Monthly Archives: February 2014

Atea udbetaler formue til sine ejere – men fyringer gnaver

Morten Felding Atea top

Den store spareplan, som i efteråret kostede 350 ansatte jobbet hos it-giganten Atea, sætter en plet på koncernen årsregnskab, som onsdag morgen blev præsenteret af Ateas afgående koncernchef Claus Hougesen.

Læs også: Her er Ateas nye topchef – afløser Claus Hougesen

Regningen for aftrædelsesordninger og løn til de fyrede løber ifølge regnskabet op i 76,5 millioner norske kroner.

Udgifterne til fyringer er derfor medvirkende til at Ateas overskud (EBIT) i 2013 faldt med mere end 200 millioner kroner fra 560 til 355 millioner norske kroner.

Atea klarede sig dog noget bedre, når man ser på driftsresultatet (EBITDA), hvor faldet kun gik fra 824 til 800 millioner kroner

Hen over året formåede Atea dog endnu engang at præstere en vækst, som overgår den udviklingen på markedet.

Den samlede omsætning rundede 22 milliarder norske kroner svarende til 19,4 milliarder danske kroner.

Det er en stigning på 5,6 procent, som ifølge koncernchef Claus Hougesen er udtryk for, at Atea-koncernen fortsætter med at vinde markedsandele i et vigende marked.

Svagt hardwaremarked
Det svage hardwaremarked præger dog stadig Ateas forretning.

I en børsmeddelelse skriver Atea, at kunderne fortsat er tøvende over for investeringer.

Det betyder længere salgsprocesser – især på hardwaremarkedet, hvor efterspørgslen efter traditionelle pc’er og servere er faldet.

Det opvejes dog delvis af øget efterspørgsel på smartphones, tablets og netværksprodukter.

Samlet steg hardwareslaget med 2,2 procent, mens software og service steg med henholdsvis 11,1 og 9,1 procent.

Samtidig har Atea forbedret sit cashflow, og på den baggrund lægger koncernens bestyrelse med hovedaktionæren Ib Kunøe i spidsen op til at udbetale et udbytte per aktie på seks kroner svarende til godt 600 millioner norske kroner – eller godt en halv milliard danske kroner.

Udsigten til det pæne udbytte fik her til morgen Atea-aktien til at stige med godt tre procent på børsen i Oslo.

Læs også:

Hougesen: Derfor forlader jeg Atea

Kæmpeudsalg: Kunøe sælger ud af Atea-aktier for stort millionbeløb

Posted in computer.

Hundredvis af klager over dansk rejseapp: "Den dårligste app nogensinde"

“Virkelig dårligt og ustabilt. Udviklerne af denne app har sgu ikke noget at være stolte af her!”

Sådan lyder blot en ud af 877 negative anmeldelser af DSB’s “Mobilbilletter Hovedstaden” på Googles Playstore. En app der skal gøre det muligt at købe billetter, klippekort og periodekort i hovedstadsområdet.

DSB’s app har eksisteret siden foråret 2012´.

Allerede dengang blev den kritiseret af kunderne i de to app-butikker for at være ustabil og for, at nedbrud skete alt for ofte.

Samtidig er app’en i dens nuværende version ikke blevet opdateret siden maj 2013.

Modtager ikke betalte billetter
Nedbrud og ustabilitet er én ting.

Hvad værre er, at flere klager over, at de ikke kan bruge de billetter eller klippekort, som de køber igennem app’en, hvis det da endelig lykkes at få lov til at købe en billet overhovedet.

“Jeg har købt et klippekort, men kan ikke bruge app’en. Den kan ikke aktiveres, selvom jeg har fået koden flere gange,” skriver Alberto Carrillo Ballesteros på Google PlayStore.

App’en skulle kunne modtage betaling direkte i systemet samtidig med, at man kan købe digitale billetter og klippekort, så man kan spare penge i forhold til de fysiske billetter af papir.

Men med et ustabilt system sker det tilsyneladende, at flere slås med dobbeltkøbte billetter og klippekort.

“Lort! Har lige måttet købe 2x sms billetter til 48 kr., da app’en vil have, at jeg skal genregistrere. Der kommer en fejl. Nu kan jeg ikke få adgang til det klippekort jeg købte forleden,” skriver Frey Clante på Google PlayStore.

