt tro om igen.

Blandt nogle af verdens største teknologivirksomheder er kampen om arbejdskraft så hård, at de ansatte tilbydes frynsegoder i et omfang, der kan få en dag bag skrivebordet til at virke som et ophold på et fem-stjernet hotel.

På de næste sider kan du se nogle af de vilde frynsegoder, som de ansatte i virksomheder som Google og Facebook kan nyde godt af.

Herhjemme kan de fleste af os blot drømme om sådanne forhold, men lad os da alligevel anbefale, at du tager et print af artiklen og viser den til chefen ved næste lønforhandling.

Kender du til danske virksomheder, der har lignende frynsegode-ordninger, vil vi gerne høre fra dig. Send en mail til j.wittorff@computerworld.dk. 

1. Gourmet-maden
Det klassiske og sandsynligvis mest udbredte frynsegode er god mad.

Hos Googles campus i Mountain View i Californien er der mere end 20 forskellige gratis spisesteder i gourmet-kvalitet, der på hverdage hver især serverer tre daglige måltider.

I en tråd på tjenesten Quora, fortæller en tidligere Google-ansat med stor begejstring om spisemulighederne i Googles hovedkvarter: 

“Jeg startede som regel min morgen i en af bygningerne, der havde en kaffebar med en fuldtidsansat barista, som gratis kan lave en hvilken som helst type kaffe til dig. Bagefter gik jeg over i min egen bygning, hvor jeg kunne få gratis morgenmad. Ved frokosttid kunne jeg vælge at spise på en af Googles 25 forskellige caféer,” skriver den tidligere Google-ansatte.

De ansatte hos Facebook har et lignende udvalg. Her kan de ansatte spise i en stor fælles kantine ved navn The Epic Cafe, som tilbyder tre daglige måltider fem dage i ugen, men derudover har de ansatte også fri adgang til to cafeer, en barbecue-restaurant, et pizzeria, en mexicansk restaurant, en sushi-bar, en kaffebar, en juicebar, en burgerbar og en slikbutik. Alle steder er maden mærket med en rød, gul eller grøn mærkat, der skal indikere, hvor sund maden er.

En af forklaringen på de store udvalg af restuaranter er, at Googles og Facebooks hovedkvarterer, som det er tilfældet med mange virksomheder i Silicon Valley, er relativt afsides beliggende, hvor der ikke er gode restauranter i den umiddelbare nærhed.

Anderledes er det dog for Dropbox, der har sit hovedkvarter inde i selve San Francisco. Men også her har de ansatte adgang til deres egen restaurant, oplyser en Dropbox-ansat på Quora.

“Vores egen restaurant ‘The Tuckshop’ laver helt bogstaveligt bedre mad end mange af de restauranter i San Francisco, som jeg selv spiser på, når jeg går ud i weekenden,” skriver den ansatte.

2. Altid en kaffemaskine i nærheden
Google er kendt for sin politik om, at der aldrig må være mere end 150 fod eller knap 45 meter til den nærmeste kaffemaskine.

Det sikrer, at medarbejderne ikke skal ud på en større vandring, når kaffetørsten melder sig. Google har derfor overalt i sine bygninger indrettet små køkkener, hvor der ud over kaffemaskiner også er adgang til sodavand og snacks.

Fortsættes …

Jakob H. Kraglund bliver ny CEO hos Cambio Healthcare Systems.

Det meddeler selskabet på sin hjemmeside.

Jakob H. Kraglund er kendt i it-branchen som topchef for ESDH-leverandøren Traen, der blev solgt til svenskere for en kvart milliard kroner i maj 2012.

Det kan du læse mere om her.

Han valgte at blive året ud, men har siden januar 2013 ikke skrevet CEO på sit visitkort.

Imidlertid har CEO-pausen været udfyldt med bestyrelsesarbejdet.

Blandt andet for netop Cambio Healtcare Systems, hvor han nu i stedet skal stå i spidsen for den daglige drift som CEO.

E-sundhed
Jakob H. Kraglund har tidligere arbejdet hos Accenture og siddet i Dansk Industris bestyrelse hos ITEK.