DSB beklager problemerne
Hos DSB er problemerne ikke ukendte, og her beklager man også de problemer, som deres kunder måtte opleve.

“Vi kan kun beklage de dårlige oplevelser, som vores kunder har oplevet. Samtidig opfordrer vi selvfølgelig til, at de kan henvende sig til kundecentret, hvis de har haft problemer, og det er de heldigvis gode til”, siger Christian Linnelyst, salgs- og marketingchef hos DSB, til Computerworld.

Ifølge DSB har ‘Mobilbilletter Hovedstaden’ over 170.000 registrerede brugere, der sammenlagt klipper en million klip om måneden i app’en, og med så stor en kundegruppe er der også mange forskellige typer telefoner. Specielt inden for Android-verdenen, hvor hvert mærke har sin egen software og hardware.  

“Vi forsøger at hjælpe vores kunder, også selv om hjælpen strækker sig uden for vores app. Vi foreslår at rydde cache, at de ikke har nok hukommelse på telefonen og så videre, og med så mange brugere fungerer app’en det meste af tiden. Men vi er bevidste om de problemer, der forekommer. Blandt andet har vi kæmpet med serverfejl, hvor data er gået tabt,” siger Christian Linnelyst.

Retter fejl i dag
DSB udsender senere i dag en opdatering til app’en, som skulle rette nogle af de mange fejl.

“Derudover retter vi også en fejl, der gjorde, at nogle kunder ikke kunne forny deres mobilperiodekort, og vi arbejder på at rette til, så app’en ikke giver problemer, når man bruger den på Androidtelefoner med mindre skærme”, siger Christian Linnelyst.

Ifølge Christian Linnelyst arbejdes der også i øjeblikket hårdt på andre rettelser til appen. Blandt andet arbejdes der på en optimering af gps’en, så den vil blive 50 procent bedre.

Til artiklen er der kun brugt anmeldelser fra den seneste version af “Mobilbilletter Hovedstaden” fra Googles Playstore.

Posted in computer.

Kendis-firma vinder retsopgør imod konkursbo

It-virksomheden Athena IT-Group A/S er blevet frifundet “på alle punkter” i retten.

Det meddeler selskabet i en meddelelse vedrørende retssagen om et lejemål i Vojens, hvor et konkursbo havde hevet Athena i retten.

“Retten i Sønderborg frifinder Athena IT-Group A/S på alle punkter,” hedder det i beskeden fra Athenas bestyrelsesformand Helge Munk.

Selskabet, der er et hosting- og it-outsourcing-firma, har også andre kendte navne i bestyrelsen

Kendte it-folk på stribe
Det er blandt andet Stig Hølledig og den tidligere Microsoft-direktør Jørgen Bardenfleth, der sidder i flere it-bestyrelser blandt andet også hos EG.

Jørgen Bardenfleth er desuden formand for brancheforeningen IT-Branchen.

Striden med en kurator begyndte helt tilbage i 2011 – altså inden Jørgen Bardenfelth kom til og han har derfor intet med sagen at gøre, har Athenas direktør tidligere understreget.

Sagen vedrørende kort fortalt uenighed mellem kurator og it-virksomheden omkring en huslejeaftales gyldighed og siden nogle andre forhold i relation til en bygning.

Du kan læse mere om striden her.

Athena har hele vejen igennem ladet forstå, at man havde ret i sagen.

Og det har man nu rettens ord for.

Posted in computer.

Her er Ateas nye topchef – afløser Claus Hougesen

Efter seks måneders mellemspil har Atea udpeget ny direktør for den danske forretning.

Ny mand i spidsen for Atea i Danmark er den 48-årige Morten Felding, som bliver øverste chef for selskabets omkring 1.400 danske medarbejdere.

Han kommer fra en stilling som landechef for Philips i Danmark, hvor han har arbejdet de seneste seks år.

Den nye direktør, der tiltræder sit nye job senest 1. maj, er ikke ukendt med salg af hardware og it-ydelser, da han fra 2004 til 2008 var direktør for Xerox i Danmark.

Morten Felding afløser Claus Hougesen, der i sidste uge meddelte, at han trækker sig som Ateas koncernchef.

Fast mand på posten

Hougesen har det sidste halve år desuden vikarieret som dansk chef efter at Lars Johansson i august i fjor pludseligt forlod den danske chefpost.

“Morten Felding har en solid ballast – både i den regionale og internationale it-industri, og han er vant til at lede store virksomheder,” lyder det i en udsendt pressemeddelelse fra Ateas koncernchef Steinar Sønsteby, der netop i dag er tiltrådt som Claus Hougesens afløser på posten.

“Jeg har store forventninger til samarbejdet og er rigtig glad for, at Atea har kunnet tiltrække en kapacitet som Morten Felding,” lyder det fra Steinar Sønsteby.

Morten Felding har ikke ønsket at stille op til et interview med Computerworld.

[b]Læs også: Hougesen: Derfor forlader jeg Atea[/b]

.

Posted in computer.

Gode nyheder for desktopbrugere i lækket Windows 8.1

Microsoft første opdatering til Windoes 8.1 er blevet lækket før dens officielle udgivelse, der formodentlig sker i marts. Det lækkede build viser tegn på, at Microsoft har lyttet til de mange klager, der har været over deres ‘Modern UI’, der kan virke tungt og upraktisk på specielt desktopmaskiner.

Blandt andet viser buildet, at der i hjørnet af alle ‘Modern UI’ (eller Metro-apps, som de også stadig går under) er kommet ikoner til at lukke app’en ned eller minimere den. Desuden kan man splitte skærmen med en anden knap, så man lettere kan håndtere apps med mus og tastatur.

Desuden kan man nu højreklikke på de forskellige livetiles på startskærmen og få en menu, hvor man kan ‘pinne’, vælge tile-størrelse og fjerne, så man slipper for at bevæge musen for meget frem og tilbage på skærmen.

Samtidig ser det ud til, at Microsoft endelig har fremhævet en slukknap på startskærmen. Før skulle man først trække ‘charmbaren’ ud, trykke indstillinger, trykke ‘sluk’ og derefter endeligt trykke på den rigtige ‘sluk’.

Modern UI til skrivebordet
Modern UI-apps kommer også ud på det traditionelle skrivebord. Som legacy-programmer kan man nu åbne ‘Modern UI-apps’ fra skrivebordets taskbar i bunden. Apps’ene åbner stadig op i touch-universet, men det er nu lettere at bruge dem.

Oveni vil buildet også undgå startskærmen ved start up som standard. Funktionen kom egentlig i Windows 8.1, men man skulle som bruger aktivt vælge, om man ville undgå startskærmen ved opstart.

Buildet, der har et tidsstempel fra midt januar, er oprindeligt tiltænkt de firmaer, som udvikler hardwaren bag, og det er ikke unormalt, at versioner af Windows bliver lækket før tid. Tilbage i 2012 blev RTM-versionen af Windows 8 lækket blot timer efter, at den blev frigivet til hardwareudviklerne.

Microsoft har ikke officielt givet en udgivelsesdato, men flere internationale medier formoder, at udgivelsesdatoen er medio marts, kort før Microsofts årlige build event i starten af april.

Posted in computer.

Lidegaard: »Hvad kan vi gøre mere, Grønland?«

Efter grønlandsk kritik af konklusionerne i en ambitiøs forskningsrapport ‘Til gavn for Grønland’ , der blev offentliggjort for en god uge siden, rakte udenrigsminister Martin Lidegaard (R) i dag forsonligt hånden frem til Grønlands selvstyre.

»Hvad kan vi gøre mere i form af nye samarbejder, der sikrer, at de mange ressourcer, som Grønland råder over, også bliver udnyttet,« spurgte han selvstyret i sin første tale som udenrigsminister, som han holdt ved konferencen ‘Til gavn for Grønland’ i en fyldt festsal på Københavns Universitet.

Imens lå Grønlands råstofminister og en god del af selvstyret ikke på den lade side, men besøgte en australsk uranmine for at lade sig inspirere til sin fremtid som mineindustrielt samfund.

Og hvis Udenrigsministeriet havde bævet for, hvad den nyslåede minister kunne komme til at sige om det område, som åbenlyst ligger hans hjerte nær, kunne de ånde lettet op på Asiatisk Plads, for der faldt ingen forpligtende løfter, men en udtalt velvilje for at hjælpe Grønland i den krævende omlægning af samfundet for at kunne udnytte ressourcerne i undergrunden.