“Jeg ser frem til at arbejde sammen med Cambios kompetente medarbejdere for at maksimere værdiskabelsen for vores kunder og for at hjælpe os med at nå målet om at blive den førende nordiske leverandør af eHealthcare løsninger,” udtaler Jakob H. Kraglund i meddelelsen.

Cambio Healthcare Systems var i øvrigt en af de tabende bydere til det milliardstore epj-udbud i Region Hovedstaden og Region Sjælland, som amerikanske EPIC vandt sammen med NNIT.

Cambio Healthcare Systems er et svensk-stiftet firma med 370 ansatte.

Fortsættes …

LibreOffice er én af to knopskydninger fra OpenOffice.

Den anden gren, der konkurrerer med LibreOffice om opmærksomheden, er Apache OpenOffice, men denne gang er det altså LibreOffice, der løber med rampelyset i form af en ny udgivelse.

Der er mange nyheder, men specielt to springer i øjnene i version 4.2.

To store ændringer
For det først er det blevet muligt at redigere docx-dokumenter og gemme dem igen, uden at formateringen ændres.

I praksis betyder det, at LibreOffice er anvendelig i alle de sammenhænge, hvor Microsofts filformat tidligere har haft monopol. Ligeledes er Windows 7 og 8 bedre understøttet i version 4.2.

Den anden store nyhed er, at Calc, der er Libre-kontorets regnearkprogram, har fået en ny motor.

Dels er hukommelsesudnyttelsen blevet forbedret, dels kan man benytte et grafikkort til opdatering af celler, så processen går hurtigere.

Sidstnævnte er blandt andet et resultat af, at AMD har besluttet sig for at sponsere LibreOffice-projektet.

Styring via active directory
Der er også nyheder, der er rettet mod virksomheder, som vil bruge den åbne kontorpakke.

Den største ændring i forhold til de tidligere udgaver er nok, at man kan styre installationen via de såkaldte ‘Group policy objects’ i active directory.

Ligeledes er selve installationsprocessen blevet optimeret for at undgå fejl fra begyndelsen.

Der er kommet en importmulighed for en stribe formater eksempelvis Apples Keynote og en stribe e-bogs-formater, dog ikke ePub.

Sprogpakken er også blevet udvidet med flere eksotiske modersmål som eksempelvis kurdisk. Lidt mere vedrørende for os er en finpudset stavekontrol til det danske sprog.

Læs også:
To gratis kontorpakker er testet: Den skal du vælge

Ingen i nærheden: Kontorprogram smadrer alle rivalerne

Apple har (måske) placeret en bombe under Microsofts Office

USA har i de seneste år øget omfanget af anmodninger om at få udleveret brugerdata fra de store it-firmaer som Google, Facebook og Microsoft ganske betragteligt.

Det viser en sammentælling af anmodninger fra den diskrete amerikanske domstol FISA (U.S. Foreign Intelligence Surveillance), der håndterer overvågnings-anmodningerne fra de amerikanske myndigheder.

I de første seks måneder af 2013 modtog Google således mellem 9.000 og 10.000 anmodninger fra FISA om udlevering af bruger-data.

I samme periode i 2011 modtog Google til sammenligning mellem 7.000 og 8.000 anmodninger.

Samme billede gør sig gældende for Microsoft, hvor antallet af udleverings-anmodninger er steget fra 11.000-12.000 i 2011 til 15.000-16.000 i 2013.

Facebook har modtaget 5.000-6.000 anmodninger.

FISA har især bedt om at få udleveret private beskeder, dokumenter, billeder og videoer.

Microsoft, Google, LinkedIn, Yahoo og Microsoft har besluttet at offentliggøre oplysningerne for at skabe mere transparens om deres data.

Yahoo har således modtaget mellem 30.000 og 31.000 FISA-anmodninger i de første seks måneder af 2013.

Selskaberne vil ikke oplyse, hvor mange af udleverings-anmodningerne de har efterkommet.

Følg @kimstensdal på Twitter

Læs også:

Her er TDC’s helt store udfordring

TDC hårdt presset – men skovler penge ind

TDC kan i det netop offentliggjorte årsregnskab for 2013 fremvise et resultat på 10,1 milliarder kroner i overskud før skat, afskrivninger og renter.