»To ting danner rammen om det arbejde: 1) Vi har en selvstyreaftale og 2) I en verden, hvor det ikke er ualmindeligt, at man sender flådefartøjer og driller hinanden, er vores samarbejde unikt, for vi er både indstillet på at samarbejde og på, at Grønland vil være selvstændigt,« sagde Martin Lidegaard.

Ud over at pointere tilfredsheden med den arktiske strategi, der skal følges frem til 2020, oplyste udenrigsministeren, at der fra dansk side er taget initiativer til øge private investeringer, fordi der er ikke penge til offentlige investeringer.

»Lav en fornuftig handel«

I stedet for at underbygge de grønlandske ønsker om hurtig selvstændighed og økonomisk uafhængighed af Danmark, var det lige præcis dér og i den danske åbenhed, geologiprofessor Minik Rosing tog fat. Han er formand for et 13 mands ekspertudvalg, som gennem knap et år har undersøgt, hvordan man kan sikre en samfundsgavnlig udvinding af de Grønlands råstoffer.

I forlængelse af undersøgelsens konklusion om, at det er helt usandsynligt, at de hårde mineraler vil kunne understøtte en selvbærende grønlandsk økonomi med samfundets nuværende offentlige serviceniveau og kompensere for bloktilskuddet, sagde han:

»Styrk rigsfællesskabet og lav en fornuftig handel i stedet for at betragte de 3,5 milliarder som et bloktilskud. Der er geologi at komme efter, men det er ikke gratis, og det vil indebære en radikal ændring af samfundet,« sagde han og henviste bl.a. til de meget store investeringer i infrastruktur for at muliggøre minedrift.

»Selv medregnet det nuværende niveau for bloktilskud opererer Grønland de næste 25 år med et gennemsnitligt årligt hul i statskassen på 800 millioner kroner,« påpegede han og tilføjede, at et stort land som Grønland med en lille befolkning er en så dyr butik at drive, og at det nærmest ville kræve, at grønlænderne var dobbelt så produktive som tyskerne.

Besøger landet med fire uranminer

Imens er Grønlands råstofminister, Jens-Erik Kirkegaard sammen med sin miljøkollega Kim Kielsen og råstofudvalget draget på uranstudietur i Australien, hvor de allerede har besøgt kobber-uranminen Olympic Dam og har fået præsenteret uranudvindingsprocessen og minens sikkerheds- og miljøhåndteringssystemer.

»Med 33 procent af verdens uranressourcer og fire igangværende uranminer er Australien et naturligt sted at se nærmere på både udvinding, sikkerhed, miljøbeskyttelse og eksportkontrol. Her kan vi trække på en årelang erfaring og drage nytte af også australiernes overvejelser om at udnytte uranressourcer,« siger Jens-Erik Kirkegaard.

Ligesom Grønland fokuserer Australien på at inddrage lokalbefolkningen. Og delegationen besøgte byen Roxy Downs, der blev etableret samtidig med minen og har 4.500 indbyggere. I 2012 producerede Olympic Dam 3.885 ton uranoxid.

Posted in computer.

Supertynde sensorer kan vikles om et hår

Sensorer, der er så små og fleksible, at de automatisk kan vikle sig selv rundt om et hår, har længe været et mål for en række schweiziske forskere fra den tekniske højskole ETH. Og nu ser det ud til at være lykkedes, skriver ETH Zürich i en meddelelse.

Forskerne fra elektronikinstituttet har således begået en supertynd elektronisk membran, som uden at gå i stykker kan klæbe sig til forskellige overflader og – afhængig af materialevalg – kan gøres så godt som gennemsigtig.

Det kan på længere sigt indebære en lang række fordele. F.eks. håber forskerne på, at udviklingen af så tynd, fleksibel og gennemsigtig en komponent kan bruges som øjensensor og f.eks. monitorere tryk i øjnene som følge af grøn stær.