Årets bundlinje er på godt 3,2 milliarder, hvilket er lavere end 2012, men dog højere end de tre foregående år.

Selv om det umiddelbart er helt fornuftige resultater i et hårdt presset marked, er det knap så heldigt, at TDC’s omsætning faldt med 5,8 procent i 2013.

Carsten Dilling, jeres omsætning falder, men I tjener stadig gode penge – så I må være dygtige til at effektivisere. Hvor længe kan I blive ved med at levere resultater efter den formel?

“I 2013 er det faktisk gået bedre end nogensinde, for vi har netop skabt vældig meget værdi og indtjening den vej rundt,” siger koncernchef Carsten Dilling til Computerworld.

“13 og til dels også 14 er nogle omstillingsår, hvor vi forhåbentlig derefter stille og roligt kan kigge opad og også i processen få mindsket faldet på toplinjen. Vi kommer ikke igennem et 14, hvor det ligefrem bliver til vækst igen, men det bliver til et mindre fald – og det er nok så vigtigt.”

“Vi er gode i TDC til det der med at effektivisere,” lyder det fra koncernchefen.

Derfor er TDC nødt til at effektivisere
Carsten Dilling forklarer, at den primære drivkraft for effektiviseringerne er en forbedring af kundeoplevelsen.

“Vi arbejder som besatte med at forbedre kundeoplevelsen og på at give vores kunder en bedre oplevelse. Det begynder virkelig at have en effekt på vores tal,” siger Carsten Dilling med henvisning til de undersøgelser, selskabet hver uge foretager, hvor man spørger eksisterende kunder om deres vilje til at anbefale TDC til andre.

Men når man ser på jeres mobilkunder, har I jo svært ved at holde fast på dem?

“Vi har jo kørt en kur både 12 og 13, hvor vi har hævet priserne på de der SIM-kort, folk bare havde liggende i skuffen og faktisk ikke brugte. Det er for at få dem ud af verden, hvis de faktisk ikke bliver brugt. Det giver et sundere billede af vores kunde-portefølje.”

Carsten Dilling tilføjer, at det er TDC’s strategi at kunne levere integrerede løsninger til hele husholdninger – herunder også mobilløsningerne.

“Det er der, hvor der er masser af mere forretning at finde, og hvor vi øger fastholdelsen af den enkelte kunde. Det er kernen i vores strategi.”

Hvordan skal I håndtere situationen med den faldende omsætning i de kommende år?

“Det er et faktum, at vores omsætning er under pres på grund af en markedsposition, hvor det er svært at vinde meget mere markedsandel.”

“Det er tydeligt, at vi ikke kun kan blive ved med at fokusere på en kerneforretning, der er under pres. Vi skal have nogle tillægs-services ind hos kunden også – enten af hensyn til fastholdelsen og og en bedre kundeoplevelse, så vi bliver anbefalet mere, eller fordi vi kan tjene nogle penge på nogle ydelser, som passer godt ind til husholdningen.”

Fortsættes …

Efter to års succes som europæisk pc-chef rykker den 58-årige italiener Gianfranco Lanci nu et skridt opad i hierarkiet og bliver COO (chief operating officer) i den kinesiske pc-gigant Lenovo. Han får samtidig ansvaret for Lenovos nyoprettede pc-division.

Lanci kom til Lenovo i begyndelsen af 2012 efter et dramatisk farvel til jobbet som øverste chef hos Lenovos konkurrent – taiwanesiske Acer.

Han har siden da præsteret at gøre Lenovo til den næststørste pc-producent i EMEA-regionen, og det er formentlig det resultat, der har udløst forfremmelsen.

Lancis store spring fremad sker, samtidig med at Lenovo foretager en kraftig reorganisering og opdeler koncernen i fire selvstændige divisioner for henholdsvis pc’er, mobil, server/storage og cloud services.

Omorganiseringen er en del af Lenovos forvandling fra ren pc-producent til fuldblods hardware-producent på tværs af produktkategorier som pc’er, servere, tablets og mobiltelefoner.

For nylig købte Lenovo en del af IBMs serverforretning, og i Danmark har Lenovo netop annonceret, at man vil indlede en offensiv netop på server-markedet.

Så sent som i sidste uge købte Lenovo også resterne af mobil-producenten Motorola af Google.

Senere i år ventes det, at Lenovo også vil begynde at markedsføre sine egne mobiltelefoner, som allerede har opnået høj markedsadel blandt andet på det asiatiske marked.

Ny chef for Lenovos pc-forretning i EMEA er i øvrigt Aymar de Lencquesaing, som nu skal stå for at realisere Lenovos mål om at blive den største pc-producent i Europa og omegn.

Læs også:

Motorola-køb: Nu vil Lenovo sælge dig hele pakken

Lenovo: Sådan bliver vi det nye Samsung og Apple

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har for første gang undersøgt, hvad der foregik op til og under klimatopmødet i Danmark for fire år siden.

Det får FE til at konkludere, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA ikke spionerede mod danske politikere og diplomater i forbindelse med topmødet.

Derimod afviser FE ikke, at NSA fik fat på et hemmeligt dansk forhandlingsoplæg ved at spionere mod andre lande. Det skriver Politiken.

Den danske regering har konsekvent sagt, at der ikke er grund til at tro, at NSA ulovligt har overvåget Danmark eller danske interesser.

Regeringen gentog dette, da Dagbladet Information i sidste uge afslørede et hemmeligt NSA-dokument, som viste, at NSA forud for topmødet havde opsnappet et hemmeligt dansk forhandlingsoplæg og derudover planlagde at overvåge flere af deltagerlandene under det 12 dage lange topmøde

“På baggrund af Informations artikler lyder det, som om regeringen bare holder fast i et omkvæd. Det er ikke rigtigt. Vi følger meget tæt med i de historier, der bringes i medierne. Vi vurderer løbende, hvad der er op og ned i de påstande, der bringes frem, og det sker på baggrund af en god og tæt dialog med efterretningstjenester i andre lande,” siger Thomas Ahrenkiel, øverste chef for FE, til Politiken.

FE-chefen fortsætter:

“Det er på baggrund af den dialog, at vi fra tjenesternes og regeringens side kan fastholde de udtalelser – nemlig at vi ikke har grundlag for at antage, at der foregår ulovlige amerikanske efterretningsaktiviteter rettet mod Danmark.”

Ahrenkiel lader forstå, at FE kun opfatter det som spionage mod Danmark eller danske interesser, hvis der er tale om, at NSA direkte har overvåget danske borgere, politikere eller embedsmænd. 

Selv om NSA ikke spionerer direkte mod Danmark og danske interesser, kan NSA stadig godt spionere til skade for Danmarks interesser. Er det forekommet?

»Det er klart, at definitionen af danske interesser er åben for fortolkning. Jeg anskuer det fra min vinkel, og vi har rettet vores opmærksomhed mod, om der foregår ulovlige amerikanske efterretningsaktiviteter rettet mod Danmark og danske interesser, defineret, som vi definerer dem, og det er der, vi kan holde fast i de udtalelser, vi er kommet med«, siger han.

Hård kritik af overvågning 
Til topmødet i 2009 havde det danske formandskab og EU en langt mere ambitiøs målsætning end den amerikanske delegation med præsident Obama i spidsen. Derfor har der været international fordømmelse af COP15-spionagen; blandt andre EU’s klimakommissær og daværende topmødevært, Connie Hedegaard, har kaldt NSA-spionagen »oprørende«.

En række juridiske og efterretningseksperter har kritiseret regeringen for ikke at oplyse offentligheden om, hvad man ved om den amerikanske COP15-overvågning.

To af dem hilser det derfor velkommen, at FE nu går mere i detaljer om tjenestens kendskab til NSA’s aktiviteter. Det ændrer dog ikke ved, at NSA-overvågningen kan have skadet danske interesser:

»Der foregår tilsyneladende et efterretningssamarbejde. Det kan så være, at overvågningen ikke er ulovlig, og at det ikke er imod Danmarks interesser i FE’s forstand. Men resultatet af det er, at Danmark tillader, dækker over eller deltager i overvågning af et internationalt topmøde. Og det var jo altså ikke et topmøde om forsvar, men om klima, så man må spørge, om det er okay? Befolkningen har helt legitimt krav på at få så mange informationer som muligt. Særligt når meget tyder på, at man definerer ‘danske interesser’ meget snævert og ‘sikkerhed’ meget bredt i denne sag«, siger Peter Lauritsen, leder af Forum for Overvågningsstudier ved Aarhus Universitet, til avisen.