Forskerne fra ETH viste den supertynde membrans fleksibilitet ved at dyppe et figenblad i vand med stykker af den metalliske membran. Efter at have hjulpet membranen på plads, klæbede den fint til bladet. Foto: Peter Rüegg/ETH Zürich

Dette kræver dog, at de først finder ud af, hvor de kan placere en energikilde til sensoren. Desuden skal transistoren også beskyttes mod det fugtige miljø i øjet.

Læs også: Kontaktlinse skal fange grøn stær

Membranen er blevet opbygget af polymeren parylen, som lag for lag er blevet dampet på en almindelig wafer på omkring 5 cm i diameter. Filmen har en tykkelse på ca. 1000 nm, hvilket vil sige omkring 50 gange tyndere end det menneskehår, som forskerne forsøgte sig med at sætte membranen på.

Og det lykkedes for så vidt meget godt, da strukturen af materialer betød, at den nærmest smøg sig automatisk rundt om håret, fortæller forskergruppen.

De forsøgte sig også med at bygge sensorer og transistorer efter en lignende model og brugte her indium-gallium-zinkoxid og guld. Transistorerne har dog vist sig noget mindre fleksible end membranen alene, men den kunne stadig bøjes en del uden at gå i stykker.

På længere sigt håber forskerne også, at den fleksible elektronik bliver et vigtigt bidrag i tendensen med ‘bærbar’ elektronik, dvs. elektronik der enten kan monteres direkte på huden eller sættes på tøjet eller kroppen på anden vis.

Ifølge professor Gerhard Tröster fra ETH har forskergruppen allerede udviklet tekstiler med indvævede komponenter foruden sensorer, der sidder på skihopstjernen Simon Ammann.

Posted in computer.

Se vovehals gå i spin ved overlydshastighed

Du kan være 100% sikker på, det IKKE var med vilje – det er det absolut mest risikofyldte ved turen. Et ukontrolleret spin kan let ende i afrevne lemmer pga centrifugalkræfter.

Kapslen landede i sin egen skærm lidt senere, ballonhylsterets skæbne kender jeg ikke.

Mvh Flemming

Posted in computer.

Microsoft udnævner Satya Nadella til ny topchef

Rygtet løb i forvejen, men nu er det helt officielt. Steve Ballmer bliver afløst af Satya Nadella som Microsofts øverste chef. Det oplyser Microsoft.

I dag er 46-årige Satya Nadella leder af Microsofts Cloud og Enterprise-division, og med sine indtil videre 22 år hos Microsoft er han i den grad en intern kandidat. Han har tidligere stået i spidsen for Microsofts satsning på cloud-teknologi, for søgemaskinen Bing og for Server og Tools-divisionen.

I jagten på en afløser for Steve Ballmer i løbet af efteråret og vinteren var der flere eksterne kandidater i spil, især den succesfulde topchef hos Ford, Alan Mulally, som dog endte med at takke nej.

Læs også: Jagten på ny Microsoft-topchef spidser til – Ford-direktør er favorit

Også den tidligere topchef for Nokia, Stephen Elop, blev i lang tid nævnt som et varmt bud. Men jobbet endte altså hos Satya Nadella, som ud over at kende de fleste kroge i Microsoft også kan byde på en stærk teknisk baggrund.

Som rygterne også talte om træder Bill Gates tilbage som formand for Microsofts bestyrelse. Det er dog ikke for at få mere tid til det filantropiske arbejde, for Microsofts grundlægger og topchef frem til år 2000 skal faktisk nu bruge flere timer hos Microsoft. Han får en rolle som teknisk rådgiver for Satya Nadella.

Læs også: Medie: Gates på vej ud af Microsoft

»Microsoft er et af de sjældne firmaer, som rent faktisk har revolutioneret verden med teknologi, og jeg kunne ikke være mere beæret over at være blevet udvalgt til at lede firmaet. Mulighederne for Microsoft fremadrettet er enorme, men for at gribe dem skal vi fokusere klart, rykke hurtigere og fortsætte med at forandre. En stor del af mit job vil være at sætte mere fart på vores evne til at bringe innovative produkter til vores kunder hurtigt,« udtaler den nyudnævnte topchef.