Læs også:

Sådan foretog NSA ulovlig spionage mod Danmark

Sådan stjæler NSA personlige data gennem Angry Birds

Syv sikkerhedsudfordringer du skal tackle i 2014

Trafikken kørte trægt her til morgen.

Ikke kun på motorvejene, men også på den digitale motorvej hos TDC’s kunder.

En opdatering af en server gav nemlig en fejl i telegigantens serverrum, og den påvirkede blandt andet brugerens mulighed for at besøge store websider som dr.dk og bt.dk.

Det fortæller presserådgiver Rasmus Avnskjold til Computerworld.

“Omkring halvdelen af trafikken til en række websider forsvandt i forbindelse med en opdatering, der blev lavet forkert,” fortæller han om hændelsen.

Hvornår skete det, og har I rettet fejlen?

“Vi lagde opgraderingen på i de tidlige morgentimer, helt som planlagt, men da vi opdagede, at der var sket en fejl, rullede vi straks serveren tilbage. Omkring klokken ni var der ikke længere problemer. Alt kører normalt nu,” forklarer han.

Hvad bestod fejlen i?

“Det ved jeg ikke endnu, men den opstod i forbindelse med en opdatering af en server.”

Hvor mange var berørt af nedbruddet?

“Det ved vi ikke præcist, men trafikken til en hel del hjemmesider blev reduceret til cirka halvdelen,” siger Rasmus Avnskjold.

Fejlen har også berørt kunderne i virksomheder som Fullrate, der er koblet på TDC’s bredbånd.

Læs også:
Ups: Halvdelen af klodens internettrafik sendt til én forkert ip-adresse

Nets tavs efter mega-nedbrud

Opdaterings-bøf hos Nets: Dankort-terminaler helt i sort

Følg @kimstensdal på Twitter

Læs også:

TDC hårdt presset – men skovler penge ind

TDC’s omsætning er under pres, men indtjeningen forsvares.

Det er hovedkonklusionen i TDC’s netop offentliggjorte årsregnskab.

Selv om TDC opnår et 2013-resultat på 10,1 milliarder kroner i overskud før skat, afskrivninger og renter, er udviklingen ikke uproblematisk, vurderer Morten Imsgard, aktieanalytiker i Sydbank. Han følger blandt andet TDC. 

“Det er et eller andet sted TDC i en nøddeskal. Det er præcis det, som selskabet skal kunne. Nu siger du, at omsætningen er den laveste i fem år – og næste år, når vi snakker sammen, er det den laveste igen,” lyder det fra Morten Imsgard. 

“Vi har den her kedelige udvikling med, at omsætningen falder, så det, de skal, er selvfølgelig at effektivisere sig ud af den udfordrende tendens.” 

“Det er de rigtig dygtige til, og derfor formår de også over en bred kam at holde deres indtjeningsniveauer på en lavere omkostningsbase, fordi man driver et mere effektivt TDC.”

Derfor har TDC en udfordring
Men, tilføjer Morten Imsgard, den udvikling bliver ikke ved med at gå:

“Det er klart, at den tendens ikke kan blive ved. Man kan ikke blive ved med at skrue på effektiviserings-knapperne i TDC. På den lange bane kan man ikke overleve uden en form for produktløsnings-innovation, der kan bidrage til at stabilisere toplinjen.”

“Og så kan TDC krydse fingre for, at de politiske indgreb, og de reguleringer, der kommer fra politisk hold, bliver holdt på et så lille niveau som overhovedet muligt,” tilføjer Sydbank-analytikeren.

I TDC’s regnskab fremgår det da også, at alene regulering af telepriserne skrumpede omsætningen med 656 millioner kroner i det forgangne år.

Fortsættes …