Ifølge Wired er hans stærke sider hans tekniske baggrund, hans evne til at skabe ændringer hos Microsoft, som han gjorde det med med cloud-tjenesten Azure, hvor open source-teknologier nu er en del af produktet, og hans lederstil. Omvendt har han ikke samme stærke forretningsbaggrund som andre kandidater eller som Steve Ballmer, han afløser, og har heller ikke som Stephen Elop erfaring med mobilmarkedet, som fremover bliver en af Microsofts helt store udfordringer. Samlet set er Satya Nadella dog et helt oplagt valg, lyder vurderingen fra Wired.

Posted in computer.

Smalle og krogede perroner bremser enmandsbetjening på Kystbanen

Den omstridte enmandsbetjening på Kystbanen, hvor lokoføreren er alene uden togfører til at hjælpe sig ved afgang, er stærkt forsinket, fordi den har vist sig teknisk vanskelig at gennemføre. Det skyldes blandt andet de mange små, krogede perroner, hvor der skal opstilles kameraer, så lokoføreren får overblik over alle togets døre ved af- og påstigning.

»Det er et omfattende arbejde at opsætte det tekniske udstyr på perroner i begge retninger på alle stationer mellem Københavns Hovedbanegård og Helsingør,« forklarer Lars Norddahl, direktør for sikkerhed og beredskab hos DSB Øresund.

»Der kan stadig vise sig uforudsete udfordringer, som kan forsinke implementeringen endnu mere.«
DSB’s direktør for sikkerhed og beredskab, Lars Norddahl, om enmandsbetjening på Kystbanen.

Enmandsbetjening kan derfor først indføres på Kystbanen, når sikkerhedskrav og risikovurdering er endeligt godkendt af Trafikstyrelsen. DSB vurderer, at det kan ske til den 1. maj 2014. Togførerne skulle allerede have været afskaffet fra december.

Læs også: DSB fastholder enmandsbetjente tog på Kystbanen

Lars Norddahl peger samtidig på, at der kan opstå yderligere forsinkelser.

»Der kan stadig opstå uforudsete udfordringer, som kan forsinke implementeringen endnu mere,« siger sikkerhedsdirektøren.

Han har ingen tal for, hvor meget ombygningerne har kostet indtil videre, eller hvad de kommer til at koste. Visse omkostninger, f.eks. i forbindelse med lysopsætning på stationerne, ligger hos Banedanmark. Derfor er det bl.a. svært for DSB at danne sig overblik over alle udgifterne forbundet med implementeringen.

Hvorvidt det overhovedet kan betale sig at indføre enmandsbetjening på Kystbanen, forholder DSB sig ikke til, da det er blevet pålagt af Transportministeriet.

Utraditionelle og tidskrævende løsninger

Udfordringerne findes blandt andet på perroner, hvor jorden ikke har været tilstrækkeligt stabil, eller hvor der er etableret specialløsninger, fordi perroner ligger op til skel eller står på broer eller skråninger og derfor har krævet en anden fundering end tidligere planlagt.

Der er også perroner med andre forhold, der besværliggør opsætningen af kameraer og monitorer. Det gælder eksempelvis trappebroer, nedgange og andre installationer, der tager udsyn. Nogle steder ligger sporene så tæt, eller perronerne er så smalle, at opsætningen af det tekniske udstyr kræver utraditionelle og tidskrævende løsninger.

Læs også: Slut med private togselskaber: DSB får Kystbanen tilbage

»Nogle steder skal der søges dispensation fra frirumsprofilen hos Banedanmark. Det tager selvfølgelig også ekstra tid,« siger Lars Norddahl fra DSB.

Desuden er lysforholdene på næsten alle stationer, på nær Østerport, ikke tilstrækkelige. Flere steder har det også været nødvendigt at opsætte eller flytte standsningsmærker og signaler.

Særligt tunge tog gør det vanskeligt

Ifølge Per Homann Jespersen, lektor og transportforsker på RUC, er det en stor udfordring at indføre enmandsbetjening på Kystbanen på grund af det særligt tunge togmateriel, der er på strækningen, hvor lokomotivføreren sidder højt, og der er store, tunge lukkemekanismer.

»Principielt er der ikke noget i vejen med enmandsbetjening, som vi kender fra S-togene, hvis teknologien er der. Kunne man indføre enmandsbetjening i et snuptag, ville det selvfølgelig kunne betale sig,« siger Per Homann Jespersen.

Posted in computer.